Moana 2

Du er der næsten. Bare et let, lille hop. På en måde.

Hey, du ville selv med den her gang. Bare en lille smule …

… højere.

Heihei? Hvordan gjorde du det?

Kan du høre noget?

Der må da være andre mennesker herude. Andre landsbyer.

En dag er der nogen … der … svarer.

Forbliv, som du er.

Heihei!

Din søde, smukke hane!

Det er fantastisk!

Hvad venter I på? Lad os komme hjem!

Vi er tilbage!

sejler fra horisonten hurtigt mod hjemmefronten

se midt i morgenrøden dukker øen frem

- mit hjem - vi glæder os til at fortælle

derude fra det nye vilde og knytte det hele sammen her

åh at vende hjem

til den jeg egentlig er dem vi egentlig er

havets folkefærd

- mit hjem - vi trives det' gode dage

- se vi har en helt ny drage - byg huse til nye familier

- det' dejligt at vi bli'r flere - byg hytterne højer'

Jeg er for gammel til de her løjer.

forfædrene nikker stolt nu' arven i god behold

nu er vi vendt hjem

- til dem vi egentlig er - dem vi egentlig er

- Behøver I at synge? - ja vi ska' da syng'

Hej, unger.

kom og hør mig fortæl' hvad der' hændt den bedste vejfinder nog'n har kendt

legenden her er bedste ven med en der' næsten gud

De er meget tætte!

de reddede vores land så vi omsider igen ku' bli' fri'

hvad så? hvem ved? hvor meg't mer' kan det bli'?

- Medmindre Maui også var min ven. - Se! Hun kommer!

- heltenes helt Vaiana - mon hun har gaver til os?

båden skal inspiceres der' altid en skrue løs et sted

- vi ved hun vil hjælpe os - ja tak

i hele sit liv

Jeg kom ud over revet! Skal vi se, om høvdingen kommer først i land?

Far, du har jo aldrig en chance.

- alt liv begynder i vandet - Vaiana!

og fortsætter ind i landet

nu hylder vi vor's historie tak til min datter

sejler fra horisonten længes mod hjemmefronten

og møde familien der præcis hvor jeg skal vær'

- mit hjem - Vaiana er klog så hun ved

alt om Motunuis fremtid

og knytter det hele sammen her

åh det' skønt at vende hjem

til dem vi egentlig er

for land og vand og vejr

det' skønt at vende hjem

- har formet dem vi er - formet dem vi er

- En ny slags frugt. Du vil elske den. - Jeg elsker ikke noget.

Jeg æder den hane!

- Et nyt look! - Ja. Vi har endda vores egen Pua!

- Han hedder Bua. - Pas på.

Hvordan gik det med den nye båd?

- Det kræver lidt at vende sejlet, men … - Det ordner jeg. Væk.

Av. Hej.

Det kaldes at kaste med håret. Jeg lærte det af dem der.

Hvordan gik det så denne gang?

- Du har fundet noget! - Det var inde i en lysning.

Den fandt jeg med lidt hjælp fra Heihei, men den her stammer ikke herfra.

Jeg ved ikke, hvad den er lavet af, men nu er det bevist.

Der er andre mennesker derude.

Jeg ved ikke, hvorfor vi ikke har fundet dem endnu, men, far, den ø …

Jeg tror, det er der, vi vil finde dem.

Jeg skal bare regne ud, hvordan jeg finder de stjerner.

- Vaiana! - Lillesøster!

- Storesøster! - Lillesøster!

- Jeg har dig! - Du var væk i en evighed.

Det var tre dage. Men jeg savnede dig hvert eneste …

- Hvad har du med til mig? - Til dig?

- Du sagde, du ville tage en gave med. - Lad mig se.

- Hvad kan den? - Hvad den …?

Hvor skal vi hen?

Det her er vore forfædres sted.

Her fandt jeg ud af, at vi er en slægt af rejsende.

- Her viste bedstemor mig, hvem vi er. - Bedstemor.

Hun sagde, du skulle tage fat i Mauis øre og sige: "Jeg er Vaiana af Motunui."

"Du skal om bord på min båd og sætte Te Fitis hjerte på plads."

- Flot. - Ja.

Hvor lang tid tog det?

- Et par uger. - Uger? Det er længere end en evighed.

Ja, men det var vigtigt.

Og hvis jeg ikke var taget af sted, så ville jeg ikke være blevet vejfinder.

Som fortidens høvdinger. Som den sidste store navigatør, Tautai Vasa.

Før Maui stjal Te Fitis hjerte, og vi holdt op med at sejle ud, -

- ville Tautai Vasa forbinde vores ø med alle folk i hele havet.

For står vi sammen, er det, vi kan gøre, og den afstand, vi kan tilbagelægge …

… ubegrænset.

Og nu, hvor jeg er vejfinder, -

må jeg fortsætte, hvor han slap.

Og den her er mit første spor.

Send Maui af sted, så du kan blive hjemme hos mig.

Maui er ude at halvgude, men hvis han dukker op, -

så tag fat i øret på ham og sig det.

Jeg er her ikke for at lave ballade. Jeg er bare en sygt hakket halvgud.

Luk portalen til øen op, og så smutter jeg videre.

Hvorfor skulle jeg bryde reglerne for din skyld, -

- når du har skaffet min chef så mange problemer på halsen?

- Det var Nalo, der begyndte. - Og du vil afslutte det?

Og slår dig sammen med dit elskede menneske igen?

Slå mig sammen? Med pigen i båden og den fjollede hane?

Vi var ikke sammen. Jeg brugte hende til at få min krog tilbage.

Nalo er en gud, Maui.

Hvis du prøver på at forene havets folk, så vil han udslette dig.

- Og så udsletter han hende. - Det her angår kun ham og mig.

Vaiana har intet med det her at gøre.

Du gjorde hende til vejfinder, Maui.

Derfor har hun alt med det her at gøre.

- En mystisk ø? Sejt. - Jeg vil gerne have en prøve.

Vaiana finder men'sker

Spis. Svinekødet må ikke blive koldt.

- Det der må jeg holde op med. - Vaiana.

Det her er ikke kun en festmiddag.

For længe siden var der en titel, som blev givet til den sidste store vejfinder, -

hvis drømme var lige så store som dine.

En hellig titel, større end høvdingeværdigheden.

En Tautai. En leder, der forener havet.

Min kære, vil du gøre os den ære at tage imod den titel?

Vort folks første Tautai i tusind år.

Vis os, hvor langt vi kan komme.

I aften drikker vi af vore forfædres skål, -

som Tautai Vasa engang gjorde det, -

så vi kan give dig denne titel.

For at forbinde vores fortid, vores nutid og den fremtid, der ligger forude.

Må forfædrene fortsat lede os den rette vej.

Storesøster!

Det er mig en ære at tjene vores folk.

Må forfædrene fortsat lede os den rette vej.

Tautai Vasa.

Motufetū burde være under stjernerne.

Hvad?

Bind sejlet! Løft åren op!

Nej!

- Hvor er mit folk? - Tautai Vaiana.

Dette er din fremtid, hvis du ikke kan finde andre folk.

Er vi isoleret, er det sådan her, vores historie ender.

- Jeg forstår ikke det her. - Te Fitis hjerte var kun begyndelsen.

Du må ride stormen af. Genforene vore folk.

- Og finde Motufetū. - Jeg ved ikke hvordan.

- En ild på himlen vil lede dig på vej. - Jeg ved ikke engang, hvor langt der er.

Længere, end jeg kunne komme.

Find Motufetū. Foren os alle!

Nej! Vaiana!

Motufetū! Øen, jeg skal finde, hedder Motufetū.

Okay.

Det tog noget tid at lede, men …

- Motufetū. - Hvad er det?

En ældgammel ø, hvor havets strømme engang mødtes -

og forenede alle havets folk.

Men så forsvandt den. Den blev forbandet.

Forbandet?

Under et frygteligt uvejr skabt af en magtgal gud, Nalo, -

- som troede, at han ville blive mægtigere ved at adskille havets folk, svække os, -

så vores historie ender.

Vores forfædre mente, at man ved at nå frem til Motufetū -

- kunne bryde Nalos forbandelse og genskabe strømmene.

Kun sådan kan vi forene folkene igen.

Ellers slutter vores historie.

- Vi må sammenkalde et råd … - Høvding!

En ild på himlen. Han vil have mig til at følge den.

Til nye stjerner. Det kan tage en hele livet.

Tautai Vasa kom aldrig tilbage.

Det er forfædrenes kald, Tui.

Men hvis vi aldrig ser hende igen …

- Hvad mener du med det? - Simea, nej, jeg mener …

Du må ikke tage af sted!

Simea.

Mor, det … Det går så stærkt.

- Hvad hvis …? - Du er Tautai nu, Vaiana.

Visse ting …

… føler man sig aldrig rede til.

her kender jeg hver en'ste stjerne

men jeg hør' mit navn bli' kaldt

og det' som om det forandrer alt

mit mål er langt væk i det fjerne

det' ikke længsel eller lyst

strømmen sender mig langt væk fra vores kyst

hvad vil jeg finde

så langt væk hjemmefra? fra alting her?

min søster og min mor og far?

et helt nyt sted

et helt andet himmelhvælv

måske mister jeg mig selv får ikke sjælen med

til det fjerne sted

langt fra det vi kender her

finde nøglen til en fremtid der vil mer'

på det fjerne sted?

jeg' nok født til lange rejser

jeg sku' sejle havet tyndt

det liv skal ikke slutte før det er begyndt?

det kalder på mig

og kræver svar ska' jeg sig' farvel

og bare rejse hjemmefra?

det fjerne sted

i et uudforsket hav