Lost Horizon

Da Frank Capras LOST HORIZON blev vist i marts 1937

varede den 132 minutter. Gennem årene blev næsten 25 minutter

af filmen fjernet, og forskellige forkortede versioner blev genudsendt.

I 1967 var den originale celluloidfilm blevet meget medtaget,

og man kendte ikke til nogen kopier af filmen i fuld længde.

Restaurationen af LOST HORIZON begyndte i 1973, da Det Amerikanske Filminstitut

lavede en grundig gennemgang af verdens filmarkiver for at finde

de resterende versioner af filmen. Denne gennemgang resulterede i

at et 132 minutters lydspor blev fundet, hvor der kun manglede syv minutters film.

Den tekniske kvalitet af dette materiale svingede fra fremragende til dårligt.

Til restaurationen har

har Sony Pictures Entertainment gennemført en digital restauration,

begyndende med elementer, genskabt i samarbejde

med UCLA Film and Television Archive i 1999

ved brug af yderligere elementer og at indarbejde

et minuts nyfundne optagelser. Fordi filmen stadig er

seks minutter kortere end lydsporet, er de manglende scener lagt ind

med fastbilleder far filmen

og med et udvalg af faste billeder fra andre versioner.

Har du aldrig i disse dage med krige og rygter om krige

drømt om et sted med

fred og sikkerhed, hvor livet ikke var en kamp,

men en vedvarende fornøjelse?

Selvfølgelig har du det. Det har enhver mand siden tidernes morgen.

Altid den samme drøm. Sommetider kalder han den Utopi.

Sommetider Ungdommens Kilde.

Sommetider bare "det lille hus på landet".

En mand havde denne drøm og så den gå i opfyldelse.

Han hed Robert Conway. Englands "Mand i Østen",

soldat, diplomat, folkehelt.

Vores historie begynder i den krigshærgede kinesiske by Baskul,

hvor Robert Conway er blevet sendt ud for at evakuere

halvfems hvide mennesker, før de bliver slagtet

i en lokal revolution.

Baskul natten til den 10. marts 1935.

BASKUL LUFTHAVN

Conway!

Der er kun plads til syv.

Okay. Beklager. Der kommer snart et andet fly.

Okay.

Vent, alle sammen.

Der kommer mange fly.

Hav tålmodighed, vi skal nok klare den.

-Det varer ikke længe! -Bare rolig.

Overlad alt til min bror.

- Ja, hr., Syv passagerer ombord. -Syv passagerer. Godt.

-Få fat i Shanghai. -Jeg taler med dem nu, hr.

-Hallo, hallo. -Hallo, hallo.

-Er oberst Marsh der? -Ja, Conway. Sig frem.

Jeg har brug for flere fly. Der er stadig 30 mennesker her.

-Hvor er de fly, De lovede? -Vi har sendt alt, vi kunne finde.

De skal komme, ellers kan jeg ikke tage ansvar...

Jeg synes, jeg kan høre motorer.

Vent, de kommer måske nu.

George, gå ud til landingsbanen og led de fly ind.

-Lad ikke de lokale komme med. -Ja.

-Hallo, oberst? -Hallo, Conway.

-Tak, og pas godt på Deres lever. -Jo da!

Gør jer klar. Flyene kommer. En ad gangen. Børnene først.

Hvor er de? Kom herover. Hvor er moren?

-De er forældreløse. -Javel. Kom her...

Kom her, dig, dig og dig...

-Hvad med os, hr. Conway? -Ja, hvad med os?

Vent, til det bliver jeres tur. Kom her.

Tag nogle af de jamrende mænd med først.

De risikerer, de besvimer. Jeg venter.

Som De vil. Dem, frue.

Kom herud. Vent ude i siden.

-Tag det roligt! -Hvad eksploderede?

De har sprunget elgeneratoren i stykker! Flyene kan ikke lande uden lys.

Vi brænder hangaren. Så har de noget lys.

Der bliver en stor brand.

Okay. Af sted!

Vi tager det næste fly. Få de sidste herud.

Okay, Bob.

-Hej, Fenner. -Hej, Conway. Har De problemer?

Tænk ikke på mig. Få maskinen i luften.

-Bob, de er de sidste. -Hurtigt.

De kan ikke efterlade mig her, padde! Jeg er britisk statsborger.

Pas på, Bob.

Okay, Fenner. Let så!

Ned på gulvet!

Let så, Fenner!

Lad os komme af sted!

Jeg tror, vi er uden for skudvidde.

-Er alle okay? -Det var tæt på.

Jeg har aldrig været i en lignende situation.

-Hvor kommer De fra? -Jeg er Alexander P. Lovett.

Hvorfor er De ikke på listen?

De fortjente at blive ladt tilbage.

Hvordan kunne jeg vide, at en krig ville bryde ud?

Lige der hvor jeg var. Jøsses!

De kinesere var tæt på at fange mig.

Jeg var nødt til at tage dette tøj på for at stikke af.

-Hvor gemte De Dem? -Gemte? Nej.

Jagtede. Jeg jagtede fossiler i indlandet.

Og i morges vågnede jeg op...

Og krigen brød ud!

Næste gang De er i vildmarken, så hold kontakt med den britiske konsul.

Meget morsomt, Freshie.

Sæt hans navn på listen, og skriv en rapport senere.

Undskyld, brormand.

Hvad var det, De jagtede?

-Fossiler. -Fossiler?

-Jeg er palæontolog. -Hvad for noget?

Palæontolog.

Jeg er med.

Jeg har en opdagelse her, der vil chokere verden.

Det er en ryghvirvel fra et kæmpedovendyr, fundet i Asien.

-Hold da helt op! -Fundet i Asien.

Jeg bliver nok tildelt ridderordenen.

Der kan man bare se!

-Må jeg se den? -Ja.

Undskyld.

Det var det eneste, jeg kunne redde, da de barbarer omringede mig.

Ud fra denne ryghvirvel kan jeg rekonstruere...

-Vent nu lige. -... hele skelettet...

Forventer De at blive tildelt rrdderordenen for den suppeknogle?

Det er ryghvirvlen af et kæmpedovendyr, fundet i Asien.

Ja, det sagde De før.

Sir Henry Derwent fik den tildelt. Han kom kun til den mesozoiske tid.

-Stakkels ham! -Ja, men det viser...

Hvorfor snakker jeg med Dem? Hvem er De?

-Okay, brormand. -Kald mig ikke "brormand".

Okay, søster.

Tag det ikke ilde op.

En cigaret?

Jeg spurgte, om De vil have en cigaret?

Nej.

De er amerikaner, ikke?

Kan du ikke lege med de andre? Lad mig være i fred.

Se, hvad jeg har fundet. Lige hvad jeg havde brug for.

Dig.

Bare denne gang, Bob. Jeg har lyst til at fejre.

En krydser bliver sendt til Shanghai for at tage dig med til England.

Ved du, hvad det betyder? Værsgo.

Tak.

Lad de telegrammer være. Du skal skåle med mig.

Jeg præsenterer Robert Conway, Englands nye udenrigsminister.

Hurra!

Jeg skal rigtig spejle mig i berømmelse. Folk vil pege på mig og sige:

"Det er George Conway, udenrigsministerens bror."

-Stop det ævl. Giv mig flasken. -Det er derfor, de sender bud efter dig, Bob.

Med alle de problemer i udlandet, måtte det ske.

Grin du bare. Men hvem kan de ellers bruge?

Hvem i England er halvt så meget kriger og diplomat

og ved halvt så meget om situationen i udlandet som du?

De kan ikke stoppe dig nu.

Hej, Freshie.

-Har du skrevet den rapport? -Ja, Bob.

-Skrev du, vi reddede 90 hvide mennesker? -Ja.

Godt.

Hurra for os.

Skrev du også, vi efterlod 10.000 lokale til den visse død?

Nej.

Nej, det skrev du ikke. De tæller ikke.

Du må hellere prøve at sove lidt, Bob.

Bare vent til jeg bliver udenrigsminister.

Kan du ikke se mig, Freshie, med alle de andre snu udenrigsministre?

Tricket er at snakke de andre sønder og sammen.

Alle vil have noget for ingenting.

Hvis man ikke får det med smart snak, så sender man bare hæren ind.

Jeg vil narre dem alle sammen. Jeg vil ikke have en hær.

Jeg vil opløse min. Jeg vil sænke mine krigsskibe.

Jeg vil ødelægge alle krigsflyene.

Når fjenden kommer, siger vi:

"Kom indenfor, d'herrer. Hvad kan vi gøre for jer?"

Så de stakkels fjendtlige tropper vil stoppe og tænke.

Hvad vil de tænke?

De vil sige: "Der er noget galt her, vi er blevet narret!"

"Det her passer ikke ind i programmet.

"Disse mennesker virker ret venlige. Hvorfor skulle vi skyde dem?"

Og så lægger de deres våben fra dem.

Kan du se, hvor enkelt det hele er?

Århundreders traditioner smidt ud af vinduet.

Og så bliver jeg låst inde på den nærmeste galeanstalt.

Du skal ikke have mere at drikke, Bob. Du ævler.

Slap af, George, der sker ikke noget.

Jeg skal nok arte mig.

Jeg skal nok være den gode lille dreng, som alle vil have, jeg skal være.

Jeg bliver den bedste udenrigsminister, vi nogensinde har haft.

For jeg er ikke modig nok til at være andet.

-Prøv at få sovet lidt, Bob. - Ja, det er en god ting at sove.

Har du nogensinde set en solopgang i Kina, George?

Det burde du. Den er smuk.

Godmorgen, Lovey.

-Hvabehar? -Jeg sagde: "Godmorgen, Lovey."

Godmorgen. Hør her, unge mand.

Jeg brød mig ikke om "søster" i går, og jeg bryder mig ikke om "Lovey" nu.

-Jeg hedder Lovett, Alexander P. -Jeg er med.

Ja.

-Men det er en god morgen. -Jeg har ikke lyst til at snakke før kaffen.

Vent lidt. Er det en god morgen?

Skulle vi ikke flyve østpå?

-Selvfølgelig. -Det ser ud til, vi flyver vestpå.

-Sådan noget pjat. -Jaså?

Helt sikkert.

-Hør nu her... -Enhver idiot kan kende retningen.

Hvad enten man er i luften, på jorden eller til søs.

Hvis man kigger mod solopgangen,