Eastern Promises

Han sagde: "Det er jul." Så jeg sagde:

Skal vi gå ud og julehandle?

Knægten er 16.

- Han sagde: "Det er jo jul, onkel." - Hør, hvor meget klipper du af?

- Onkel Azim ... - Det er ham.

- Den knægt, jeg talte om. - Han ser da rar ud.

Hvordan går det, Ekrem?

Han ser måske rar ud, men han vil ikke hjælpe mig.

- Her, Ekrem. Tag den her. - Nej, Azim ...

Vi havde en aftale, men nu smyger han sig udenom.

Lad dog knægten være, Azim.

Det er åbenbart et psykisk problem.

Tag nu den forbandede ragekniv og gør det af med den lusede russer.

Vil du ikke nok hjælpe mig?

Skal du have metadon? Så skal jeg se en recept.

- Blødte hun, da I fandt hende? - Ja.

- Fik du hendes navn? - Nej.

Hold bare ud, lille skat.

Barnets livstegn ser meget svage ud.

Fosterets hjerterytme er på 60, 58, 57 ...

- Lad mig høre. - Vi er nødt til at forløse hende nu.

Jeg er bange for, at moderen er død. Vi stopper.

- Bogfør det. - Ukendt kvinde, død 20/12 kl. 23.13.

Spædbarn, født 20/12 kl. 23.14.

- Har du sovet? - Lidt.

Mor ... Har du det godt?

Selvfølgelig ikke. Det er jo jul.

Hvor har du den her fra, Anna?

- Du lod ham selv lege med den. - Jeg kan jo ikke læse russisk.

Det har jeg jo sagt, onkel Stepan.

Den lå i en taske, som tilhørte en pige, der døde.

- Plyndrer du altid de døde? - Ja da.

Det er en af vore frynsegoder.

Vidste du, at din datter plyndrer de døde?

Jeg søger efter en adresse.

Du har altså en onkel, som ikke går og plyndrer de døde.

- End ikke for deres hemmeligheder. - Nu ikke så højtravende.

Op med albuen.

Læg den i hendes kiste.

Begrav hemmelighederne med hendes kroppe.

Krop.

Det er ental.

Jeg hedder Tatiana.

Min far omkom i minen, så han var allerede begravet, da han døde.

Vi var alle levende begravet der. Under den russiske muld.

Så jeg rejste derfra for at finde en bedre tilværelse.

Nå ...

Du henter Azim og hans møgkælling af en kone.

Så finder jeg på noget, så vi kan smutte.

Hvem fanden er nu det?

Måske har nogen sendt din far en luder i julegave.

Hvor er du bare utroligt flabet.

Arbejdet kalder.

Af sted.

Vi ses.

- Vi har desværre lukket. - Ja, det ved jeg.

Jeg er jordemoder.

Medmindre mine døtre skjuler noget, er du gået galt i byen.

Jeg vil gerne tale med bestyreren.

- Khitrova? - Min far var russer.

- Hvad hed din far til fornavn? - Ivan.

Så du hedder Anna Ivanovna.

Kom ind.

Fart på! Jeg må røre godt rundt, ellers koger borsjtjen over.

Det er familiedag i dag. Det er min søn Kirill. Skynd jer nu.

Skynd jer nu lidt. Flere rødvinsglas derovre.

Mine engle. Mine små engle, I skal øve jer noget mere.

I skal få træet til at græde. Græde.

Det er et gammelt visitkort. Fra før ombygningen.

Men hvis hun havde arbejdet her, ville jeg have kunnet huske hende.

Måske har hun spist her engang.

Smag engang.

Smag.

Det smager fantastisk.

Far lavede borsjtj på samme måde.

- Fru Azim. - Tak.

Jeg er ked af, jeg ikke kan hjælpe. Det er trist. Meget trist.

Skidt, jeg finder ud af det, når hendes dagbog bliver oversat.

- Hendes dagbog? - Jeg fandt den i hendes taske.

Tag dagbogen med herhen, så skal jeg oversætte den for dig.

Hvis vi finder navnene på hendes slægtninge ...

... Skal jeg nok ringe til dem.

- Jeg kan få min onkel til det ... - Jeg kan lave borsjtj til dig.

Som din far lavede den. Skal vi sige i morgen kl. 19?

Så er det en aftale. Men nu må du have mig undskyldt.

- Farvel, Anna. - Farvel.

Er du altid på Trafalgar Hospital?

- Ja, altid. - Det er godt.

Flot motorcykel.

Ural. Dem ser man ikke så ofte mere.

Det var min fars.

Hvad forlanger du for den?

Den har affektionsværdi.

Affektionsværdi. Det har jeg hørt om.

- Bliver du ikke til festen? - Nej.

Heller ikke jeg. Chauffører bliver ikke inviteret med.

Skal vi gå ud og få os en drink?

Anna ...

Hvorfor er din kæreste her ikke, så han kunne skære for?

Jeg bor ikke sammen med Oliver mere, onkel Stepan.

- Nu bor jeg her et stykke tid. - Så længe du har lyst.

Jeg vidste, at han ville stikke af.

Han stak ikke af. Jeg er jo ikke en brændende bygning.

- Sorte mænd stikker altid af. - Stepan!

- Må jeg ikke være ærlig? - Han var læge, Stepan.

Hvad har det med sagen at gøre?

Det er unaturligt at blande racerne med hinanden.

- Det var derfor, at fosteret døde. - Hold så kæft, Stepan!

Anna!

Du er nøjagtig ligesom ham. I forbandede, russiske fulderikker.

Hallo?

- Hvad er det? - Det er en panda.

Er kysten klar?

Hva'? Nej, ikke "stranden".

Jeg sagde "kysten". Det er en talemåde, din idiot.

Det betyder: "Er politiet væk?"

Er du sikker? Godt.

Nej. Min far er ikke indblandet.

Chaufføren bliver hernede.

Tag det roligt. Tror du, at jeg gør den slags?

Han er ikke chauffør. Han er bedemand.

Jeg bryder mig ikke om ham.

Jeg har indrettet de øvre lokaler til en privat klub.

Lidt spil, spiritus, tobak, mad og dans.

Det har været overraskende ...

Ekrem.

Fald ned. Langsomt.

Jeg har fået billetter, Azim. Det er med Chelsea.

De sagde, at der ikke var flere, men jeg fik billetter til kampen.

Gå ind og se en DVD nu.

Af sted.

Han ved godt, at han ikke må sige, han har set os, ikke?

Han ved ingenting.

Englene har rørt ham.

Ja, det er ham. Han var som en bror for mig.

Og nu ligner han fandeme bare en stor sodavandsis.

Vis dog den døde en smule respekt.

Respekt?

Det her er respekt.

Så er han din, Nikolai. Vis ham lidt respekt.

Pæderast!

Har du en føntørrer?

Blev du færdig med at klippe ham?

Jeg tænkte, du ville have betalingen.

Du må hellere brænde tegnebogen.

Nu fjerner jeg hans tænder og skærer fingrene af ham.

Du må hellere gå udenfor.

Også dig.

Vent. Skal vi ikke lægge nogle sten i?

Nej, det her er det bedste sted at skille sig af med et lig.

Det er et godt sted at smide et lig.

Sådan.

En ...

TO ...

Tre ...

Strømmen holder det nede, indtil det er uden for slusen.

Jeg er så glad i dag.

En ven kom tilbage til landsbyen og fortalte om alle mulige steder.

Paris, Amsterdam og London.

Han har virkelig været der.

Han sagde, at i de lande var fremtiden allerede i gang.

Anna? Jeg ventede dig ikke så tidligt.

Er det i orden?

Jeg har kopieret det hele.

- Hvor er originalen? - Den skal Tatianas datter have.

Det kræver briller og et klart hoved.

Jeg har forbrudt mig mod mine egne regler og drukket vodka.

Jeg oversætter den i morgen.

Så kommer jeg hjem til dig med det.

- Hvor bor du, Anna? - Ikke langt væk.

Jeg kan bare hente det her.

- Jeg kunne også køre dig hjem. - Jeg har min motorcykel derude.

Kom nu, Kirill.

Ud.

- Op at stå, Kirill. - Nu er vi to makkere.

Ved du det?

Davs.

Beklager.

Hvor fanden er dine nøgler?

Vi besøgte en kurdisk bar. De fejrer slet ikke jul.

Hvad har jeg nu gjort, far? Skal det være en julehilsen?

Jeg tror, han har fået nok.

Hvad fanden bilder du dig ind?

Far ...

Pokkers.

- Der er kommet vand i den. - Vand? Hvorfor tror du det?

Spøg.

Postbudene i min landsby kørte på dem der, da jeg var lille.

Det er en russisk kopi af BMW.

Samme.

Hvabehar?

Må jeg?

Tag bussen.

Skal du langt?

Bare på den anden side af parken.

Jeg er chauffør. Jeg kører sågar limousiner.

Hvis Semyon hører, at jeg lod dig gå hjem i regnen, så fyrer han mig.

Har du mødt en pige, der hedder Tatiana?

Ja, masser.

Hun var gravid.