Stargate Universe

Dette har været Destinys formål, siden det kom i stjernesystemet.

Skibet er vores bedste chance for at komme hjem.

- Er vi færdige? - Vi bliver aldrig færdige.

Vi skulle ikke have forladt ham.

Tror du ikke, jeg ved det?

Alle tror, vi er sikre. De tror, de aldrig finder os igen.

Hvorfor holdt du en af os fanget?

Vi er ikke sikre, er vi?

- De kommer! - Hvem kommer?

Lucian-alliancen. De vil tage Destiny.

Det ender kun på en måde, hvis vi venter.

Jeg overgiver ikke skibet.

Har de bygget planeten?

Det ville gøre dem den bedste og mest avancerede civilisation.

Nogle af folkene har besluttet

at de gerne vil blive på planeten.

De, som skabte denne planet, sørger godt for os.

De er vores bedste chance for at komme hjem.

Jeg efterlader det ødelagte skib.

I kan bruge det som læskur og elforsyning.

Al militær personale tager tilbage med mig.

Min hud forandrer sig.

Den er ru. Og det vokser.

Vores baby lever stadig.

Bare fordi du vil have noget er sandt,

betyder ikke at det er, T.J.

Det ser ikke ud af meget, hvad?

Det kommer an på hvad du ser.

Jeg ser et tegn på intelligens, der ikke kan være der,

ud fra nogen nuværende beskrivelse af universet, men der er det.

Jeg ser alle tiders største mysterium.

Virkelig?

Hvis ikke du kan ordne den, ved jeg ikke hvad vi laver.

Rolig nu.

Nu har jeg den.

- Hvad? - Ikke noget. Skål.

Brody, vi er lige kommet ud af FTL. Hvad foregår der?

Volker her.

Brody skulle ordne destilleriet, så vi byttede vagter.

Det ved jeg godt, du hader.

Det er lige meget. Tal.

Okay, jamen, der dukker et par portadresser op.

Manner, kan du se det?

Ja, det kan jeg.

Det ligner vores rumfærge.

Ja, det gør det.

Rush, her er Young. Mød mig på broen. Nu.

Hvad laver den?

Intet. Den holder bare vores hastighed på højre side.

Hvor kom den fra?

Jeg aner det ikke. Den dukkede bare op.

Hvad er der sket?

Den dukkede op af ingenting.

Er det rumfærgen?

Ja, det ser det ud til.

Nej, jeg drak ikke, jeg ordnede den.

Hallo? Kan nogen høre mig? Hallo?

Det lyder som Caine.

Caine er mere monoton.

Han er også i en anden galakse.

Hallo? Her er Robert Caine.

Vi kan se Destiny. Hvad skal vi gøre?

Hvordan?

Her er oberst Young. Så vidt vi ved,

er dr. Caine og en gruppe mennesker på en planet tusindvis af lysår væk.

Og så vidt vi husker, oberst, var vi der stadig,

da vi gik i seng i går aftes.

Hør, den rumfærge vi efterlod jer var ikke i stand til at forlade atmosfæren,

for ikke at tale om galakserejser.

Det forstår vi, dr. Rush, men her er vi.

Er de andre sammen med dig?

Ja, vi er her alle.

Hvilket igen bringer mig til "hvordan?"

Helt ærligt? Jeg aner det ikke.

- Premierløjtnant Scott til broen. - Javel.

Hvordan kunne de vide hvor og hvornår vi ville komme ud af FTL?

Eller for den sags skyld, sætte dem af ved siden af os? Det er ikke muligt.

- Der er de. - Hvis det er dem.

Det er et fornuftigt spørgsmål.

Kunne vi elektronisk sammenligne den stemme vi modtager

fra rumfærgen, med et Kino-klip af Caine?

Hør her, de her rumvæsener har bygget en planet helt fra bunden,

og kan bare kaste en rumfærge mellem galakser.

Jeg tror nok de ville kunne spille Caine, hvis de ville.

Boone lavede en ret god Caine.

Jeg troede det var omvendt.

Skal vi så bare tro på dem?

De er hvem de siger de er, og ignorere den mulighed,

det kunne være lusk for at penetrere vores forsvar?

Som en trojansk hest?

Forsvar er meningsløst, med det disse rumvæsener er i stand til.

En velfungerende rumfærge ville være rart.

God pointe. Jeg foreslår at vi inviterer dem ombord og tager alle forholdsregler.

Beklager forsinkelsen, dr. Caine. Jeg har bedt premierløjtnant Scott hjælpe

med at tale jer igennem landingsproceduren.

Jeg kører ikke engang bil.

Præcis hvad en trojaner ville sige.

Dem i hesten var grækere.

- Hvorfor er det så en "trojansk" hest? - Fordi...

De er fra Troja.

Er I færdige?

Bare rolig, dr. Caine, vi tager det roligt.

Greer her. Klar.

Jeg er på vej.

Er det dem? Jeg løb ind i Eli.

Eli er stor i munden. Du behøver ikke være her.

- Prøv at stoppe mig. - Hør her, T.J.,

- Jeg ved, du tænker... - Du skulle have fortalt...

Din oplevelse var en simulation, det ved vi.

Nej, det ved du.

Hør, jeg siger bare, at kan de sende dem tilbage til os,

kan de så ikke redde vores datter?

Ingen nævnte noget om et barn.

Du skal ikke få håbet op.

Jeg må vide det.

Okay, dr. Caine, hvad vi har brug for nu,

er et kort skud fra de forreste manøvreringsthrustere,

bare for at sætte hende ned, så er den hjemme.

Bare giv den et kys.

Godt, godt arbejde. Du har den.

Jeg kan låse jer fast herfra. Gør klar til udgang.

Landingsbeslag på plads, hr.

Tak, premierløjtnant.

Hej.

Oberst Young.

Det her må være lige så stor en overraskelse for jer.

Du skulle bare vide.

I går ud fra rumfærgen en person ad gangen.

Sergent Greer og hans besætning vil eskortere jer til en celle.

Bevæg jer hurtigt, tal ikke med nogen, rør intet.

Jeg forstår ikke. I kender os. Vi er ingen trussel.

Det er jeg glad for at høre. Sergent.

Efter dig. Hr.

En ad gangen, tak.

Peter!

Val!

Er du okay?

Jeg har det fint.

Jeg mister Chloe.

Jeg mener, hun mister sig selv, og vi kan ikke stoppe det.

- Hej. - Halløj.

Har du hørt nyhederne?

Dr. Caine og dem som blev på planeten, de er kommet tilbage.

- Hvordan? - Aner det ikke.

De aner det ikke engang. Det finder vi vel ud af.

Men vi har en rumfærge igen, så det er ikke helt skidt.

Kan jeg hjælpe dig med noget?

- Nej. - Okay.

Du har prøvet så hårdt,

men hver gang jeg ser på dit ansigt, kan du ikke gemme det.

Hvad?

At du ikke ser på mig længere, i det mindste ikke den person, jeg var.

- Du ser den anden. - Chloe...

Nej, du kan bare ikke lyve, Matthew.

Det er en af dine bedste egenskaber, men jeg ved, hvad du ser.

Jeg ser det også.

Det her kom denne morgen.

Vi ordner det her.

- Jeg ved ikke, om jeg vil det. - Jo, du gør.

Jeg får sjældent blackouts nu.

Den nye del af mig er bare der, i forgrunden.

Jeg er ikke bange for den længere.

Du må kæmpe imod.

Det er for sent.

Så det sidste du husker er, at du faldt i søvn på rumfærgen?

Og at det var koldt, det var vinter. Vi brugte den som bolig.

Jeg husker, jeg lukkede øjnene,

og så blev vi afleveret her, af en højere magt.

De rumvæsener, der skabte planeten, mener du.

Eller af forsynet.

Foreslår du at Gud har gjort dette?

Er det dig, Camile?

Ja.

Dejligt at høre din stemme.

Man kan selvfølgelig ikke kende Hans vilje,

men jeg ved at jeg bad hver aften, før jeg gik i seng,

til at Han ville passe på os.

Så det er bare magi.

Du må indrømme at vores ankomst her, er intet mindre end mirakuløs, Eli.

"Enhver tilstrækkeligt udviklet teknologi kan ikke skelnes fra magi,"

Arthur C. Clarke.

"Tænd mikrofonen." Winston Churchill.

Virkelig?

- Har I tænkt jer at beholde os? - Vi har intet gjort.

Vær en smule tålmodige.

I bliver løsladt, når I har gennemgået

en lægeundersøgelse, en ad gangen.

Men vi har det helt fint.

Tilgiv mig, at jeg ikke tager jeres ord for det.

Jo flere svar vi har, jo mindre forholdsregler må vi tage.

Lad os holde øje med dem.

Hvad synes du?

Den er åbenbart blevet fuldstændigt restaureret.

Den er nærmere helt ny.

Hver del, hvert system,

hver kvadratcentimeter af den er som ny.

Den har endda ny rumfærge-duften.

Igen, hvordan er det sket?

Jeg ved det ikke, men den kan blive uvurderlig for missionen.

Så der er ikke noget at bekymre sig om?