Poor Things

Ha.

Ha! Ha!

Ha, ha, ha.

- Hej. - Ha, ha.

En bunke organer uden jegets gnist fra en hjerne eller blod fra et hjerte.

Blot en bakke kød til søndagsfrokosten.

Hvem ønsker at rekonstruere organerne?

Og hvem kan skelne mellem dyr og menneske, hvis der da er en forskel?

Kom blot. Lagde I ikke puslespil som børn?

Er det ikke djævelsk svært at koncentrere sig, når uhyret taler?

Han er en exceptionel kirurg og forsker. Hans far grundlagde skolen.

Tror du fejlagtigt, du er med i denne samtale, Max McCandles?

- Dit fysiske nærvær gør det ikke sandt. - Pis af, gamle ven. Køb et jakkesæt.

Tror De virkelig, det er der, leveren skal være?

Må jeg spørge, hvad formålet er med at lægge dem tilbage?

Det morer mig.

Hr. Max McCandles! De skal gå tur med mig efter lektionen.

- Deres afhandling. - Kunne De lide den?

Den viste tegn på et konventionelt sind, som kæmpede for at opnå middelmådighed.

- Tak. - Jeg har brug for en assistent.

- Er De religiøs? - Jeg tror på Gud.

- På mig eller guden? - Humoristisk, som De ofte ...

Det er min egen morsomhed. De behøver ikke udlægge den for mig.

Det er Djævlens værk.

- Har De overvejet at anlægge skæg? - Jeg ligner en hund med halsklud.

- Børn kan godt lide hunde. Opgaven? - Ja. Kom.

Gud! Gud.

Gud.

- Halløj. - Halløj.

Bella, dette er hr. McCandles.

Goddag, Bella.

- Bod. - Blod.

- Blod. - Flot.

Jeg klarer mig.

Sikke en køn sinke.

Hun fik en hjerneskade. Jeg udbedrede den.

Hendes mentale alder og hendes krop er ikke synkrone.

Sproget er på vej. Hun gør fremskridt med lynets hast.

Hun er smuk.

Hendes udvikling skal nøje beskrives.

- Vil De gøre det for mig? - Mig en ære.

Rin!

Rin!

Grin. Ja, du griner, Bella.

- Urin. Jeg tror, hun ... - Fru Prim!

Urin.

Kan du ikke lide kippers?

Jeg er ret pjattet med dem. De smager godt om morgenen ...

- Bella også skære? - Kun de døde til Bella.

- Kun døde. - Kun døde.

Kun døde.

Sprøjt, sprøjt, sprøjt!

Vovhane! Vovhane!

Løb!

Vovhane!

Hun lærer 15 ord om dagen.

Hendes koordinationsevne er temmelig ustabil.

Hun gør fremskridt om aftenen.

Hendes hår vokser en tomme hver anden dag.

- Jeg har et hårdiagram her. - Godt. Gå De bare. På gensyn i morgen.

Undskyld, hvor kommer hun fra?

Deres opgave er at indsamle oplysninger.

Når jeg vil have Dem til at stille banale spørgsmål, skal jeg lade Dem det vide.

"Da de vendte tilbage fra skoven, -

- blev hun genforenet med sin mor og far.

Den aften spiste de kage, til de fik ondt i maven.

De var så lykkelige for at være sammen igen."

Du mig far, Gud?

- Jeg ... - Prim sige, du ikke være.

Bella ingen steder-pige.

Hvor det? Ingen steder?

Du er forældreløs. Dine forældre døde.

- Så skar du forældre i stykker, Gud? - Nej.

De var mine venner.

De var modige opdagelsesrejsende, -

- og de blev dræbt i et jordskred i Sydamerika.

De flyttede det kendtes grænser ...

... og betalte prisen for det. Men kun sådan må man leve, Bella.

De sendte dig herhen, så jeg kunne tage mig af dig.

Døde?

Det er jeg bange for, søde skat.

Stakkels Bella.

Men elsker Gud.

Sove her.

Nej.

Godnat, kære Bella.

- Her. Forældre. - Peru, ja.

- Hvorfor du pen bog hver nød? - Jeg noterer din ernæring.

Hvor mange?

- Fortæl Bella andre steder. - Det der er Lissabon i Portugal.

Sydfrankrig. Alperne.

Australien. Langt væk og både farlige dyr og mennesker.

Bella vil se verden.

Altså ...

Bella.

Bella, vi må vist ikke gå derop.

Lad os ...

Bella.

Bella.

Nej.

Bella, det er farligt.

Bella.

Nej, Bella.

Gud.

Udenfor må gå.

Udenfor? Nej, vi arbejder.

- Skære fingre? - Candles tage mig med. Candles.

- Selvfølgelig. Hvis ... - Nej.

Jo. Ud.

- Har hun nogensinde været udenfor? - Nej.

Jeg har skabt en underholdende og sikker verden til Bella.

Nu.

- Bella. - Nu!

- Nu! - Bella.

- Meget udenfor kan slå dig ihjel. - Slå ihjel død?

Slanger, droscher, fugle med skarpe ansigter, jordskælv, giftige græsfrø.

Bella.

Bella.

Bella. Se.

- Dræb den. - Hvad?

Hvorfor du sære tommelfingre, Gud?

Da jeg var ganske lille, -

- spændte min far mine tommelfingre ind i en jernæske -

- for at se, om han kunne dæmpe knoglers vækst.

Smerten var så slem, at jeg for ikke at græde -

stirrede på mine andre fingre, -

og ved blot at observere -

- begyndte jeg at analysere de epidemiologiske elementer.

Da han kom tilbage, smilede jeg til hans overraskelse.

- Du godeste gud. - Han havde et ukonventionelt sind.

Nu skal vi gå.

Der er et uvejr på vej.

- Hvorfor skræmmer De hende? - Hun er et eksperiment.

Og jeg må styre omstændighederne, for ellers bliver resultatet ikke rent.

- Stop! Gud, vi gå! - Nej, Bella.

- Bella vil gå i flødeis. - Nej.

- Bella vil! - Mit ansigt. Folk er bange for Gud.

- De griner ad Gud. - Gud skøn.

Ligesom hundeansigt.

Bestemt.

- Stop! Mig gå! - Nej!

- Nej nu? Nej aldrig? - Bare nej.

- Bella! - Nej!

- Nej! Nej! Nej! - Bella!

Nej!

- Undskyld! Undskyld. - Nej! Nej! Nej!

Beklager, min kære.

Hellige Guds moder.

funktionalitet bevaret

Hvad har De gjort mod hende? Hvorfor skjuler De hende?

Fortæl mig, hvad dette betyder, eller jeg går til politiet.

Det vil jeg gøre. For det er en glædelig fortælling.

Det er sjældent, man får et lig, som er dødt, men dog så tæt på livet.

Rigor mortis var endnu ikke indtrådt.

Kroppen var knap begyndt at kølnes.

Ingen puls. Men visse elektriske strømme, så jeg kunne have holdt hende i live.

Men det gjorde De ikke.

Jeg kendte intet til hendes liv, -

- ud over at hun hadede det og havde valgt ikke at være.

For evigt.

Hvad ville hun sige til at blive hevet væk fra sin omhyggeligt valgte tomme evighed -

- og tvunget ind i et underbemandet galehus eller fængsel?

I denne kristne nation behandles selvmord som galskab eller en forbrydelse.

Jeg kunne ikke bestemme hendes skæbne.

Men jeg genkendte også noget i hende.

Al min forskning havde ført til dette øjeblik.

Skæbnen havde bragt mig et dødt legeme og et levende spædbarn.

- Det var åbenlyst. - Var det det?

Sæt barnets hjerne i den voksne kvinde, genopliv hende, og observer.

Åh gud!

- Ved hun det godt? - Nej.

- Hvem var hun? - Det aner jeg ikke.

Men foretrækker De en verden uden Bella?

Fru Prim? Bella opdaget glad, når hun vil.

Du er sur, men jeg ordner det.

Luk øjne.

- Nej. - Vent. Det tager et øjeblik.

Hun gramsede på mine behårede dele. Hun er syg.

- Bella. - Bella har opdaget noget. Må fortælle.

- Se. Hvad hvis jeg putter agurk i mig? - Nej.

Bella! Bella! Ophør med at bearbejde dig selv øjeblikkeligt.

- Hvad? - Det gør man ikke i høfligt selskab.

Bare lad være.

Hvad ... er det?

Min far fjernede mine parietalceller, -

- så jeg må selv tilføre fordøjelsesvæsker.

- Hvorfor i alverden gjorde han det? - For at finde ud af noget nyt.

Det viser sig, at vi har brug for dem, ideelt set.

Bella.

Du har ikke spist noget.

Lad være.

Godnat.

Godnat.

Jeg er faktisk lidt af en romantiker, Max.

Hvad?

Jeg mener at kunne se kærlighed mellem dig og Bella.

- Jeg ... Hun er ... - Måske skulle du gifte dig med hende.

- Hvad? - Jeg tror, hun elsker dig.

Jeg har som observatør set folk kigge kærligt på hinanden.

Ikke som mål for blikkene, naturligvis. Jeg ser det.