A Christmas Carol

En person har et kort liv at leve og den er fyldt med elendighed.

Han folder sig ud som en blomst og visner.

Han er som en flygtende skygge.

- Utroligt, at mr. Marley er død. - Nu er han i Himlen, mr. Crump.

Han er ingen steder. Han er bare død. Død som en sild.

Hvad specielt dødt er der egentlig ved en sild?

Nu De siger det, er det ikke den mest døde ting i verden.

Hvorfor ikke død som en torsk? Eller en rødspætte?

Sild, torsk eller rødspætte, Jacob er død.

En sølle slutning for sådan en stor forretningsmand.

- Måske pga. Den dag, han døde. - Hvad mener De?

Juleaften.

Det forklarer, at der ikke var nogen sørgende familie.

- Så blev han forskånet for det. - Et stort tab.

Vi vil lade Dem sørge i stilhed.

Firmaet vil savne din klare hjerne og dit skarpe blik, Jacob.

Vi har oplevet svære tider sammen.

Men vi klarede det. De andres dovenskab blev vor lykke.

Hvil i fred, Jacob. Det firma, vi byggede op, skal blomstre.

Det lover jeg dig.

Glædelig jul.

Glædelig jul, min herre.

Goddag.

Jeg tænkte på, at efter syv år -

kunne De måske fjerne mr. Marleys navn fra skiltet?

Tidens tand skal nok sørge for det. Så koster det os ikke noget.

Jeg ville bare hente kul. Ilden er ved at gå ud.

Så rag op i ilden.

Glædelig jul, onkel. Gud være med dig.

- Humbug. - Er julen humbug?

- Det mener du da ikke? - Jo, jeg gør.

Glædelig jul? Hvorfor skulle du være glade? Og med hvilken ret?

- Du er fattig. - Hvorfor er du da sur? Du er jo rig.

- Glædelig jul. - Pokker tage jeres jul!

Julen er jo bare at betale regninger uden at have penge.

Du er blevet et år ældre, men ikke en time rigere.

Du gør dine regnskaber op og finder kun udgiftsposter.

Hvis det stod til mig, skulle alle, der siger "god jul" -

bages med i deres egen julekage og have en kristtjørn gennem hjertet.

- Kom nu, onkel. - Hold jul på din måde.

- Så holder jeg jul på min. - Du holder slet ikke jul.

- Mig om det. - Jeg siger alligevel glædelig jul.

Det siger du, men det har ikke hjulpet dig.

Meget kan man have gavn af, hvis det bruges rigtigt.

F.eks. Julen. Jeg ser julen som en tid til godhed -

ikke til profit. En venlig og barmhjertig tid.

En tid, hvor man tænker på andre.

Jeg har ikke tjent en øre på julen, men den gavner mig alligevel.

Så jeg siger altså glædelig jul, onkel.

- Sagde De noget, mr. Cratchit? - Nej.

En lyd til fra Dem, og jeg gør Deres jul glædelig ved at fyre Dem.

Lad det ikke gå ud over ham, onkel. Det var min skyld.

Ja, du er den fødte taler. Hvorfor går du ikke ind i politik?

- Vær ikke vred. Kom og spis hos os. - Hos jer?

- Aldrig i livet. - Hvorfor ikke?

- Hvorfor blev du gift? - Jeg var forelsket.

"Du var forelsket".

- Kærlighed er noget humbug. - Du kommer ikke, fordi jeg er gift?

Du kom da heller ikke, før jeg blev gift.

- Farvel, nevø. - Jeg beder dig ikke om noget.

- Kan vi ikke være gode venner? - Farvel.

Hvorfor er du så stædig?

Jeg kom her i julestemning, så jeg siger god jul igen.

- Farvel. - Og godt nytår.

- God jul, mr. Cratchit. - God jul.

Finder De min nevø underholdende, Cratchit?

Han er da meget flink.

- De er også en værre juletosse. - Hvis De siger det.

De tvivler vist på mine ord. Hvad er De så?

- Deres sekretær, mr. Scrooge. - Til 15 shilling. Med familie.

Men De vrøvler alligevel om god jul. Jeg trækker mig tilbage.

- Er De kendt heromkring? - Mådeligt.

Vi leder efter firmaet Scrooge & Marley.

- 50 m fremme på højre hånd. - Fint.

Vi samler ind til de fattige i Clerkenwell.

Samler de penge ind til velgørenhed hos mr. Ebenezer Scrooge?

Ja, og hos andre forretningsmænd.

Juleaften er det perfekte tidspunkt at give gaver på.

Er dette firmaet Scrooge & Marley?

Må jeg tage lidt af Deres tid?

Taler jeg med mr. Scrooge eller mr. Marley?

Mr. Marley døde for syv år siden. Det er.

Det er præcis syv år siden i aften.

Mr. Williams og mr. Foster. Det gør os ondt at høre.

Hvorfor? De hører da ikke til familien?

Nej, men De tænker sikkert på ham ved denne tid.

Og som hans kompagnon er De nok lige så generøs, som han var.

I denne festlige tid på året må vi alle tænke på de fattige -

og de trængende. Synes De ikke det?

De herrer er vist nye her i kvarteret.

NYE! Og ivrige.

Tusinder savner almindelige fornødenheder.

Mange flere savner almindelige bekvemmeligheder.

- Er der ingen fængsler? - Mere end rigeligt.

- Og fattiggården fungerer stadig? - Ja, men bare den ikke gjorde.

Vi prøver at tilvejebringe midler -

til mad og brændsel til de fattige.

Hvor meget tør vi tegne Dem for, mr. Scrooge?

Ingenting.

De vil måske være anonym?

Jeg vil være i fred.

Jeg glæder mig ikke i julen, og jeg kan ikke betale for de dovne.

Jeg bidrager til de foranstaltninger, jeg nævnte. Det må være nok.

De fattige kan gå derhen.

Det er der mange, der ikke kan. Og mange ville hellere dø.

Så lad dem dø. Det nedsætter overbefolkningen.

Mr. Cratchit, vis de herrer ud.

- Jeg prøver hos Scrooge. - Det skal du ikke gøre.

- Der er Scrooge. Løb! - Væk med jer.

De vil vel have fri hele dagen i morgen?

- Hvis det er belejligt. - Det er det aldeles ikke.

Og det er ikke rimeligt.

Hvis jeg trak Dem i løn for det, ville De føle Dem forurettet.

Men jeg er måske ikke forurettet, når jeg betaler Dem for at have fri?

Det er jo kun én gang om året.

En dårlig undskyldning for at bestjæle mig hver den 25. December.

Men De skal vel have fri hele dagen.

Så kommer De tidligere næste morgen.

Javel. Glædelig.

- Ville De sige noget? - Nej.

Jacob? Jacob Marley?

Humbug.

Det må være dårlig fordøjelse.

Nej, jeg tror ikke på det.

- Hvad vil De mig? - En hel del.

- Hvem er De? - Spørg, hvem jeg var.

Hvem var De da?

I levende live var jeg din kompagnon. Jacob Marley.

- Kan De sætte Dem ned? - Ja, jeg kan.

Så gør det.

- Du tror ikke på mig. - Slet ikke.

Hvorfor tvivler du på dine egne sanser?

Fordi ubetydeligheder påvirker dem.

Uro i maven gør dem upålidelige.

De er måske en bid muggen ost. Eller en halvkogt kartoffel.

En bid muggen ost? En halvkogt kartoffel?

Eller britisk oksekød. Det er slemt for maven.

De ser ud til at komme fra spisekammeret, ikke gravkammeret.

Hvad er der? Så sig dog noget.

Hvorfor går spøgelser rundt på jorden?

Og hvorfor kommer de til mig?

Det kræves af ethvert menneske -

at dets ånd skal vandre om blandt dets medmennesker.

Overalt. Og hvis ånden ikke gør det i levende live -

er den dømt til at gøre det efter døden.

Den er dømt til at vandre gennem verden, oh ve mig -

og bevidne, hvad den kunne have taget del i her på jorden -

og forvandlet det til lyksalighed.

Hvorfor bærer du lænke?

Den har jeg smedet igennem mit liv.

Jeg har selv lavet den, led for led.

Det er en tung kæde. Ved du, hvor lang og tung din kæde er?

For syv år siden var den lige så lang og tung som min.

Men du har arbejdet på den siden.

- Giv mig et trøstens ord, Jacob. - Det kan jeg ikke.

Jeg har ikke fred. Jeg kan ikke blive.

Jeg kan ikke dvæle noget sted.

Åh, aldrig at kunne bøde for et forspildt liv.

Åh, angerens kvaler.

Jacob, jeg forstår ikke, hvorfor du skal lide.

- Du var en god forretningsmand. - Det er netop derfor.

Jeg må sone mine gerninger.

- Jacob, det var jo forretninger. - Forretninger?

Menneskene var min forretning.

Almenvellet var min forretning.

På denne tid af det rullende år lider jeg allermest.

Jeg ved ikke, hvorfor du kan se mig i aften.

Men jeg har ofte siddet usynlig hos dig og prøvet på at nå dig.

Hør på mig, Ebenezer. Min tid på jorden rinder ud.

Jeg gør dig opmærksom på, at du har mulighed for at undgå min skæbne.

- Den frist har jeg skaffet dig. - Du er en god ven.

Du vil få besøg af tre ånder.

Er dét det håb, du talte om? Så er jeg helst fri.

Uden deres besøg kan du ikke unddrage dig skæbnen.

- Den første kommer i morgen nat. - Kunne de ikke komme samtidig?

Den anden kommer næste nat.

Og den tredje kommer natten efter ved midnat.

Du ser mig ikke mere.

Glem ikke, for din egen skyld, hvad der er passeret imellem os.

Disse ånder forsøger at gøre noget godt blandt menneskene.

Men de har mistet kraften for altid.

Det er den forbandelse, der hviler over os.

Kvart over.

Halv.

Kvart i.

Hel.

Der er ikke sket noget.

Er De den ånd, jeg blev varslet om?

- Ja, det er jeg. - Hvem.

- Hvad er De? - Jeg er den svundne juls ånd.

- Fra fortiden? - Nej. Fra Deres egen fortid.

Ånd, tag hætten på. Dæk Dem til.

Vil du slukke det lys, jeg giver dig?

Er det ikke nok, at din lidenskab har skabt denne kappe -

og trykket den dybt ned i panden på mig?

Jeg ville ikke fornærme Dem, hr.

Tak for det. Hvad er Deres ærinde?

- Dit vel. - Jeg takker.

Men en rolig nattesøvn ville nok virke bedre.

Jamen så din frelse, da.