The Golden Door (Nuovomondo) (Nuovomondo)

Den ny verden

Kom nu!

Er der nogen?

Sikken forskrækkelse. Hvem er han?

Den døvstumme.

Nå, hvad vil I?

Kom så. Skal jeg sige det?

Hun er besat.

Hun taler og sover ikke, og hun er holdt op med at spise.

Der hviler en forbandelse over hende. Der er en slange inde i maven.

-Hvordan er den kommet derind? -Sig det så.

Kom herhen.

-Hørte du, hvad hun sagde? -Kom herhen.

Hvornår begyndte det?

Da Don Ercole lovede os to rige amerikanere.

-Se her. -Jeg stoler ikke på det skrevne ord.

Men det er ikke skrevne ord. Det er virkelige ting.

Se.

Se det løg.

-Er det penge på det træ? -Det er det nye land.

Brænd dem.

Vær ikke bange.

Hvad gør vi?

Skal vi fjerne den?

Væk med den.

Det er ovre. Tag det roligt.

Her er vi.

Vi har taget stenene med.

Vi ville spørge dig om noget.

Hvad skal vi gøre?

Skal vi rejse eller blive her?

Giv os et tegn.

Bare et tegn.

Vi venter her.

Vi går ingen steder.

Gode Gud.

Der.

Kom så, geder.

Fang den ged.

Hvor er han? Er han derinde?

Kom.

Goddag.

Vi har taget vores dyr med. Prøv at kigge på dem.

Se.

Den her er stærkere end en hest.

Og den her er kun født for 25 dage siden.

Er den ikke smuk?

Se den her.

-Er I helt sikre nu? -Fuldstændig sikre.

-Din mor? -Hvis hun vil med, er det fint.

Hvis ikke, bliver hun her hos dig. Vi rejser.

Vi finder noget tøj til jer.

Vi lader dyrene blive her.

Kom ind.

Kom ind og sid ned.

Tag den hat af.

Tag så den så af.

Fingrene væk.

Op med foden.

De her støvler tilhørte Giovanni Gramigna.

En skurk med et hjerte af guld.

-De ser ud til at være gode. -Ja. Op med foden.

De her sko har træsåler. De kan virkelig holde meget længe.

Kom med foden.

De tilhørte baronens søn, som døde som barn.

I skal først tage skoene på, når I kommer til, hvor der er veje.

Selvfølgelig. Har du også forstået?

Det er baronens sko.

Den her...

...er til Salvatore.

Den her er til Angelo.

Og den her kan vi give til Pietro.

Det var Bastianuzzos. Fred være med ham.

Det her tøj er en fyrste værdigt.

-I kan ikke rejse i de pjalter. -Herren vil belønne dig.

Tag tøjet på, og lad os se, om det klæder jer.

-Hvordan finder jeg min bror derovre? -Måske er han blevet en vigtig person.

Måske har han skiftet navn.

Ansigtet kan ikke være ændret. I er ens.

Folk tror sikkert, du er ham.

Måske vil de endda behandle dig som en konge.

Ved I, hvorfra de kapper stammer? De har tilhørt Puccia-banden.

På den måde rejser de døde også med jer.

Så, ikke flere farvelkys. Så går vi.

Denne vej.

Hvornår rejste din bror?

-Da Pietro blev født. -Hvorfor rejste vi ikke også?

Jeg ved hvorfor.

Hvordan er din bror?

Hvad mener du? Han er som snydt ud af næsen på mig. Vi er tvillinger.

-Kan vi være sikre på at finde ham? -Ja. Han ligner mig på en prik.

Hvad laver du? Dit tøj!

Stands.

Stop.

Så er det godt.

Din idiot.

Tag den her.

Se, hvad du har gjort.

-Du er syg. -Ti stille.

Tag dine ting.

Hvordan har du tænkt dig at komme til Amerika? I de pjalter?

Dine sko.

-Jeg har tabt mine sko. -Så ankommer du til Amerika barfodet.

Dit fjols.

-Nej. -Find dem. Hvor er de?

-For fanden da. -Fundet!

Saml dem op.

Fremad.

Af sted.

Kom så. Dit tøj...

Læg den ordentligt sammen.

Når vi ankommer til Amerika, skal vi ligne fyrster.

Her.

Lad være med at snavse den til. For fanden.

Kom så.

-Prøv at se. -Hvad?

Kom.

-Du der. -Der er ånder herinde.

De er vrede og vil ikke lade os være.

Kan ånderne ikke tage med os?

De er bange for havet. De siger, der er tusinder af onde ånder.

-Og de flyver. -Så prøv at overtale dem!

Forbandet være mig selv.

Skal vi blive her?

Skal vi dø her?

Det her er vel nok et dejligt liv.

Hun tror, jeg er bange.

Godt, så bliver vi.

Kom nu op.

Kom, vi skal af sted.

Hvor skal du hen, mor?

Jeg skal lede efter dig. Din bror kan ikke tage mere.

Du har ladt mig alene tilbage. Jeg vil også se det nye land.

Må han ikke komme med?

Jeg vil bringe ham til dig.

Gå derover. Kom.

Hvilke triste ansigter. Smil så.

Smil.

Dem, der rejser herfra, er sædekorn, der bliver sået i mere frugtbar jord.

Det er vores fremtid. Omfavn nu hinanden.

Omfavn hinanden, som om I snart ville mødes igen.

Det er nok. Gør jer klar.

Nu skal jeg føre jer til det nye land.

Skynd jer nu. Af sted med jer.

Salvatore, kan du se de to piger? Jeg betror dem til dig.

Når de ankommer til Amerika, skal de være, som da de rejste.

-Hvordan rejser de? -Som pæne piger.

Af sted.

Op med dig, Pietro.

Af sted.

-Hjælp mig med de sko. -Friske fisk.

Jeg skal ikke have nogen.

Hjælp mig ned, Salvatore.

Dejlige sværdfisk!

Tag dine ting.

Rør ikke noget.

Pietro. Hvor er du?

-Bliv ikke væk. -Kom herover.

Bliv sammen.

-Vi må ikke blive væk fra hinanden. -Må vi så være fri?

Fremad.

Fart på.

Hvad vil du?

Rejser du til Amerika?

-Ja. -Kom med mig.

Hvorfor sagde du ikke det før?

Kan du tage os med op tillægen? Så gør det.

Er vi her alle sammen?

-Er I syge? -Nej, vi skal til Amerika.

Har I udslæt? Mavepine? Fnat?

Lad mig se den tunge. Har du lopper?

Fnat? Er du blind? Er du døv eller stum?

Hvordan har du det? Har du feber?

-Han taler ikke. Er han stum? -Nej, her er ingen stumme.

-De repatrierer de døvstumme. -Hvad?

De sender dem hjem igen.

Jeg kan sælge dig den her medicin. Den får de døde til at tale.

Sludder. Jeg kan helbrede. Det har jeg forstand på.

Det er muligt, men den her medicin mod stumhed skal du købe.

Jeg skal se, om du har lopper. Ræk tungen ud.

Ud herfra.

-Hvor skal De hen med hen? -Til Amerika.

-De skal betale for den. -Hvad?

-Den koster kun 2 centesimi. -2 centesimi?

-Hvorfor? Hvad er det? -Medicin til tænderne.

Han sagde, det var mod stumhed.

-Nej, det er til tænderne. -Det har vi ikke brug for. Kom.

Mancuso. Vi er fire.

Og de to frøkener, der skal giftes.

Har I fotografier? Må jeg se dem?

-Fotografier? -Vi har ingen.

Carmelo, tag nogle billeder af de fire her.

Følg efter.

Hvor har I fået jeres opdragelse?

Af sted.

Næste.

Den næste. Kom så.

-Er De sammen med dem, frøken? -Ja.

Hvor mange er I?

-Mancuso. -Ja, og fornavnet?