BARDO, False Chronicle of a Handful of Truths

-Han vil ikke ud. -Hvad?

Han vil blive derinde.

Hvorfor?

Han siger, verden er noget lort.

Har du allergier?

-Nej. Hvad? -Lig stille.

Spred benene, tak.

Bare træk vejret.

-Slap af. -Ja.

Du kan godt, lille fyr.

Sådan. Det er overstået.

-Du gjorde det godt. -Flot arbejde.

Sådan.

Flot klaret.

-Hvad skete der? -Han besluttede at blive inde.

-Hvem? -Mateo. Han ville ikke ud.

Jeg så en saks før.

Hvad nu?

Det ved jeg ikke.

Hvordan skal han få mad?

Han spiser vel mig.

Og dig.

BARDO, en falsk fortælling om en håndfuld sandheder

Velkommen ombord på Metro Expo-linjen.

Togets endestation er

Santa Monica.

Næste stop er Expo Park/USC.

Er det normalt?

Den lyd. Er den normal?

Tak for at køre med os.

Din sikkerhed er vores topprioritet.

Hjælp os med at hjælpe dig skjule værdigenstande og penge.

…ved at ringe til metroens sikkerhedshotline: 888-950-SAFE.

Ser du noget, sig til.

Næste stop er

La Cienega. Jefferson.

De fleste troede, det var et rygte, men det er en realitet.

Efter flere ugers spændinger mellem de to lande…

Lort.

…besøgte Carlos Soler, Mexicos præsident,

Det Hvide Hus for at mødes med udenrigsministeren.

Vores kilder siger,

at den amerikanske regering kan have

godkendt Amazons plan

om at købe den mexicanske delstat Baja California.

Det stemmer, I hørte korrekt.

Amazon, det multinationale selskab,

ønsker at købe

den nordlige delstat Baja California

og har den amerikanske regerings fulde opbakning.

Det er alt, præsidenterne Halbrook og Soler havde at sige

under pressekonferencen.

Grænser er menneskeskabte.

De må underordne sig menneskelige behov.

Ved at flytte grænsen kan et ulandsområde

måske blive et forjættet iland.

Vi ønsker, at denne historiske transaktion

bliver en hyldest for begge vores lande.

Lad os fejre denne økonomiske integration som en suveræn beslutning.

Forhandling, ikke invasion.

I en folkeafstemning besluttede det mexicanske folk…

Han har ventet.

Ambassadør Jones.

Hr. Gama.

Er de flyttet ind på slottet?

Nej, der er bare et arrangement i aften,

og den mexicanske regering bad mig sige et par ord.

De øver i eftermiddag.

Beklager den lange vej.

Nej, det er okay.

Et øjeblik troede jeg, præsident Halbrook havde gjort dig til kejser af Mexico.

Ikke endnu.

Hvad foregår der derude?

Som du er klar over,

fejrer vi 175-året for afslutningen

på den mexicansk-amerikanske krig.

"Fejrer"?

En hyldest.

Det var ikke en krig. Det var en invasion.

Unge mænd på begge sider sigtede på hinanden med geværer.

Så mange liv gik tabt.

Ja, I mistede et par tusinde.

Vi mistede langt flere og halvdelen af vores land.

I tabte ikke.

Det passer, for I tog det bare.

-Vi betalte for det. -Ja.

Ja, 15 millioner pesos.

Lad os ikke tale om fortiden. Vil du have te?

Ellers tak.

Jeg har prøvet at få et interview med præsident Halbrook i måneder.

Jeg lovede endda hans stabschef

at anlægge Det Hvide Hus' have gratis.

Jeg tror, jeg kan hjælpe dig.

Virkelig?

Hvad siger du til et eksklusivt interview

med præsidenten en time i det ovale værelse?

-Er du seriøs? -Ja.

Men du skal gøre noget for os.

Det tænkte jeg nok.

Præsidenten ved, at du har

en vigtig stemme i Latinamerika.

Vi har arbejdet længe på den nye aftale.

-Derfor vil jeg tale med ham. -Hør her.

Denne administration må bygge en bro

med det latinske samfund og Mexico i særdeleshed.

Og med din Alethea-pris

rykker du frem i centrum i den seriøse journalistiks verden.

Jeg går ikke med til at ændre min tale.

-Har du skrevet den? -Nej.

Så behøver du ikke ændre den.

Og måske finder du en ny tråd med dette eksklusive interview i tankerne.

Steven!

Nå, men tænk over det.

Må jeg?

Sådan.

Lad mig følge dig ud.

Hvordan har din familie det?

Fint, tak. Alle har det fint.

Nu må du vise mig rundt her.

Jeg kom her som barn.

Studerede du her?

Nej, de tog os med, så vi kunne lære om Niños Héroes.

Ved du, hvad det er?

Ja.

Nej, det gør jeg ikke.

Til sidst i den mexicansk-amerikanske krig

blev en gruppe officerselever

omringet af amerikanske soldater lige her på slottet.

De blev massakreret.

Men med tiden blev der skabt en myte om hændelsen.

Hvilken myte?

De var børn.

Ja.

Derfor kalder vi dem drengeheltene.

Begejstrede landsmænd!

Før det falder i hænderne på fjenden,

tager jeg fædrelandets flag med mig.

Må myten hæve sig op over Mexico

og give os ly for altid.

Pis.

Har du skrevet din tale?

Kun mexicanere kan vende skamfuldt nederlag til mytisk sejr.

-Har du hovedpine? -Lidt.

Højden og forureningen slår mig altid ud

de første dage i Mexico.

Det samme sker for min far i hovedstaden.

Han siger, at Mexico ikke er et land, men en sindstilstand.

Den er god. Hvordan har din far det?

Godt. Fanget i Oaxaca. Hans emfysem ødelægger ham.

Det er synd. Hils ham fra mig.

Ja. Skal jeg stoppe ved apoteket?

Næh. Tak, Antonio.

Jeg hørte i radioen, du skulle være med i Luis Valdivias tv-show.

Jeg ville ikke, men du ved, hvordan Lucía er.

Hun tvang mig til at acceptere.

Men har du ikke set, hvad han sagde om din sidste dokumentar?

Luis? Nej, hvad sagde han?

Ikke noget godt.

Han sagde, du var værre end Malinche.

At du blæste på journalistik og den slags.

Det er dokufiktion, Antonio.

Kan man ikke spille med, fortjener man ikke at tages alvorligt.

Jeg ikke har set din dokumentar.

Men jeg så fyren på tv.

Og han gjorde mig rasende.

Luis afslutter et møde, men han møder dig i makeuppen.

Tillykke, maestro.

Velkommen tilbage.

Tak.

Hvornår var du her sidst?

For mere end 30 år siden, tror jeg.

Tredive? Det er min alder.

Velkommen igen. Kom.

Velkommen.

Åbner du?

Vi er tilbage på Bocaguanga.

Vi har en historie, I ikke vil tro.

Ingen løftede en finger for at hjælpe ham.

Ved endestationen var han den eneste passager.

Forpulede gringoer.

En rengøringsdame fandt ham.

En af vores landsmænd, fru Refugio Domínguez.

Hej, Refugio.

-Hej. -Vi fik fat på hende i dag.

Vi har fornøjelsen at tale med hende.

Fortæl, hvad der skete.

Jeg gik ind for at gøre rent i toget og så, at det ikke var tomt.

Jeg troede, han var fuld, for det er almindeligt her.

Men så så jeg fiskene på gulvet.

De var alle døde.

Kom nu!

Ja! Fortsæt! Pas på!

Gå ikke! Jeg…

-…syv, otte… -Du kan ikke gå der!

En, to! Hurtigere!

Vent!

Silverio, jeg… Undskyld.

Silverio, vent.

Stop!

Du er ude af takt!