Roofman

Dette er en sand historie.

Jade, gå i gang med toiletterne. Joselyn, tager du æg -

- dej, burgerbøffer og McMuffins ud af fryseren?

Jeg kommer, når jeg har tændt det hele.

Godmorgen, venner.

Nej, nej. I skal ikke være bange. Bare gør, som jeg siger -

- så sker der ikke noget med nogen. Se nu her. Jeg tager det ned.

Nu siger jeg høfligt og muntert "godmorgen", og så gentager I det.

- Godmorgen. - Nej... Duane.

Efter at jeg har sagt det. Sådan fungerer det.

- Godmorgen, venner. - Godmorgen.

Ja, perfekt. Jeg siger, hvad I skal gøre, og så gør I det.

Tag jeres frakker på igen.

Duane, tag din frakke.

Tag din frakke.

Jeg har ikke nogen.

Har du ikke nogen frakke? Hvorfor i alverden har du ikke det?

Jeg har bare glemt den.

Nå, men så kommer du bare til at fryse lidt i dag. Kom så.

Værsgo. Damerne først.

Hør her. I dør ikke herinde.

Jeg ringer til politiet, og så lukker de jer ud.

I får nok en fridag.

Lad nu være. Hold op med at se sådan på mig.

Duane, hold så op.

Det er din egen skyld.

- Det er koldt. - Mener du det?

For hulen! Hvem er dum nok til ikke at tage frakke på på arbejde?

- Er du nu glad? - Jeg fryser om ørerne.

Det er nu, I forhåbentlig spekulerer på -

- hvordan en flink fyr som mig blev kriminel.

Hallo? Er den tændt?

Hallo?

Kom nu, Duane.

Godmorgen. Velkommen til McDonald's. Hæng lige på.

Hvad fanden, Duane?!

Det er ikke mine forældres skyld. Jeg havde en god barndom.

Jeg var bare ikke god i skolen eller til at opføre mig pænt.

Men jeg var god til visse ting, der var guld værd for militæret.

Men efter at jeg blev hjemsendt -

- vidste jeg ikke, hvor jeg hørte til, eller hvad jeg skulle -

- eller hvordan jeg gav mine børn det, andre børn havde.

Så jeg traf nogle dårlige valg, der fjernede nogle andre valg.

Og de dårlige valg begyndte for to år siden -

til min datters seksårsfødselsdag.

Og så et stort ønske!

Et til. Ønskede du noget? Hvad ønskede du dig?

- En cykel. - En cykel?

Den kan nok ikke være i æsken her, men... flå papiret af!

Hvad synes du? Fedt, ikke? Det er mit gamle Meccano-sæt.

Pak det ud. Der er 200 dele.

Der er motorer, gear, remskiver, hjul, lys, kontakter.

Vi kan bygge næsten alt med det.

Alt det, du drømmer om, kan vi bygge, os to.

Hvad siger du til det?

Kan man bygge en cykel med det?

Ja...

Tænk, at ham, jeg kendte fra 82., ikke engang har råd til en cykel.

Hvordan kan du klare dig så godt?

Jeg har lige skaffet to japanere pas til fem kilo stykket.

- 5000 for et falsk pas? - Nej, ægte pas.

- Kan jeg hjælpe med det? - Nej, for helvede. Gu kan du ej.

Er du sindssyg? Du skal fandengaleme ikke hjælpe mig.

Og vi ved jo, at det at gøre tingene rigtigt ikke er din superkraft.

Ja, ja.

Hvad er min superkraft så?

- Hvad er den haveslanges kapacitet? - 45 liter i minuttet.

Hvor mange huse er der i gaden?

- 28. - Hvor mange har skorstene og garager?

- Hvor mange bruger varmepumpe? - Skal jeg sælge varmeanlæg?

- Nej, jeg prøver at sige noget. - Så sig det.

Iagttagelse. Detaljer.

Du ser ting, andre ikke ser. Du har gang i et lille røntgensyn.

Tror du, de sendte dig til Centralamerika, fordi du skyder godt?

Nej, det var på grund af det, du ser.

Hvis jeg havde din hjerne, ville jeg sgu styre hele verden.

Du er den klogeste dumme nigga, jeg har mødt. Det er sgu vildt nok.

Du behøver ikke fylde vand i bassinet. De hopper ikke i. Det er pissekoldt.

Mor spørger nok om fødselsdagsfesten. Vi gjorde da vores bedste, ikke?

Vi må hellere lade være med at tale om bassinet.

- Det er forsøget, der tæller, ikke? - Mor!

- Hej. Hvordan gik festen? - Alle gjorde deres bedste.

Er du klar til din anden fest?

Hej.

Hvordan går det? Må jeg lige tale med dig? Meget hurtigt.

Jeg ved godt, det har været en svær tid, og at vi ikke har det, vi har brug for -

- og det er min skyld, og det står jeg ved, okay?

Men nu har jeg fundet ud af det. Jeg skal bare bruge min superkraft...

- Din superkraft? - Ja.

- Jeg kan ikke mere. - Hold nu op.

Farvel.

- Okay, Banantrold. - Sig farvel.

Jeg elsker dig!

Vent, vent...!

Jeg forstår godt, hun grinede ad mig -

og syntes, jeg var latterlig.

Men der var ting, hun ikke vidste om mig.

Ting, der ikke var så sjove.

Steve vidste, hvad jeg var i stand til. Jeg ser faktisk ting, andre ikke ser.

Lige nu ser jeg for eksempel ham knægten kravle op ad stigen.

Og under det bliktag forvandler man hakkekød og kartofler til penge -

og man har den samme indretning -

- de samme frituregryder med blinkende røde timere -

- den samme milkshakemaskine med de samme to smage -

- og pengeskabet med weekendens burgerpenge, ingen vil savne.

Pengeskabet tømmes på præcis samme tidspunkt -

mandag morgen i samtlige McDonald's.

Velkommen til McDonald's. Ved du, hvad du vil have?

Ja! Ja, ja.

Jeg har fundet ud af det. Tak.

Der er over 10.000 næsten identiske McDonald's i USA.

Men hvor mange skulle man tømme, før man kunne købe et rigtigt hus -

- og ting til sine børn og få sin familie tilbage?

Det viser sig, at svaret er 45.

Roofman har slået til igen og skåret hul -

- i taget hos McDonald's på hjørnet af Madison og Jewell i Fayetteville.

Det var jo en forfærdelig oplevelse.

Han låste mig inde i fryserummet og gav mig sin frakke.

- Sin frakke? - Ja.

Så jeg ikke frøs. Han var virkelig flink.

Politiet mener, det er den samme, der har spredt skræk og rædsel -

med 45 røverier alene det sidste år.

Vi har en tegning af Roofman. Han har altid elefanthue på.

- Han er 1,88 og velbygget. - Hvad?

Han har også slået til i Burger King...

Fedt tv. Stort. Hvordan har du råd til det?

15 sultne unger derude er ved at gå amok.

- Alle de frække røverier... - Vent!

Jeg vil sgu lige se lidt mere om den mistænkte.

Må jeg ikke se? Hvorfor slukker du?

- Vent nu lidt. - Kom så.

- Nu går vi ud. - Helt ærligt, mand.

Okay. Stor indånding, stort ønske!

I år starter vi med den her.

Store ting i små æsker.

- Hvad er det? - En garagedøråbner?

Hvad skal jeg med den?

Jeg kunne ikke finde andre steder at anbringe sabeltigeren.

Den kan jo ikke være i køkkenet, vel?

Hvor er den?

Du er den bedste far i hele verden!

Prøv den.

Den er fantastisk.

- Hej med jer. - Vi skal tale med Jeffrey Manchester.

Er det indregistreringen? Den ligger lige herinde. Øjeblik.

Stop!

Hr. Manchester, vær venlig at rejse Dem op.

Anklageren har tydeligt bevist, at De har begået røveri med et farligt våben.

Jeg ville gerne tage Deres indsats for de væbnede styrker med i betragtning -

- og hvor meget det betyder for et barn at miste sin far.

De har jo bildt alle ind, at De er en flink fyr, men De er en samfundsplage.

De er kun tiltalt for ét røveri, men vi ved, De har begået mange flere.

Derfor har anklageren anmodet om en kidnapningsdom -

- for hvert offer, De låste inde i fryseren.

Så den 4. februar 2004 idømmes De hermed 180 måneder -

- for hvert af de tre ofre, i alt 540 måneder eller 45 år -

i North Carolinas fængselssystem.

Hr. politimester, nu er han i Deres varetægt.

Hermed er sagen afsluttet.

- Hej, far. Jeg har virkelig savnet dig. - Jeg savner også dig smaddermeget.

Fik du brevet med tegningen af huset? Måske har I ikke fået det. Spørg mor.

Mor siger, det skal vente, til jeg er stor nok til selv at læse det.

Nej, nej. De breve skal læses nu.

- Sig, vi kapper båndet. - De siger, vi skal kappe båndet.

Nej. Hvem har sagt det?

Vi var til et møde for familier med fædre i fængsel.

Okay, det er godt. Smaddergodt. Hvad sagde de?

At det ikke er min skyld, men din.

Og at jeg skal give helt slip på dig.

For du kommer aldrig hjem, selv om du siger det.

- Det er helt forkert. - 60 sekunder tilbage.

- Må jeg lige tale med mor? - Han vil tale med dig.

Nej, sig, at du må lægge på. Gary hjælper dig med lektierne.

Hun vil ikke tale med dig. Jeg skal lægge på og lave lektier. Gary hjælper.

Hvem er Gary?

Mors ven.

Har mor fået en ny ven, der hedder Gary? Det er sjovt.

Jeg ringer i morgen på det sædvanlige tidspunkt, ikke?

- De siger, du ikke skal ringe mere. - Hvem siger det?

- Læg så på. - Du kan bare lægge på nu.

- Er det Gary? Lad mig tale med ham. - Læg så på.

- Lad mig tale med Gary eller din mor. - Jeg er nødt til at lægge på.

Jeg kommer hjem. Vi siger ikke farvel, for det betyder, at man skal væk.

Og så glemmer man hinanden, og vi...

Hallo?

Hallo?

Becky?

Du er nødt til at glemme dem.

Du kommer ikke ud herfra. Det må du bare slå ud af hovedet.

Alle i fængsel vil det samme. Ud af fængsel.

Og de tror, man skal gennem en mur eller over et hegn.

Men det har vagterne tjek på.

Vejen ud går gennem folkene.

Fængslet var bare endnu en bygning med en masse systemer og rutiner.

Hold dig til rutinerne, så bliver vagterne ikke mistænksomme.

Hvis du er flink nok og gør dig nyttig, glemmer de, at du er der af en grund.

Og når de ikke længere holder øje med dig, kan du holde øje med dem.

- Kan du lugte det? Den er vist utæt. - Vil du se på det?

- Jeps. - Se, om du kan få øje på noget.

Ja.