200 ensimmäistä riviä.
Aah, ja. Jeg har hørt dig, dit lille vækkeur.
Hov, kan du lade min hat være.
Næ, hov! Vil du lade min hat være, din lille slubbert!
Kan du komme her med den, din slyngel!
Nej da!
- Det må I meget undskylde. - Vi var ellers lige gode om det.
Hør, et øjeblik. Jeg skal tage dig, din...
Hvor har du gjort af den? Sidder du på min hat?
Der er ikke noget at le ad, Den tyveknægt stjal min søndagshat.
Det er da ellers en værre gammel bør.
Den har siddet her i mange år, og den tåler både regn og blæst.
- Marie, vi må op med en kop kaffe. - Kaffe hjælper på sindet og humøret.
- Må jeg pjaske lidt vand i hovedet? - Ja, værsgo. Vand har vi nok af.
Tak skal I have.
Jeg bruger hverken sukker eller fløde.
- Tror du, han er en rigtig vagabond? - Ja, det er han.
- Han lader endda så flink. - Hvorfor skulle han ikke være det?
Sådan gå rundt og ikke tage sig noget til.
Det ligger dem i naturen,. Når nu han er lykkelig på den måde.
- Værsgo. - Tak.
Hvor skal du hen, når du går herfra?
- Bare videre. - Sådan bare videre?
- Ud i den store verden og se mig om. - Det lyder spændende.
Ja, og denne dag er begyndt godt.
God modtagelse og søde pigesmil. Kan man forlange mere?
- Jeg tror, kaffen er klar. - Tak.
- Er det færdigt? - Ja, mellemmaden ligger der.
- Værsgo. - Tak.
- Og her er en mellemmad. - Så kan jeg ikke forlange mere.
Jeg lægger den ned i rygsækken.
Mmmh! Den er lavet med kærlighed.
- Kærlighed alene gør det ikke. - Der skal også bønner til.
Nu føler jeg mig som en konge, selvom mit rige ligger spredt for alle vinde.
I skal have tak for jeres gæstfrihed.
Det er da ikke noget at tale om.
- Værsgo. - Tak.
I må love mig én ting. I må ikke begynde at græde, fordi jeg går.
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
forstår du alle hjerter der banker her og der
kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær
så har du fundet ud af noget som er meget værd
en rødkælk en guldsmed en bly forglemmigej
et grantræ en vipstjert de elsker nemlig dig
er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
så har du fundet ind til det
som gør livet allermest værd
du grønne skov du glade lærke
åh gudskelov at jeg kan mærke
alt dette er ven med mig har du det som jeg
er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
forstår du alle hjerter der banker her og der
kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær
så har du fundet ud af noget som er meget værd
en rødkælk en guldsmed en bly forglemmigej
et grantræ en vipstjert de elsker nemlig dig
er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
så har du fundet ind til det
som gør livet allermest værd
den grønne skov hver spurv jeg kender
dem fik jeg lov at få som venner
hvem har vel en bedre ven jeg spørger igen
er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
forstår du alle hjerter der banker her og der
kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær
så har du fundet ud af noget som er meget værd
en rødkælk en guldsmed en bly forglemmigej
et grantræ en vipstjert de elsker nemlig dig
er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
så har du fundet ind til det
som gør livet allermest værd
- Goddav goddav. - Goddav.
Jeg hørte dig synge. Du er i godt humør, hvad?
Ja, i sådan et dejligt vejr.
- Hvor kommer du fra? - Derfra.
- Og skal dertil? - Det skulle jeg da gerne.
- Så kravl du bare op i kassen. - Tak skal du have.
Sådan ja. Kom så.
- Må jeg holde tømmerne lidt? - Ja, det må du vel have lov til.
Det har du prøvet før, kan jeg se. Har du været landmand?
Ja, det har jeg da.
- Lå der ikke engang en mølle derovre? - Jo, den brændte for 10-11 år siden.
Og I har fået nyt flot mejeri.
Ja, med dybforfrysningsanlæg og alt det moderne pjat.
- Har du været her på egnen før? - Ja, for mange år siden.
- Bakkegården ligger der vel endnu? - Ja ja, ja ja.
- Er du kendt der? - Ja, jeg har tjent der engang.
- Gamle Holm er vel død? - Ja, det er mange år siden.
Det er konen, Ida, forresten også.
Hun nåede lige at få datterens bryllup med.
- Hvem blev Anna gift med? - Søren Ågesen.
Men hun har siddet enke siden i vinters.
En automobilulykke, Han blev dræbt på stedet. Anna fik et nervechok.
Trist historie. Tænk at sidde som enlig kvinde på en stor gård.
- Har hun da ingen børn? - Jo, en datter på en 16-17 år.
Hanne, hedder hun.
Nå, jeg skal dreje fra her.
- Det er min gård, der ligger der. - Så står jeg af.
Prrrh!
- Farvel, - Farvel farvel.
Farvel!
Og tak for turen!
Det var vel nok en sørgelig en, du spillede der.
Den er, som humøret er.
Ja, så må du være i ualmindelig godt humør.
- Hvad hedder du? - Anders.
Jeg hedder Martin.
- Vil du have en klemme? - Tak.
- Hvorfor sidder du her? - Jeg er rendt fra min plads.
- Hvornår? - I går middags.
Hvad var der så i vejen? Du behøver ikke fortælle det.
Manden, jeg tjente, var en djævel mod både mennesker og dyr.
- Og så stak du af? - Ja.
Hvad nu?
Nu vil jeg se, om jeg kan få en vogn til København.
Det var en glimrende ide. Der er 20.000 arbejdsløse i forvejen.
- Jeg er ikke bange for at tage fat. - Det er de andre sgu heller ikke.
Tænk dig om. Tag du med mig, så kan vi snakke om det.
Jeg siger tak, men jeg har taget min beslutning.
Så tror jeg lige netop, der kommer en vogn, du kan bruge.
- Ja, men så farvel da. - Farvel farvel.
Hvordan er det, De kommer farende?
- Jeg ville altså bare... - De ville bare!
Lad den unge mand tale ud. Hvad var det, De ville?
- Jeg vil gerne med til København. - Hvor hyggeligt.
Tror De, jeg kører rundt og samler folk op?
- Hvad hedder De? - Anders Hansen.
- Hvor gammel er De? - 20 år.
- Hvor bor De i København? - Jeg har aldrig været der.
- Det finder vi ud af. - Hør, hvad er meningen?
- Ti stille. Skal jeg blive vanskelig? - Gud bevares, hvis det kan more dig.
Hop De bare ind, unge mand.
Næ, jeg tror alligevel ikke. Undskyld.
Der blev du brændt af, hvad?
Nå, har du allerede været i København?
Jeg fortrød.
Jeg kan lide at gå. Man føler sig så dejligt fri.
- Som en hest uden bidsel. - Det forstår jeg godt.
Men en hest skal også leve af noget. Hvordan klarer du det?
Der ligger altid en gård et sted.
Man går ind og giver en sang. Det kan de lide her på landet.
Så får man et måltid mad og lov til at sove i loen.
Gør man det på den rigtige måde, er folk altid flinke.
- Værsgo. - Tak skal du have.
Der kan du se. Glade folk. Lige hvad vi har brug for.
- Jamen de kender os jo ikke. - Nej, men det kommer de til.
Spil et stykke.
- Skal jeg? - Ja, når jeg siger det.
De længe leve!
Kære Karen og Morten. Vi har en ekstra gave til jer.
Den er ikke stor, men vi håber, den bliver større.
- Hvad er der nu? - Spille-Peter er fuld.
Han ved ikke, hvad der er op og ned på noget.
Han er ved at trække sine sokker af. Han vil spille med tæerne, siger han.
- Kan du spille på sådan en? - Næ.
- Kan du? - Nej, det kan jeg ikke.
Hvad er det for et par fyre?
Halløj, I to. Kom bare nærmere.
I kommer lige tilpas. Min datter har bryllup, -
- og vi har ingen til at spille til dansen. Kan I klare det?
- Har du spillet på sådan en før? - Ja, det har jeg da.
- Så kom i gang. Hvor foregår det? - Derovre i loen.
Så lad os gå i gang.
Danmarks henrivende piger
står mit hjerte nær
hver gang jeg møder dem siger
jeg til hver især
du går ind i alle hjerter med træsko på
når du ser på mig og smiler bli'r himlen blå
der er solskin i din verden åh luk mig ind
i dit sommerlyse lattermilde sind
dine øjnes skælmeri har fortryllet mig min ven
du er ikke til at stå for simpelthen
du går ind i alle hjerter med træsko på
du er hjerteglæden selv fra top til tå
alt hvad jeg gerne vil gi' dig
får du i min sang
alle som ser dig kan li' dig
allerførste gang
du går ind i alle hjerter med træsko på
når du ser på mig og smiler bli'r himlen blå
der er solskin i din verden åh luk mig ind
i dit sommerlyse lattermilde sind
dine øjnes skælmeri har fortryllet mig min ven
du er ikke til at stå for simpelthen
du går ind i alle hjerter med træsko på
du er hjerteglæden selv fra top til tå
Nej, nu kan det være nok. Lad mig være.
Kan du så lade være!
Kom du bare her, bette Hanne, og sæt dig ved os.
Han har såmænd bare fået sig et par øller for meget, din fætter.
Værsgo, drenge, I trænger til at skylle halsen lidt.
- Skål! - Skål, gårdmand.
Det er vel et par fyre, der kan spille og synge.
- En skam, din mor ikke kunne komme. - Ja, hun ville gerne have været med.
Men det kniber stadig med kræfterne.
At den ulykke skulle ramme jer.
Godt, din farbror kunne tage sig af bedriften.
Han er ungkarl, ikke?
Jo, derfor tog han også sin søster og hendes dreng med herover.
Det må være en hjælp for din mor, og I har plads nok på Bakkegården.
No comments yet. Be the first to leave one.