The Death of Robin Hood

I DET HERRENS ÅR 1247

Har du noget mad?

Jeg er meget sulten.

Slå håret ud.

Ingen tror på, du er en dreng.

Slå håret ud.

Jeg er ikke bange.

Farende svende i bjergene har fortalt om helten Robin Hood.

Han beskytter de sagtmodige.

Ingen beskytter de sagtmodige.

Og han var ingen helt.

Han beder tre gange dagligt og giver til de fattige.

Og han har vundet lady Marians hjerte. Er det ikke en helt?

Lady Marian stammer fra en røverhistorie fortalt af en –

der desværre var endnu mere fuld end jeg.

Hun var Robin Hoods store kærlighed.

Der findes ingen stor kærlighed for en som ham.

Jeg kender nogle, der har mødt ham. Vil du høre en hemmelighed?

Ja tak.

Han har aldrig bedt så meget som én gang.

Disse vandrehistorier, der har spredt sig, er lutter løgne.

Han var en morderisk røver –

– som muligvis skar halsen over på en sherif blandt mange andre.

Folk så en mening, som ikke fandtes.

Han var ingen helt.

Han plyndrede og dræbte kun for fornøjelsens skyld.

Dem, du mødte...

sagde de, at han angrede sine ugerninger?

Han blev velsagtens træt.

Hvis du mødte banditten Robin Hood –

– skulle du skynde dig væk og redde det liv, du nu har tilbage.

og forlad os vore synder.

Ved Jesus Kristus, vor Herre. Amen.

Hvem er din slægtning?

William Wainwright af Pickering.

Pickering...

Far?

Bedstefar?

Du skulle have vasket dig eller ventet på, at vinden vendte.

Eller lagt vægten på det bageste ben.

Det var det hele. Du klarede det godt.

De synger løgne –

disse tarvelige tåber.

Løgne om hans heltemod og godhed.

Men blodskylden er gammel...

og generationer af hans ofre jagter ham...

for i virkeligheden –

var ingen mere ond og hensynsløs –

end den morderiske bandit Robin Hood –

og hans Lille John.

Tal med Thomas.

Han blev hængt sydpå. – Will?

De sprættede ham op.

Jeg har ingen andre at spørge.

Hvad er der sket?

Jeg hedder Edward.

Hvem var Edward?

Jeg mødte ham på vejen for ti somre siden.

Hans bror var død, og han ville dyrke rug og ærter på hans jord.

Ingen vidste, hvordan Edward så ud...

så jeg dræbte ham. Nu er jeg Edward.

Og Margaret er mig en god kone.

Det er en god gård. – Hvad skete der?

En familie afslørede mig. De tog min gård.

Tog min Margaret. Prøvede at tage mit liv.

– Vi må kæmpe for det, der er mit. – Det er ikke dit.

Det er min familie.

Jeg er træt, John.

Edward.

Jeg er træt, Edward.

Det bliver et storslået slag. Et til eventyrene.

Er de stærke? – Ja.

De er ud af en gammel æt. Efter sigende vikingeblod.

Efter sigende bekæmpede deres oldfader engang en bjørn.

Det bliver et mægtigt slag, Robin.

Hvor mange er de?

Fire, fem...

Sammen kan vi overvinde dem.

Vi dør sandsynligvis.

Robin.

Robin!

Brød?

Det her er et godt eventyr.

Et godt eventyr.

Kan du huske, da vi mødte pottemageren?

Efterlod vi ham nøgen, eller dræbte vi ham?

Jeg prøvede at fortælle historien, og nogen sagde, vi efterlod ham nøgen.

Men jeg kunne ikke huske det.

Du har altid fortalt den godt, Robin.

Hvorfor skulle vi efterlade ham nøgen?

Det ved jeg ikke.

I spøg.

– Vi har aldrig mødt en pottemager. – Hvad mener du?

Det er aldrig sket. Det er bare en historie, du har hørt et sted.

Men hvis vi havde mødt en pottemager, havde vi dræbt ham.

Jeg ville huske, hvis det var en historie.

Her.

Fortæl om din kone.

Margaret.

Hun er en god kvinde.

En meget god kvinde. Hun er gudfrygtig.

Hun lærer mig fromhed. – Beskriv hende.

Skal jeg beskrive hende?

Beskrive...

Hendes hår er...

rødt.

Rødt som? – Rødt som frisk blod.

Nej, ikke blod.

Noget rødt, der er godt ligesom hende.

Rødt som...

aftenrøden.

Som sommerens aftenrøde.

Margaret er en god kone...

med hår som sommerens aftenrøde.

Hun holder af mig –

og jeg af hende.

Robin, landet ligger åbent hinsides bjergene.

Der er mange steder at begynde forfra.

Jeg agter ikke at begynde forfra.

Jeg agter at få en ordentlig død.

Løb, Hendrie!

Løb, Hendrie! – Edward!

Væk! Hendrie!

Hent de andre! – Edward.

Min elskede.

Pas godt på lille Margaret.

Bare rolig.

Du er i sikkerhed. Du er i sikkerhed, min datter.

Lad os bede.

Herre Gud –

– skænk os nådegaven at elske dig af hele vort hjerte.

Bed med mig.

Og når vi finder dig, vil vi elske dig –

og hade de synder, du har friet os for.

For Jesus Kristus. Amen.

Ja. Godt.

Undskyld.

Undskyld.

Sådan var det, da jeg vågnede.

Sådan var det, da jeg vågnede.

Fætter. – Sådan var det, da jeg vågnede.

Undskyld.

Vi anråber dig, o Herre.

Vis os nåde.

Og skænk os tilgivelse.

O himlenes konge og evighedens herre.

Hør vore bønner, som vi fremsiger.

Og skænk os tilgivelse.

Se til den syge, bring hid den tilfangetagne –

hjælp enken og den forældreløse.

Og skænk os tilgivelse.

Vi har syndet og er faret vild.

Vil du, frelseren af alting –

frelse os?

Og skænk os tilgivelse.

Vis den bodfærdige nåde –

og vask syndens skam bort.

Og skænk os tilgivelse.

Amen.

Dræb ham!

Pas på!

Skån mig!

Margaret! – Nej!

John, nej!

Lille John!

For tyve vintre siden myrdede du min fætter –

Walter af Hathersage.

Du har myrdet mine sønner og mit barnebarn.

Som ættebod tager jeg til takke med dit liv.

Og din datters liv!

–... morderiske ugerninger... –... grusomme forbrydelser...

morder af moder, kvinde og barn, i al evighed.

Nej...!

Din straf venter, Robin Hood.

Du dræbte mine søstre og brødre.

Robin. – Straffen venter, Robin Hood.

Robin.

Jeg har hørt historier om et kloster langt fra alfarvej.

Priorinden er ældre, end nogen kan huske.

Hun besidder helende kraft.

Jeg fører dig ud til hende. Hun gør dig rask igen.

Jeg har hørt utrolige historier.

Robin. Vi er nødt til at forlade dig.

De kommer efter os.

Se sneen.

Usædvanligt så sent.

Men den bliver ikke liggende.

Så kold er den lange dag ikke.

En mand kom med dig.

Han lukkede dine sår med ild, og ikke ueffent.

Du har været her i seks dage.

Du har sår i maven.

Alvorlige brud på ribben og det ene ben.

Kan du forstå mine ord?

Hvor er vi?

I Sankt Clement–klostret –

hvor du kan komme dig.

Hvilken by?

Der er ikke nogen by.

Kender du historien om Saulus?