Star Trek: Picard

Jeg går med.

Og hæver.

Jeg går med. To, tak.

Du afslører dig selv.

Det er umuligt.

Af og til udvider din venstre pupil sig.

Nærmest demonstrativt.

Som et forsøg på at narre mig til at tro, at du afslører dig selv.

Men din reelle afsløring er, at du ikke kan afsløres.

Når dine øjne er helt neutrale, ved jeg, at du bluffer.

Nu, hvor De har fortalt mig det, hr. kaptajn,

er jeg i vildrede om, hvilken type bluff jeg skal bruge.

Halvtreds.

Halvtreds? Det er alt, hvad jeg har.

Det kan jeg se, hr. kaptajn.

Vil De gå med eller trække Dem?

Skal vi ikke opføre os civiliseret?

-Mælk? -Nej tak.

-Sukker? -Nej tak.

Hvorfor trækker De tiden ud, hr. kaptajn?

Jeg vil ikke have, at spillet slutter.

Jeg satser alt.

Mærkværdigt.

Jeg vidste ikke, at vi var på vej mod Mars.

Det er helt forkert.

Nummer et.

Det er helt i orden, min ven.

Det er helt i orden.

CHÂTEAU PICARD, FRANKRIG

Det er helt i orden.

STORBOSTON

Jeg er vild med, hvordan de gør det.

Hvad fejrer vi?

Gæt.

Brug dine berømte xaheanske instinkter.

Okay.

Du har en hemmelighed.

En god hemmelighed.

-Det er løgn. -Jeg kom ind på Daystrom.

Dahj, du er fantastisk.

Tak.

Robotteknologi eller...

Jeg er blevet stipendiat i kunstig intelligens

og kvantebevidsthed.

Det er da sejt.

Måske må jeg endda sidde sammen med dig i kantinen.

Måske. Jeg er ikke sikker.

Ja?

-Mere vin? -Noget bedre. Overrask mig.

Fornuftigt.

Dahj, dine replikatormenuer er håbløse.

Vanilje...

Og vanilje. Selvfølgelig.

Nej!

Hun er ikke blevet aktiveret.

Tal engelsk.

Hvor er resten af dig? Hvor kommer du fra?

Jeg ved ikke...

Hvor kommer du fra?

Jeg kommer fra Seattle.

Vi kan få det senere. Slå hende ud.

Nej!

Hun bliver aktiveret!

Du tror, du må tage den med ind i huset,

men det er udelukket.

Lad nu ikke, som om du ikke kan forstå fransk.

Vi har øvet det.

Nummer Et, hvad har du?

Du mener, "hvem" har han.

Vores lille snigmorder.

Selv snigmordere skal have et bad af og til.

Laris hørte Dem tale i søvne i nat.

Sagde jeg noget interessant?

Nej, De vrøvlede.

Men De sover ikke.

Mareridt?

Drømmene er dejlige.

Det er det at vågne igen, jeg er begyndt at hade.

Nu ingen melankoli.

Det er en stor dag.

Spis nu Deres morgenmad.

Ved du hvad...

Jeg fortryder så småt, at jeg tillod mig selv

at blive overtalt til det her.

Urolighederne fortsætter i Alpha- og Beta-kvadranten

under markeringen af ødelæggelsen af...

Jeg må ikke give ham morgenmad.

Gamle hunde.

Hvilken af dem?

Te, Earl Grey. Koffeinfri.

Er vi alle sammen klar?

Skal du også interviewes, Zhaban?

Nogle gange taler du til mig, som om jeg var en venlig, gammel knark.

"Knark"?

Et sted mellem "særling" og "gamling".

GÆSTEALARM

Den første er lige ankommet.

Klæd Dem på, Deres Højhed. Og husk at vaske hænder.

Efter ti år skal De stadig mindes om det.

-Ja, det er den. -Den kan du godt lide.

Meget fornemt.

Se lige den knude. Den er jo latterlig.

Muligvis. Men jeg vil gerne beholde mit job.

Jeg ved godt, at De er nervøs.

Jeg er ikke nervøs.

Sket er sket.

Det var meget bedre.

Okay.

Ja.

Så går jeg til guillotinen.

Sikke et drama.

-Gennemgik I betingelserne? -Tre gange.

Hun lovede, at hun ikke vil spørge til Deres afsked fra Stjerneflåden.

Efter al den tid

spekulerer jeg på, om De har glemt, hvad De gjorde...

...og hvem De er.

-Laris, jeg... -Det har vi ikke.

Gå nu.

Og...

...vær den kaptajn, de husker.

Som kaptajn for Stjerneflådens flagskib Enterprise...

FNN NYHEDER FRA GALAKSEN

...blev han hyldet som en af galaksens mest dristige opdagelsesrejsende,

dygtig diplomat, militærstrateg, humanist

og forfatter til en lang række anerkendte historiske analytiske værker.

Vi taler med ham i anledningen af årsdagen for Romula-supernovaen

for at diskutere hans rolle i de tragiske begivenheder.

Det tilfalder mig den sjældne ære at præsentere admiral Jean-Luc Picard.

Pensioneret.

De har aldrig sagt ja til et interview før,

så tak, fordi De inviterer hele galaksen indenfor.

Her er ikke så proppet som ventet.

Det er en højtidelig dag.

Det er en dag med mange minder.

At sætte fokus på supernovaens fortsatte virkning

er et arbejde, jeg brænder stærkt for.

Lad os se nærmere på det.

Da De fandt ud af, at Romula-solen ville eksplodere,

og hvilke skrækkelige konsekvenser det medførte,

hvad følte De så?

Ord kan ikke beskrive det katastrofale omfang af den forandring.

Det er en af årsagerne til...

De kan ikke beskrive Deres følelser,

men De gav først ordre til en omfattende evakuering af romulanerne?

Romulanerne bad om vores hjælp.

Jeg mente, at det var vores pligt at hjælpe.

Mange mente, at vores ressourcer kunne bruges bedre

end på at hjælpe Føderationens ældste fjende.

Heldigvis valgte Føderationen at støtte redningsaktionen.

Ja.

I første omgang.

Jeg er kendt for at være overbevisende.

Men Føderationen forstod godt, at der var millioner af liv på spil.

-Romulanske liv. -Nej. Liv.

De forlod Enterprise for at tage kommandoen over redningsflåden.

Titusind warpduelige rumfærger.

En mission, der skulle evakuere 900 millioner romulanske borgere

til planeter uden for supernovaens rækkevidde.

En logistisk større bedrift end pyramiderne.

Pyramiderne var et symbol på en kolossal forfængelighed.

Hvis man vil finde en historisk analogi...

Dunkerque.

Dunkerque.

Ja.

Og så skete det ubegribelige.

Vil De fortælle om det?

Hr. admiral?

Jeg troede, vi skulle tale om supernovaen.

En gruppe oprørske synteter saboterede planetens forsvarsskjold,

hackede Mars' eget forsvarsværk...

-Ja. -...hvilket udraderede redningsflåden

og udslettede værftet i Utopia Planitia.

Eksplosionerne antændte de brændbare dampe i stratosfæren.

Den dag i dag brænder Mars.

Tabstallet var 92.143.

Det førte til et forbud mod synteter.

Ja.

Vi ved stadig ikke, hvorfor synteterne gjorde oprør

og handlede sådan den dag.

Men jeg mener, at beslutningen om at forbyde syntetiske livsformer var en fejl.

Kommandørløjtnant Data,

som var kontrolofficer på Enterprise, var syntetisk.

Mistede De tilliden til ham?

Aldrig.

Hvad var det, De mistede tilliden til, hr. admiral?

De har aldrig talt om deres afsked med Stjerneflåden.

Er det ikke rigtigt, at De faktisk trak Dem tilbage i protest?

Sig frem, hr. admiral.

Hvorfor trak De Dem fra Stjerneflåden?

Fordi det ikke længere var Stjerneflåden.

-Hvabehar? -Fordi det ikke længere var Stjerneflåden!

Vi trak os tilbage.

Galaksen sørgede og begravede de døde,

og Stjerneflåden havde svigtet sin opgave.

Beslutningen om at opgive evakueringen

og svigte de folk, vi havde svoret at redde,

var ikke bare æreløs.

Den var decideret forbryderisk!

Jeg var ikke klar til bare at se til som passiv tilskuer.

Og du, min ven, du aner ikke, hvad Dunkerque er, vel?