Caught in the Web: The Murders Behind Zona Divas

MEXICO CITY

Hør, min pige. I Mexico tjener de mange penge.

Jeg har sparet op og sendt penge til familien i Venezuela.

De siger: "Du har en kunde på X hotel om fem minutter."

De sender en med taxaen, man går ind på værelset,

er der i en time og gør det, man skal, og så går man.

De tager et billede af en, fordi man reklamerer på Zona Divas.

Det er studiefotos,

så de ændrer på billederne for en i Photoshop.

Se, hvor lækker jeg ser ud på billederne.

Jeg er faktisk blond,

men ikke perfekt som på billederne, selvfølgelig.

Folk ved, jeg er på siden, for mit billede er øverst,

og alle i Maracaibo kender mig.

Men her er for mange piger.

Vi starter med oplysninger om noget ved navn Zona Divas,

en kriminel organisation, der udnytter udenlandske kvinder seksuelt.

Vi er ved Hotel Pasadena på la avenida Revolución.

Her blev den 23-årige model Karen fundet livløs.

Man lukker døren til værelset, og ens sikkerhed er vigtigst.

Trækker personen mon en kniv, når man har lukket døren?

I Mexico City blev liget af Génesis Gibson fundet.

En ung venezuelansk pige.

Statsadvokaten udtaler, at hun døde ved strangulation

på et hotelværelse i Venustiano Carranza-kvarteret.

Den 27-årige venezuelanske model Andreína Escalona blev dræbt af skud.

I Mexico City siger statsadvokaten, at man efterforsker kvindedrab...

Fem escortpiger blevet dræbt

i Mexico City i staten Mexico.

Der døde nogen hver dag. Eller hver uge.

Det føltes, som om de ville dræbe alle. Det var som i Saw-filmene.

Vi vidste ikke, om det var en, der ikke ville, vi arbejdede,

en psykopat, en seriemorder...

Man går på arbejde og ved ikke, om man kommer hjem igen.

På alle hotellerne,

dem allesammen,

er der sket noget.

Vil du virkelig gøre det mod mig? Sig det i en talebesked. Sig:

"Ja, Kenni, jeg vil slå dig ihjel."

Skjul dig godt, seriøst,

for du overlever ikke denne uge, din forpulede luder.

Kenni efterlod beviser.

Hun efterlod beviser,

der pegede på ham.

TRAFFICKING OG INTERNETTETS SKYGGESIDE

MEXICO CITY

Enhver af os kunne få økonomiske problemer i morgen.

Det kunne ske. Og der findes drastiske løsninger.

Vidste du, hvad jeg har gjort, så sagde du: "Brenda er så amoralsk.

Hendes moral er fleksibel."

Men der er ting, jeg ikke ville gøre.

Intet får mig til at skamme mig over mig selv.

LISTE OVER ZONA DIVAS-ESCORTER I MEXICO CITY

REJSEKALENDER

ØJENFARVE: BRUN SPANSK

Jeg hedder Brenda Stewart. Jeg reklamerede på Zona Divas i 2011

og i en kort periode i 2012.

Jeg er født i Argentina.

Omkring 2010 var der nogle kriser.

Der var nogle familieproblemer.

Min bedstemor blev syg, og hun var verdens sødeste menneske.

Jeg talte med en frisørven.

Han sagde: "Der er en pige i Mexico.

Hun tjener omkring 20.000 dollars om måneden."

Der var en ikonisk kvinde dengang,

som hed Silvia.

Hun tog piger ind, som var smukke eller så godt ud.

Hun tilbød dem selvstændigt arbejde.

Vi sendte nogle billeder,

og blot 15 dage efter sagde hun, jeg skulle afsted.

Jeg skulle tage til Mexico.

Jeg ankom til et kæmpestort hus, der ved første øjekast mindede om et palæ.

Det første, jeg så, var mange utroligt smukke piger,

helt spektakulære,

med caribisk accent, som vi ikke hører sydpå.

Jeg så dem og tænkte: "Jeg er grim.

Hvorfor er jeg her? Jeg vil ikke spilde din tid."

Så tænkte jeg: "Okay, nu er jeg her.

Lad os se, hvad der sker."

Så det begyndte som en slags bofællesskab.

Vi boede allesammen sammen i 77 dage ligesom i Big Brother.

Vi elskede og holdt af hinanden. Vi havde en gruppechat og gik ud sammen.

Vi var en familie.

Man ankom, og næste dag blev der taget billeder.

Når billederne var uploadet, begyndte man at arbejde.

Jeg hedder Candice Miller og er colombianer,

og af sikkerhedsmæssige årsager skal min identitet holdes skjult.

Jeg ønsker min identitet skjult,

fordi kvinder i Mexico desværre ikke er beskyttet af loven

eller myndighederne.

Jeg er dybest set bange.

Jeg får en skuespillerinde til at agere i mit sted.

CANDICE MILLER LADER EN SKUESPILLERINDE

FREMSIGE HENDES VIDNEUDSAGN ORDRET.

Jeg rejste i 2015.

På det tidspunkt i mit liv

havde jeg økonomiske problemer i mit privatliv og i familien.

Jeg besluttede mig for at tage arbejde nogle steder i Bogotá.

Der, hvor jeg arbejdede, mødte jeg mange piger.

Den ene var en venezuelansk pige.

Hun forbandt mig med dem, der fik mig i gang her i Mexico.

Det gav mig automatisk en gæld til dem.

Gælden var for betaling af ydelser på reklamehjemmesiden,

betaling for bolig,

mad, transport

og billederne til reklamen for min escortservice.

Andre pigers gæld bestod af billetter til landet.

Jeg kom til byen på egen hånd, men de bød mig velkommen.

Jeg kunne have klaret mig selv, men havde ikke oplysningerne dengang.

Man må finde alternativer og se, hvad man kan gøre,

fordi ingen ordner ens liv for en. Ingen.

Sandheden er, at gælden var meget logisk. Det var transportudgifter.

"Du har X antal dage til at gøre en økonomisk forskel.

Fordelingen er 60/40. Man går fra aftale til aftale.

Du er på et trygt og sikkert sted, og så tager du hjem bagefter.

Ser vi hinanden, lader vi, som om vi ikke kender hinanden."

Zona Divas-siden var let at komme ind på. Alle kunne gå derind.

så kom der et dialogvindue: "Er du myndig?"

Selvfølgelig svarede alle "ja".

Øverst på siden var der et billede af Kenni Finol.

Der var mellem en og 25 sider afhængig af, hvor mange piger der reklamerede.

Man gik ind på en profil og kunne så se fotogalleriet.

Ved siden af billederne var der oplysninger om navn, højde og mål.

ØJENFARVE: BRUN

"Hej. Jeg er den og den.

Jeg vil reklamere hos jer. Hvordan gør jeg?"

Så sendte de en e-mail:

"Vi skal bruge disse oplysninger og professionelle billeder."

Og, alt efter hvilken side man kom op på, hvad det så kostede.

De sagde, man skulle underskrive en kontrakt hos en notar.

Der stod, det ikke var menneskehandel,

og at pigens eneste aftale med Zona Divas omhandlede reklame.

At det var præcis som lovet, og at det var frivilligt.

At ingen tvang en. Man ville blive behandlet godt.

Det var ikke en dårlig oplevelse for mig.

Mit pas blev ikke taget fra mig. Jeg blev faktisk ikke tvunget til noget.

Sandheden er, Zona Divas havde et image om altid at stå bag en,

og de fik billedet og reklamen til at fremstå mere stilfuld.

Der var to fotografer. Den ene tog supervulgære billeder.

Han sagde ordret: "Tag tøjet af, og spred benene."

Den anden fotograf var mere professionel.

Han havde et hus kun til det. Huset er der stadig.

I storhedstiden var det lyserødt.

Der var scener i hele huset. På samtlige etager.

Afhængig af pigens profil

sagde han "du vil se godt ud her", eller "du ser bedre ud sådan".

Det var et meget professionelt studie.

Som i Argentina var der ikke sider i Mexico før.

Uheldigvis, kan man sige, for disse piger levede under frygtelige omstændigheder.

Pigerne arbejdede om natten, og om dagen havde de intet at lave.

De følte, at de spildte deres tid.

Der opstod idéen om at oprette siden og gøre den så dynamisk,

at den kunne bruges af folk alle mulige steder fra.

Det var et eksempel på, hvordan man kunne få succes.

Zona Divas-portalens oprindelse er nu blevet afsløret.

Brenda Stewart siger,

Zona Divas opstod grundet en snak mellem Ignacio Antonio Santoyo Cervantes,

eller Soni,

en tidligere partner med tilnavnet "Toni"

og flere argentiske kvinder under en borddans.

Han besøgte disse steder og hjalp typisk pigerne.

Han reddede dem.

Han satte bare gang i noget, der allerede var i gang andre steder.

Det sker ikke kun i Mexico, men i hele verden.

Det er en branche.

Hvor der er mænd, er der prostitution.

Helt enkelt.

Findes det i Tyskland, hvorfor så ikke her?

Hvorfor skulle det ikke findes her?

Altså, hvorfor er det forkert, hvis det alligevel foregår?

Ligesom med stoffer. Det er det samme.

De vil stadig være der.

INTERVIEW MED IGNACIO SANTOYO "SONI" STIFTER AF ZONA DIVAS

Vi ved, dette vil være ekstremt kontroversielt,

men vi præsenterer det her i dette rum.

Ignacio Antonio Santoyo Cervantes, eller Soni, direktør for Zona Divas.

Tak, fordi du vil tale med mig, Ignacio. Godmorgen. Alt vel?

Det første, de siger, er, at vi er et farligt forbrydersyndikat,

at vi er en forbryderbande.

-Ikke sandt. -Okay.

Vi driver et lovligt firma,

som betaler skat og aflægger revideret regnskab hvert år.

Vi er et firma, der ikke overtræder loven, vi reklamerer blot for escortservices.

Det er i manges øjne moralsk forkasteligt,

men i henhold til lovgivningen i Mexico begår vi ikke nogen ulovligheder.

Det primære bureau var ejet af sidens ejer,

men det var ikke sådan: "Jeg får succes hos ham." Nej.

Man havde samme mulighed med sine egne billeder og så videre.

Fordelen ved ham var, at han ville sige: "Dette billede. Den farve klæder dig."

Men det væsentligste var hans vision.

Han havde øje for og skabte produktets image.

Han var en slags beskytter for os. Som en far. Han beskyttede og forstod os.

Der var 35 divaer per side, og der var 25 sider.

Hvor mange piger er det?

Gang det med 3.500, hvilket var gennemsnittet.

Hold da op!

Manden er et svin, uanset hvordan man ser på det.

Men han er god til at drive forretning. Han er ikke dum.

Jeg fandt en side, der hed

Zona Divas.