Abducted

Se lige det store hav.

Hvordan føles det, Dave, at se Stillehavet for første gang?

Hvornår fik du denne tatovering?

- Sidste chance for sandhedenlegen. - Ved du, hvad vi kunne gøre?

Lege sandhedslegen i morgen.

- Lover du det? - Ja.

Dave?

Dave?

Dave?!

- Hvorfor efterlader du mig altid i mørket? - Undskyld, jeg ville bare tage et billede.

- Jeg er bange. Gør det ikke igen. - Jeg er her nu. Det gentager sig ikke.

Klamt. Jeg kan ikke lide insekter.

Hvorfor tager du sko på hver gang du ser en edderkop?

Det er dag to i vores ferie i Californien.

Og i dag afslører vi tre sandheder, som vi ikke har fortalte hinanden før.

- Jeg gør det ikke. - Du lovede det. Jeg lægger ud.

Dave ...

Jeg hader New York Knicks.

- Det passer ikke. - Jo.

Vi har i årevis set Knicks kampe sammen og så siger du det først nu?

Det er din tur.

- Jeg kan ikke lide sommerfugletatoveringen. - Hvor er du strid! Du har tit kysset den.

- Det var et uheld. - Jeg var 17 år og fuld.

Du har gjort mange dumme ting, men du har bare ikke en påmindelse på din røv.

Se, det er en farlig leg!

Nej. Ikke mere.

- Hvorfor ikke? - Du har ædt en hel pose.

- Jeg deler chokoladebaren med dig. - Hjælper du, ved at spise halvdelen?

Husk det nu, når vi bliver gift. Tyk mand. Sød hustru.

- Det er en meget stor kniv. - Det er den største lommekniv, man kan få.

- Den snupper jeg. - Er du klar til sandhed nummer to?

Jeg kan ikke lide, at du aldrig forsvarer mig foran dine venner.

- Hvad snakker du om? Det gør jeg da. - Nej, og jeg forsvarer dig altid.

Min tur. Jeg tror ikke, at du synes, at jeg god til det, jeg laver.

Jeg synes du er dygtig, selvom du godt kunne anstrenge dig lidt mere.

Det er præcis det, jeg mener.

- Christy, vi kommer ikke for sent. - Vi kommer ikke for sent, Christy.

Se selv? Din søster har ret.

- Jeg forsvarer dig. - Mange tak. Hvor dejligt.

Okay. Farvel.

Det var de første to sandheder. Kom med den tredje.

Kom nu.

Jeg vil ikke lege mere. Vi har også en middag med din søster at se frem til.

- Hvad er der galt? - Noget ramte mig.

Fuck.

- Alarmcentralen. - Min kæreste og jeg bliver bortført.

Jeg er på flugt. Vi hedder Dave Roberts og Jessica Marino.

- Hvor befinder I jer? Har du et gadenavn? - Jeg er på en sti. Kan du spore signalet?

- Er I i fare lige nu? - Ja. De har min kæreste på Mount Hollywood.

- Hallo? - Jeg hørte dem vist. Jeg må gemme mig.

Jeg er stadig på stien. Kan du spore signalet eller ej?

Hallo?

- Hallo? - Har du sporet signalet?

Ja, du befinder dig på sydsiden af bjerget.

Fortsæt mod observatoriet. Jeg sender en patruljevogn.

Du må ikke lægge på.

Stands. Hjælp mig!

Dave?

Dave?

Er det dig, Dave?

Hvem er du?

Kan du sige noget?

KLOKKEN 5.24 DAG 1

- Er du kommet til skade? - Jeg er okay.

Hvad så du?

Jeg husker kun at jeg blev skudt og så vågnede jeg her. Dig?

Det samme.

- Hvem ville gøre dette mod os? - Jeg aner det ikke.

- Jeg er virkelig bange. - Ja, men i det mindste er vi sammen.

Dig og mig.

Hallo!

Nej ...

Det skal nok gå alt sammen.

Vi må bevare roen, og tage en dyb indånding.

Okay.

Det er en god idé.

Jeg vil finde ud af, hvad der er herinde.

Bliv her, så jeg ved hvor du er.

Okay.

Jeg stødte ind i noget.

Det er et toilet.

Det føles som en bænk. Den er boltet fast til gulvet.

Det er... en madras.

En vask.

En lyskontakt.

Det er en fængselscelle. Det handler om min far.

- Det kan du ikke vide. - Tænk på min fars stilling.

Hold fast i mig, Jess.

Noget har fat i mig!

Du må ikke indånde det. Hold vejret, Jess!

Åh, Gud. Dave!

Vågn op, Dave. Vores hænder er ikke længere bundet sammen.

Er du kommet til skade? Er du okay?

Hvad tog fat i dig?

Det føltes som ... en tang af metal.

Hvad foregår der? Hvem er I?

Det er mad.

Derfor mellemrummet, så de kan give os mad, som var vi i et bur.

- Er vi forsøgskaniner? - Måske er der gift i maden.

Hvorfor komme gift i maden, når de til enhver tid kan slå os ihjel?

Det er sikkert lavet af cement.

Der er et overvågningskamera.

Hvad betyder det?

Hvad er det I vil? Hvem er I? Handler det om Jessicas far? Hun hader ham.

Kom frit frem!

Er du okay, Dave? Hvad skete der?

Er du uskadt?

Det er vores tøj!

Min telefon. Kom nu!

Den er fuldt opladet.

Kom nu.

Der er ingen signal.

Vi fik telefonerne, men ikke kniven.

- Vi får dem kun, fordi de ikke virker. - Mit ur.

- Mine apps er væk. - En chokoladebar.

- Jeg kan hverken se dato og klokkeslæt. - Tyggegummi.

Og min neglelak.

UMULIGT AT FLYGTE MODSTAND = DØD

HVEM ER I?

Kom nu.

Dette er starten på vores ferie. Vi blev bortført i LA.

Vi ved ikke hvorfor vi er her eller hvem der bortførte os.

Dette kunne blive vores sidste besked.

Vi blev kidnappet i Griffith Park, og smidt i en celle

Vi har kun haft kontakt med nogen, som tager fat i os med en tang.

Som om vi er vilde dyr.

Vi hører en underlig hvæsen, når de kommer.

Vi fik telefonerne tilbage, men der er intet signal. Det er pisseuhyggeligt.

- De holder øje med os gennem et kamera. - Jeg er skide bange.

HOLD JER TILBAGE ELLERS GØR VI JER FORTRÆD

- Hvad vil du? - Jeg blænder ham.

Dave?

Dave?!

Det er dag to og Dave er væk. Jeg har været besvimet i 12 timer.

Jeg er rædselsslagen.

Der er en ting på min ryg. Jeg filmer det nu.

Jeg er propmæt, selvom jeg ikke spist. Jeg savner Dave.

Kom tilbage, Dave.

Kom nu.

Fuck!

JEFF MILLER DØD I 2009

Dag fire. Dave er stadig væk.

Det forpulede lys gør mig sindssyg.

Jeg forstår ikke, hvordan kidnapningen af Dave og mig vil ændre verden.

SPIS ELLER DØ. IKKE ANDET MAD.

Virkelig?!

Der sker noget i min krop. Hormonelle forandringer.

Måske fordi jeg ikke har spist p-piller.

Giv mig bare et eller andet.

DRÆB BARNET

DU KAN IKKE GEMME DIG

Dave.

GENERALS DATTER FORSVUNDET

JESSICA MARINO OG DAVE ROBERTS KIDNAPPET TALIBAN ER UNDER MISTANKE

Hallo?

Er du okay?

Nej!

Slip mig!

Slip mig så!

Slip mig!

Gør mig ikke fortræd!

Jeg vil ikke dø!

Jessica!

- Er du okay? - Jeg vågnede på et hospitalsværelse.

Der lå en død kidnapper på jorden. Jeg ville flygte.

Jeg så en nyhedsside med billeder af os, og af min far i Afghanistan.

- Det må være Taliban. - Fuck, du havde ret.

Åh, Gud.

Det er dag fem. Taliban er ansvarlig.

Jeg slap ud og så en nyhedsoverskrift. Dave fandt et øre. Det beviser det.

Det er nok en terroristcelle, som har været i USA i nogen tid.

Jeg fandt et barn, som de har kidnappet. Hun var 10-12 år.

- Det er så uhyggeligt. - Et barn?

Og Dave har samme sår i nakken.

Vi har begge mærker efter nåle på vores arme. Det er mystisk.

- Jeg spiste en proteinbar. - Forsøgskanin foder?!

Ellers sulter vi ihjel.

De har tændt lyset.

Nu kan vi rigtig se den lortecelle, som vi er i.

Kan du høre det åndedræt?

Hallo?

Hvem fanden er du?

Gør os ikke fortræd.

- Hvem er I? - Jeg hedder Justin. Det er Summer.

- Hvem kidnappede jer? - Det ved jeg ikke.

Mit navn er Dave. Dette er min kæreste, Jessica.

- Vi blev kidnappet i Griffith Park. - Det er min skyld, Summer.

Vi vidste, at fire mennesker forsvandt i parken og så opslaget med de savnede.

Og nu er vi her. Jeg er så ked af det.

- Hvad stod der på opslaget? - Vi læste det ikke.

Jeg læste på nettet, at politiet brugte sporhunde i parken, og fandt et kamera.

Mit kamera. Politiet må have et godt spor at gå efter.

Stod der intet om gidsler, eller krav om løsepenge fra Taliban?

- Nej. - Så I dem?

Nej.

Brug denne som et nederdel. I får nok snart jeres tøj igen.

Det er deres fremgangsmåde at tage ens tøj og lukke dig inde i mørket.

- Hvor gamle er I? - 18.

- Hvornår blev I kidnappet? - I lørdags omkring kl. 19. Hvad er det nu?

Ifølge vores beregninger er det søndag morgen.