Ang unang 200 linya.
En anden tid. Et andet sted...
Verden er blevet forgiftet.
Satylite City er en af civilisationens sidste forposter.
Et fravær af alternativer
fik befolkningen til at underkaste sig den fortryllende figur,
kendt som Plutonovich.
Så længe han har deres opmærksomhed, er håbet flygtigt.
Men ude i bjergene har en profeti vandret gennem generationer.
Den forudsiger magten hos en, der kan berøre sjæle
med sin mægtige guitar.
Dette er historien om den Syvende Søn.
O'dessa!
Vågn op!
Det er tid til arbejde.
Ingen plazma.
- Ingen plazma . - Pis.
Okay.
Jeg har arbejdet lidt på den her.
Sig det ikke til mor.
Gid jeg var på vej
Gid jeg var på vej
Jeg bliver så ensom For jeg har aldrig set verden
Gid jeg var på vej i høj fart
Jeg ved, noget venter på mig derude
Jeg ved, nogen venter på mig derude
Min far sagde: "O'dessa, store ting venter dig"
Gid jeg var på vej
Tak, jord, for denne høst.
Amen.
Hvad med pumperne?
Helt tørret ud.
Hvorfor gør vi ikke noget ved det?
Rejser videre. Prøver et nyt sted.
Landet er knastørt. Det er helt udpint.
Verden er blevet skør.
På et helt uforståeligt niveau.
Folk er desperate.
Det er ikke sikkert for en 19-årig pige med store drømme.
Stop med at skræmme mig, mor.
Det virker ikke mere.
Jeg siger bare sandheden.
Vi er landmænd.
Det er intet at skamme sig over.
Vi er overlevere.
Din fars folk var anderledes.
De fablede om en kosmisk historie,
hvor deres musik ville ændre verden.
Sange er ikke virkelighed.
Hvordan går det, mor?
Jeg kan vist fælde en bjørn.
Når jeg dør Vil jeg flyve højt til vejrs
Jeg vil ikke begraves Med hans forbandede guitar
Jeg vil ikke begraves Med hans forbandede guitar
En stakkels ung vandrer Så sig varm på mig
Han sang sange for mig med sin guitar
Jeg gav ham mit hjerte
Han satte en sølvring på min finger
To blev til én Og med vores datter tre
Men vandreren sang om sin store skæbne
Han sagde
Skat, jeg må ud i verden Men jeg kommer hjem til vinter
Jeg sagde "ja" Jeg kyssede ham farvel
Jeg så ham gå Med en tåre i mit øje
Han gik og gik Alt imens han sang
Han vandrede afsted Og spillede sin forbandede musik
Han vandrede afsted Og foretrak sin musik frem for mig
Dagene blev kortere Og nætterne blev kolde
Min vandrer døde Og det eneste, de sendte hjem
Til hans nærmeste Var en forbandet guitar i en kiste
Jeg gravede en grav Dybt i den mørke jord
Jeg begravede hans guitar Så den blev helt stille
Min skovl ramte olie Og jorden blev fuld af plazma
Og jeg synger O'dessa, mit barn
Gid jeg kunne flyve Med fjer fra min ryg
Jeg kunne svæve så højt Helt op til himlen
Og være hos min vandrer Min sande kærlighed
At være hos min elskede Min eneste ene
Jeg ved, du vil vandre som din far.
Det er umuligt at forhindre.
Men bare husk,
at det mægtigste her i livet er kærligheden.
Mor?
Bliv her.
Willaen.
Dette bliver din guitar,
og du må værne om den med dit liv.
Du er den sidste af en lang slægt.
Syv generationer.
Cirklen sluttes.
Dreng eller ej, du er den Syvende Søn.
Du er så smuk, mor.
Når solen bliver fri Af de lilla bjergskyer
Skal jeg ud og finde livet Der venter på mig
Jeg vil berolige de forstyrrede Og forstyrre de rolige
Med denne guitar Vil jeg synge om min skæbne
Mens jeg vandrer som min far
Ligesom min fars far
Jeg går gennem denne verden
Jeg vandrer ad vejen som min far
Åh gud
Jeg vandrer ad vejen som min far
Jeg rejser som en Galloway Og hele verden er nu mit hjem
Med sange bliver fremmede til venner
Og jorden bliver min hovedpude Det er bare mig og min Vrælende Willa
Vi spiller sammen til den bitre ende
ØJET I DET HØJE
Mens jeg vandrer som min far
Ligesom hans fars far
Jeg trasker gennem denne verden
Jeg vandrer ad vejen som min far
Jeg vandrer ad vejen som min far
Okay.
Kom nu. Gør det igen.
Det holder sgu altid.
Undskyld mig.
Beklager forstyrrelsen.
Det er...
Virkelig koldt.
Slå dig ned, ven.
Få varmen ved ilden, lille lam.
Mange tak, herre.
Nej. Fader.
Fader Walter.
Som du ser, arbejder jeg for Herren i det høje.
Rart at møde dig. Jeg hedder O'dessa.
Giv barnet en slurk af menneskets venlighed.
Drik ud. Drik ud.
Med den Molotov får du himlen i hovedet
og helvede i maven.
Vent nu lige lidt.
Jeg kender den guitar.
Jeg rejste engang med en skør gut.
Vi havde nogle gode eventyr på farten.
Vergil?
Ja, Vergil Galloway.
Vandrernes Konge.
- Ja. - Det var han.
Det er min far.
Det må jeg nok sige.
- Det er umuligt. - Det passer.
Så er vi nærmest i familie.
Vandrere dør ud i en døende verden.
I morgen tidlig hopper vi på et tog til Satylite City.
Satylite City, hvor alle rørledninger ender.
Det er et fordærvet sted fuld af synd.
Men Guds arbejde slutter aldrig.
Men nu må I hæve glasset.
- Rejs jer på, folkens... - Kom så, Walter!
...mens vi fejrer din start og vores slutning på livet som vandrer.
Må Vergil smile ned på dig,
når vi rækker dig trubadurens fakkel!
Må vejen altid møde dine fødder, O'dessa!
Jeg kan ikke vende tilbage
Og hoppe på toget videre
For han har bestemt min skæbne
Jeg har levet et liv fuld af synd
Et liv fuld af synd
Jeg druknede i kvinder, sang og sprut
Den lækre sprut
Men jeg ved, at når jeg ser ham
Når jeg ser ham
Tilgiver han mig
Når jeg ser ham, tilgiver han mig
- Så lad os tage herlighedens tog - Herlighedens tog
- Vi tager herlighedens tog - Herlighedens tog
- Der er snart afgang - Der er snart afgang
Når fløjten lyder
Så bliver jeg frelst
Jeg bliver frelst
Livet skærer sangen i din sjæl
Som gamle Galloway skar sin guitar Fra Willa-træet
Himlen har talt.
Du skal skære din guitar fra det brændende træ...
Jordens Ånd fortalte Galloway:
"Kun sangen om den Syvende Søn på denne guitar
kan redde denne døende verden."
Du har den sang i dig, O'dessa.
Det er din skæbne.
Willa?
Pis!
Pis! Nej, nej, nej.
Nej, nej, nej.
Pis!
Nej.
Hej! Hej!
Hvor fanden skal du hen?
Det er min! Kom tilbage!
Den vandrende bondeknold er vågnet fra sin lur!
Dumme kælling!
- Løb, Elijah! - Nu er den vores.
Slip mig, gnom!
Hej! Nej! Nej, nej!
Jeg beder jer!
Jeg er den Syvende Sø...
Du skal tage til Satylite City.
Du skal få Willa tilbage og rejse videre.
Idiot.
Herren skal prises.
Bliv hos mig. Se på mig. Hold øjenkontakten.
- Fokusér . - Undskyld mig.
No comments yet. Be the first to leave one.