Microbe and Gasoline (Microbe et Gasoil)

Vi er alle enige om, at et kvadrat er en regulær polygon.

De fire sider er lige lange, og de fire vinkler er lige store.

Nu skal I så tegne en figur.

Det behøver ikke at være et kvadrat, bare I tegner en regulær polygon.

- Hvilke regulære polygoner kender I? - En ligesidet trekant?

Ja, en ligesidet trekant er ganske rigtigt en regulær polygon.

Se, her bliver det rigtig klamt...

Mikro! Tjek lige det her ud. Kom her. Hende den fede, det er din mor.

- Nej tak. Stop så! - Din lille lort.

- Træk bukserne op. - Må jeg få mit portræt?

- Nej, det blev ikke godt. - Det siger du altid.

En, to, tre, fire, fem, seks... Pis!

Jeg prøver at koncentrere mig. Find en anden mur.

- Jeg kan ikke høre dig for bolden. - Okay, så lav et mål.

Hovedredning. Og nu bliver målet mindre.

Skal I absolut ødelægge huset?

- Nej. - Daniel udfordrede mig.

Klart. Det går ud over vinduerne, væggene og mine nerver.

- Man bliver bims af fodbold. - Du er ikke et hak bedre med dit hul.

Mit hul?

- Det har Daniel og Romain lavet. - Men det er et år siden.

Hvordan finder man dog på at lave et hul i væggen?

- Har du haft mareridt igen? - Jeg har svært ved at trække vejret.

Så syng.

- Jeg er bange for at dø. - Sludder, Daniel.

- Du dør da ikke. - Jo, ligesom alle andre.

Men døden er ikke enden på alt. Det er... en slags befrielse.

Kroppen er bare et hylster, man skiller sig af med.

- Hvordan kan du være sikker på det? - Det er da indlysende. Se dig omkring.

Verdens skønhed og kompleksitet...

Hvordan kan alt det være muligt uden en guddommelig kraft?

Hvorfor tænker jeg konstant på det, når de andre ikke gør?

- Du er bare anderledes, Daniel. - Jeg vil være som alle andre.

Eller nej, det vil jeg ikke... Jeg ved det ikke. Det irriterer mig.

Hør...

Prøv nu at læse den her. Den kunne virkelig hjælpe dig.

Irene Dominguez. "Sjælen og universet".

- Den er jo ikke videnskabelig. - Jo, hun er forsker.

Hun har studeret fysik, biologi og kemi. Tag med til en af hendes konferencer.

Bare én gang, så kan du jo selv se.

I modsætning til endelige mængder er det sådan med uendelige mængder...

at en delmængde kan indeholde lige så mange elementer som helheden.

Kom ind.

Kom ind!

Goddag, undskyld... Jeg er kommet over i 8.C.

Jeg er ny her, og jeg har ikke engelsk, men russisk som 1. fremmedsprog.

- Dit navn? - Théo Leloir.

Ingen Leloir på min liste.

- Men skolevejlederen har lige sagt... - Godt, det finder vi ud af senere.

Sæt du dig over ved siden af den unge dame.

Lad os tage Hilberts hotel. Det har et uendeligt antal værelser.

Alt er optaget, men hotelejeren har altid plads til en ny gæst.

Hvis klasselokalet er Hilberts hotel, kan man sige, at jeg er den nye gæst.

Fyrene i klassen er håbløse.

Ingen af dem siger mig noget. De er vildt barnlige.

- Men Steve er ret lækker. - Ja. Og ikke alt for åndssvag.

- Men ham den nye... - "Se mig, se mig..."

- Nogen burde sætte ham på plads. - For hans eget bedste.

Han er så nederen. Han har fået et øgenavn.

- Han hedder Théo. Steve er nederen. - Daniel, kom tilbage.

Hvad er hans øgenavn?

Du er røvirriterende, Diesel.

Er det en 25 watt forstærker? Sådan nogle laver min far.

- Arbejder din far også med elektronik? - Nej, han er antikvitetshandler.

- Prøv bare. - Tak.

Ja, totalt.

Hold op med at blære dig med dit rullende båthorn.

Hørte jeg lige en genetisk udtømt burgøjsersøn sige noget?

- Hvad snakker du om? - Dig og dine venner...

I er ukønnede kopier af jeres forældre. Kloner.

- Du lugter af benzin, Diesel. - Incest-unge.

- Tivoli er åben, narrøv. - Tivoli er åben.

- Jeg fiksede min fars bil i morges. - De skulle have nogle bank, de idioter.

Glem det. Skolegårdens bødler er morgendagens ofre.

- Vil du ikke snakke med mig? - Jeg har ikke noget at sige.

Det plejer du ellers at have. Er du okay? Er du sur?

Agathe og dig er lidt hurtige til at dømme andre på deres ydre.

Så du synes, vi er overfladiske finker?

- Nej, slet ikke, men... - For det er vi ikke.

- Men I har en mærkelig smag. - Fordi vi er piger.

Bank den op i hjørnet!

Jeg var ikke klar.

- Kender du ham? - Hej.

Det er en klassekammerat. Kom igen. Op i hjørnet.

Ibrahimović afleverer til Ibrahimović. Ibrahimović! Ibrahimović...

Flot redning af Ibrahimović! Ibrahimović igen...

Ibrahimović over for Ibrahimović. Han er faretruende nær målet.

Han gør klar til at skyde og...

Mål!

Lad os se det igen i langsom gengivelse.

Kom tilbage, Théo! Han gjorde det ikke med vilje.

Spørgsmålet om kærlighed vil rejse sig blandt de kommende generationer.

Alt andet vil blegne -

- og verden vil udelukkende fokusere på dette afgørende spørgsmål:

Kærligheden. Hvordan skal man elske for at nærme sig det guddommelige?

Et godt forhold til kærligheden medfører et godt forhold til selve Gud.

- Må jeg spørge dig om noget personligt? - Ja. Det er dét, man har venner til.

- Har du nogensinde... - Vent. Er vi kammerater eller venner?

- Vi er venner. - Så bare kom.

- Har du nogensinde gjort det? - Hvad? Knaldet med en kvinde?

Nej, jeg opgav efter et sørgeligt forhold.

De følelsesmæssige forviklinger står i vejen for akten. Nedslående.

- Nej, jeg mente... for dig selv? - Om jeg har gokket den af?

Det gør alle da. Selv dem, der har en kone.

- Selv dem, der har en kone? - Ja.

Og... hvor længe er det så om at komme ud?

Sæden? Det er lidt forskelligt.

Jeg tog tid en dag. 17 sekunder. Hvad med dig?

Jeg ved det ikke. Der kommer ikke noget ud.

"Hvert individ er et unikt resultat af dets genetiske arv og omgivelserne."

"Beskriv et familiemedlem i detaljer. Forklar, hvorfor vedkommende er unik."

Hvem skal jeg vælge?

- Min tante er skolelærer på landet. - Det er lidt spytslikkeragtigt.

Tag hellere en, du ser hver dag. Jeg går i flæsket på min far.

"hvorfor vedkommende er unik." Lortestil.

- Sådan. Færdig. - Nej! Jeg har stadig ikke valgt emne.

Du kan da bare skrive om din bror. Han er vist helt sin egen.

- Men jeg har tænkt mig at male ham. - Så gør det. Jeg klarer din stil.

Lad som om du kan lide musikken, og stil dig foran mig.

Hey! Hvad laver du her? Skrid!

Sikke en larm. Det er jo ikke musik. Har de nogensinde hørt om mol-akkorder?

- Hvad er det her? - Hans kæreste.

Har han kæresten på sidespejlet? Han er jo hjernedød, din bror.

Han er punker.

- Det er min læderjakke. - Det var til min punkerserie.

Selv med den på ligner han ikke en punker.

- Ikke med kniven. - Får vi så aldrig mere kød?

Ikke tilberedt af mig. Jeg går ikke hos slagteren mere.

- Flot. - Tal pænt til din mor.

- Er vi normale til ære for Daniels ven? - Vennen har altså et navn.

- Øh... Nå ja! Diesel. - Ja, det kalder primaterne mig.

- Kill, kill, kill the police! - Meget morsomt. Giv mig min jakke.

- Den kommer til at stinke af benzin. - Lad ham være!

- Giv mig den! Han gør nar af mit band. - Giv ham den nu tilbage, Théo.

- Slip ham, din nar! - Giv mig den nu!

- Lad ham være! - Stop, Romain! Gå hjem, Théo.

- Verdens bedste band! - Skrid! Og tag dine lopper med!

Jeg har ikke lopper! Og du taler som en skraldespand!

Du er kun med i det lorteband, fordi du har et øvelokale!

Slut nu! Gå op på dit værelse. Også dig, Romain. Stop så!

For en måned siden var du ikke en skid punker med dine dreadlocks!

- Hvorfor har du altid underlige venner? - I kender ham ikke. Ingen kender ham.

- Men han lugter altså lidt af benzin. - Han hjælper sin far om morgenen.

Det er da ikke din håndskrift.

- Théo har skrevet min stil. - Snyder du?

- Hvorfor? Har du tænkt dig at sladre? - Det havde jeg ikke troet om dig.

Moralitetens ædle ridder er tilbage. Hvad er værst? At snyde eller at stikke?

- Rolig! Jeg er bare overrasket. - Jeg havde gjort det bedre selv.

- Så gør det. - Jeg orker ikke. Det er fint nok.

Vent...

- Tror du, de knalder? - Jeg tror mere, det er mor, der græder.

Problemet er, at man aldrig kan høre forskel.

- Og man kan aldrig høre far. - Mænd knalder aldrig med lyd på.

Det er vist mor. Hun græder meget for tiden.

Så knalder de da ikke. Det er så klamt at tænke på.

- Hold op med at sige "knalde" konstant. - Knalde, knalde, knalde...

Knalde, knalde, knalde.

Strithår og nittebesat læder. Min bror er punker helt ind i sjælen.

Han smadrer sine rutiner, men samler aldrig stumperne op.

Romain er ikke et eksempel, men en bedrift i sig selv.

Med sin tunge bas lever han livet let og brænder sit lys i begge ender.

De oprørske venner med deres provo-look bidrager til hans revolutionære værk.

Tak for stilen, men jeg er flov over at have fået en bedre karakter end dig.

Skide være med det. Men det var nederen at lave en panegyrik til din lede bror.

- En hvad? - En panegyrik. En rosende tale.

- Nu skal du shine. - Gå nu med.

Nej. Hvis vi gør det sammen, bliver vi bare behandlet som børn.

Men hvis du går derind alene, tager de dig alvorligt. Jeg venter her.

Der er et element af vold og oprør.

- Er du en oprører? - Det er mere min brors venner.

- Hvad gør de oprør imod? - Lærere, der giver mange lektier for.

"Gouache Rock. Udstilling."

Diesel og Gouache Rock!

"Den unge kunstner Daniel Guéret maler sin generation i intense farver."

"Portrætternes yderst personlige præg udspringer af kunstnerens emnevalg."

"Avisen: Hanekamme og gamle motorcykler afspejler vel næppe Versailles' ungdom."

"Det er især min brors venner og deres oprør mod samfundet."

Hvad betyder det ord? Joyce?

"Et oprør skildret med en snert af Beerbohms præcision, elegance og vid..."

Glimrende, Théo. Så kan du jo passende oversætte artiklen til russisk, ikke?

"Den unge kunstner Daniel Guéretskij maler sin generationskij med..."

Godt, op på kontoret med dig.

Måske vil man sætte pris på din russiske accent deroppe.

- Så skal jeg også op på kontoret. - Sæt dig ned, Daniel.

- Du har vel inviteret dine forældre? - De er på arbejde.

Hvad så med alle dem på malerierne? De kommer da i det mindste, ikke?

Det er min brors venner, og jeg snakker ikke med ham mere.

Hvad med dine klassekammerater?

- Goddag, unge mand. - Goddag.

Sikke en succes! Undskyld mig... Undskyld.

Markis de Bretisem! Hvordan går det? Som De ser, er det en sand succes.

Kaptajn Franklin Vermingem? Undskyld. Jeg havde slet ikke genkendt Dem.

Et ægte talent, ikke sandt?

Beklager, her er fuldt hus. Men kom igen om en halv time.

Undskyld mig.

De forvekslede vist min fod med tæppet. Det betyder ingenting. Undskyld mig...

Ja, et øjeblik, hr. borgmester. Jeg kommer, når jeg har set værkerne.

Det her køber jeg. Uanset prisen. 100.000 euros? En million?

Det er pengene værd.

- Daniel, de der nøgentegninger... - Hvad snakker du om?