Les 200 premières lignes.
THE GRAND TOUR PRÆSENTERER
Hej, og velkommen til The Grand Tour
og den her, Lamborghini Huracán Sterrato.
I modsætning til den normale Huracán, som var designet til
at strejfe rundt i bymidter sent om aftenen med 15 km i timen,
er den her designet til at blæse gennem en ørken med 260 km i timen.
Der er tagbøjler, bredere hjulkasser,
undervognen er forstærket, længere støddæmpere.
Det er Lamborghinis enspænderhelt.
Og det er ikke kun Lamborghini, der blander sig i ørkenløbet.
Det her er en Porsche 911 Dakar.
Den har firehjulstræk, udskridningsplader
og 50 millimeter mere frihøjde end en almindelig 911.
Selv Morgan prøver.
Jeps, dette er CX-T, og den står også på stylter.
Den har justerbare rallydæmpere og eksterne styrtbøjler.
Fedt.
Alle de biler er selvfølgelig fantastiske,
men de er også meget ikke billige.
Porschen koster £173.000.
Morgan koster £204.000,
og den her koster £250.000.
Og det fik os til at tænke,
kunne vi bygge en rallyraidbil for mindre?
Meget mindre.
Så lad os se på, hvad vi har købt,
og jeg gik efter den her, til Maserati GranCabrio,
som jeg gav lige under £26.000 for.
Richard Hammond har købt den her.
Det er en Aston Martin DB9 V-12 Volante,
der kostede ham £22.000.
Og Jeremy Clarkson, den her,
Jaguar F-Type V6 S, £25.000.
Og selvfølgelig har vi lige fået en sms fra hr. Wilman.
Fortæl.
Der står: "I skal nu forvandle jeres køb til ørkenracere.
"Og når I er færdige,
"melder I jer på banegården i Choum,
"der ligger i Mauretanien."
- Hvor er Mauretanien? - Måske har han stavet Mauritius forkert?
Det er ingen steder. Det er ikke et rigtigt sted.
- Mauretanien. - Hvad snakker du om?
Kom nu.
Løven, heksen og spejlet.
Alice gennem skabet, alt det der.
Du går gennem bagsiden af skabet,
hilser muntert på den talende løve,
og du tager dig i agt for dem, der render rundt med spillekort på.
Du har C.S. Lewis raslende rundt derinde.
- Ja. - Lewis Carroll.
Det var ikke rejsebøger.
Du tror ikke, det her sted eksisterer?
Mauretanien findes ikke!
Det viser sig dog, at Mauretanien rent faktisk findes.
ATLANTERHAVET - AFRIKA - DET INDISKE OCEAN
Det er en tidligere fransk koloni i Vestafrika.
Og den ser sådan ud.
MAURETANIEN
To tredjedele af dette enorme land, fire gange større end Storbritannien,
er begravet i Sahara-ørkenen.
Hvilket betyder, at for det meste er det kilometer og atter kilometer
med absolut ingenting.
Men her, i midten af dette gigantiske hav
af overophedet tomhed,
ligger der en jernbane,
og den passerer gennem den lille by,
som vi skal stille i.
Choum.
2.735
TEMPERATUR 46 GRADER
Jeg hører, at man får mere for pengene i Mauretanien.
Jeg forventede flere farver og talende dyr.
Her er da dejligt stille.
- Er her ikke? - Jo.
Det er for varmt til at larme.
Det er virkelig varmt. Seksogfyrre grader.
Men det er en tør varme.
Sig ikke... Det hader jeg.
- Jeg hader tør varme. - Det er varmt!
- Der er en restaurant. - Hvor?
Vi kan ikke få øl.
- Hvad? - Tørlagt land.
- Hvad? - Mauretanien er tørlagt.
- Seriøst? - Det er muslimsk.
Hvilken slags eventyrland serverer ikke gin?
Jeg har noget mildt alkoholholdigt håndsprit,
- hvis det hjælper. - Gem den.
Lad mig sige, hvor dejligt det er at være tilbage på The Grand Tour,
- sådan rigtigt. - Ja.
- Forstår I? - Ja.
Lidt støvet, og i dette tilfælde, imaginært.
Skal han banke paneler på varevognen?
Jeg ved, hvad det er.
Det er en oldgammel, ødelagt varevogn.
Hr. Wilman sagde, inden vi tog afsted:
"Jeg har leveret et nødkøretøj, hvis én af jeres biler svigter."
Hvorfor har han sendt en varevogn?
Og han siger, at alt, hvad vi har brug for til turen,
ligger i den varevogn. Den er åben.
Er du sikker? Eller hugger du nogens levebrød?
Nej, det sagde han. Men man undres,
hvordan skal vores biler...
Han sagde, han ville levere dem.
Varevognen var tydeligvis købt lokalt,
og vi var ankommet med fly,
så Hammond mente, at der kun var ét muligt svar.
Så du tror, der kommer et tog med vores biler på?
Det er da et sandsynligt sted at se et tog, ikke?
- Det erkender jeg. - Og... Ja.
Og den eneste vej ind og ud er med tog.
Hvordan skal de ellers komme hertil?
Og da der ikke var nogen ankomstavler
til at vise togets ankomst,
slog vi os ned for at vente.
Har I set, hvor mange tomme
vandflasker her er?
Mange.
Se, én, to, tre, fire, fem, seks,
- syv, otte der. Ni, ti. - Jeps.
Jeg ville finde producenterne og bare dræbe dem.
Det er hårdt, og det er et rod, der bliver liggende.
- Det er spild. - For evigt.
Det er ikke tit, man bare venter
- ved togskinnerne, vel? - Nej.
- Det går ikke på Paddington. - Nej.
Hvad hvis det ikke kommer?
Hvad hvis vores biler ikke er med?
- Der! - Hvor?
Det er det, det må være det.
Ja, du har ret.
Gud, det er enormt!
Det er det største, jeg har set.
Det er det største.
- Kan I se biler? - Nej.
- Jeg kan se jernmalm. - Jeg er høj nok til at se malm.
Jernmalm.
- Hvad er det? - Mennesker.
Gutter, det er bremsevognen.
- Det er enden. - Ja, men se, hvad der er foran...
- Hvad, foran bremsevognen? - Ja, se. Se.
Det er en ladvogn. Det er en anden type vogn.
- Det er en ladvogn. - Der er tre ting på.
- Sådan. - Ja!
Det er bilerne.
Toget gik i stå,
og da vi antog, at det snart skulle videre,
måtte vi arbejde hurtigt for at få vores biler af.
Hvad gør man? Jeg har ingen anelse.
Hvad der normalt sker med biler på sådan en vogn
på en Hornby-jernbane, er, at man bruger en rampe
- og kører dem ind på den. - Ja.
- Men bremsevognen er bagved. - Ja.
Han kører ikke uden den.
Så må der være et sving der.
- Vi kan ikke skubbe det. - Der må være lokomotiv.
Det er et togsæt i tro størrelse.
Der er et lokomotiv, sådan fungerer jernbaner.
Efter at have fundet et lokomotiv
talte James med føreren på sit bedste fransk.
Det lyder lidt...
Det kunne være James med lokomotivet, fuld rejsning.
Hvis han kører det, ja, så er motoren røget.
Selvom han er med på det, han vil blive mere ophidset.
Lokomotiv.
- Han er med! - Gutter, jeg er på lokomotivet!
En gammel mand med tre ben.
Åh, ja!
Er det her pludselig den bedste dag i James Mays liv?
- Han har et helt jernbanenet. Ja. - Et togsæt i fuld størrelse.
Hvis du har haft et Hornby-sæt,
ved du præcis, hvordan det her fungerer.
Her kommer han.
Togarbejderen var på vej, og det var min tur til at prøve på fransk.
Du skal...
...frakoble.
Og i mellemtiden kommer James.
Jeg ville bare se, hvilken del du havde.
Jeg har aldrig set nogen lykkeligere.
- Han kører. - Lad os hoppe på.
- Løb væk! - Rædsel!
- En. Og så? Værsgo. - En. En, en, en.
Ved rattet i sit store, blå lokomotiv
skubbede James vores biler ind på et sidespor,
frakoblede vognen...
Fremad nu. Slip bremsen.
Og satte så bremsevognen tilbage på toget,
der, efter at have samlet flere passagerer op, kørte videre.
Med solen på vej ned, måtte vi nu få vores biler af vognen.
Hvilket betød at starte stationens ekstremt gamle og ødelagte læsser
og bruge mine landbrugsevner.
Lidt mere, stop.
Er det første gang, vi har nogensinde gjort noget,
- eller prøvet at gøre noget ordentligt? - Vi er ikke færdige!
Lidt mere. Sådan.
Og jeg gik i gang med at hente de to andre.
Jeg tror, din bil er tungere end min.
- Nedad. Ned. - Fri.
Sig, når jeg er fri.
- Jeg tror, du er okay. - Det rækker.
Vi har gjort det.
No comments yet. Be the first to leave one.