Prehistoric Planet

Et af de mest bemærkelsesværdige dyr, der nogensinde har levet,

og i hvert fald et af de mest berømte, er dinosauren.

Tyrannosaurus rex.

Et dyr, der sætter gang i fantasien hos os alle.

Hvilken slags dyr var det?

Hvordan så den ud? Hvordan levede den?

Videnskabelig forskning har nu besvaret disse spørgsmål

og ikke kun om T. rex,

men om de andre arter, der levede samtidig med den.

Og den nyeste billedteknologi giver os mulighed for at vække dem til live.

Planeten Jorden for 66 millioner år siden.

Himlen er fyldt med flyvende kæmper.

I havene patruljerer kæmpemæssige reptiler i dybet.

Og på landjorden lever alle slags dinosaurer

i evig kamp for overlevelse.

Vi ved nu en masse om den verden, som blev regeret af dinosaurerne.

Her er deres historie.

Det vestlige Sydamerika

er et af de mest øde steder på denne forhistoriske planet.

Kun få dyr vover sig herud,

men det er skueplads for en af de mest usædvanlige forsamlinger på Jorden.

Dreadnoughtus.

Titanosaurer. 25 meter lange og med en vægt på 40 ton.

De her er alle sammen hanner,

og de er mange kilometer fra de frodige skove, hvor de æder.

De kommer her af én eneste grund: at kæmpe om en chance for at parre sig.

Flokke af hunner studerer de nyankomne hanner

og bedømmer deres styrke og egnethed.

Titanosaurens enorme hals

holdes oppe af et ultralet, luftfyldt skelet.

Deres hule halsknogler er forbundet til en række blæsebælge,

som puster nogle besynderlige luftsække på halsen op.

Hannerne med den mest imponerende fremtoning tiltrækker flest hunner.

Denne enorme han, hvid af støv,

har været den dominerende i to uger.

Han vejer næsten 50 ton.

Og hans fremtoning har indtil videre afskrækket alle rivaler.

Men denne nye han...

...er ikke bange.

At løfte så stor en krop er udmattende.

Det er en kamp på udholdenhed.

Konflikten spidser til, og hannerne forsøger at såre hinanden

med stik fra skarpe dolkelignende pigge på hver tommelfinger

og ved at kradse huden med tænderne.

Og så endelig...

...det afgørende slag.

Den gamle hans herredømme er endelig forbi.

Den unge sejrherre går en æresrunde.

Prisen for et nederlag er for nogle meget høj.

Selvom nogle dyr er tilpasset forholdene i ørkenen,

balancerer deres overlevelse ofte på en knivsæg.

Især her i Asien,

hvor temperaturen midt på sommeren når op over 60 grader.

Vand fordamper på et øjeblik.

Her lever også drabeligt udseende krybdyr.

Men denne lille øgle er nu kun syv-otte centimeter lang.

Her er det aldrig nemt at skaffe mad.

Dette enorme ådsel ser lovende ud.

En død sauropode.

Et potentielt festmåltid for mange.

Men mærkeligt nok er her helt stille.

Tarbosaurus.

Modstykket her i ørkenen til T. rex.

De holder alle andre væk.

Men for øglen er de måske en mulighed.

Hvis der er noget, der tiltrækker fluer mere end et ådsel...

...er det en sovende tarbosaur, der har ædt af et ådsel.

Nu gælder det om at være modig.

En Velociraptor.

Nu gælder det om at passe på.

Velociraptor jager ofte i flok.

Tarbosaurerne går videre.

Nu kan flyveøglerne komme ned...

...og få del i ådslet.

For den lille øgle er muligheden forpasset.

Det at udnytte sine flygtige chancer er nøglen til at overleve i ørkenen.

Og det er er nogle dinosaurer meget effektive til.

Mononykus er en ørkenspecialist.

Som mange ørkendyr

må hun afpatruljere et enormt område, hvis hun skal finde mad nok.

De nøgne ben hjælper med at holde kroppen nedkølet.

Fjerene på kroppen beskytter hende mod solens stråler

og giver hende en supersans.

Fjerenes skiveform i ansigtet opfanger selv de svageste lyde.

Den hypersensitive retningsbestemte hørelse

giver hende et mentalt kort over den hule stamme og dens indhold.

Nu bruger hun våbenet, som har givet jægeren sit navn.

Mononykus, enkel kæmpeklo.

Den skal hun bruge til at åbne termitboet.

Og hun har endnu et særligt redskab.

En smidig tunge, dobbelt så lang som hendes hoved.

En glimrende proteinrigt måltid,

hvis bare termitter ikke var så irriterende.

Specialister som Mononykus trives i den golde ørken.

Men forholdene er ikke altid de samme.

Ved sjældne lejligheder

trækker kølige vinde fra bjergene ned og blandes med den varme luft.

En ørkenstorm, der bringer kærkommen regn med sig.

Måske har hun aldrig før set jorden oversvømmet på den måde.

Det forandrer landskabet på mange uventede måder.

Frø, som har ligget i dvale, vækkes til live.

De forvandler det ufrugtbare landskab på få dage.

Og med planterne kommer en overflod af mad.

Hvis man kan fange den.

Enantiornithines, en forhistorisk fugleart.

Måske lidt for stor at tackle.

Det kan være svært at tilpasse sig en så anderledes og ukendt verden.

Åh nej dog.

Endelig fik hun noget.

Men disse nye udfordringer er kortvarige.

Én ting er sikker i ørkenen:

Den stegende hede og afsvedne jord er snart tilbage.