The Booksellers

Du sagde, vi kan takke litteraturen for alt, vi er og har været.

Hvis bøgerne forsvinder, forsvinder historien, og også mennesket.

Du har nok ret. Bøgerne indeholder ikke bare vores drømme og minder.

De giver os indsigt i vores egen bevidsthed.

Nogle ser læsning som en slags flugt fra virkeligheden-

til bogens fiktive verden.

Bøger er mere end det. De gør os mere menneskelige.

Henry Wessells fra James Cummins. Vi er på bogmessen i New York.

Her skifter man mellem ren kedsomhed og fantastiske opdagelser.

Jeg har en ph.d. i spansk lyrisk digtning fra det 15. årh.

Efter 15 år på universitetet blev jeg antikvarisk boghandler.

Så jeg har haft en del fantastiske bøger mellem hænderne.

Vi havde også JP Morgans kopi, som han købte i 1897.

Han købte også en førsteudgave af den allerførste bog, der blev trykt:

Gutenbergs bibel. For 2.750 pund. SECRET

Trykt på fløjl. Den er nu 40 millioner dollar værd.

Lige før messen modtog vi et Hemingway-arkiv-

-som indeholdt en Castro-dukke, hvilket var lidt overraskende.

Det har været ret godt. Lidt mindre at tage med hjem.

Jeg handler med store bøger, så det er skønt at sælge nogle af dem.

Jeg lægger den på hylden igen.

En tredjedel af det, jeg sælger, er "esoterica", altså kultmateriale.

Dæmonlære, heksekunst, fetichisme, subkultur og modkultur.

Jo mere pinligt berørt noget gør andre, desto mere tiltaler det mig.

New York er verdens bedste bogmesse, mest på grund af dens placering.

Lige midt i Upper East Side i en skøn historisk bygning.

En bygning, som er lidt "overmoden".

Bygningen har været her siden borgerkrigen-

-men i starten af 1900-tallet var denne hal fuld af tennisbaner.

Jeg spillede tennis her som ung.

Jeg tog med i år. Når de spørger, om jeg vil se nærmere på noget-

-siger jeg nej. "Jeg har ikke råd til en bog til 85.000 dollar."

En person viste mig alligevel en bog. Hun spurgte, om jeg ville se den.

Så hun viste mig den.

Jeg turde knap nok røre den. Jeg vil ikke ende i en O. Henry-novelle.

"Nu skal jeg betale dig tilbage resten af livet."

Folks nonchalante holdning overraskede mig.

En fyr stillede en drik på en bog. Hjemme hos mig havde han været død!

Der er samlere, og så er der folk, der undrer sig over, hvad de laver.

En samler er en syg, besat og manisk person-

-der ville sælge sin bedstemor for at købe noget, man kan lide.

Det er en ren fantasioplevelse, og til forskel fra at gå på biblioteket-

er alt til salg!

Antikvariske boghandleres opgave er at indprente nybegyndere-

-hvor fantastisk bogen er som samlerobjekt.

Gode boghandlere kan vedligeholde deres kundeforhold i op til 30 år.

Med andre ord har de, der handler med sjældne bøger-

evnen til at værdsætte disse bøger.

Jeg var sammen med en ven, som er en vidunderlig spansk forfatter.

Han græd næsten, da jeg viste ham en fjerdeudgave af "Don Quijote"-

-trykt i Bruxelles i 1611, mens Cervantes stadig levede.

Men det var ikke der, han græd. Han græd, da han så prisen: 120.000.

Han græd, da han så en førsteudgave af Ian Flemings "Casino Royale"-

-for 130 000 dollar. Det kan få hvem som helst til at græde.

Uret i udstillingshallen er gået i stå på et umuligt tidspunkt.

Den tid findes ikke. Ligesom på et kasino-

-skal folk ikke tænke på, hvad klokken er.

Det kan føles som at være på vej for at befolke en fjern galakse.

Med en lidt underlig genetisk selektion.

"Folk har sat formuer over styr, rejst halvdelen af Jorden rundt-

-løjet, snydt og stjålet, alt sammen for en bog." A.S.W. Rosenbach

At samle bøger var en forfinet ting. Det var den engelske adels hobby.

Den typiske bogsamler var en ældre mand i tweedjakke.

-Og en pibe. -Ja. Og et glas sherry.

Og de gik tilsyneladende altid i tweed.

Når folk tænker på antikvariske boghandlere, går de ud fra-

film, tv og pop-litteratur.

-Jeg var bare ... -Spillearkaden ligger overfor.

Her sælger vi kun små, firkantede objekter kaldet bøger.

-Er du her? Det gik hurtigt. - De har en formue derinde.

-Du er en grib! -Det er alle i vores branche.

- Undskyld rodet. -Er du forfatter?

-Boghandler. -Javel.

Har I en "Ben-Hur" fra 1863 med en dobbeltsætning på side 116?

Den er til miss Hanff.

Det ville være sjovt at spørge folk-

-hvordan de forestiller sig en antikvarisk boghandler.

De vil ikke forestille sig en model. Snarere en ældre person.

Alle har deres egen mening, men den er normalt romantiseret.

Og på en antik bogmesse ser man folk, der passer ind i den skabelon.

Den vigtigste boghandler i det 20. århundrede-

var utvivlsomt A.S.W. Rosenbach.

Han herskede suverænt indtil 1950'erne.

Det er fra den klassiske Rosenbach-biografi-

af Edwin Wolf II og John Fleming.

"Abraham Simon Wolf Rosenbach havde fyldige, lyserøde kinder-

-et glimt i øjet, og han gik som en pingvin ville gå-

hvis en pingvin kunne gå som Rosy."

"Han puffede konstant på en pibe, drak en flaske whisky om dagen-

-og var verdens førende antikvariske boghandler."

"Det indrømmede han endda selv."

"'Lægen', som han blev kaldt af venner og ansatte-

købte i årtier de vigtigste bøger-

-som blev bortauktioneret i England og USA."

Leona Rostenberg og Madeleine Stern startede i branchen 1945-

-og de havde en utroligt lang karriere på over 60 år.

Det var usædvanligt med kvinder i branchen.

Det fleste antikvariske boghandlere var mænd.

De blev kendt for at have solgt fantastiske bøger til biblioteker-

-og for deres rejser til Europa, hvor de fandt bøger-

som ingen troede eksisterede.

De opdagede, at Louisa May Alcott også skrev kulørt litteratur.

Ofte bøger fyldt med sex og vold.

De fandt pseudonymerne og bøgerne-

-og formåede at samle brikkerne om forfatterens liv.

Ingenting endnu. Ross Tuckman og Mike Welosky sagde nej.

-Jimmy Robinson kunne ikke. -Fint.

-Har du hørt noget fra Dan? -Nej. Jeg tænker lidt.

Jeg har et filmhold her.

Hjemme hos dig? Hvorfor det?

En ven laver en dokumenter om boghandlere, og det er jeg jo.

Jeg kender masser af bedre boghandlere. De ser også bedre ud.

Hvordan endte du i bogbranchen?

Jeg duer vel ikke til noget andet.

Jeg overvejede min fremtid, og der var en boghandel i Queens-

-hvor jeg ofte kom. Jeg købte disse bøger der.

Fire bind af Lewis og Clarks dagbøger, Coues-udgaven.

De kostede 75 dollar. Mere en jeg nogensinde havde brugt på en bog.

Jeg sparede sammen og købte dem. Han havde brug for en på deltid-

og pludselig var jeg i bogbranchen.

Det er et fotoalbum fra 1907, "The Search for Mammoth".

En ekspedition fandt en frossen mammut, som de gravede op.

Men det, som gør albummet så specielt-

-et, at de indsatte nogle prøver på ægte mammuthår bagerst i bogen.

Det er ægte mammuthår, som måske er 15.000 år gammelt.

-Jeg er her næsten hver dag. -Hvor mange hold spiller du på?

Mandag, tirsdag, onsdag ... Syv.

Og så er jeg udskifter på et ottende, men kun lejlighedsvis.

- Er du vild med softball? -Ja.

-Hvor længe har du boet her? -18-19 år. 1998.

19 år. Hold da op... skræmmende.

Det tog tre måneder at flytte.

Jeg stod op, tog herind og byggede reoler hele dagen.

Jeg gik hjem, pakkede bøger indtil midnat, sov lidt, og stod op igen-

-cyklede hertil og byggede flere bogreoler. Og så videre...

Når jeg køber en ny bog, må jeg flytte om. Der er ikke mere plads.

Denne bog om Roms katakomber er så tung-

-at den har stået der, siden jeg stillede den der for 15 år siden.

Jeg tog den med til en messe. Aldrig mere. Så der står den-

-indtil nogen kommer og beder om en bog om Roms katakomber.

Dette er en monografi over fiskefossiler fra det 18. årh.

Det er en stor bog med fantastiske plader af fiskefossiler.

I naturlig størrelse. Så de stor fisk-

har meget store plader. Sådan her.

De kan blive endnu større.

Playboy, gå hjem.

Strand blev grundlagt af min bedstefar i 1927-

-i et berømt område i New York, Book Row.

Der var 48 boghandlere. I dag er kun Strand tilbage.

Min far fik arbejde der, da han var 13.

Han ville helst være på gulvet. Hans skrivebord stod midt i butikken.

Jeg mødte nogle skønne, excentriske og charmerende mennesker-

hos boghandlerne på Fourth Avenue.

Jeg kan huske, det var en flok lidt støvede, jødiske mænd-

-som blev irriterede, hvis man ville købe en bog.

De var ikke forretningsmænd.

De ville bare læse hele dagen. I varmt vejr sad de udenfor.

De var dækket af støv, og fingrene var gule af nikotin.

De havde briller, for de havde læst i mørke siden barndommen.

Hvis de høfligt blev spurgt, hvad en bog kostede, kiggede de ikke op.

Jeg troede, jeg ville ende sådan.

Man kunne finde hvad som helst. De vidste ikke, hvad de havde.

Hvis man var heldig, fik man en pris. Omkring 40 cent, så det var godt.

Sådan var det ikke i Strand.

Ofte fandt jeg bøger der og spurgte nogen om dem-

og han sagde: "Hvor fandt du den?" "Bag den dør."

"Der må du ikke være! De er ikke prismærket endnu."

Så en stor del af oplevelsen for mig er at snuse rundt i butikken.

Det gør jeg stadig, selvom man ikke må.

Jeg er ked af, at jeg ikke fotograferede gaden.

Den har virkelig ændret sig.

Der var trafik i begge retning på 59th Street, også med sporvogn.

Den blev grundlagt af vores far i 1925.

En af Fourth Avenues boghandlere.

Da han åbnede, havde han ikke bøger nok-

så han satte dem sidelæns.

Vi var der om lørdagen og spidsede blyanter og kiggede på børnebøgerne.

Jeg ville arbejde der en sommer, da jeg gik på college.

Men jeg kunne ikke skrive på maskine, så jeg måtte finde et andet job.

Det var det samme sommeren efter. "Kan du skrive på maskine nu?"

Så han forsøgte ikke at få os til at arbejde der.

Folk spørger, hvordan han fik alle sine døtre til at arbejde der.

"Jeg er heldig."

Men han fortalte os aldrig, at det var hans mål.

Vi troede, at det var vores egen beslutning.

Min mor begyndte at arbejde i branchen, da jeg var ti.

Hun var fantastisk. Hun skabte galleriet ovenpå.

Hun sagde, at min far ikke skulle tvinge os til at arbejde der.

Hun var smart.

På øverste etage ligger autografafdelingen.

Jeg startede den for at have mit eget. Jeg har mange søstre.

Jeg elsker baseball. Her har vi en baseball signeret af Bill Clinton.

Zack har samlet 11.012 baseballs fra forskellige Major League-kampe.

Han er også din verdensmester i "Arkanoid".

Det kan være autografer på penge fra kolonitiden-

-og autografer på forskellige sprog, som er umulige at fortolke.

Det er en konstant jagt.

-Hvorfor har jeres butik overlevet? -Vi ejer ejendommen.

Vores far købte bygningen, og vi har fået mange tilbud.

Mæglerne ringer fem-ti gange om ugen, men vi sælger ikke.