The Elementary Particles (Elementarteilchen)

"Man behøver ikke forstå verden"

"det er nok at finde sig tilrette i den." Albert Einstein

Berlin, den 14. maj 2005.

I dag besluttede jeg at stoppe som chef på instituttet for bioteknik.

Her spilder jeg bare min tid.

Som forsker må jeg vende tilbage til min oprindelige interesse

til den inderste kraft, der holder verden sammen.

Tilbage til det elementære.

Jeg må genoptage den forskning, jeg afbrød i Irland for 3 år siden.

Den kunstige reproduktion af organismer uden seksuel kontakt.

Er det ønskeligt?

Det er ønskeligt at nå til klarhed omkring disse muligheder.

Sandheden er som en elementarpartikel.

Den kan ikke deles op i mindre stykker.

Man behøver ikke klare grundskolen for at passe det job, vi har her.

Skål! Held og lykke!

Alle, der har noget at bidrage med, bliver her i 2 år, som dig.

For tryghed i ansættelsen! Skål!

Det er en skam, at De forlader os.

For mig har De altid været som en Niels Bohr eller en Heisenberg

En person med en særlig intellektuel kunnen

og en helt unik måde at tænke på.

Det er under alle omstændigheder et stort tab for os alle sammen.

Især for mig, tror jeg.

De har altid været et forbillede.

Hvad skal De så nu? Vender De tilbage til Irland?

Jeg ved det ikke. Jeg må først tænke over tingene.

Har det noget at gøre med det arbejde, De aldrig publicerede?

Måske. Det generer mig, at jeg aldrig blev færdig.

Det kan jeg godt forstå.

De er et af de få mennesker, der tørster efter viden.

Det troede jeg også, at jeg var.

Men jeg gik ikke vidt nok. Man skal ønske at gå meget vidt.

Sådan er det. Ja!

Trangen til at vide mere! Den har kun nogle få.

Men de få er den stærkeste kraft i verden.

De fortsætter med at forske

indtil de finder nøglen til rationel viden.

Intet i menneskets historie var lige så vigtigt som

behovet for rationel vished.

Den vestlige civilisation har ofret alt for dette behov.

Sin lykke, sit håb, sin religion, og i sidste ende sit liv.

De var den eneste, der aldrig kedede mig.

"Kære hr. Djerzinski. På grund af anlæggelsen af den nye vej, B17"

"skal Deres farmor Wilhelmines grav flyttes."

"i gamle storbyers folder"

"hvor selv det skræmmende havde en charme"

"overgiver jeg mig gerne til tilfældet"

"og betragter passerende kvinder, gamle og trætte af livet."

Hvad er problemet, Ben? Ikke noget. Hvilket problem?

Er Baudelaire så morsom? Nej, absolut ikke.

Godt.

Vil nogen kommentere teksten?

Johanna.

Jeg tror, at det erotiske var en drivkraft i Baudelaires værker

men at det også gjorde ham ensom.

Han afslører den tragiske kerne i den mandlige skæbne.

Det lyder meget interessant. Har nogen en konklusion?

Fik De min opgave?

Hr. Klement? Hvad er der galt med Dem?

Og? Har De det?

Har jeg hvad? Læst min opgave?

Ja, naturligvis.

Og? Den er god. Fantastisk god.

Meget følsom.

Har De overvejet at blive forfatter?

Den tanke er ikke faldet mig ind. De har talent.

Deres opgaver er virkelig... fantastisk gode.

Farvel.

Vil du ikke danse en enkelt gang med mig?

Kom nu.

Så går jeg tilbage.

Vi misunder og beundrer negrene, fordi vi vil være som dem

Dyr med lange haler og små reptilhjerner.

Kom her.

Negrene lever stadig i stenalderen.

De kan ikke tilegne sig vores viden, ved intet om hygiejne

og de spreder AIDS.

De er en ægte racist. Det kan man se.

De er opfyldt af det. Det er godt.

Det, De skriver om negre, er godt.

Det er stærkt, vanvittigt, modigt.

De har talent.

Og min tekst om familier? Den er også god.

De er en reaktionær.

Alle de store forfattere var reaktionære.

Benn, Goethe, Mann, Dostojevskij.

Men man må også bolle, ikke?

Sexfester. Det er vigtigt.

Hvad gør vi med det her? De kan måske publicere det?

Kære ven, hvordan kan De sige det?

Det Tredje rige er historie.

Den tekst ville give mig problemer.

Tror De ikke, at jeg har det svært nok i forvejen?

Tror De, jeg har frie hænder, fordi jeg arbejder på Rowohlt?

Har De noget andet med?

Hej, kære bror!

Hvordan har du det? Ad helvede til.

Hvad er der sket? Glem det. Hvordan har du det?

Min kanariefugl døde i dag.

Hvor trist. Hvad gjorde du? Jeg smed ham i skraldeposen.

Hvad kunne du ellers gøre? Læse en messe?

Jeg gav Anne sølvfarvede strømpeholdere for nyligt.

Hun gik ind i soveværelset.

Jeg er klar, skat!

Jeg gik ind til hende.

Jeg indså omgående, at det ville blive en fiasko.

Jeg kunne ikke få den op.

Hun gav mig et blowjob man mærker tænderne, og hun har appelsinhud.

Skal jeg bede hende om at gemme strækmærkerne?

Du må undskylde, men jeg er så træt af at onanere. Jeg er snart 40.

Når man er begyndt at arbejde, er alle år ens.

Der er kun medicinske hændelser tilbage i livet.

Jeg er allerede død, kammerat.

Skål!

Det... var virkelig en fantastisk god opgave.

Tusind tak.

Jeg går nu.

Hvor meget har han fået? Nok.

De får det bedre om lidt.

Jeg kan ikke gå hjem.

Jeg begår selvmord.

Det gør jeg virkelig.

Hr. Klement, fald ned.

De kan blive her.

Hører De? De kan blive her.

Min mor forlod mig, da jeg var 2...

på grund af det hippielort.

Hun forlod også min halvbror.

Hun rejste til Poona.

Og hvor voksede De op?

Hos min mormor.

Og din morfar?

Han døde, efter at jeg flyttede ind. Han plukkede svampe i skoven.

Da de fandt ham tre dage senere, var liget begyndt at rådne.

Et lig tiltrækker først nogle fluer Musca.

Forrådnelsen tiltrækker andre, især Lucilia og Calliphora.

Og de...

De er opkaldt efter italienske stjerner

og bevirker, at liget bliver mere og mere fyldt med væske.

Og via gæring og opløsning produceres smørsyre og ammoniak.

Bruno!

Fald til ro.

Undskyld.

Men min mor henvendte sig ikke engang, da min morfar døde.

Selv om min mormor ringede til hende i Poona flere gange.

Det gjorde hende ked af det, som De nok kan forstå.

Jeg elskede min mormor meget højt.

Hvor længe boede De hos Deres mormor?

Indtil jeg...

Indtil hun døde. Indtil jeg var tretten år.

Det skete i køkkenet.

Hun tabte skeen.

Der var kogende hed suppe over hele hendes hoved!

Min mormor var en god kok. Hun lavede altid femrettersmenuer.

Den dag lavede hun fyldte peberfrugter, nej...

Marineret peberfrugt, courgetter, kanin med oliven og couscous...

og tyrkisk honning med mascarpone.

Hvad skete der efter hendes død? Jeg kom på børnehjem.

Og hvordan var det?

Åbn munden ellers skærer jeg bollerne af dig!

Okay, jeg er med. Og De mødte slet ikke Deres mor?

Jo, det gjorde jeg.

Hun kom tilbage til Tyskland fra Poona hvert år.

Hun hentede mig på børnehjemmet

og tog med mig med hen til et hippiekollektiv.

Det er Bruno.

Jeg er Janes elsker. Du skal føle dig fri.

Smid civilisationens lænker. Det kan du gøre her.

Føl dig fri, okay?

Sådan kunne jeg aldrig havde det. Det vidste jeg.

Smukke væsener.

Jeg kunne aldrig blive en af dem.

I slutningen af ferien listede jeg ind på Janes værelse.

Jeg onanerede for min mor.

Og en skide kat betragtede mig hele tiden.

Og da jeg kom...

lukkede den pludseligt øjnene.

Jeg tog en sten op og gik derhen

og knuste dens kranie.

Det var den sidste feriedag hos mor.

Du har forresten en bror.

Hvad mener du? Har jeg en bror? Ja, en halvbror!

Hvorfor har ingen fortalt mig det? Slap af. Vil du møde ham?

Han er et matematikgeni. Kom, så besøger vi ham.

Han bor her i nærheden hos sin farmor.

Hej, Michael!

Gud, hvor er du blevet stor.

Er du ikke glad for at se mig? Jo, selvfølgelig.

Kan du lide Stones?

Tak.

Det er Bruno. Din halvbror.

Jeg syntes, det var på tide, I lærte hinanden at kende.

Kom!

Jeg ville have gjort det noget før, men det hele var så kompliceret.

Jeg lader jer være alene, så I kan lære hinanden at kende.

Jeg er tilbage om en time, okay?

Kom nu! Vær ikke så tavse!

Det er masser at tale om.

Bruno støtter løsladelsen af alle fængslede RAFmedlemmer.