I Am Frankelda (Soy Frankelda)

Drømme og mareridt går hånd i hånd.

Det, du forestiller dig, forestiller sig dig.

PRINSEN

Mor, jeg vil gerne til deres verden!

Du er der allerede!

Når du skriver eller tegner, er din sjæl blæk.

Det er sådan, de eksisterer.

De bliver lige så virkelige som dig.

Tror du, de ser mig?

Mor!

Hjælp!

Mor!

Hjælp! Bedstemor, hjælp mig!

Mor! Hjælp!

Francisca, lad det ligge. Hjælp mig.

MARÍA CONCHITA PAREDES DIOSDADO ELSKET MOR OG HUSTRU

Det gør mig ondt, Francisca.

-Francisca! Kom tilbage! -Åh nej!

Hjælp mig med at finde mit barnebarn!

Francisca!

Din lille møgunge, hvor er du?

-Francisca, hvor er du? -"Prinsen…

…ville gøre alt for at redde sine forældre

og alle dem, han elskede."

Pigen er herovre, frue.

Francisca!

Hvor vover du at gøre det mod os?

Francisca? Solen står snart op.

Østfløjen er tjekket.

Modtaget.

TOPUS TERRENTUS RÆDSLERNES RIGE

Fabulant, du forskrækkede mig!

Kom med mig.

Alt er tjekket, hr.

"Prinsen nærede et uforklarligt ønske om at forstå mere.

Han besluttede at lytte til sin intuition

og en mystisk stemme, der kaldte på ham."

"Han var urolig, men ikke bange.

Han følte en ejendommelig følelse.

Han fornemmede, at han gik sin skæbne i møde.

Han klatrede og klatrede

og søgte en vej ud af sin monstrøse verden,

mens stemmen, der kaldte på ham, blev mere og mere virkelig."

"Han blev overrasket, da han pludselig befandt sig et mærkeligt sted,

hvor han aldrig havde været før.

Forvirringen overvældede ham. Hans mave gjorde ondt.

Han var et sted fuldt af fremmede.

En helt ny verden."

En helt ny verden!

Hun er lidt bims, synes du ikke?

Hvad? Kun lidt? Hun er skræmmende.

Hun er bare ude efter opmærksomhed.

Jeg ved det, stakkels pige.

Nej!

Jeg kunne godt lide den. Min far er en betydningsfuld bogudgiver.

Måske kan han lide den. Jeg hedder…

Meget morsomt.

Hvorfor er I alle så lede mod mig?

Francisca! Din lille møgunge.

Bedstemor, der er et monster!

Min pige, hvad laver du der?

Fader Cosme sagde, at du ikke kom tilbage efter frikvarteret,

og at du skræmmer alle.

Der er noget i agaven!

Undskyld!

Der er intet der.

Vil du ikke gerne være som dine jævnaldrende?

Så ville du i det mindste have en veninde.

Du er en heks!

Hvad kaldte du mig?

Lille møgunge.

Der skete det mest afsindige.

Jeg sov tungt, og…

-Er du okay, skat? -Ja, mor, alt er godt.

Veritena.

-Min elskede. -Hold op, mor.

Hvis du krammer ham sådan, tror han, at det, han gjorde, var rigtigt.

Jeg krammer ham, før jeg giver ham livslang stuearrest.

Hvad?

-Ficturo! -Far!

Er du okay?

Den konge og hans uduelige familie bliver vores endeligt.

Du må overveje konsekvenserne af dine handlinger.

Vi kan ikke altid beskytte dig.

Jeg har det fint, og jeg har opdaget noget fantastisk.

Harpeedderkoppen kan føre os et andet sted hen.

Vent, til I hører…

Nej, min kære Herneval!

Du må forstå, at det, du gjorde, var meget farligt.

Du skal være mere forsigtig.

Der er en balance mellem de to riger, og det er vores pligt at beskytte den.

Ingen har krydset over i evigheder, og det er bedst sådan.

Lov ikke at fortælle nogen, hvad du opdagede.

Ja, undskyld.

Desuden har du beskadiget vores arts vigtigste instrument,

harpeedderkoppen.

Du skal passe på den, for en dag skal du spille på den.

Og dermed vil du forme menneskets underbevidsthed.

Det er vores evne,

udelukkende forbeholdt medlemmer af kongefamilien.

Ficturo, det er på tide at fortælle ham det.

Hvad? Er du blevet skør, Veritena?

-Han er for ung til at forstå. -Hvad?

Jeg er ikke et barn mere!

Fortæl mig, hvad der er på den anden side. Der var en pige omgivet af lys.

Jeg forstår det ikke. En stemme talte til mig.

Eller talte hun om mig? Hvordan kender hun mig?

Hun sagde, jeg var prinsen. Hvordan vidste hun det?

Jeg forstår det ikke.

Hvorfor ved hun så meget om mig?

Stemmen lyder bekendt, men jeg ved ikke, hvem hun er.

Ved I, hvad det betyder?

Rolig nu

Vores historie er menneskehedens historie

De fortæller historier, og så er de

Fiktion, der bliver til virkelighed

De frygter, når de drømmer

Du er sandhed

Du er fiktion

En konstellation

Et medfødt paradoks

På skrift

Væves flere fiktioner

-Ind i tråde af sandhed -Fiktion

Og drømme fra i fjor

Som afslører sandheden uforfalsket

Du er sandhed

Du er fiktion

En konstellation

Et medfødt paradoks

Dette rige er hjemsted for menneskers frygt.

Vi er de idéer, der skræmmer dem.

Er vi idéer?

Så vi eksisterer ikke?

Føler du, at du ikke eksisterer?

-Du er en drøm -Du er sandhed

-Du er ord -Du er fiktion

-Du er sandhed -Du er en drøm

-Du er fiktion -Du er ord

Universel sandhed findes ikke

Du er virkelig

Ficturo!

-Jeg er her. -Hvad var det?

-Rolig. -Til tronsalen!

Jeres Majestæter, kan jeg hjælpe?

Tak, kaptajn Mytelitas. Vi kan desværre ikke hjælpe kongen længere.

Undskyld ulejligheden, men Den Kongelige Mareridtmager

forlanger en høring med jer straks.

Far!

Skal jeg gøre det?

Der er ikke tid til formaliteter.

De er skandaløse!

Så er det nok!

Stop.

Deres Højhed!

Der var en frygtelig, ødelæggende og skandaløs svingning mellem rigerne!

Kaptajn.

Du altforskyggende!

Du ser skrækkelig ud.

Måske er det tid til at gennemgå mit forslag…

Procustes, det er ikke et godt tidspunkt.

-Før Herneval til hans værelse. -Hvad?

Prins, vil De følge med mig?

Her, far.

-Hey… -Gør, som jeg siger, søn.

Vent, Procustes.

-Ja, Deres Højhed? -Hvad er der med mine forældre?

Jo, ser De,

kongen og dronningen bærer en tung byrde på deres skuldre.

Vores art mister styrke, energi og indflydelse

på grund af det menneskelige udskud.

Deres forældre er de første, der mærker det.

Det vil jeg ikke tillade! Jeg hjælper dem!

Jeg ville ønske, De kunne, men det er ude af Deres hænder.

Når de er væk, vil De og jeg arbejde sammen.

Jeg deler mine mesterværker med Dem,

så De kan sende dem til mennesker som mareridt.

Desværre lever vi i disse primitive væsners vold.

Nej! Jeg vil ikke være afhængig af mennesker!

Kunne vi blot krydse over til Eksistensens Rige,

var det en ganske anden sag.

Er der nogen, der kan krydse over?

I begyndelsen, for længe siden,

tog frygten for selve frygten form,

og en enorm, fjerklædt edderkop blev født.

Enkara den Storslåede.

Enkara opdagede, at hendes liv var knyttet til den frygt, mennesker nærede for hende.

Hun brugte harpeedderkoppen til at krydse over og kue menneskene.

Den geskæftige Ceimut forsvarede menneskene

og udfordrede Enkara til kamp.

Men Enkara fangede Ceimut og fortærede ham.

Med hugtænder og pigge rev Ceimut Enkaras strube ud og flygtede.

Enkara døde.

Og ud af hendes rester fødtes to nye arter.

Fra hendes fjer…

Tecothianere som mig!

Nemlig!

Og ud af Enkaras spind fødtes araditianerne, som mig.

Men nu har vi ikke nok magt nok til at materialisere os i Eksistensens rige.

Men jeg har lige…