Snow White

Snehvide

Der var engang et fredfyldt kongerige -

regeret af et retskaffent kongepar.

Deres højeste ønske var at få et barn.

En vinternat hvirvlede et uvejr gennem deres rige -

- og skjulte det i en bidende storm af sne og is.

Men stormen efterlod dem den mest dyrebare gave.

En prinsesse blev født.

For at ære den nat, hun kom til verden, kaldte de pigen for Snehvide.

Da hun blev større, lærte kongeparret Snehvide, -

- at jordens skatte tilhørte alle, som passede jorden.

De lærte hende at regere med kærlighed.

For det var hendes skæbne en dag at regere.

Se på dette land

det er det vi kalder hjem

et sted der er fuld af magi

hvor vi sår et lille frø

vil det gode vokse frem

et rige hvor vi alle er fri

denne smukke skat kommer fra den rige jord

marken fylder hver kurv og hvert kar

diamanter springer frem ud af jorden hvor vi bor

vi deler al den rigdom vi har

lig' fra bjergets top og til minens dyb

lyser riget op som et morgengry

vi vil gi' vores land alt det bedste vi kan

hvis man be'r skal man få

godhed vil bestå

godhed vil bestå

ønsk dig det du inderst inde vil

se for dig hvem du vil blive til

Kom bare.

det' kun os der er der

en mor en far en datter

men du kan bli' en der fører an

så godhed vokser frem

så retfærdig

så retfærdig

uden frygt

uden frygt

du får mod

jeg får mod

du bli'r tro

jeg bli'r tro

ønsk det nu

og så vil frøet gro

lig' fra bjergets top og til minens dyb

lyser riget op som et morgengry

alle har nog't at gi'

det' vor filosofi

sådan husker vi på

godhed vil bestå

godhed vil bestå

Hej.

Kongen og dronningen så stolte til, -

- mens Snehvide voksede op og blev en venlig og retfærdig prinsesse.

Men så ramte tragedien.

Snehvides mor blev syg.

Og den gode dronning døde.

Snehvide og kongen var sønderknuste.

Men så …

… kom en fortryllende kvinde fra et fjernt land til slottet.

Hendes skønhed var så stor, at den lod til -

at give hende usædvanlige kræfter.

Hun giftede sig med kongen.

Men hun var ikke den, hun udgav sig for. Hun var ond.

Hun gik kun op i sin egen skønhed og den magt, som den skænkede hende.

For at beskytte den magt havde hun et magisk spejl, -

- som kun kunne besvare et enkelt spørgsmål.

Lille spejl på væggen der …

… hvem er skønnest i landet her?

Det er du, min dronning.

Trods mange skønheder i dette rige -

er ingen af dem din lige.

Den nye dronning var ikke sen til at bruge sin magt.

Hun advarede om en grusom trussel fra Riget mod Syd, -

- og den gode konge svor på at forsvare sit folk.

Frygtløs - Retfærdig - Modig - Tro

bær den her

indtil jeg vender hjem

Men kongen vendte ikke tilbage.

Kongeriget blev grebet af frygt.

Og dronningens magt voksede.

Hun gjorde bønder til soldater, som kun var hende tro, -

og hun stjal rigets skatte til sig selv.

Snehvide skulle tjene hende -

og blev låst inde på slottet.

Men så længe spejlet hver dag svarede dronningen, at hun var den skønneste, -

- var Snehvide i fred for dronningens ondskabsfulde jalousi.

lig' fra bjergets top

og til minens dyb

lyste riget op?

var der morgengry?

var der smukt her engang?

var her latter og sang?

bare jeg troede på

Som årene gik, -

- glemte folk næsten, at der engang var en prinsesse ved navn Snehvide.

godhed vil bestå

Sandt at sige -

havde Snehvide nær glemt sig selv.

Hallo?

Undskyld, kan jeg hjælpe med noget?

- Nej, jeg kigger bare. - Du er nødt til at lægge dem tilbage.

Gerne, men dronningen har vist nok.

Er det din undskyldning for at stjæle?

Mine venner og jeg er sultne. Det er min undskyldning.

Måske kan jeg tale med dronningen.

- Tror du, dem deroppe vil dele med os? - Prinsessen ville. Snehvide.

Ingen har set Snehvide i mange år. Hun kan ikke hjælpe nogen.

Hun tænker kun på at hjælpe sit folk.

Så fortæl hende, at hun bør holde op med at tænke. Og begynde at handle.

Slottet har en ubuden gæst! Luk dørene!

Tag nogle til dig selv. Og del resten med din prinsesse.

Måske har ingen fortalt hende det.

Hvis dronningen vidste, hvor slemt det står til, ville hun dele.

Jeg må i det mindste prøve, selv hvis det er ønsketænkning.

Snehvide, er du færdig med dine pligter?

Ja, Deres Majestæt.

Det er vigtigt, at vi alle gør vor del.

Det var faktisk det, jeg ville tale med Dem om. At dele.

Ja?

Du sagde?

Det er bare …

Deres Majestæt, folket har det hårdt. Det er en ringe hjælp, -

- men da jeg var lille, plukkede mine forældre og jeg æbler.

- Vi bagte tærter og … - Tærter?

Tærter er en luksus. Det har de ikke brug for.

Det forvirrer dem.

Men nogle gange kan en lille gestus, noget sødt, -

- give en troen på, at livet ikke bare handler om at overleve.

Jeg huskede dig ikke som så …

… påståelig.

Om forladelse. Men …

De trænger til venlighed.

"Frygtløs, retfærdig, modig, tro."

Besynderligt.

En skønne dag vil du forstå, hvor ubrugelige de ord er.

Men i mellemtiden …

… får du et lille tip.

Se godt efter.

- Fortryllende, ikke? - Bestemt, Deres Majestæt.

Den ene er svag, ubrugelig, skrøbelig.

Den anden er hård, ubøjelig, -

evig, fejlfri …

… smuk.

Mine undersåtter vil ikke have en blomst.

De vil have en diamant.

- Deres Højhed. - Slip mig!

Denne forbryder blev taget på fersk gerning.

Det er løgn.

Er du en af de banditter, som bor i skoven og stjæler i kongens navn?

Nej, Deres Majestæt.

Ikke en af dem. Deres leder.

Tro over for vores sande konge.

Find hans hus, og brænd det ned til grunden.

Det pudsige er, at jeg ikke har noget hus.

Så put ham i fangehullet.

- Fyld slottet med hans skrig. - Deres Majestæt …

Jeg forstår behovet for retfærdighed. Men dette er ikke retfærdigt.

Hvad sagde du?

Straffen skal stå i forhold til forbrydelsen.

- Og min far ville … - Din far?

Din far?

Min far ville vise nåde.

Undskyld, min kære. Du har ret.

Denne tyv stjal fra mig.

Så jeg stjæler fra ham.

Tag hans frakke og støvler, og bind ham til porten!

- Eller måske bare fangehullet? - Før ham bort!

- Han fryser ihjel. Deres Majestæt! - Snehvide!

Her.

Se dig selv.

Er det ikke det, du vil?

Kom bare. Tal til dit folk!

Undersåtterne venter dig, Snehvide.

Dine tærter og dine vise ord.

Hvad vil du fortælle dem?

At du har lavet dessert til dem?

Du lever i en drømmeverden. Gå tilbage til din ønskebrønd, Snehvide.

Lille pige ved en ensom brønd

drømmer altid den samme drøm

fanget her bag de tykke mure

sidder fast i den ældgamle skure

endnu en dag hvor hun sygner hen

bøjer hovedet igen igen

ensomheden spænder ben

mens hun taler med en sten

min far han sa' for længe siden

jeg overvandt en storm så strid

men kan jeg bli' den pige nok en gang?

jeg venter på den dag

når alting blomstrer igen

hvor solens lys bryder frem

og der er ting jeg vover sige

venter på den dag

og jeg håber jeg kan

holde ud holde stand

til far kan se jeg er hans pige

og for mit indre ser