The Last of Us

JAKARTA, INDONESIEN 24. SEPTEMBER, 2003

Undskyld det med din frokost.

Det er okay.

Jeg var næsten færdig.

Undskyld mig.

Har jeg begået en forbrydelse?

Nej, selvfølgelig ikke.

Har du den rette person?

Du er Ibu Ratna.

Professor i mykologi,

Indonesiens Universitet.

Vi har den rette person.

Ibu Ratna, vil du venligst undersøge den forberedte prøve?

Du vil måske bemærke...

Hun danner sig sig mening.

Dette er ophiocordyceps.

Hvorfor brugte du chlorazol til at forberede objektglasset?

Det er det præparat, vi anvender til prøver fra et menneske.

Cordyceps kan ikke overleve i mennesker.

Hvis du føler dig syg,

så kom omgående ud.

Bunden af hendes venstre ben.

Stammer dette bid fra et menneske?

Hvornår skete dette?

For omtrent 30 timer siden.

Hvor?

En melfabrik i den vestlige ende af byen.

Et perfekt substrat.

Og så?

En normal kvinde blev pludselig voldelig.

Hun angreb fire kollegaer, bed tre af dem.

De låste hende inde på et badeværelse, og så kom politiet...

Hun forsøgte at angribe dem, og de skød hende.

Hvad skete der med de mennesker, hun bed?

De blev taget til observation.

Et par timer senere

dikterede procedurerne, at de skulle...

...henrettes.

Hvem bed hende?

Det ved vi ikke.

Så de er stadig derude.

Er andre arbejdere forsvundet?

Fjorten.

Ibu Ratna,

vi bragte dig hertil for at hjælpe os med at forhindre spredningen af dette.

Vi mangler en vaccine

eller et lægemiddel.

Jeg har brugt hele mit liv på at studere disse ting.

Så lyt godt efter.

Der er ingen medicin.

Der er ingen vaccine.

Hvad gør vi så?

Bomb.

Begynd at bombe.

Bomb byen...

...og samtlige beboere.

Undskyld mig.

Kan nogen venligst køre mig hjem?

Jeg vil gerne være sammen med min familie.

Godmorgen.

Forekommer jeg smittet?

Vis os din arm.

Det bliver ikke værre, vel?

Hvorfor er vi ikke omringet herude?

- Tænk ikke over det. - Det gør jeg.

Hvad lavede Marlene med et smittet barn?

Jeg er ikke smittet.

Hun fandt mig, efter jeg blev bidt.

- Skød hun dig ikke? - Tydeligvis ikke.

Hendes folk testede mig dagligt

for sygdommen.

Hvordan?

Jeg skal tisse.

Testede dig... hvordan?

De bad mig tælle og holde min hånd

stille.

Men det imponerende var,

at jeg ikke blev til et fucking monster.

Må jeg have lov?

Fint.

Find et sted derovre.

Og her.

Riv et par sider ud.

Er her intet slemt?

- Kun dig. - Meget morsomt.

Brækket.

Måske et stressbrud.

Det heler hurtigt.

- Hun klarede natten. - Det er ligegyldigt.

Det vil ske før eller senere.

Vi er stadig nær muren. Vi sniger hende tilbage

og skaffer batteriet på anden vis.

Dette er vores bedste chance.

Hvis vi tager hende tilbage, bemærker nogen hendes arm

og scanner hende.

- De dræber de hende. - Hellere dem end os.

Stop med at tale om hende,

som om hun har et liv foran sig.

Er du sulten?

Du kan dele med os.

Tak. Marlene gav mig mad med.

Er det kylling?

Ja.

De får det fra smuglere.

Åbenbart ikke jer.

- Hey! - Hvorfor...

Hvorfor er du så vigtig for Marlene?

Lyv ikke for mig.

Ellers tager vi dig tilbage.

Så får I ikke jeres batteri.

Hørte du det?

Så må du have hørt, han vil skyde dig.

Lad mig tale med dig, som om du er voksen.

Okay?

Joel og jeg er ikke gode mennesker.

Vi gør det her for os.

Du er åbenbart værdifuld.

Vi kender ikke din værdi, hvis vi ikke ved, hvad vi står med.

Så svar på mit spørgsmål.

Jeg må ikke sige det,

og nu siger jeg det til de første...

Der er en Firefly-lejr et sted vestpå.

Med læger. De arbejder på en kur.

Det har jeg hørt.

Og det, der skete for mig,

- er det nøglen til... - Vaccinen.

Er det dét?

Det har vi hørt før.

Vacciner, mirakelkurer. Det virker aldrig.

Jeg bad ikke om dette.

Heller ikke jeg.

Det vil ikke ende godt, Tess.

Vi må tage tilbage.

Lad os afslutte det.

Det er ligegyldigt, om hun er, hvad Fireflies siger.

Hvis de tror på det,

så får vi, hvad vi ønsker.

Hvis hun ryster på sig...

Lad være.

Ja. Okay.

Okay?

Okay.

Får jeg et gevær?

- Ikke tale om. - Nej.

Okay, jøsses. Fint.

Så kaster jeg med sandwiches.

Klar bane.

Ja.

Anderledes i dagslys, hva'?

Vi bør komme afsted.

Det er som en smadret måne.

Er det her, de bombede?

Ja.

De ramte de fleste store byer.

De var nødt til at bremse spredningen.

Det fungerede her, men ellers sjældent.

Statsbygningen er i den retning.

Ti minutters gang i fugleflugt.

- Så... - Den lange eller korte vej?

Det er enten den lange vej eller "vi er døde"-vejen.

Den lange vej.

Baseret på den smule information.

Lad os tjekke fra hotellet først.

Okay.

Hvor fanden er de?

Du ved, når de er tæt på.

Det vidste jeg ikke sidst.

Hvordan blev du bidt?

Kender du det gamle indkøbscenter?

Det, der er afspærret, som ingen må gå ind i?

Det center?

Ja, jeg sneg mig ind.

Jeg ville se, hvordan det var.

Jeg forventede ikke nogen.

Og så blev jeg pludselig angrebet.

Jeg troede, jeg slap væk...

Så du gik alene derind?

Ja.

Hvor gammel er du?

Fjorten.

Wauw.

Du har nosser, søster.

Tak.

Ingen kommer efter dig, vel?

En mor, far, kæreste?

Jeg er forældreløs,

og nej.

Alle sagde, den åbne by var vanvittig.

At der var smittede overalt.

Ikke just.

Folk fortæller historier.

Så der findes ikke supersmittede, der eksploderer med svampesporer?

Det håber jeg sgu ikke.

Eller nogle med åbne hoveder, der kan se i mørket som flagermus?

Hvad var det?

Lad os fortsætte.

Det er for vildt.

Har I boet sådan et sted?

Nej, det var for dyrt.

Hvordan kender du det?