Harvie Krumpet

Harvie blev født ind i verden på hovedet, bagvendt,

og blev døbt Harvek Milos Krumpetzki.

Hans fars navn var Maciek,

en skovhugger med hænder så store som skovle

og hår der duftede af fyrnåle.

Hans mors navn var Liliana.

En træt kvinde med bly i årerne fra at arbejde i en mine.

Hun var besat af at tælle sine fingre...

og havde samtaler med folk...

som slet ikke var der!

De andre landsbyboere holdt sig langt væk.

Men hun behøvede ikke venner, nu hvor hun havde sit mirakel.

Harvie voksede op stærk og sund.

Han havde sin fars ører og sin mors åbne hjerte.

Men snart begyndte hans forældre at bemærke...

særheder.

Han begyndte at have mærkelige trækninger og kunne lide at røre ved ting med pegefingeren...

uden nogen som helst grund.

Når han mødte nogen, skulle han røre dem på næsen.

Lægerne sagde, at han havde Tourettes syndrom.

En hjernedysfunktion der betød, at han ikke kunne kontrollere sine impulser.

Det var som at prøve at kontrollere et nys.

Der var ingen kur eller forklaring.

I skolen blev Harvie kaldt en idiot.

Hans ven var Bogush.

Bogush stammede og havde problemer med sin...

slim.

De andre børn kastede sten,

og sammen blev de snydt, drillet og tortureret...

...indtil Liliana trak Harvie ud af skolen og besluttede at undervise ham selv.

Selvom hun var analfabet, kendte hun til fakta ...

og fyldte hans hjerne med 'alle mulige ting'.

"En strudses øje er større end dens hjerne".

"Sommerfugle lugter med fødderne"...

og "Elefanter kan ikke hoppe,

"uanset hvor hårdt de prøver!"

Hver dag skrev han flere og flere fakta i en notesbog, han bar... overalt!

Mens Harvie voksede højere og stærkere,

blev hans mor kortere og mere sindssyg...

langsomt boblende ind i vanvid.

Ofte forvekslede hun ham med en indtrænger!

Harvie fulgte i sin fars fodspor.

Han kunne lide at arbejde med ham,

men til tider følte han, at han havde brug for at være alene med sine problemer.

Han grublede over verden derude, og ønskede at tingene ville ændre sig...

og pludselig gjorde de det!

Han vendte hjem og fandt sit hus brændt ned til grunden.

Hans mor havde ladet komfuret stå tændt om natten,

og Harvie fandt sine forældre i nærheden, frosne...

og nøgne.

Men der var mere i vente. Tyskerne invaderede!

Harvie slap væk og fandt sig selv på et skib på vej til et sted kaldet...

Australien.

Hans verden blev vendt på hovedet og bagvendt...

igen!

Harvie endte i en lille forstad kaldet Spottswood.

Han lejede et lille hus sammen med elleve andre indvandrere,

og prøvede at tilpasse sig så godt han kunne,

og skiftede navn fra Harvek Krumpetzki...

til Harvie Krumpet.

Han fik et job!

Og mange år gik, mens han sparede sine penge op og prøvede ikke at forkæle sig selv.

Livet ændrede sig ikke meget,

men hans krop gjorde.

Hans hår faldt af og voksede igen på hans skuldre.

Om aftenen

lærte han engelsk fra et gammelt fjernsyn, han havde fundet blandt skraldet.

Han satte små gardiner på det og fandt det en betagende kilde til fakta.

Det første han nogensinde så var en Busby Berkeley-film.

Han forelskede sig i alle brysterne og smilene.

Det var så anderledes end Spottswood-lossepladsen!

På arbejdet prøvede han at få venner...

men for Harvie var det ikke nemt...

Harvies kranie var flækket i to.

Lægerne indsatte en stålplade mellem hans hovedbund og kranie

og syede det sammen med 19 sting.

Han stod tilbage med et ar, der så ud som om han havde fået en lobotomi.

Harvie ønskede, at han havde mere hår.

Han forlod lossepladsen og prøvede nye jobs.

Han syntes at blive fyret en masse.

Han vidste ikke hvorfor.

Men han opdagede altid flere fakta.

Gummibånd holder længere hvis de køles ned.

Bibelen blev skrevet af de samme folk, som troede, at Jorden var flad.

Og tid heler ikke alle sår.

En gang fik Harvie et job med at samle golfbolde.

Det var her, han blev ramt af lynet...

Men han overlevede...

og kom endda i den lokale avis!

Harvie begyndte at undre sig over, hvordan han havde overlevet så meget uheld.

Måske var han som en kat og havde ni liv.

Han troede, han havde omkring fire tilbage.

Faktisk var den største trussel mod hans daglige liv

de otteogtyve cigaretter, han røg.

Han udviklede astma, så han gik til sin læge.

Dengang var farerne ved rygning ikke kendte.

Dr. Greystane anbefalede Harvie at ryge endnu mere.

"Røg er beroligende for lungerne" sagde hun, "lige som damp i en sauna!"

Hans astma blev værre...

og for hver tiende cigaret skulle han have et pust fra sin astmapumpe.

År senere døde hans læge af emfysem...

netop som farerne ved rygning endelig blev afsløret.

Harvie fortsatte med at samle fakta, og en morgen opdagede han en om sig selv...

Hans stålplade var blevet magnetiseret af lynnedslaget.

Harvie kom i avisen...

igen!

Harvies optimisme begyndte at smuldre.

Han tænkte på skæbnens forfærdelige handlinger, hvor magtesløs han følte sig,

et offer for verden.

Han undrede sig over, om han bare skulle give op...

"Grib dagen, Harvie! Grib dagen!"

"Carpe Diem!"

Disse enkle dybsindige ord ramte en streng.

Harvie besluttede at vende sin verden på hovedet og bagvendt...

igen!

Han stoppede med at tro på skæbnen og gjorde præcis, hvad statuen sagde.

Han følte sig fri og levende og meldte sig ind i en nøgengruppe!

Han blev vegetar og meldte sig ind i et dyrebeskyttelsesselskab,

og befriede høns og deres æg!

Harvie 'greb' ikke bare dagen, han kværkede den!