Heartstopper: Ending on a Hi

Hej! Optager vi?

Jeg har lært meget om mig selv ved at lave serien.

Værsgo.

Jeg har lært så meget. At være med i en film som Heartstopper …

Det er fantastisk.

Sammenholdet på Heartstopper er ulig noget andet.

Vi er som en familie.

Helt ærligt!

Alt ændrede sig bare og ville aldrig blive det samme igen.

Heartstopper!

Gid jeg havde haft en serie som den her, da jeg var yngre.

Jeg håber, den har hjulpet folk.

Det er det bedste, jeg kan håbe på som skaberen bag.

Farvel.

HEARTSTOPPER - BAG KULISSERNE

Historien om Heartstopper er interessant.

Da jeg var 19, skrev og udgav jeg min første ungdomsroman, Solitaire .

Den handler om Tori Spring,

som dem, der kender Heartstopper , ved, er Charlies storesøster.

Jeg elskede Nick og Charlie som personer i Solitaire .

Da jeg havde skrevet bogen, vidste jeg, at jeg ville fortælle om Nick og Charlie.

Jeg ville forstå, hvordan Nick og Charlie som så unge var nået så langt,

hvor de har et smukt, kærligt og gensidigt forhold.

Derfor ville jeg fortælle om dem.

Men da jeg planlagde det som en tegneserie, var det,

fordi en traditionel udgivelse nok ikke var mulig.

Jeg tænkte, jeg kunne udgive den selv og lave en crowdfunding-kampagne

for at skaffe pengene og lave bogen helt selv uden et forlag.

Men jeg fik et chok, da jeg samlede penge ind.

Jeg nåede målet på fire timer

og endte faktisk med at samle 5-6 gange mere ind.

Det fik mig til at tænke, at folk virkelig kunne lide idéen.

Det kom som en stor overraskelse.

Jeg læste et uddrag af bind et af den grafiske roman og tænkte: "Wow".

Jeg elskede bare Charlie. Han mindede mig om mig selv.

Hold da op.

Her er billedet.

Det var min Charlie Spring-æra. Det er mig i skolen.

Da jeg mødtes med Alice, tænkte jeg,

at jeg ville vise hende billedet for at bryde isen.

Det gjorde jeg nok på den meget nervøse måde.

Jeg havde talt med andre, der ville filmatisere historien,

men jeg var ikke sikker på, at de elskede Heartstopper.

Med Patrick var jeg sikker.

-Og se nu! -Det er godt at høre.

Vi var 17, da vi mødtes.

-Jeg var 16. -Du var 16. Jeg var 17.

Heartstopper var min første audition. Jeg kan faktisk ikke helt huske det.

Jeg husker optagelsen, Joe sendte, fordi han opførte Charlies monolog,

som vi sendte til alle, der ville spille Charlie.

Og til sidst brugte han et halvt til et helt minut på at tale om,

hvordan han personligt kunne relatere sig til Charlie, og følte, at han var Charlie.

Og det var dér, jeg for første gang så Charlie i virkeligheden.

Kit og Joe læste sammen for at se, om kemien var der.

De havde aldrig mødt hinanden før,

og de læste den første store kysse-scene fra første sæson.

Det var helt elektrisk, og jeg kan huske, jeg tænkte:

"Det er Nick og Charlie. Vi har dem. De to er fantastiske."

Ja. Det er fair.

-Hej. -Hej.

-Sid ned. -Perfekt.

Jeg voksede op i Manchester.

Jeg arbejdede i supermarkedet.

Jeg gik i skole og til alt muligt i fritiden.

Jeg skrev sange og musik.

Jeg passede børn for en dejlig familie, så hej til dem, hvis de ser med.

En ven sendte mig en post fra Instagram om en åben casting.

Jeg tænkte, at det lød som mig.

Jeg kunne ikke se mig selv i branchen og slet ikke i en rolle som trans.

Jeg var ved at give op.

Jeg så på min mobil, da den pingede. "Hov, hvad er det?"

"Det lyder lidt som mig!"

Jeg øvede mig i spejlet aftenen før.

Jeg var nær ikke taget til audition

og besluttede, at var jeg bange, så behøvede jeg ikke.

Jeg har aldrig været så nervøs som til den audition.

Jeg gik tidligt fra arbejde og løb hjem for at nå til Zoom-mødet.

Jeg sad i bussen og havde ikke hørt, at min agent ringede.

Og casteren ringede og sagde, at rollen var min.

Jeg var lamslået.

Jeg prøvede at spille cool. "Det lyder godt, og tak for tilbuddet."

De kunne ikke se hende, men min mor sprang op og ned.

Det var et fantastisk øjeblik.

Dér indså jeg, at jeg måske kunne blive skuespiller.

Casting var et eventyr, for man skulle finde en gruppe venner.

Nu sidder vi så her, fire år efter, i samme gruppechat.

Det er Heartstopper .

Hvor fint.

Vi var heldige at have to ugers prøver til første sæson.

Det var under COVID, så vi havde masker på.

Vi mødtes i en kirke og læste scenerne igennem.

Det var så fedt at lære hinanden at kende som gruppe.

Det var virkelig rart.

Vi hørte alle læse replikkerne som deres roller.

Det var følelsesladet.

Med nogle af scenerne mellem Joe og Kit, Nick og Charlie,

sad vi bare helt tavse og så på dem.

"Det her bliver så godt."

-Hej, jeg sidder her med Joe Locke. -Hej. Vi er på Heartstopper -settet.

Den første dag på settet kom Alice og Patrick over.

De tog min hånd og sagde:

"Det her bliver fantastisk. Her kan du være tryg."

De fleste scener var bare mig og Joe.

Jeg kendte ikke de andre,

og i en frokostpause hørte jeg dem have det sjovt inde ved siden af et sted.

Jeg tog mod til mig, bankede på og præsenterede mig.

Og så kom jeg med i WhatsApp-gruppen.

Vi følte bare, at vi lavede noget særligt.

Vi fortalte jo historien om unge queers, der forelsker sig og grejer livet.

Jeg så på billederne fra første sæson og tænkte:

"Du skulle bare vide, hvad der ventede."

Magien fra første sæson fangede mange menneskers hjerter.

Eller det håber jeg. 7-9-13.

Da jeg hørte, at serien kom på Netflix, var jeg lidt nervøs.

Jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente.

Den kom efter nedlukningen,

hvor folk ville have noget, der virkelig talte til dem.

Så så jeg serien, og jeg tror, den ændrede hele min tankegang.

Den er så tro mod det, Alice skabte. En perfekt bearbejdning af det.

Jeg så første sæson og var straks besat.

Det handler om at finde sig selv og "sine mennesker".

Min mor har set serien,

og den hjalp hende med at forstå mit liv lidt bedre.

Da jeg først så Heartstopper , faldt jeg bare for serien.

Jeg forelskede mig både i rollerne og i hele deres verden.

Jeg forelskede mig atter i kærligheden.

Heartstopper gjorde mig så stolt over,

at vi endelig har en serie, hvor queer-rollerne er i centrum og fokus.

Det var noget meget anderledes med kærlighed og omsorg i centrum.

Folk fra alle generationer får noget ud af Heartstopper .

Serien udfyldte et tomrum fra deres barndom og ungdom.

Men de unge nu kan også relatere sig til serien,

fordi de kan genkende sig selv.

Jeg har en kæmpe gay-krise.

Jeg var så forvirret.

Nu har serien indtaget hele verden.

Det var lidt uhørt med en TV-serie, der fokuserede på queer-temaer,

og som ikke handlede om ekstreme traumer.

Det gjorde mig så glad og stolt,

at andre som mig kunne have den oplevelse.

Vi så bare børn eller unge være, som de nu er.

Værsgo.

Det er frokosttid.

Vi er kravlet op øverst på rutsjebanen, hvor vi ikke må være.

Hele holdet står dernede.

Kom nu, gør det bare.

Dig i fleecetrøjen!

Jeg har da aldrig været på nogen rutsjebane.

Vi siger det aldrig til nogen.

Ingen vil nogensinde vide det med rutsjebanen.

Skulle du afsløre den største hemmelighed bag kulisserne, hvad er det så?

Hemmeligheder bag kulisserne?

Jeg tror, at…

Når der er en improviseret scene

eller dialog på skærmen, som man ikke kan høre,

så taler skuespillerne næsten altid om tissemænd og tissekoner.

Udendørs. Strandby.

Tara og Darcy løber råbende og leende om kap mod stranden.

Når jeg skriver manuskripterne,

har jeg mulighed for at tale med skuespillerne og høre,

hvad de synes om deres rollers historier.

De fortæller mig tit deres egne idéer

og har forskellige meninger og tanker om bestemte scener eller replikker.

Det er en stor hjælp at høre deres perspektiv.

Alice er fantastisk til at kommunikere og er meget opmærksom.

Jeg blev mobbet, da jeg var yngre,

så jeg vidste, hvordan det var at opleve transfobi.

Alice satte sig med mig og spurgte,

hvad min erfaring var, og hvordan vi kunne bruge det.

Det er spørgsmål som det, der gør oplevelsen meget lettere.

Når skuespillere brænder for det, de laver, er resultatet altid bedre.

-Bonjour. -Bonjour.

Hola.

Jeg mener bonjour .

Når jeg tænker tilbage på hele oplevelsen med serien,

var der enorme højdepunkter.

At tage op i Eiffeltårnet ved daggry

med en flok teenage-skuespillere og opleve det kaos…

-Bonjour. -Bonjour.

…var helt utroligt fantastisk.

Vi så solopgangen. Det var noget af det smukkeste nogensinde.

Et af mine bedste minder er anden sæson på Louvre.

Det var magisk. Vi havde det for os selv.

Det er smukt at være sådan et sted og kunne være autentisk transkønnet.

Det var magisk at spille Elle der.

Det var alt fra Paris!

- Merci beaucoup! -Merci! Au revoir.

-Kærlighedens by. -Kærlighedens by. Paris.

Min bedste minde fra filmen? Der er for mange. Vi taler om fire år.

Det mest mindeværdige er nok det første kys, for det er så ikonisk.

Og det er filmet så smukt og ser bare så dejligt ud.

Og da Nick ser Tara og Darcy bare kysse hinanden til festen,

og det giver ham håb for fremtiden,

for han ser to mennesker være åbne om deres seksualitet.

Jeg stod sammen med vores instruktør, Euros, og vi var begge meget rørte.

Vi havde tårer i øjnene, for det var noget helt specielt.

Især i de første sæsoner var historierne om mobning vigtige at vise.

Men de var svære at filme.

Det gode er, at vi viser og observerer dem.

Senere i serien og i filmen skildrer vi også mobning,