Otto the Rhino (Otto er et næsehorn)

Dav, gamle hus. Sikke et fint vejr, hvad?

- Hvor er du dog irriterende. - Hvad siger du?

Kom nu.

Hej, hr. Holm. Jeg får sommerferie i dag.

Mit fyrtøj er også taget på sommerferie. Det vil ikke tænde.

Det minder mig faktisk om dengang, jeg var faret vild i en skov.

Hej hej. Vi ses.

Havde det ikke været for fyrtøjet her, var tingene gået gruelig galt.

- Jeg må høre historien senere. - Ja ja. Den er god, Topper.

Jamen hvad er der?

Mor, du skal huske at sende mit nye brev til far.

Tænk, hvis han kommer hjem, mens jeg har sommerferie.

Ellers kan han måske komme hjem til jul, ikke?

- Hav en god dag. - Men ... ja.

Åh, fru Flora.

Flora!

Nå.

Hov, hr. Holm. Jeg tror minsandten, det begynder at regne.

Det er Deres blomster. De er smukke i år.

Skal De plukke et får?

Kommer De ikke ned og får kaffe? De får kan plukkes en anden dag.

Jamen øh ... jo tak!

Så, Viggo. Din skolekaret er klar.

- Kan den klare det? - Selvfølgelig.

- Min far synes vist ikke om idéen. - Kom nu bare.

- Viggo! - Ja.

- Hvad har jeg sagt om vinduerne? - At jeg ikke må hoppe ud af dem.

- Så hvad har du lige gjort forkert? - Brugt vinduet i stedet for døren.

Nemlig. Hvad er det for en grim vogn? Vi skal ikke have den slags skrammel.

- Det skræmmer cafégæsterne væk. - Hvad for nogen cafégæster?

Hey! Kør så ordentligt.

Viggo! Ei!

- Er det ikke bare wow? - Jo, helt vildt.

Jo, eller ... Hvad er wow, Topper?

Vi har jo sommerferie og skal lede efter ting og sager. Det er wow!

Min far siger, det er spild aftid at lede efter ting hele sommerferien.

Nå. Hov! Hej, Sille!

Hej, Topper.

- Topper? - Nej. lkke lige nu, Viggo.

- Tillykke med fødselsdagen. - Hvordan ved du det?

- Jeg tænkte, det var samme dag i år. - Selvfølgelig er det det.

Og jeg er stadig et år ældre end dig, bette stump.

- Vil du gerne med til min fødselsdag? - Hvad? Øh ... jo.

Du må godt, hvis altså du har en rigtig god fødselsdagsgave til mig.

En gave? Øh jo, altså ...

Jeg har en rigtig god gave til dig, hvis det er.

- Se Skæve der. Flot, ikke? - Hvad for en skæve?

Åh nej!

- Åh nej ... - Topper, du er skør.

- Ved du, hvad der er en god gave? - Næh ... eller.

Det er den hundehvalp, jeg garantrisse får af min mor og far.

Øh, okay. Hej hej.

Altså, det er kun måske, du kan komme med til min fødselsdag.

Hvad for noget?

Hvad dælen er det for en grim barnevogn i mit blomsterbed?

- Det er vist mig. - Det er ikke nogen legeplads, du!

- Jeg vil også gerne ud i en fart. - Det finder vi ud af, min fine ven.

Kan du så komme væk med dig!

- Var det en, du kendte? - Nej.

Hvorfor kaldte han dig så 'min fine ven'?

Fra nu af er det altså dig, der sidder i Skæve, og mig der skubber.

Den er mægtig god.

Min far siger, at man ikke skal vinke til dumme piger -

- hvis man skal holde fast i en vogn, der sidder en nede i.

Jamen det var jo Sille. Vi skal finde en rigtig god gave til hende.

- Hvorfor? - Så kommer jeg med til fødselsdag.

Bvadr!

- Hvad laver du? - Jeg fløjter. Min fine ven.

Sommeren er her, vi skal ud og finde ting. Ja ja.

Alt er noget værd, hvis du kigger dig omkring.

Noget, du kan bruge. Et hjul, en gammel skrue.

Alt har værdi. Det er det rene trylleri.

Jeg fløjter, min fine ven.

Jeg fløjter, min fine ven.

Jeg fløjter, min fine ven.

Jeg fløjter, min fine ven.

Slår en lille trille, for sommeren er kommet igen.

Jeg skal med min far og mor og lillesøster til byen Venedig.

Vi skal sejle i kondomer hele sommerferien.

Det er godt, Albert. Hvad skal du så lave, Bine?

Mig og hele min familie skal ned til verdens største swimmingpool.

- Der er præmier til de mest solbrune. - Og Jacob?

Min far har fået ny bil, så vi skal køre vildt stærkt sydpå og nordpå.

Vi skal til vores morfars bondegård og ride på heste -

- plukke jordbær og lege med bittesmå pussenussesøde lam.

- Babylam. - Ja, babylam.

Fint. Hvad med dig, Topper?

- Topper? - Ja. Øjeblik. Kommer nu.

- Hvad skal du med filmfremviseren? - Min far har været i Afrika 37 gange.

For når man sejler på verdens have, støder man jo ind i Afrika af og til.

Hvor spændende. Du skal til Afrika.

Min far fik sådan et chok, engang han ramte Afrika, at han tabte tænderne.

- Går han med gebis? - Det gør alle rigtige sømænd.

- Hvad er et gebis for noget? - Så kan man tage tænderne ud.

Det var skrækkeligt for min far. Han fik guldfeber af bar ærgrelse.

Min far siger, at man ikke kan få guldfeber af bar ærgrelse.

- Nå, siger din far det? - Det siger min far også.

Og han siger også, at Topper har misforstået opgaven.

- Skal du til Afrika i sommerferien? - Nej.

Men du skulle jo fortælle, hvad du skulle lave.

Men så fandtjeg den her Afrika-film, og så kunne jeg fortælle om min far.

Men nu har han det godt igen. Nu har han fået en pige i hver havn.

Nå? Men kan du ikke bare fortælle, hvad du skal i sommerferien?

Måske kommer han hjem, og så skal vi ...

- Min far siger, du ikke har en far. - Jeg skriver tit breve til min far.

Man kan ikke skrive til nogen, der ikke findes.

- Øv! Topper lyver hele tiden. - Prøv at se! En øgle!

- Det er et næsehorn. - Den bliver overfaldet af et monster.

- Så må vi hellere holde sommerferie. - Ja!

Det erjo bare mariehønen.

Hey, hov! Viggo, stop! Prøv at se et sejt tandhjul.

Orvja. Men jeg kan altså ikke lede efter ting og sager i dag, Topper.

- Vi har jo fået sommerferie. - Jeg skal hjem og hjælpe min far.

- Vi skal jo finde en gave til Sille. - Det er min far ligeglad med.

Du er heldig, at du ikke har nogen far.

Jeg har altså en far.

Hej, orm. Vil du være med til at lede efter ting?

Hvad er det, orm?

Sille plus ...

... Topper.

- Dav, Topper. - Sille.

- Hvad er det, du står og skriver? - Det ...

Det er ikke noget særligt. Bare et par bogstaver og sådan.

- Må jeg se, hvad der står? - Har du fået den der hundehvalp?

- Nej, jeg fik bare en dum kjole. - Okay, ja.

- Ved du, hvad jeg tror? - Det ved jeg ikke.

Jeg tror, du har skrevet noget frækt, for du er helt rød i hovedet.

- Er jeg? - Jeg vil gerne se det.

Men jeg skriver ikke så pænt. Nærmest lidt grimt.

Det gør ikke noget. Lad mig nu bare se.

- Topper, du er skør. - Ja, det ved jeg godt.

Jeg synes bare, det så pænt ud.

Hvad?

Wow! Du er den mærkeligste blyant nogensinde. Dig skal Viggo se.

- Viggo! - Nej ...

- Se, hvad jeg har fundet! - Nu bliver min mor rasende.

Niks! For hun får aldrig noget at vide om den her superblyant.

- Hun får noget at vide om bukserne. - Vi maler dem bare helt røde.

- Vi maler caféen. - Øj, hvor i maler tit.

Jeps! Og rød er en hjertelig farve.

Den trækker gæster i caféen. Viggo, kom nu i gang.

- Viggos bukser er også blevet røde. - Godt, min dreng. Alt skal være rødt.

- Det er ikke en almindelig blyant. - Alle blyanter er lige almindelige.

Det siger min far selv. Han siger tit: "Alle blyanter er lige almindelige."

- Nej, de er ej. - Far! Er det ikke rigtigt?

Det er rigtigt, min søn. Alle blyanter er nøjagtig lige almindelige.

Viggo. Når man skriver med den her, forsvinder alt det, man har skrevet.

- Pist væk. Puf! - Ja, pist væk med et viskelæder.

Niks og nej, bette Viggo. Uden viskelæder. Uden noget!

- Det må jeg fortælle min far. - Ingen andre skal vide noget om den.

- Men jeg har ikke tid til at lege. - Kom nu.

- lh, hvor bliver det pænt, Otto. - Ja. Ikke sandt?

- Nu skal du bare se, Viggo. - Nå. Goddag, drenge.

Tænk jer, mit fyrtøj virkede næsten for et øjeblik siden.

- Okay. - Der kom gnister.

Men det kan I måske høre mere om en anden gang så.

- Nu skal du se, Viggo. - På tapetet? Din mor bliver rasende.

Har du nogensinde set min mor rasende?

Næh. Det har jeg faktisk ikke.

- Og det hele forsvinder jo igen. - Det må man godt nok håbe.

Jeg kunne tegne min far. Eller ... nej, det er for svært.

- Du ved ikke, hvordan han ser ud. - Selvfølgelig gør jeg det.

- Du ved da, hvordan din far ser ud. - Jeg kan bare ikke tegne mennesker.

Men et næsehorn. Vi tegner et kæmpestort næsehorn lige her.

Årh.

- Hvordan er det at blive skældt ud? - Har du aldrig fået skældud?

- Det tror jeg ikke. - Så er du ret heldig.

- Er jeg det? - Ja.

Det er faktisk ret flot.

Så! Nu går vi ud i køkkenet og drikker 4-5 sodavand.

Når vi kommer tilbage, skal du bare se løgsovs. Er du sulten?

- Ja, men jeg kan ikke lide løgsovs. - Rugbrødsmadder, Viggo.

- Du skal ikke være bange. - Hvem siger, jeg er bange?

- Når du er bange, bliver du søvnig. - Hvor ved du det fra?

Det gør jeg bare.

- Hør! En lyd. - Se lige efter, hvad det er.

Skal vi ikke bare lade det være? Måske er det noget farligt.

- Jeg bryder mig ikke om farlige ting. - Det er ikke farligt. Det er sjovt.

Kom nu.

- Topper! Den er der endnu. - Nå. Så må vi vente lidt mere.

- Men der er også noget andet. - Hvad for noget andet?

- Den blinkede med øjet. - Blinkede med øjet? Det må jeg se.

Hvad sagde jeg? Den er jo væk.

Det er faktisk ret ærgerligt, at det flotte næsehorn er væk igen.

Jeg synes, det er uhyggeligt.

- Skal vi ikke tegne et til? - Nej, Topper! Jeg kan ikke lide det.

- Vi kunne tegne et endnu større. - Jeg har ikke tid til at lege mere.

Jo, vi skal se, hvor de bliver af. Nu tegner jeg lige den her og så ...

Årh! Vi ... Vi ... Vi ...

Viggo!

Hey!

Viggo, den er jo levende.

Hej, næsehorn.

Øj, den er allerede sulten. Viggo, hent noget rugbrød.

- Wow. Hvor er den flot. - Det synes jeg ikke.

- Jeg synes bare, den er uhyggelig. - Viggo ...

Øj, den spiser det. Kom med noget mere.

Og en flaske sodavand. Viggo! Skal vores næsehorn sulte?

Øh, næh. Nej. Det ...

- Jeg tror, jeg skal hjælpe min far. - Den spiser meget sådan en fyr.