Savage Dog

INDOKINA, 1959

FRANKRIG HAR TRUKKET SIG UD EFTER ET YDMYGENDE NEDERLAG.

REGIONEN ER EN SMELTEDIGEL AF EFTERKRIGSTIDENS SLYNGLER.

Der fortælles en historie et sted syd for Burma.

Den handler om en mands møde med døden.

En mand som hævnede sig, da han blev presset hårdt nok.

Om hvordan han besejrede en hær i en strøm af blod.

Nogle ryster på hovedet af legenden.

Men faktum er, at det hele er sandt.

Jeg kendte manden, og i et stykke tid elskede jeg ham som en søn.

SEKS MÅNEDER TIDLIGERE

Franskmændene forsvandt i '54,

og amerikanerne var stadig ikke i landet.

Et stykke tid var Indokina en sikker havn

for mænd, der ikke havde andre steder at tage hen:

Europæiske krigsforbrydere, tidligere nazister og andre uønskede personer.

Eller mænd, som var eftersøgte i Vesten.

Mænd som Martin Tillman.

Dette bliver godt.

Tigeren og elefanten, mine herrer.

Æren er din, monsieur Rastignac.

Mit navn er Jon Pierre Rastignac. Jeg har været kendt under mange navne,

men det navn, jeg kendes bedst for, er Bødlen.

Vi mødes som ligestillede.

Bortset fra denne klinge er vi lige.

De sagde, at hvis jeg kæmpede, ville jeg gå fri.

Denne kamp var din redning, men du tabte.

Det kan jeg lide.

Forsvind!

Ned på knæ.

Hvis du skyder mig, må du tage min plads.

Du skulle ikke have gjort det mod korporalen.

Jeg spurgte vagten, hvorfor et fængsel med kun en enkelt, lille celle

ville beholde en fange i tre år.

De sagde, at det kendte kun du svaret på.

De fleste fanger, der ender her, har ikke noget håb.

Jeg troede, jeg kunne hjælpe...

Kommer du med blomster til ham to gange om ugen?

Og han sender dig bort?

Jeg kan tage frugt med til dig.

-Maden er usund. -Jeg har ikke brug for hjælp.

Du skal ikke spilde din tid på mig.

Du er ikke spild af tid. Du føler dig bare håbløs.

Jeg kommer igen, hvis nu du ændrer mening.

JULI 1959

AUGUST 1959

-Agenten er her igen. -Han er ihærdig.

-Hvis du beordrer det, kan jeg dræbe ham. -Verden forandrer sig, Boon.

Vi må tilpasse os.

Er det ikke din opgave at omstille det lokale politi til at tage over?

Med den bivirkning at i nogle få år-

-skylder du hverken de franske myndigheder eller vietnameserne noget.

Hvad kan jeg gøre for dig, mr. Harrison?

Ho Chi Minhs styrke vokser i nord,

mens præsident Diems indflydelse falder i syd.

Amerikanerne holder øje og sender flere rådgivere i løbet af året.

Du og din slags må finde et andet hul at herske over.

Måske...

-Jeg kan hjælpe, når de ankommer. -Hvad vil det koste mig?

MI6 vil have udleveret Martin Tillman til en domstol i Storbritannien.

Her er ingen med det navn.

Du lader en mulighed passere her, oberst.

Jeg ved, hvad du lavede under krigen.

Du behøver en ven som mig mod amerikanerne.

Chefkorporal Boon, vil du venligst følge mr Harrison ud, tak.

Da jeg var lille reddede jeg en herreløs hund.

En kamphund, som var efterladt som død.

Jeg så de sorte øjne og følte det ultimative svigt.

Nogle dyr tåler ikke fangenskab, Martin.

Hvorfor taler du med mig?

-Du tog bare nogle forkerte beslutninger. -Tiden er gået.

-Jeg kommer igen næste i uge. Farvel. -Hvorfor kommer du tilbage efter ham?

Vi bygger vores egne bure, Martin.

Alkohol er en patentløsning her. Mørk, jamaicansk rom.

Man glemmer sine synder, men mister ikke sin skarphed.

Du overfaldt en officer i '53.

Du har afsonet tre år af en seks måneders dom.

Hvad fortæller det dig?

At jeg ikke er den eneste forbryder her.

Nordpå er du bare en eftersøgt tidligere legionær.

Sydpå er du endnu en kriminel uden et pas.

Den tatovering er en arrestordre mod dig,

en dødsdom i Storbritannien.

Du er ikke meget anderledes end os. Tag for eksempel seigneur Rastignac.

Den spanske Blå Division. Kæmpede heroisk for Det Tredje Rige.

Korporal Boon fra Den Vietnamesiske Faldskærmsbataljon.

Engang var han en helt, i dag jages han af Viet Minh som forræder.

Og seigneur Amarillo.

Loyal mod Pétain kæmpede han, til Berlin faldt.

Santé.

Dette rum er fyldt med mænd, der spillede på de forkerte heste.

Jeg føler mig barmhjertig. Så...

...jeg opfylder min pligt mod dig.

Jeg prøveløslader dig.

Med øjeblikkelig virkning.

Siger du, jeg kan gå?

Vores skønne tid sammen er forbi.

For de fleste af os er Indokina den sidste udpost.

Men måske kan vi samarbejde igen under andre betingelser.

Hvis du er i vanskeligheder,

kan jeg altid bruge en mand med dit talent.

Jeg tror bare, jeg tager videre.

Tænk over det, Martin. Du virker ikke som en mand med mange muligheder.

Du skylder mig nu.

Hvis du ser mig igen, kan du lige vove på at glemme det.

Var det nu klogt?

Jeg vil have den britiske agent til at lade mig være i fred.

Den gamle oberst havde ret. Martin nåede ikke langt.

Han styrede mod den eneste, han kendte uden for lejren.

Og der mødte jeg ham.

Det er Martin, som jeg fortalte dig om.

Jeg må gå nu. Jeg ønsker, at I to bliver venner.

Det er godt at se dig igen, Martin Tillman.

Der var engang en irsk bokser, der hed Tillman.

Han var lovende, og så forsvandt han.

Jeg har passet på hende, siden hun var lille.

Hun tror på det gode i mennesker. Det gør jeg ikke.

Fortæl mig, hvor jeg kan få noget at spise, så går jeg.

Jeg har ikke noget imod dig, knægt.

Og jeg har brug for en udsmider. Du ser ud til at kunne klare dig.

Hun siger, du er en ærlig mand.

Da jeg sad inde, besøgte hun mig hver uge.

Hun havde altid blomster med til kommandanten.

Du ved det ikke.

Velsignede, uskyldige pige. Giv mig billedet.

Den gamle slavehandler, Hans Steiner...

...er hendes far.

Hun giver ham blomster hver uge,

i håb om at han tager hende på knæet og kysser hende på kinden.

Han nægter at se hende.

Steiner giftede sig med sin con gái, som han senere mistænkte for at bedrage ham.

Da Isabelle blev født, var det nok til at han fornægtede hende.

Jeg var Steiners tjener, så jeg så det hele.

Jeg adopterede Isabelle. Hun fortjener bedre end nogen af os.

Hvis du sårer hende, dræber jeg dig, hurtigere end jeg flår en fisk.

Og det er hurtigt, knægt.

Der er et gammelt skur bagved, du kan sove i.

Du skal mest tage dig af fulderikker. Af og til gramser en fyr på en af pigerne.

De får én venlig henstilling, derefter... gør, hvad der skal til.

Xiè xie.

Okay.

Så er den i orden.

Du er ligesom jeg var. Men du er ikke så gammel.

-Du kan stadig skifte retning. -Jeg er ikke som dig.

Jeg er ung og smuk, og jeg bliver brændt i solen.

-Det var satans. -Men jeg må sige...

Du er den eneste, der nogensinde har gjort noget for at hjælpe mig.

Det sætter jeg stor pris på.

Selv de værste af os ønsker at blive elsket.

Og i et stykke tid fandt Martin en ro, han aldrig før havde kendt.

Baron Valentine, certainement. Mais oui, certaine...

Han var en frigiven fange.

Hun var en uskyldighed, som så sin patient vende tilbage til livet.

Det var naturligt, at deres følelser for hinanden udviklede sig.

Jeg tror ikke, Valentine vil...

-Er det, hvad du tror på? -Nej, jeg var aldrig troende.

Jeg kæmpede, fordi...

...min far og min bror gjorde det først.

Sådan gjorde man bare, der hvor jeg kommer fra.

Nu er dit hjem her, Martin Tillman.

Lad fortiden ligge.

Han vender sig og siger: "Seamus, jeg sagde jo, du kneppede en pingvin."

Det er så nemt at blive optaget af hverdagen,

at man går glip af værdifulde øjeblikke som dette.

-En skål for fremtiden. -For fremtiden.

-Nej, vi drikker sgu ikke for fortiden. -Skål for ikke at se tilbage.

Skål.

Nej, alvorligt talt. Jeg var i New York.

-New York? -To uger.

-Har jeg hvad? -Har du brækket dine hænder?

Hvis jeg brækker mine hænder, bliver jeg bager.

Så er det ud!

Skrid.

Hvem tror den nar, han er?

Vi har en hård negl her, drenge.

Der er gode penge i desertører fra legionen. Det ved du.

Du ligner en mand, der kan lide en god slåskamp.

Men ved du hvad?

Du er heldig, for det kan jeg også.

Hør.

Er det dine knæ, der ryster?

Gå hjem.

Hvis I er ude efter slagsmål, så har I chancen nu.

Martin!

Så er det nok!

Du har gjort dit arbejde.

-Jeg har det fint. -Nej, du har ikke.

-Jo. -Drej hovedet.

Drej hovedet.

-Det var for sjovt. -Pattebarn.

-Nu giver det bedre mening. -Vi har lukket. Kom tilbage i aften.

Mit land, mine love.

Min revolver.

Martin og jeg er gamle venner. Må jeg sidde?

Det er ikke op til mig.

Tak.

Du må hellere gå, Isabelle.

-Tror hun stadig, hun er Steiners datter? -Hun er Steiners datter.

Oberst Steiner har betalt meget for at få fløjet en mesterbokser hertil.

I går aftes slog nogen ham ud.