Dexter

I tidligere afsnit:

- Tror du virkelig ikke på noget? - Jo, principper, som beskytter mig.

- Som noget, man lærer en hvalp. - Er det skidt?

Mine damer og herrer. Politikommissær Debra Morgan.

Havde jeg følelser, følte jeg noget for Deb. Kun hun elsker mig.

Du har været det ene konstant gode i mit liv.

- Der er noget indeni. - Føj for pokker! Slanger!

- Er det sat i værk? - Ja, det er.

Nej!

Er det her Doomsday?

Folk er efter mig angående Doomsday. Går det fremad?

Jeg skal tale med en kriminalassistent-kandidat.

Doomsday-morderen har givet os tre tableauer inspireret af Åbenbaringen.

- Jeg har fundet noget nyt. - Hvem er det?

Den bedste elev på mit retsmedicinhold.

Spillet handler om mord, men i mit spil kan man også være morderen.

Det er anstødeligt. Hvem ville vælge at være morder?

- Kneppede du en mistænkt? - Er du misundelig?

Jeg kan ikke have en makker, jeg ikke kan stole på.

Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal agere.

Troede du, det ville blive let?

Matthews gjorde dig til kommissær for at hævne sig på mig.

- Jeg går altid på ham. - Du er tryg ved ham.

Du får det til at lyde, som om jeg vil have ham.

Vil du da det?

Du troede vel ikke, du kunne forpurre Guds plan?

- Jeg må stoppe ham. - Skulle du ikke redde ham?

Travis' "mørke passager" er en del af ham. Han kan ikke reddes.

Jeg tror, Travis vil slå ihjel igen.

Så er måneformørkelsen her, Travis.

- Det skulle ikke være sådan her! - Alt er lige, som det skal være...

Åh, gud...

"Er du ...?"

Det er menneskets natur at have små hemmeligheder.

Alle har dem.

Jeg farver mit hår. Jeg ser internetporno.

Men hvad nu, hvis hele ens liv var hemmeligt? En løgn?

- Kan jeg hjælpe? - En billet til flight 449.

- Til Budapest? - Ja...

Hvad ville du gøre, hvis sandheden kunne ødelægge dig fuldstændig?

Ville du stikke af?

- Træd væk fra liget. - Det er mig, Deb.

- Hvem ligger på alteret? - Travis Marshall.

Hvad fanden, Dexter?

- Pis... - Sig noget til mig!

Vil du ikke nok sænke din pistol?

Jeg kom for at tjekke stedet for retsmedicinske beviser.

Travis var her. Han angreb mig med sit sværd. Jeg overmandede ham.

Jeg slog ham ud...

- Hvorfor ligger han på alteret? - Det slog klik for mig.

Slog det klik for dig? Hvad fanden skal det sige?

Jeg har været vred, siden Rita døde. Travis bragte det hele frem igen.

Jeg slog ham ihjel.

Det forklarer stadig ikke, hvorfor han er pakket ind...

Jeg tænkte ikke engang over det.

Jeg er retsmediciner. Det ligger nok bare til mig ikke at efterlade spor.

Dex, for pokker...

- Hvorfor ringede du ikke? - Jeg var ikke ligefrem mig selv.

- Er du kommet til skade? - Nej.

Fysisk har jeg det fint...

- Hvem ringer du til? - Stationen. Alle må herned.

Vær sød at vente.

- Hvorfor? - Hvordan ser det her ud?

- Pænt forskruet... - Lige nøjagtig.

En efterforskning kan gøre vores liv sværere, end vi kan håndtere.

Men det var jo selvforsvar...

Ja...

Men det er pænt forskruet...

Jeg er nødt til at melde det.

Du var midlertidigt sindssyg. Vi kan løse det her.

- Hvordan? - Jeg skaffer byens bedste advokat.

Selv hvis jeg ikke bliver dømt, burer de mig inde på en anstalt.

Jeg mister mit job og min karriere...

og sikkert også Harrison.

- Hvad gør vi så? - Travis er død.

- Ja. - Det kan intet ændre på.

Måske skal vi bare skille os af med liget.

Jeg kan køre det et sted hen, hvor ingen nogensinde finder det.

Nej! Tænk dig dog om.

Bliver du snuppet med liget, bliver det hele langt værre.

- Vi flytter ikke det lig. - Okay.

Så får vi det til at ligne selvmord.

Frustreret over tingenes udvikling begik han rituelt selvmord...

og stak sig selv med sværdet.

- Måske... - Men først satte han ild til kirken.

Ild... Det er bibelsk.

- Et sidste tableau. - Det vil slette alle vores spor.

- Det ville skulle brænde hurtigt. - Der ligger en tankstation tæt på.

Jeg henter ti liter.

Nej. Tag hjem, Deb. Lad mig. Jeg ved, hvad jeg gør.

Vel gør du ej.

Debra, for pokker...

God hund. Hej, far. Han hedder Banjo.

- Hvor kommer den hund fra? - Millikans' hund fik unger.

- Ingen hunde her i huset. - Hvorfor ikke?

- Debra er jo vild med... - Der er ikke mere at tale om.

Dexter? Du kan godt glemme det.

Jeg må gøre alt for, at Deb ikke finder frem til hele sandheden.

Ellers bliver vores liv aldrig det samme igen.

Jeg ved ikke, om det her er klogt, Dexter.

Vi bliver snart kaldt herud. Vi må af sted.

- Hvor skal vi tage hen? - Hjem.

Ingen af os bør være alene.

Kom nu. Vi kan ikke blive her.

Lige nu burde jeg stå på båden og smide sække over bord. Det går ikke.

Det er Morgan.

Alle ved, hvad de skal. Lad os komme i gang.

Ifølge brandeksperten startede branden et sted midt i kirken.

En smeltet benzindunk bekræfter dette.

Jeg fandt også et fingeraftryk, som bekræfter, det er Travis Marshall.

Travis overhældte sig selv med benzin.

Han lagde sig på alteret, greb fat om sværdet og huggede sig i hjertet.

Et sidste tableau.

- Han døde øjeblikkeligt. - Led han slet ikke?

Verden gik ikke under som ventet, så han måtte tage sit liv.

Så behøver vi da ikke gøre det.

- Op med humøret. Det her er en sejr. - Så hellere fange ham i live.

Plastik...

Efter alt det, han har gjort? Han kan rende mig.

Masuka? Kan man overhovedet begå selvmord med et sværd?

Harakiriens ældgamle kunst er ganske udbredt.

Især blandt mine egne forfædre som soning for ydmygende overtrædelser.

Tillykke, kommissær. Så er der en morder færre på fri fod.

Pressen stimler sammen udenfor.

- Du bør komme med en udtalelse. - Vi mangler meget herinde.

Hun er ikke lige så tryg ved at lyve, som jeg er.

Vi klarer os, kommissær. Vi gør os færdige her.

- Gå ud og tal med dem. - Jeg går med.

Jeg går ud af bagindgangen. Presset vil tale med mig, men du er helten.

Hallo ...?

Du? Kom her.

Kan du sørge for, det her bliver registreret?

Jeg bad Deb lyve for mig, men hun kender i det mindste ikke sandheden.

Det skal nok gå alt sammen.

Hej, Dexter.

- Hvad laver du her? - Jeg ville ikke vække Harrison.

Brugte du min computer uden min tilladelse?

- Jeg tjekkede bare sporten. - Det er ikke i orden.

Det er jeg virkelig ked af.

Det vil jeg skide på. Du rører ikke mine ting.

- Der er du jo, Louis. - Ja, der er han.

Hvad laver du i Dexters del af lejligheden?

Jeg vidste ikke, den var opdelt. Jeg er virkelig ked af det.

- Sover Harrison? - Ja, han er helt væk.

- Tag du bare hjem. - Okay.

Pis...

Det skal nok gå alt sammen...

Alle synes, Dexter er helt fantastisk...

- men er han ikke bare en opblæst nar?

Nej, da.

Han sagde: "Du rører ikke mine ting." Sikke et fjols.

Louis... Hvad er der med dig?

Dexter er min chef. Han behandler mig virkelig godt.

Hvorfor var du i hans del af lejligheden?

- Jeg ville have noget at drikke. - Helt sikkert...

Du bliver mere og mere underlig, jo bedre jeg lærer dig at kende.

News 9 bringer en særudsendelse.

Jeg kan med nogenlunde sikkerhed sige...

- at Travis Marshall mærkede, politiet var på sporet af ham...

og derfor valgte at begå selvmord.

Udelukker I, at det kan være et mord?

- Hej, Mike. - Hvor var hans bil?

- Hvis bil? - Travis Marshalls.

Den blev ikke fundet i nærheden. Hvordan kom han derhen?

En mand med planer om at dolke sig selv i hjertet med et sværd...

- har vel intet problem med en lang gåtur...

Du har sikkert ret, men alligevel...

- Undersøg bare sagen. - Det gør jeg også.

I morgen tidlig. Godnat, kommissær.

- Kan jeg hjælpe med noget? - Nej, tak.

- Det er fint. Jeg klarer den. - Rolig. Jeg er politimand.

- Hvor har du en skiftenøgle? - Nej!

Hvordan kunne du være så forberedt på at slå Travis ihjel?

- Hvad mener du? - Havde du bare noget plastik på dig?

- Jeg fandt det på lagret. - Hvad med knivene?

Travis angreb dig med et sværd. Der var en lang række knive.

Dem havde Travis med. Jeg ved ikke, hvor han havde dem fra.

Du havde ikke dit arbejdstøj på.

Du var omklædt. Du bar et gummiforklæde.

Med plastikærmer.

Jeg prøver bare at få styr på det hele.

Jeg er ked af, jeg har bragt dig i den her situation.

- Du ser stresset ud. - Ja...

Du ved jo godt, mit job kan være beskidt.

Jeg har altid et sæt skiftetøj i bilen.

Forklædet er en del af mit udstyr. Alle mine kolleger har også et.

Og da du sagde, du vidste, hvad du gjorde?

Prøvede du at slippe af med mig? Hvad mente du egentlig?

Jeg arbejder på gerningssteder hver dag.

- Jeg ved, hvad folk leder efter. - Det her føles helt forkert.

Det ved jeg godt...

Det var ikke min mening at få dig indblandet i alt det her, Deb.

Men jeg er indblandet.

Vi er nødt til at tage på arbejde.

- Hvad er der galt? - Vi måtte levere Banjo tilbage.

Undskyld, skat.

Jeg burde have talt med far først. Det er min skyld.

Jeg vil have Banjo igen...

Nej. Det er min skyld.

Jeg begik en stor fejl, Deb. Det indrømmer jeg.