Chompoo: Lost​ &​ Forgotten​ (คดีชมพู่:​ เด็กหายที่ถูกลืม)

I Mukdahan støtter folk

eftersøgningen af Chompoo,

den treårige pige, der forsvandt sporløst fra sit hjem.

Først troede vi, det bare var en simpel sag.

Men det blev en stor sag, som hele landet fulgte tæt.

Angående sagen om Chompoo…

Myndighederne sendte straks styrker derop.

De ledte efter hende i skovene dag og nat.

Uden held.

Vi har talt

med 384 vidner.

Er det en bortførsel, er gerningspersonen hjerteløs.

Phon var bare hendes onkel.

Pludselig blev den lille piges sag til en skønhedskonkurrence.

Phon, se på kameraet.

Du ser godt ud.

Tjek…

Hej, onkel Phon.

Vi elsker onkel Phon.

"Du burde være en stjerne."

"Tao Ngoi" med Jintara og Phon!

Onkel Phon!

Lad os danse.

Der kom YouTubere.

Du kom her. Lad mig kramme dig.

Fint.

Alle fokuserede på Phon.

De havde glemt, hvad der var sket med et barn.

Kører.

CHAIPHON WIPHA "ONKEL PHON", CHOMPOOS ONKEL

Er lyden klar? Kører.

Goddag.

LOST & FORGOTTEN

Da jeg flyttede til Kok Kork,

var det som at flytte til en skjult by.

Der var ingen forbindelse til omverdenen.

LANDSBYEN KOK KORK, DEN NORDØSTLIGE REGION, THAILAND

ANAMAI WONGSRICHA CHOMPOOS FAR

Her er vi afhængige af hinanden. Jeg hjælper dig, og du hjælper mig.

"TANTE THORN"

Vi kender alle hinanden her.

Alle i landsbyen er beslægtede, men de fleste mænd er svigersønner.

Vi er fattige, men glade.

Når der er mad, deler vi den.

Vores børn, slægtninge og Chompoo spiste sammen.

Stakkels lille Chompoo.

Hvordan kunne nogen gøre det mod hende?

Sandheden om, hvad der skete i Kok Kork…

Jeg og dem, der var til stede, og som var en del af det…

Vi ved bedre end nogen, hvad der skete i Kok Kork.

Hvad angår min erindring om den dag,

så kom Chompoo…

11. MAJ 2020 KL. 6, DAGEN HVOR CHOMPOO FORSVANDT

Jeg sad på min traktor og skulle ud og jævne rismarken.

Chompoo kom ud og kaldte på mig.

Hun sagde…

"Kom snart hjem.

Glem ikke at købe snacks til mig."

Det billede har brændt sig fast i mig.

Jeg har aldrig glemt det.

Så kørte jeg af sted for at jævne rismarken.

Omkring klokken ni eller ti

ringede nogen til mig, og da jeg svarede, sagde de,

at jeg skulle skynde mig hjem.

De kunne ikke finde Chompoo.

Jeg var ikke bekymret i starten.

Hun kunne være gået ind i landsbyen,

eller hun legede med de ældre børn.

Hun elskede tegnefilm og legetøj.

Hun legede købmand.

Hun og hendes storesøster holdt altid sammen.

Hendes storesøster passede på hende.

Sading sagde, hun var distraheret.

Hun spillede spil på sin telefon. Hun kiggede på Chompoo af og til.

Hun kiggede væk et øjeblik, og Chompoo var væk.

Da jeg så ind i hendes øjne, kunne jeg se hendes sorg.

Hun havde altid passet godt på sin søster, for de to var altid sammen.

Chompoo gik aldrig nogen steder alene. Hun gik ikke ind i skoven.

Da det blev aften,

begyndte jeg at føle, at noget var galt.

Lille skat.

Kom tilbage til far.

Jeg ledte hurtigt overalt, hvor jeg tænkte, hun kunne være gået hen.

Far er her for at finde dig.

Min partner var der også.

Skat.

Vi lyttede efter lyde, der kunne være fra et barn.

Den første nat sov jeg ikke før daggry.

Jeg var bekymret for, om min datter var okay,

og om nogen havde kidnappet hende.

24 TIMER EFTER CHOMPOOS FORSVINDEN

I Mukdahan støtter offentligheden eftersøgningen af Chompoo,

den lille treårige pige, der forsvandt sporløst fra sit hjem.

Landsbyboerne ledte grundigt,

men fandt intet.

Jeg var ikke hjemme den morgen.

Da Chompoo forsvandt fra landsbyen,

samledes familien i hendes mors hus.

Hun må være gået derover.

Hun var min niece.

Hun var i familie med Taen. Vi skulle passe på hende.

Hun bandt os sammen. Skændtes vi, stoppede vi for hendes skyld.

"TANTE TAEN"

Vi elskede hinanden meget på grund af hende.

MANOP POLSAWANG "ONKEL MOK", LOKAL

Nogle gange farer børn vild i skoven.

Det er farligt.

Der er slanger og myg.

Og der er hverken mad eller vand.

Chompoo gik aldrig med nogen, og hun gik aldrig langt væk.

Man talte meget om Chompoo.

De vidste, at hun var væk, at der var sket hende noget.

Men jeg fortalte ikke min lillesøster, hvad der var sket.

Jeg ville ikke stresse hende. Chompoo er her ikke længere.

For fanden!

Der kom mange for at hjælpe med at lede efter hende.

Vi kunne ikke finde hende.

Jeg gik op ad bjerget fire-fem gange.

Betjente fra skovstyrelsen guidede de lokale,

for de kendte området godt.

48 TIMER EFTER CHOMPOOS FORSVINDEN

Jeg skrev om hendes forsvinden og skrev mit telefonnummer.

CHOMPOO ER FORSVUNDET

FORSVUNDET

Min telefon ringede næsten konstant.

HVIS DU SER HENDE, KONTAKT…

Mange mennesker ledte efter hende.

Tjek grøften. Fokuser på grøften, og…

Folk ledte i sumpene og overalt omkring Kok Kork.

Kære skovens ånd, lad dem opnå de ønskede resultater.

Til højre?

Følg ham.

Der kom shamaner og munke, der sagde, at Chompoo var her eller der.

Kuman Ngern, Kuman Thong, Pia, Klae…

Medier ringede og sagde, hvad vi skulle gøre, og det gjorde vi.

-Troede du på shamanerne dengang? -Jeg fulgte i hvert fald deres råd.

Munkene kom, så vi blev nødt til at fortsætte

for at få ro i sindet. Det var vores håb.

72 TIMER EFTER CHOMPOOS FORSVINDEN

På den fjerde dag…

…kunne jeg ikke gå mere, fordi jeg knap havde spist eller drukket.

Jeg sov ikke, fordi jeg ledte efter hende hele tiden.

Jeg var urolig.

Der var ingen steder at sidde, og jeg hverken spiste eller drak.

Nogen ringede og sagde,

at de havde set et par sko.

Ja.

De sagde ikke, om det var pige- eller drengesko.

-Børnesko? -Men de sagde, det var børnesko.

Nogen fortalte, de havde set et par børnesko.

Det skulle vi vide.

-Chompoo. -Hvor er du?

-Hvor er du, lille skat? -Hvor er du?

Mange skovbetjente, politifolk og landsbyboere gik derop den dag.

Mindst 40 eller 50 mennesker fulgte med os derop.

Der var ånder omkring de store træer. Vi fik gåsehud, når vi kom tæt på.

Jeg får det sågar nu.

Det var mørkt, så alle gik på række.

-Hallo! -Hvor er du?

Vi lyste med lommelygter.

Lille ven.

-Hvor er du? -Hvor er du?

-Slange! -Hey.

Hey!

Vi så en slange og løb i hver sin retning.

Og så

så jeg hendes lig.

-Vi fandt hende. -Vi fandt barnet.

Vi fandt barnet!

Vi fandt hende.

Så ringede jeg til min ven, der var taget derop.

Han sagde ingenting.

Først var han stille, og så sagde han, jeg skulle forberede mig.

Jeg blev chokeret, da han sagde det.

Så gentog jeg: "Sig det nu bare."

Og han sagde,

at hun

var et bedre sted.

Det var som at blive knivstukket igen og igen.

Jeg vidste, hvilken tilstand mit barn var i.

Jeg vidste, om hun var kold, om hun var sulten og græd.

Det vidste jeg.

På det tidspunkt

havde jeg…

…mange forvirrende følelser.

Mit hjerte var knust.

Jeg mistede min øjesten.

Den, jeg elskede mest.

Jeg ville ikke leve i denne verden.

Billedet af hende liggende på jorden

kan jeg bare ikke glemme.

Jeg bad til Phra That Phanom om, at den, der gjorde det mod hende,

uanset om det var med vilje eller ej, ville melde sig selv.

Jeg vil have, at de tilstår eller angrer.

SAKON NAKHON

MARUAY-MARKEDET FAMILIEN WONGSRICHA

De billeder, der stadig står klart for mig,

er af hende, der løber og leger med sine forældre og bedsteforældre.

De billeder er i min hukommelse.

Sagen om Chompoo, en treårig pige,