Le prime 200 righe.
DENNE FILM ER BASERET PÅ EN SAND HISTORIE
I år 1800 boede der 300.000 indianere i Californien.
I år 1900, efter den hvide mands invasion, var der kun 20.000 tilbage.
De blev tvangsforflyttet til byer og reservater.
Ingen af de overlevende levede deres forfædres frie liv.
Troede man.
-Af sted. -Slagtehuset.
Vi kalder hunden til os, hvis du forholder dig i ro.
-Rolig, Rudy. -Det er en bigfoot.
Hvad vil du have? Mad? "Que quieres?"
-Kan du tale, rødhud? -Lad være med at skræmme ham.
Staklen er helt fra den.
Kære Gud i himlen. Det er en vild indianer.
Det forbavser mig, at dr Kroeber ikke er kommet selv.
Hans kone er syg. Men han er meget interesseret.
Det bør han også være.
Det er ikke hver dag, man finder sådan en fyr.
Jeg bad journalisterne om at forføje sig.
Jeg tænkte, at indianeren havde brug for et pusterum.
Han er ikke farlig, han er bare ked af det.
Han kan godt lide donuts.
Vi kan lige så godt begynde med at finde ud af, hvem du er.
Kender du det ord?
Vil du have et stykke slik?
Spis.
Nej.
Man skal tage papiret af først. Sådan her.
Det var bedre, ikke?
Lad os se engang.
Du er ikke maidu. Du er ikke miwok. Du er ikke pomo.
Du er ikke chimariko.
Er du klar over, at du ikke er det? Nej.
Det er umuligt.
Er du yahi?
Men yahi-stammen er jo uddød.
Jeg er den sidste af mit folk.
Undskyld mig, hr.?
Kvinderne i Orovilles Syforening skænker Dem denne frokostkurv.
Da vi ved, at De har levet i det fri-
-håber vi, at vores civilisation ikke vil skuffe Dem.
Nu er han her, professor.
Stir ikke på ham. Det krænker ham. Men smil gerne venligt til ham.
-Hvad er det her? -Punch og småkager.
De har ret. Det burde jeg have tænkt på.
Det er et historisk øjeblik. Vi skal møde den sidste vildmand.
Selvfølgelig skal vi have punch og kager.
Se engang.
-Hvad sagde han? -Han spurgte, om jeg er høvdingen.
Det er du vel. Vi kalder ham "store høvding".
-Han er lærenem. -Du skal høre ham tale.
Han har de yndigste knækkede konsonanter.
Han kan godt lide deres badge, mrs Gustafson.
Kan De lide det?
Han beundrer nok den perfekte form og den strålende røde farve.
STEMMERET FOR KVINDER
De smager dejligt, mrs Gustafson.
-Har han et navn? -Ja, men det er uhøfligt at spørge.
-Hvad skal vi så kalde ham? -Ishi.
Det betyder "mand" på hans sprog.
Mand? Det lyder upersonligt.
Må vi kalde dig Ishi?
Så er den sag afgjort. Skal vi vise ham hans værelse?
Her er det.
Kom bare.
-Hvad sagde han? -Han spørger, hvor røghullerne er.
Det er til, når det er dagslys.
Hvor bliver det af?
Inden i sig selv.
Det er sent.
Her er din seng. Den er til at sove i.
-Seng. -Seng.
Flot.
Prøv at sove.
Vi ses i morgen.
Han er nysgerrig, men over de mærkeligste ting.
Et fly betragter han som det naturligste i verden.
Omvendt er han fascineret af dørhåndtag.
-Skal du ikke spise? -Snart.
Se her.
Det er en Adirondeck-stol ligesom den på kuranstalten.
Ryglæn og fodstøtte kan justeres.
-Det hjælper ikke, Alfred. -Jeg har bestilt en.
Hvad vil du gøre med mr Ishi?
Juridisk set bliver han vores myndling.
-Der må da være andre indianere. -Ikke yahier.
Det er derfor, han er sådan et fund.
Du får ham til at lyde som en museumsgenstand.
Han er meget mere end det. Jeg er den eneste, der forstår ham.
Uden mig ville deres sprog, kunst og religion blive glemt.
Jeg vil skrive en bog.
Alfred?
Hvad er der?
Jeg ved snart ikke. Jeg tænker bare...
Måske skal visse ting glemmes. Ting, vi ikke er værdige til at vide.
Du har lige affejet hele antropologien.
Jeg må gå.
Vi skal præsentere ham for pressen.
Inviter ham på middag herhjemme.
En dag jeg er frisk, inviterer vi ham på middag.
-Han har ikke sko på. -Bare han er en gentleman.
Det virker sådan.
Vi tror, han har levet alene i årevis.
-Hvorfor har han så kort hår? -Han sørger. Så afsvider de håret.
-Hvem er død? -Alle hans venner og bekendte.
Ifølge Deres egne artikler har man ikke set en yahi i 20 år.
-Hvad har han lavet i alle de år? -Det har han endnu ikke fortalt.
-Har De spurgt ham? -Han skal finde sig til rette først.
Han synes, vores verden er meget forvirrende.
Herovre, mine herrer!
Skyd lige, mr Ishi!
Pletskud!
Hold på hat og briller.
Nu kan vi tage et fotografi.
Han har altså både kørt i tog og i bil?
-Hvad er han mest imponeret over? -Rullegardiner.
-Jeg hører, han får mange besøg. -Der er en vis interesse.
Han har gjort Deres museum berømt.
-Whitney er fra indenrigsministeriet. -Indianerstyrelsen.
Afdelingen for vilde indianere.
-Der er ikke flere vilde indianere. -Og derfor lukker vi.
-Hvad skal vi gøre med ham? -Han skal da blive her hos os.
Jeg skal sørge for, at han har det godt.
Det er typisk regeringen.
Først udrydder vi dem.
Da så en overlever, skal han have det godt!
Tom...
-Vi vil sende ham til Oklahoma. -Oklahoma?
Til et reservat, så han kan leve blandt andre indianere-
-under forsorg af og på bekostning af staten.
Det vil være det bedste for ham.
Jeg taler seks indianske sprog.
Udover Ishi er jeg den eneste i verden, der taler yahi.
Jeg er ved at skrive en bog om Californiens indianere.
Jeg ved, hvad der er bedst for Ishi. Jeg kender ham.
Et reservat er ikke i hans interesse.
Før eller siden skal han lære at tage vare på sig selv.
Det har jeg allerede ordnet. Jeg har ansat ham.
Som hjælper på museet. Hans løn er 10 dollar om ugen.
Javel ja.
Vær venlig at oversætte følgende til ham:
Hvis han vil, kan han frit vende tilbage til Deer Creek.
"Jeg vil blive her," siger han.
Her skal jeg tilbringe min alderdom, og her skal jeg dø.
Er det en korrekt oversættelse, professor?
Anklager de mig for at forvrænge hans ord?
Jeg har set jeres reservater. I får ham ikke, mr Whitney!
Nu må De undskylde mig. Jeg har meget at gøre.
Farvel, Ishi. Jeg håber, dr Kroeber viser sig din tillid værdig.
Alt er antropologi, Tom. For eksempel damemode.
Det kan virke helt tilfældigt. Kjolelængde, livvidde, udskæring.
Men det viser sig, at moden er mest løssluppen i forbindelse med krig.
Jo større krise, jo større nedringning.
Det ville kun en antropolog være i stand til at opdage.
-Kun Alfred Kroeber, mener du. -Var din tunge, min egen.
Mere sovs, mr Ishi?
Ishi kan ikke lide sovs.
Han er kræsen, hvad angår væsker. De skal være gennemsigtige.
Han drikker hverken kaffe eller ingefærøl.
-Han har altså holdninger. -Ja, det virker sådan.
Han minder mig om dig, da du ville gøre et godt indtryk på arapahoerne.
Tilgiv mig, Tom. Alfred er vant til det.
Men jeg er bange for, jeg har taget dig og mr Ishi på sengen.
Nej. Jeg håber bare ikke, De har udmattet Dem selv for vores skyld.
Mon han vil fortælle os, hvordan han blev alene?
-Det er uklogt at spørge om. -Hvorfor?
Han er ikke så sart, som du tror. Måske vil han gerne fortælle os det.
-Vil du spørge ham? -Naturligvis.
Saltu, den hvide mand, kom til yahiernes land, før han blev født.
Yahi og saltu ragede uklar. Da han var ganske ung-
-forekom yahiernes verden ham uforanderlig.
Lige så urokkelig som det hellige bjerg Waganupa.
Hver sommer boede de for foden af bjerget.
Om vinteren flyttede de ned på sletten.
Han kan huske, at hans far og onkel dræbte en bjørn.
De flåede den, bragte kødet tilbage til landsbyen og begravede kadaveret.
De kaldte stedet Bjørnens Gemmested.
Han kan huske den dag, da saltu dræbte hans far.
De overlevende brændte de døde og sang-
-for og hjælpe deres kære med at finde De Dødes Sti.
-Det er nok for i aften. -Han er ikke færdig.
I dette tilfælde ved jeg bedst. Det er nok for i aften.
-Yahi. -Ja, det stemmer.
Det er min bedstemor, der har lavet den kurv.
Ishi?
Ikke alle hvide mænd er ens.
-Godnat, Ishi. -Godnat, høvding.
-De Dødes Sti? -Deres syn på livet efter døden.
De Dødes Sti fører til deres forfædres land.
Når man dør, vandrer man ad stien, til man kommer til sin egen hytte.
Der venter ens familie rundt om bålet.
-Tror du på det? -De Dødes Sti?
Noget i den retning. Himlen.
Vores syn på livet efter døden er ikke mere gyldigt end deres.
Jeg spurgte, om du troede på det.
Jeg skulle aldrig have inviteret ham. Du er blevet oprørt.
Det er dig, der nægter at indse sandheden.
Det er hele meningen med mit erhverv at finde sandheden.
Videnskaben om mennesket og dets værk.
Du er bange for at høre, hvad han har at fortælle.
Du foretrækker dine diagrammer.
No comments yet. Be the first to leave one.