The World According to Garp

Verden ifølge Garp

Hundehoved Havn

Garp?

Garp.

Garp.

- Garp? - Ja. Garp.

Det lyder som en fisk. Bollet tyk af en Garp.

Er det svinets for- eller efternavn?

- Var det hans for- eller efternavn? - Han hed ikke andet end Garp.

- Det var vist efternavnet. - Og fornavnet?

- Det fandt jeg aldrig ud af. - Fandt hun ikke ud af hans fornavn?

- Det må du da vide, Jenny. - Teknisk sergent Garp.

Jeg vidste det. En fordømt soldat.

- Teknisk sergent? - T.S.

Ja. T.S. Garp. Det hedder mit barn.

- Jeg slår den slyngel ihjel. - Han er allerede død.

- I blev vel næppe gift? - Hun har jo knap nok truffet ham.

Jeg ville bare have et barn.

- Men en vielsesring... - Jeg skulle bare bruge hans sæd.

Du skal ikke komme og sige "sæd" i mit hjem!

- Hvad skal du? - Finde arbejde.

Jeg er sygeplejerske, og jeg vil fortsætte med at arbejde.

Jenny!

Hvis side var han på under krigen, Jenny?

- Han var vel en af vore? - Han var ikke på nogens side.

Han lå i koma.

Da han fik en af sine erektioner, besteg jeg ham, og han sprøjtede.

Han ejakulerede, og så fik jeg et dejligt barn.

Jeg kan ikke høre en... Hvor blev hun af?

Winifred.

Du godeste.

EVERETTS STYRMANDSSKOLE GRUNDLAGT 1781

Sikke en krop. Mine herrer, det er en lækker krop.

Hvis jeg var en pige, ville jeg smide tøjet, -

- og stå foran spejlet og glo på mig selv i timevis.

Den ærkeamerikanske krop.

- Kan basketballspillere få børn? - Den er gammel.

- Fang ham, Bosworth. - Hit med det, Pritchard.

Hvor er det? Hvor har du lagt det?

Fortæl mig, hvad der er sket. Kom med herind.

- Den sidder fast i lynlåsen. - Ja, det kan jeg se.

- Så må vi bare lyne den ned. - Men det gør ondt.

Du kan ikke spankulere omkring som en indfødt.

Tag det roligt. Du får et plaster på.

Det skal du få betalt, Pritchard.

- Lad den få lidt ro, Jeffrey. - Ja, miss Fields.

Er du stadig vågen?

- Fafa. - Nej, mor. Sig "mor".

Mor.

Far er død. Han blev slået ihjel.

Giv slip. Lad mig få det.

Slip.

Hvor har du det fra?

Sygt. Selv når de er raske, er de syge af liderlighed.

Bosworth.

Jeg advarer dig, din møgspreder.

Udsætter du mit barn for det igen, påfører jeg dig byldepest i skridtet.

Der bliver intet tilbage at klø på.

- Forstået? - Ja, miss Fields.

Godt. Godnat, Bosworth. Sov godt.

- Min far var flyver. - Han var agterskytte på et fly.

Så var han da også flyver.

- Var han stor? - Jeg har aldrig set ham oprejst.

- Hvorfor ikke? - Det kan du altid få at vide.

Det fag skal du ikke vælge. Stewart Percy er dræbende kedelig.

Jeg faldt næsten i søvn i hans time.

- Måske er far slet ikke død. - Jo, han er død og borte.

"Mytologi." Det fag tjekker jeg for dig i næste uge.

- Long Ranger er død. - Han hedder altså Lone Ranger.

- Det er jeg da ked af at høre. - Folk troede bare, at han var død.

Måske er far heller ikke død. Ikke rigtigt.

Jeg er sygeplejerske. Jeg ved, at han er død.

Kommer jeg til at flyve som far? Jeg kan huske, at jeg fløj.

Da du blev født, var jeg så glad, at jeg kastede dig op i luften.

- Det kan jeg godt huske. - Nej, du var så lille.

Jeg fløj med far i sidste uge.

Skal du i seng, eller skal du blive oppe og tænke sære tanker?

Jeg bliver oppe og tænker sære tanker.

Så siger vi det. Godnat.

- Vi ses i morgen. - Hvis jeg er her.

- Du har ikke brug for en far. - Alle andre børn har en.

Hvis de havde tandkødsbetændelse, ville du så også have det?

- Jeg er træt af det svar. - Jeg er træt af dine spørgsmål.

Godnat.

MIG FAR

FAR!

HJ ÆLP, FAR!

PAS PÅ, FAR!

Jeg ved, hvordan man laver børn.

- Det gør jeg også. - Nej, for du har ingen far.

Men jeg kan lære dig det.

Kongens efterfølger.

Godt. " Jeg har hovedpine. Åh, mit hoved. Ikke i aften."

- Så skal du rive tøjet af mig. - Er du sikker?

Ja, og du skal sige: "Du har jo hovedpine hver aften."

- Er du med? - Ja.

- Ikke i aften. Jeg har hovedpine. - Du har jo hovedpine hver aften.

- Hold op. Det kilder. - Nej, lad være, Bonkers.

- Hold op, Bonkers! - Cushie!

- Hold op, Bonkers! - Cushie!

- Hold op! - Bonkers! Bonkie!

Er du kommet noget til, Bonkie?

- Hvad er der sket? - Bonkie bed Garp.

Javel. Bonkie bed Garp.

Nå, hunden har da god smag, ikke?

- Gør det ondt? - Ja, meget.

Lad være med at drille Bonkers. Smut så hjem med dig.

Din mor er sygeplejerske. Hun kan ordne det.

- Hvad er der sket? - Bonkie bed Garp. Smut så, unger.

Så er der frokost, Pooh.

- Mor! Mor! Mor! - Garp?

- Hvad er der sket? - Bonkers bed mig!

For fanden da! Den har bidt din øreflip af.

- Mr. Percy sagde, jeg smagte godt. - Nå, så det gjorde han.

Stille, Bonkie. God hund.

Smil, så, Cushie. Kom nu, Pooh. Smil.

Billedet skal på vores julekort.

Så smil og se glade ud.

- Smil nu, for pokker, Pooh. - Ellers får du dig aldrig en mand.

Pokkers!

- Min søn er ikke hundemad! - Rolig, Jenny.

- Bonkers blev lidt ophidset. - Jeg er også ophidset!

Hvor er Bonkers? Jeg skal give ham en sprøjte.

Så er han færdig med at bide, for så er han stendød.

- Du spøger. - Nej, du kan fandeme tro nej.

Enten får du styr på den hund, eller også slår jeg den ihjel!

Kom så, Garp.

- Mor... - Jeg vil ikke diskutere det.

- Goddag, dekan Bodger. - Goddag, Jenny. Og Garp.

- Du skal jo snart begynde her. - Vi skal melde ham til sport nu.

Hvilken sport vil du vælge?

- Basketball. - Det ved jeg ikke.

Du skal nok klare dig fint.

- Held og lykke. - Tak.

- Hvorfor må jeg ikke selv vælge? - Det er du for lille til.

- Basketball er bedst. - Det er jeg for lille til.

- Skal vi lege, Garp? - Ja.

Nej. Cushie kunne selv trænge til en gang sport.

- Herovre. - Tilbage til forsvaret.

Kom så. Nummer fire.

Kom så, Chris.

Så rykker vi. Slå til mod deres svage side.

- Kom nu, Danny. Vi har dem. - Skyd selv, Gary.

Det var flot.

Vi fortsætter. Samme mand nederst.

Hold ham nede. Flot. Se at komme op.

Ti sekunder. Hold ham!

Fem. Fire. Tre. To.

Så er det ud i bad, gutter.

Davs med dig, Garp.

Vi ses, Garp.

- Kan basketballspillere få børn? - Nej, de er for grimme.

Nej, de fyrer den af i kurven.

Hvad er definitionen på en bh?

Den holder kasserne på pladserne.

Hvad er definitionen på en hofteholder?

Den former lårene på skårene.

Min far gik med hjelm. Han var flyver.

- Kan du flyve? - Nej.

- Garp? - Hold da kæft! Hvad vil hun?

Hvorfor får Julemanden ikke børn? Han kommer kun én gang om året.

Hvad laver du her, Garp?

Det er et stort stævne i morgen, så lad være at prygle aben i nat.

Davs, Jenny.

- Jeg vil bryde ligesom dem. - Dyr!

Garp?

Garp! Garp.

Garp?

Mor! Mor!

Garp?

- Garp! - Hjælp mig, mor!

Garp.

- Hjælp, mor! - Dekan Bodger!

- Hvem er oppe på taget? - Garp?

Mor!

- Garp! - Jeg er bange.

Jeg er lige her, Garp. Jeg kommer op efter dig.

- Hold fast. - Hent jeres madrasser!

Vi må afbøde faldet.

- Jeg ville så gerne flyve. - Det forstår jeg godt.

Stik foden ned.

Læg madrasserne ind mod muren, så han kan lande på dem.

- Skynd jer. - Kom med foden.

En lille smule længere ned. Så, nu har jeg fat i dig.

Du skal nok klare den.

- Skynd jer. - Træk foden op af tagrenden.

Stor dreng. Træk den op.

Jeg har dig!

Miss Fields.

Miss Fields.

- Hvad med dekan Bodger? - Bær ham ind på sygestuen.

Ind med jer, drenge. Tag madrasserne med.

Du nyder vist at lave unoder.

- Sikke et held, at jeg greb. - Ja, lige i rette øjeblik.

- Hvad lavede han deroppe? - Lod som om han var sin afdøde far.

Jeg ville selv gerne være far.

- Men jeg blev aldrig gift. - Heller ikke jeg.

Hvis jeg havde kunnet få et barn på egen hånd, havde jeg gjort det.

Men Gud eller naturen eller noget gør jo, at man skal bruge en mand.

Mænd er jo fulde af liderlighed. Det er du heldigvis for gammel til.