Phoenix Rising

Et par af mine dagbøger.

Det får mig til at græde.

Han er min første kæreste.

En smule ...

Det var lige før ...

... der skete noget.

Det er altid svært for mig at se på billeder af mig selv fra før.

Undskyld.

Du er så lille.

Som om intet er sket endnu.

Ja.

- Det er svært at ... - Vide, hvad der er i vente?

Ja, at vide, hvad der er i vente. At relatere til hende.

Det var først, da jeg begyndte at læse i mine gamle dagbøger -

jeg kunne forstå, hvor jeg var.

Og ja, det er trist. Det var ... Jeg var fortabt.

Jeg var bare så fortabt.

Jeg prøver at se på datoen.

Hvordan kan du have de dagbøger?

Jeg førte dagbog, siden jeg var 15.

Jeg skrev i tre år og troede, jeg havde mistet det hele.

Her er det.

"Jeg fik en ny ven."

Når jeg ser på ting, tænker jeg: "Det er her, vi er.

Sådan kom vi hertil."

Ændrer man en lille ting ... Det er som med Ray Bradbury.

Træd på sommerfuglen, og alt forandres for altid.

Byd velkommen til den skønne Evan Rachel Wood.

Det er mit job som kunstner at provokere folk.

- Få dem til at tvivle på alt. - Manson!

Kan I huske Evan Rachel Wood og Marilyn Manson?

Han nedbrød mig gennem sult, søvnmangel -

og dødstrusler.

Det siges, at du er single.

Siger man det?

Kan du bekræfte? Har du udset dig en?

- Hvad er din største frygt? - Mig selv, tror jeg.

Frygten for at miste kontrollen.

Marilyn Manson og Evan Rachel Wood -

har officielt slået op.

Jeg kan ikke huske, hvordan det føles ikke at være bange.

Jeg bliver aldrig den samme igen.

SOMMEREN 2020

Jeg kom for at tale om ...

... Brian Warner.

Også kendt som Marilyn Manson.

Brian og jeg var sammen on/off i fire et halvt år.

Fra midten af 2006, da jeg var 18 år -

- til tidligt i 2011, da jeg flygtede for sidste gang.

Et par år efter bruddet blev jeg aktivist.

Kæmper for ofre og overlevende af vold i hjemmet og seksuelle overgreb.

Illma Gore, der er kunstner og aktivist -

- arbejdede med mig for at opbygge Phoenix Act -

- som er en gruppe overlevere og forkæmpere, der samarbejder -

- for at organisere og vedtage love i så mange stater som muligt.

FRA LOVFORSLAG TIL LOV

Men jeg er stadig bange -

for at udpege Brian.

Jeg vil udpege ham.

Det er det eneste, jeg vil.

Jeg har modtaget flere truende beskeder -

- om at jeg skal holde mund. Folk ved, hvor jeg bor.

Brian har sagt -

at han ville komme efter mig.

Han sagde engang, at han ville smadre min familie.

At han ville begynde med min far.

Jeg har et barn, og det er skræmmende.

Det er for risikabelt at nævne Brian uden opbakning.

Her er et billede af mig.

Man kan se, hvor ung jeg er.

Jeg var bare en teenager.

- Hvor gammel var han? - 37.

Vi fik tatoveringer på valentinsdag.

Jeg er så lille. Når jeg ser det, tænker jeg:

"Du er jo som et barn."

Du er et barn.

Kom. Vi går ind og henter kosten og fejer spindelvæv væk.

- Okay, kom så. - Kom så.

Evan? Husker du legen, far altid leger med dig?

Kameraet jagter dig?

Kom så.

Far! Det er Ira. Han fanger mig!

Mit hjem var rart som barn.

Men der var også en mørk side.

Vi boede i Cary, North Carolina. En forstad til Raleigh.

EVANS MOR

Dejlig, lille by.

Vi voksede op i en kunstnerisk familie af skuespillere.

EVANS BROR

Vi lavede meget teater sammen.

Jeg er teaterdirektør.

Ira og Evan voksede stort set op der.

EVANS FAR

Deres legerum.

Evan og jeg begyndte på skuespil som unge.

Jeg fik mit SAG-kort, da jeg var ni.

Evan fik hendes, da hun var fem eller seks.

- Ind i huset. - Nej, far.

Prøv at komme ud, og jeg brænder stedet ned med jer.

Det siger han altid, men har ikke gjort det endnu.

Charlie, du ved, han gør det.

En dag gør han det, og jeg er bange.

KL. 20.50 DEN 11. MAJ, 1994

Tænk, at de gjorde det mod mit ansigt.

Jeg kan huske, at jeg gik forbi scenen.

Dørene stod åbne. Evan var vist syv år.

Og hun sad på scenen helt alene.

Og hun opfandt en monolog.

Hun spillede skuespil for en tom sal.

Jeg kan huske, at jeg stoppede i døråbningen og så på.

Da vidste jeg, at hun var født til det.

Hun havde talent og passion for det.

Og jeg tror, at fordi vi var skuespillere og kom fra den baggrund -

brugte vi fantasien meget.

De fleste dage var vi ude og skabe vores egen verden i baghaven.

Se her. Jeg forvandler min sukkerknald til ...

Jeg bytter rundt på dem.

En, to, tre ...

Ring, ring, ring.

Hallo?

Nej.

- Hvad siger de? - Hvad gjorde hun?

Store kejser?

Ja, jeg er den store kejser. Hvad vil du?

Kongen vil gerne se dig.

Okay, tjenestepiger. Jeg er klar.

Bare kom i gang.

Det er koldt!

Det var altid blandet.

Det går godt. Man morer sig eller laver noget.

Og man har det godt med det, og så sker der noget.

- Stop. - Med dette?

Vi tager til stranden, hvis du og Jackie snart er klar.

Jeg ville høre om din prøve til "The Road to Wellville."

Åh, tak. Jeg er voksen.

Jeg ville vide det.

Naturligvis. Så lad os gøre det klart, at du ville vide det.

Det vil jeg også gerne.

Der var mange skænderier, meget råben og mange spændinger.

Vis alle dit værelse. Hvor rent og pænt det er.

Herovre har vi det sædvanlige, rene skrivebord.

Vores hus lugter for folk, der ikke er vant til lugten.

Vi klipper det ud senere.

Vi gik på listefødder.

Der var vold i mit hjem.

Jeg bevidnede det, da jeg var lille.

Truslen om vold lå altid i luften.

Jeg husker en særligt intens dag i huset.

Mine forældre skændtes og råbte ad hinanden.

Jeg var nok fire eller fem år, og min bror og jeg gik bare.

Ja, vi gik udenfor for at komme væk fra skænderiet.

Vi kunne stadig høre råbene udefra.

Så indså vi, at ingen ledte efter os.

Ingen vidste, at vi var gået.

Vi kiggede på hinanden og satte os midt i indkørslen.

Holdt om hinanden og begyndte at græde.

Og jeg sagde bare: "Vi vil altid være der for hinanden.

Og jeg lover ...

... jeg vil altid være der."

Men det var kun os.

Mine forældres ægteskab faldt fra hinanden, da jeg var ni.

Når jeg så mine forældre skændes sådan ...

Nogle gange gik jeg imellem.

Engang råbte jeg ad dem begge og tiggede dem om at stoppe.

Og min far satte mig ned og sagde:

"Vi skændes, fordi vi elsker hinanden.

Sådan gør forelskede mennesker."

Jeg tænkte: "Åh, gud.

Hvad lærer jeg dem?"

Jeg lærte hende dette.

At råbe og skrige og slås og ...

Det gør forelskede mennesker.

På det tidspunkt sagde jeg: "Nej, vi gør ikke det her.

Ikke mere."

Vi forlod ikke North Carolina. Vi flygtede fra North Carolina.

Min mor og jeg tog et fly -

til Los Angeles med en kuffert hver.

Og vi kom aldrig tilbage.

Det skilte mig og min bror helt ad.

Så jeg blev taget fra min bedste ven.

Evan?

Evan?

Min mor spurgte, om jeg ville med -

eller blive hos min far.

Det er et svært valg i den alder.

Og jeg besluttede, at hvis de rejste -

skulle min far ikke være alene.

Så jeg sagde: "Jeg bliver hos far.

Det er forkert at efterlade ham alene."

Da vi rejste, oplevede jeg en anden side af min far.

Det skræmte mig.

Vi fik vilde opkald og faxbeskeder.

Vores forhold tog stor skade.

Jeg undgik ham virkelig derefter.

I årevis.

Indtil efter jeg blev 18.

Mor?

Vi skal i skole.

Mor.

Samme tid som i går.