Le prime 171 righe.
Jeg ser ud gennem vinduet...
...og lastbilerne bliver ved med at komme.
Mit navn er Andrea Shaund.
Jeg bor på Hillside Terrace 176, Kingston.
Min mand er ude på hverdage mellem 08 og 19, så det er okay at se dem.
Men mine to børn kommer hjem klokken 16
og der må ikke ske dem noget.
Han skader dem, hvis jeg går.
Vi begynder med at lave kragefødder.
En enkel måde at lave rynker for at se ældre ud.
Det behøver ikke koste ret meget.
Min kone har ikke fortalt om dette forsikringsmøde.
Gør det hurtigt.
Hej, mr Shaund.
I dag skal du gøre disse tre ting.
Overdrag huset til din hustru.
Overfør 75% af dine aktiver til hendes bankkonto.
Og forlad hende, for altid.
Hvem pokker er du?
Accepterer du det, mr Shaund?
Er du advokat?
Jeg ved, hvad du gør ved hende, mr Shaund.
Og hvad du gør ved børnene, hvis hun forlader dig.
237 tusind...
...465 dollar.
-Velkommen til CEO Security -Margaret Turner i HR, tak.
- Hallo? - Margret... Michael Shaund, i økonomi.
- Hvem? - Michael Shaund.
- Jeg kan ikke tale nu. - Det kan ikke vente.
Jeg... siger op.
Hvis du generer hende, børnene eller nogen de kender, på nogen måde...
...så dræber jeg dig.
Jeg vil gerne dræbe dig.
Tag dine ting.
Skal jeg bare... sige, at han forladt mig?
Mm... for en anden kvinde.
Ingen vil stille spørgsmål.
Fortsæt i støttegruppen, det hjælper. Fortæl om alt, bortset fra mig.
- Kan jeg udlevere dine oplysninger? - Hvis nogen har brug for det.
Jeg kan ikke love, at jeg kommer til tiden, ikke endnu.
Tak. Og har du min seddel?
Hvis jeg skifter nummer, får du besked.
Tak.
- Pas godt på dig selv. - Det gør jeg.
I Paddy Pallins bog Never Truly Lost...
geografisk og midlertidigt forflyttet...
Vi mødtes, da jeg var 16. Jeg fik en datter som 17-årig.
Jeg flyttede ind hos hans mor.
Alt var godt, indtil et år senere.
Han slog mig, men jeg gjorde ikke noget. Ringede ikke til politiet.
Han vænnede sig til at slå mig, fordi jeg aldrig sagde det til nogen.
Jeg lod det ligge, for jeg var ung og forelsket.
Men for nylig, da min søn blev tre.
Jeg arbejdede en søndag...
Da jeg kom hjem, græd min son. Han sagde, at far havde slået ham.
Jeg så, at mit barn havde mærker på hele kroppen...
efter en USB-ledning, som han var blevet slået med.
Da jeg konfronterede ham med det, sagde han ingenting.
Jeg ringede 112.
Det var første gang, jeg ringede til politiet.
Aldrig når han slog mig. Men jeg kunne ikke lade det ske mod børnene.
Jeg kom til et kvindecenter.
Men alligevel var jeg tæt på at gå tilbage til ham.
Jeg var 16, da vi mødtes, jeg vidste ikke andet.
Jeg mødte andre på centret, begyndte i støttegrupper.
Hørte andres beretninger.
Og jeg følte, at jeg fik støtte fra andre.
Og jeg er stadig ikke gået tilbage. Jeg er alene, med to børn.
Havets bund er mørk, og der er hajer.
Men det, der skræmmer kvinderne...
...er deres eget spejlbillede i havets dyb.
Spejlbilleder kalder på dig: "Kom, jeg har snegle til dig."
Men hvis du følger hende, kommer du aldrig tilbage.
Det er svært at acceptere, at den, der står dig nærmest...
...som skal elske dig,
også kan være brutal og kontrollerende.
Det giver en følelse af at være værdiløs.
Fornemmelsen af, at man ikke vil få det bedre.
Men af og til får man den tanke, at... vi kan gå.
Vi skal væk. Bare vi kunne gå vores vej!
Og så bliver man bange. Man tror, det er umuligt at flygte.
Man bliver forvirret og ved ikke, hvad der er virkeligt.
Men vi har noget, dybt inde i os...
...vi genkender det.
Det er sådan, vi havnede her. Vi har indset vores egen værdi.
Vi rakte en hånd ud og bad om hjælp.
Vi tog vores frihed, vi gik vores vej.
Og det er virkeligt.
Det er virkeligt.
Jeg ser ud gennem vinduet, og lastbilerne bliver ved med at komme.
Jeg hedder Charlene Jackson og bor på Scomen Road 98.
Jeg har lånt en fremmeds telefon.
Jeg er nødt til at gå.
Vi ses næste gang. Hej!
I går så jeg Dukkernes dal...
og tænkte, at jeg måtte gøre noget lignende.
Jeg elsker deres makeup og skabte et dramatisk look.
Så se med, hvis du synes om det!
Fanden tage dig!
Hvor vil du tage hen?
Til et varmt sted.
Miami, måske.
Hans had fik kærligheden til at føles stærkere.
Vi måtte virkelig kæmpe for det.
Det er helt i orden at opgive den kamp.
Hvor du end tager hen, har du brug for en ny støttegruppe.
Ja.
Lad mig give dig nogle flere penge.
Jeg hader at skulle tage det hele.
Hvad ønsker du?
Whisky med is.
4 dollar.
Er du alene?
Ja.
Hvor kan jeg få 40%?
Jeg skal bare have en drink.
- Kom ind og lad mig byde på en drink. - Nej tak.
Gør ikke det der igen.
Jeg ser ud gennem vinduet, og lastbilerne bliver ved med at komme.
Det er Joyce Richards. Du hjalp mig i marts.
Jeg ringer angående min vens nabo.
Jeg tror, at deres barn har brug for hjælp.
Kan du se til ham? Adressen er Maldon Lane...
Hvad vil du?
Har du brug for hjælp?
Har du en aftale?
Nej, jeg...
Jeg så dig i butikken og tænkte, at du måske har brug for hjælp.
Mor vil ikke lade min bror komme ud af værelset.
Han er derinde.
Kan badeværelset låses indefra?
Gå derud og lås døren.
Vil du gøre hende noget?
Vil du gerne have, at jeg tager dig og din bror med væk fra hende?
Okay.
Hvad fanden laver du...
Slip mig!
Hvor er nøglen?
- Du vil ikke det her. - Hvor er nøglen?
Hold dig fra mig!
Hvad heder du?
Sadie.
- Og du? - Zach.
Og din bror?
Leon.
Zach.
Politiet og de sociale myndigheder kommer.
De vil fjerne dig og Leon fra jeres mor.
Det kan virke skræmmende, men det er jeres chance for at komme i sikkerhed.
Kan vi ikke komme med dig?
Jeg er nødt til at gå.
I ville ikke være i sikkerhed hos mig.
Hvis nogen skader dig eller Leon, så sig det til nogen.
Sig det til så mange som muligt.
Hvis ingen hjælper jer...
...så ring til dette nummer.
Så hjælper jeg jer.
Okay.
Og...
...sig ikke mit navn til nogen.
Det er hans svaghed, men han elsker mig virkelig.
Som ingen anden.
Det er tid til at starte forfra.
Det er svært at starte på en frisk, men det er godt.
Jeg har kontrol over mig og mine børn nu.
Det er min vilje.
Ikke hans.
Min vilje forandrer ingenting.
Hvorfor siger du det, Sadie?
Fordi det er sandt.
Vil du fortælle om, hvordan du rejste?
No comments yet. Be the first to leave one.