Le prime 200 righe.
Lad mig fortælle jer noget. New York er verdens bedste forbandede by. Min by.
Jeg voksede op på gaden, startede i rendestenen og arbejdede mig til tops.
Livet kan ende på to måder. Død eller i fængsel. Jeg gjorde begge dele.
Jeg fik min ilddåb i Don Carlo Gambinos tjeneste.
Jeg behøver ikke fortælle, hvad der skete. I ved det. Men kommissionen går fremad.
Familierne vil ikke ignorere denne type forbrydelser.
Carlo betalte kidnapperne og opfyldte kravene. Og hvordan svarede de?
Ved at efterlade knægten i en skide affaldscontainer.
Hver familie er ved at samle et hold, der skal lede jagten på kidnapperne.
Jeg ser det som et Gambino-anliggende. Vi giver os ikke, det er vores ansvar.
John, du skal lede Gambino-holdet.
Vi gør det ikke bare for Carlo, men for hele familien.
- Jeg forstår. - Du skal ordne det her for mig.
Det ville være en ære. Betragt det som gjort.
Vorherre bevares. Se de skide tabere.
- En til, tak. - En ren whisky er på vej.
James McBratney? Du er anholdt.
Så må nogen hellere ringe til politiet.
Kom så.
Fandens også! Ned med dig. Ikke et ord.
Efter mit vellykkede mord
åbnede Carlo Gambino bøgerne for første gang siden 1957.
Pludselig var jeg medlem af mafiaen.
Begriber du, hvordan de transporterer mig? Som om jeg var Hannibal Lecter.
Jeg har det tre steder. I kæbe, nakke og hals.
De satte min pat i ansigtet. Jeg laver enarmede armbøjninger,
- fordi de fjernede hele brystmusklen. - Forbandede slagtere.
Kroppen svigter mig, men ikke hjernen og ikke hjertet. Det sker aldrig.
Jeg er her stadig, John. Og jeg tager konstant røven på dem.
Nå, hvad sker der?
De beordrede et besøg. Jeg forventede en opringning, men dommeren krævede besøget.
John, de gør det ikke af godhed, så jeg spørger dig igen.
Hvad sker der?
Jeg overvejer et forlig.
Et forlig?
Og hvad forventer de af dig i forliget?
- Fem et halvt til syv år. - Hvilken af dem?
Du skal ikke sidde i fængsel én dag til.
Jeg vil hellere være syg af kræft end se dig forkølet.
Men stjal jeg en kirke, og klokketårnet stak af ud røven, så ville jeg nægte det.
- Det ved jeg, far. - Jeg siger det som din far, ikke som chef.
Hvis du siger, du er uskyldig, så tror jeg dig.
Så hvorfor vil du stå foran de skiderikker og sige, du er skyldig?
Accepterer jeg forliget, er det ovre. Så sigter de mig ikke for andre ting.
- Jeg får en afslutning. - Afslutning?
Hørte jeg rigtigt? Afslutning? Hvad er det for ynkeligt ord?
Det er et ord for
overuddannede, uintelligente skiderikker. Det findes ikke i mit ordforråd.
Mine børn er stadig små. Jeg er ude, inden de er teenagere.
Taber jeg, skal jeg sidde inde i 20 år. Som havde de aldrig haft en far.
- Hun er en sød dame. - Nu, ja. Fordi hun er ved at dø af kræft.
For to uger siden hadede alle hende. Nu er hun populær. Jeg siger det bare.
- Hvornår er det Halloween? - I næste uge.
Her er det altid Halloween. Hvad skal du være?
Betjent Mike låner mig sin politikasket. Jeg skal være politimand.
- Hvad gør du ved min søn? - Så nu er han bare din søn?
- Jeg er alene med dem på grund af dig. - Min dreng skal ikke være betjent. Slut.
Han er bare et barn, i dag er han betjent, i morgen astronaut.
Hvis jeg hører, at en af jer taler med en betjent igen, så dræber jeg dig.
- Han er bare flink mod din søn. - Tving mig ikke til at gentage.
Du hverken klæder dig, opfører dig eller taler som en betjent. Forstået?
Hvad er der med dig? Begynd nu ikke, Victoria. Jeg er ikke i humør.
Du synes, du er så sej. Se, hvad du gør ved vores familie. Prøv bare at dræbe mig.
Vær ikke fræk. Spørg, hvad han vil være.
- Hvad vil du være? - En baseballspiller?
- Nej. Kan du ikke være spøgelset Casper? - Casper er for femårige.
- Du var prinsesse sidste år, ikke? Og... - Tiden er gået, Gotti.
- Jeg må smutte. - Jeg elsker dig.
Efter bartenderen identificerede mig, endte jeg i Green Haven-fængslet,
hvor jeg sad i to ud af fire års straf.
Efter at have bestukket vagterne fik jeg tilladelse til at se familiens tandlæge.
Ikke et hul, hr. Gotti. Vi ses næste gang.
Da jeg alligevel var i gang, kunne jeg afslutte nogle forretninger med McBratney.
Jeg fortalte jo om mig, Angelo og Frankie.
Vi sagde, vi tog væk for at bygge en mur, og at det ville tage tre år.
Husker du det?
John, jeg vil det bedste for dig og din familie.
Tanken om at du sidder i fængsel en eneste dag, giver mig kvalme.
Men jeg får næsten mere kvalme over, at du giver efter for de skiderikker.
Det er en kompromis. De idømmer mig en straf, og jeg får ro i sindet.
Ro, fordi jeg kan være hos min familie, når de behøver mig. Sådan er det.
Hvordan kan du være så naiv? Når du først er inde, bliver du aldrig fri igen.
- Du vinder nu, men ikke næste gang. - Der bliver ingen næste gang.
Jeg har altid vidst, fængslet en dag ville adskille mig fra min familie.
Jeg er bare taknemlig for, det ikke er livstid, og det sikrer forliget.
Jeg havde store forhåbninger til John. Jeg blev født i fattigdom.
Min dreng gik på militærskolen i New York.
Kom nu, Johnny. Vi har ikke hele dagen.
Hvad er der? I ser ud, som om jeres bror skal i den elektriske stol.
Gå ud og køb en is eller pizza.
- Jeg kan ikke lide is. - Jeg kan ikke lide pizza.
Biografen, så? Den film I kan lide om spaghetti og kødboller. Se den.
- Kom nu, vi har ikke hele dagen! - Okay. Kom her.
Ingen problemer mens jeg er borte. Pas på din bror.
- Så er det nok. Skynd dig. - Mor, jeg skal af sted.
Vent. Jeg har lavet en tunsandwich til turen.
I ser ham jo i weekenden.
Angelo Ruggiero var næsten altid hos os. Min bedste ven siden vi var børn.
Hej, Ange. Tal med ham, jeg har prøvet.
- Hej, onkel Ange. - Lad ikke din far se den politibil.
Kom nu, din skiderik. Se der. For helvede da!
- Ved du, hvad fanden klokken er? - Jeg har satset 6.000 på Buffalo.
Jeg har satset 6.000 på New England og Chicago, og alle taber.
Nu har jeg satset 3.000 på Kansas City. De fører, men ender med at tabe! Fandens!
- Hæng dig, og slip for alle problemerne. - Du aner ikke, hvor meget jeg har tabt.
Jeg giver mit liv for, at Redskins vinder bare denne ene gang!
- Jeg har Willie Boy i bilen. - Jeg må vaske mig. Skiderikker!
- Se, onkel Ange. - Hvad har du der, Frankie?
Det passer ikke. Ene topkarakterer? Jeg har aldrig set mage.
Viser du onkel Ange dine karakter? Min knægt er et forbandet geni.
- Frankie bliver raketforsker. Flot, ikke? - Vi går. Vi er ikke hjemme til middag.
- Det er jo søndag, vores familieaften. - Skal jeg gentage? Jeg gør det godt igen.
Mafiaen har længe tjent store penge på modedistriktet på Manhattan.
Og det er oven i formuerne, de tjener på transport-og arbejderforbundene.
Politiet mener, at John Gotti, en frygtet chef af Gambino-familien,
står bag afpresning, korruption og røverier
i New Yorks lukrative modeindustri.
Gotti har arbejdet sig vej op i mafiafamilien...
Johnny var sej og kunne passe på sig selv.
Jeg sagde, han skulle sige til folk, jeg arbejdede på gaden døgnet rundt.
- Hvem fanden tror han, han er? - Han er græker og ikke helt normal.
Ankom han i går? Hvem gav ham tilladelse til at være bookmaker?
- Jeg sagde det, jeg skældte ham ud. - Skiderikken taler om mig, mit navn.
Han påstår, han er med i den græske mafia.
- Fru Luzio. Louie, hjælp hende. - Det klarer jeg, hr. Gotti.
Barber dig, for fanden.
- Tag 50 procent af svinet. - Jeg vil have forretningen lukket.
Han er et nul. Og selvom han var nogen, ville jeg skide på det.
- Hr. Gotti, hvordan går det? - Træner du stadig?
Nej, ikke så tit mere. De har jo lukket Tully's.
- Tully's? Hvor længe har det eksisteret? - Det har ligget der i 40 år.
- Hvad fanden er der sket? - Huslejen steg. De fik vist en bøde.
Ja. Bare rolig, de åbner igen. Hvordan går det med din far og hans lever?
- Han er her stadig. - Hils ham fra mig.
Tak, hr. Gotti.
Til sagen. Jeg blæser på, hvem han er, han bruger mit navn i telefonen.
Sig til skiderikken, hvis han spiller et kort i Queens eller hvisker mit navn igen,
hugger jeg, John Gotti, hovedet af ham!
Læg lidt is på. Okay, jeg laver noget mad til dig.
Tag fødderne ned fra sofaen. Op med dig.
Så du blev bortvist? Hvad har du gang i?
- De sprang på os. Vi passede bare vores. - Passede I bare jeres?
Ja, det gjorde vi vel.
- Vandt I? - Ja, det ville jeg mene.
Dygtig dreng. Du var standhaftig.
Træk dig aldrig. Stå altid fast. Slås, til du ikke kan slås mere.
Træk dig aldrig.
Far, jeg vil måske ikke på West Point. Måske vil jeg holde fri et år.
Holde fri, uden skole, uden universitet og blive en gadebums. Vil du det?
Hvad? Hvad tænker du på?
Vil du hænge ud med mig? Er det dét, du tænker på? Jøsses.
Butch, jeg er sulten!
De får dem, hvis de er gode. Hvis de er gode, får de pengene.
- Mange af dem er udskud. - Det er sandt.
Familien Lucchese er her.
- Jeg kan ikke lide ham. - Hvem af dem?
Han hedder Gaspipe. Han skaber bare problemer.
Han er efter Angelo om lejlighederne på 59th Street. Et sygt svin.
Se på ham. Han sørger for, at alle familierne ved, hvem han er.
- Han er en lort. - Rolig, det vedrører os ikke.
Skat, kan vi få en omgang til?
Lad mig spørge om en ting. Hvad tror du, Genovese-cheferne synes om bossen?
- Hvad snakker du om? - Jeg forstår det med sindssygeerklæringen.
Men at rende rundt i byen i pyjamas? Kom nu, for fanden.
Vincent "Chin Gigante", ifølge politiet Genovese-familiens mafiachef. Min rival.
Chin er klog. Han leder familien efter sit eget hoved.
En ting ved jeg. Chin og hans folk ville aldrig komme et sted som dette.
Apropos chefer, som gemmer sig. Han er her ikke, han er her aldrig.
Hvordan leder man en familie uden at være der?
Johnny, hold kæft nu. Paul er din chef. Den er ikke længere.
- Hvem er ham med Frankie? Hvad hedder han? - Det er Sammy Bull.
- Er det Sammy? Hvorfor Bull? - Bulls Head, Staten Island.
- Du kan ingen lide her i aften. - Jeg kan ikke lide, hvad jeg har hørt.
- Han er god, og han er Frankies mand. - Han har aldrig siddet inde. Upålidelig.
Han er vores ven nu. Du stoler på Frankie, ikke?
Frankie siger god for ham. Vi må give ham en chance.
- Hej, gutter. Hvordan går det i aften? - Hej, Neil.
Frankie.
Sammy, det er vores og min gode ven, John Gotti.
Hej, John. Frankie har fortalt så meget. Dejligt vi endelig mødes.
- Kun gode ting, håber jeg. - Skulle det være andet om min bror?
Nu skal du høre. Lewisburg-fængslet ville gøre dig til en mand. Man bliver sej.
- Min bror Johnny. - Lad os skåle for vores nye ven.
- Skål. - Skål.
Stoler du på knægten?
Tak.
John, vi står sammen og falder sammen.
Sådan er dette liv. Jeg valgte side for over 40 år siden.
Jeg kan ikke sige farvel til mine børn.
Det skal du heller ikke. Du skal ikke lyve og sige, at du er på en byggeplads.
Vi to har aldrig løjet for hinanden, men man lyver for en selv.
Det er de løgne, man må leve med.
Er det hårdt at savne sine børn? Skal jeg virkelig sige det? Skal jeg?
Frankie.
- Nej, lad lampen være tændt. - Lad være. Børn er mørkerædde.
- Bare indtil John kommer hjem. - Indtil John kommer hjem.
Godnat. Jeg elsker dig. Vi ses i morgen.
Nej. Nej.
Åh gud. Nej. Nej.
Frankie? Frankie? Frankie?
No comments yet. Be the first to leave one.