Ørkenens Sønner: Een gang til for prins Knud

Danmarks nationalsymbol nummer et, før kendt som Den lille havfrue, -

- men vi kan præsentere hende i bedre form end nogensinde.

Direkte fra Hollywood. Giv et øredøvende bifald til -

Den store havfrue!

Godaften, alle mine dejlige damer og herrer.

Konnichiwa, anjin-san. Det er japansk og betyder:

"Velkommen, sømand", og det er du, jeg taler til, din lille buksetrold.

Du skal lige lukke tishul. Vi kan godt se, at Tivoli er åben.

Nej, det er gas. Lattergas. Jeg skal huske at sige, -

- at I må gerne tage billeder på mig med jeres slukkede mobiltelefoner.

Men kun hvis I lægger dem ud på Facebook og Instagram og alle medier.

Nu tænker I:

"Hvordan er Den lille havfrue blevet så stor, som jeg står her?"

Og svaret er: Jeg er vokset. Jeg er vokset over hele kroppen, -

- så det har været en hård tid, men nu er der ikke noget hår tilbage.

Nu er jeg fuldstændig glatbarberet og klar til at udføre min mission.

Du skulle lukke tishul, ikke tage bukserne helt af!

Frygteligt publikum. Nå, men nu spørger I nok:

"Hvad pokker laver Den store havfrue her i byen Jelling i året 966?"

"Det kan jeg ikke forstå." Det er, fordi jeg skal uddele en pris.

Det er nemlig på denne dag i året 966, -

- at den største begivenhed i Danmarkshistorien foregår.

Det er på denne dag, at kongen, Harald Bluetooth, -

- eller som I kalder ham: Harald Blow-Tan, -

- han vil dope alle danskerne, så de bliver kristne.

Væk med alle de nordiske guder. Bare dope, dope, dope.

Så bliver alle de nordiske guder skidesure og råber.

- Skån mig, hæslige monster! - Tak for komplimenten, du!

Det er gudernes straf. De har sendt den vederstyggelige midgårdsorm.

Nu skal du passe på, ellers rykker jeg hårdt i din lille midgårdsorm.

Nej, lad være med det. Jeg er bare en helt almindelig bager.

- Nu er du kommet for at bage på mig. - Odin forbyde det. Jeg er brødbager.

Mit navn er Poulsgaard. Jeg er opkaldt efter min specialitet.

- Hindbærsnitte? Studenterbrød? - Nej.

Her i byen er jeg bedre kendt som Grovbollemanden.

Grovbollemanden! Fantastisk!

Jeg elsker grovboller. Men sig mig engang.

Skulle du ikke ligge på Moesgård Museum og være tynd og solbrændt?

Jo, hvem der bare havde tid til det. Det siges, at kongen kommer i dag.

- Jeg skal uddele en pris til ham. - Hvad for en pris?

Prisen som den mest betydningsfulde person i Danmarkshistorien!

- Hvad foregår der her? - Christian den 4.!

- Danmarks længst siddende regent! - Hvorfor råber de ikke hurra?

Hans Majestæt Kong Christian den 4. længe leve! Hurra, hurra, hurra!

Og så det lange. Hurra!

Ja, det var I længe om. Hvorfor har vi ikke fået besked?

På, at prisen som den mest betydningsfulde dansker uddeles her?

Det er ikke du, der skal have den.

Jeg er ikke sippet, men jeg tror ikke, vi to har gået i skole sammen.

- Det tror jeg heller ikke. - Nej, men ...

Det er ikke Deres Majestæt, som skal have prisen. Det er Harald Blåtand.

- Du får en blå tand, kedelflikker. - Jeg er bager.

Du skal få bagerens dårlige øje. Herut med dig.

Han skulle druknes i en mose og udstilles på et museum.

- Nå, giv mig så prisen. - Nu stopper De, Christian 4-tal!

Ikke mere snak. Vel er dette ikke Scanticon, og jeg er ikke Cæsar.

Alligevel siger jeg, at den mest betydningsfulde dansker er ...

Harald Blåtand!

Harald Blåtand!

Kongen, der kristnede danerne og vandt hele Danmark og Norge!

- Jeg vil hellere have pengene. - Bedrager. Hvad har De udrettet?

Nu skal De ikke være så fornærmet, bare fordi klappen er gået ned.

- Gør De grin ad en handicappet? - Nej, det klarer De glimrende selv.

Jeg var ved at kristne danerne og mødte en mand. Han hed Poulsgaard.

Ved De, hvad jeg sagde til ham? Nu er du Kristen Poulsgaard.

Nej, nej, nej. Det er jo idioti!

Han var den tredje, jeg døbte.

Derfor vil jeg give Dem navnet Christian den 4.

Fri mig for Deres fornærmelser, Harald Dårlig Tandhygiejne.

Jeg har bygget Børsen, Rundetårn, Rosenborg.

- Hvad har De nogensinde bygget? - Der kom et svært spørgsmål.

Hvad er det, de vikingeborge hedder? Fyrkat, Havkat og Alley Cat.

- Hvad var det for en hæslig lyd? - Guldhornene ramte Jellingestenene.

Undskyld, det ... Det er det, der kan ske.

Det er, fordi ...

Vi higer og søger efter gamle skøger.

Fri mig for det vanvittige menneske.

Jeg leder efter en, der kunne kigge efter mine blæseinstrumenter.

Kunne De tænke Dem at blive lurpasser?

- De må indrømme, han er morsom. - Så er det nok.

Jeg fornærmes af en idiot. Jeg vil ikke hånes af den grimme kælling.

Hvem sagde "Den grimme ælling"?

H.C. Andersen, Danmarks største eventyrdigter!

Nej, hvor tit skal jeg sige det? Verdens største eventyrdigter.

Undskyld, H.C. Andersen, men kender De en doktor Svans?

Hvor fanden skulle jeg kende ham fra? Jeg kender ikke hele lægestanden, -

- bare fordi man har en tendens til livstruende sygdomme.

- De minder utroligt om doktor Svans. - De minder om Stauning og kaos.

De misforstår. Vi vil byde velkommen til verdens største eventyrdigter.

Ja, det kan jeg lide at høre. De er i sandhed en stor havfrue.

Jeg vil skrive et eventyr om, da De var lille.

- I love it! - Det gør jeg også!

Derfor modtagerjeg prisen som den mest betydningsfulde dansker.

Jeg vil fortælle hemmeligheden bag mine eventyr.

Jeg vil afsløre, hvordan jeg giver regnormen liv.

Jeg har en lille hobby som jeg rigtig godt ka' li'

den øver jeg mig i hver aften klokken ti

for nede under dynen i min store alkoveseng

der ligger jeg og hygger mig og er en uartig dreng

ba-ba-da-bab-bab-ba-dab

men jeg er så ked af den hænger nedad

for jeg har ønsket mig så tit at den sku' gerne stritte lidt

ja jeg er så ked af den hænger nedad

der' altid happy ending i Hans Christians eventyr

jeg har prøvet med papirklip skrevet digte dagen lang

jeg har også digtet en sang men det dulmer ik' min trang

og selv når jeg' til bal hos kongen i det store skrud

så skynder jeg mig hjem for at lukke den grimme ælling ud

kom nu luk den ud men han er så ked

ja jeg er så ked af den hænger nedad

og I kan tro den lille fyr ka' være tem'lig svær at styr'

ja jeg er så ked af den hænger nedad

der' altid happy ending der er altid happy ending

ja der' altid happy ending i Hans Christians eventyr

jeg piller ved mig selv I kan tro jeg hygger mig

jeg dvæler ved mig selv sikke da en dejlig leg

jeg ta'r mig selv på en helt ny måde

og det' en evig gåde hvor godt jeg gør det for mig

jeg slår til når jeg skal forføres

for han ved lige hvad der skal gøres

jeg trigger på mig selv for jeg ka' ik' la' vær'

han hiver i sig selv og så får han lyst til mer'

jeg lokker med mig selv nu er det lige før det sker

jeg mærker hvordan det hele tænder når disse digterhænder

de gør som H. C. Andersen ka' li'

som H. C. Andersen ka' li' ja ja ja

bom-bom-bom bom-bom-bom

bom-bom-bom bom-bom-bom

bom-bom-bom bom-bom-bom

bom-bom-bom bom-bom-bom

ba-ba-ba-ba-da-ba-da

ba-ba-ba-ba-da ba-da-da-da-da

det er svært når man har tabt sit hår

der er så meget som man ikke mere får

for hos piger der har man aldrig held

det er forbi nu må man klare det selv

min læge si'r ha' nu tålmodighed

alt det der ta'r bare lidt længere tid

men erotik er en besværlig leg

- når ik' den krumme vil rejse sig - gu vil den ej

og man forsøger sig med medicin

og frække film men det ta'r en fucking evighed

ja det ta'r en fucking evighed

man skal også huske at lyne ned

det er ikke så svært når man først får det lært

det er let nok at sige for man tæller til ti

men som regel sker der ikke en skid

en hujende skid

da jeg var ung der havde jeg virkelig gejst

jeg gik rundt konstant med flagstangen rejst

Don Juan han kunne bare gå hjem

- når jeg tog hele herligheden frem - frem med den

og den voksede og voksede

den rejste sig og man ku' bli' ved i hundrede år

ja man ku' bh' ved i hundrede år

hundrede år det var før man fik liggesår

det var ikke så svært da man først fik det lært

- som en stolt ungersvend - som en stolt ungersvend

for man talte til fire og så ku' man gøre det igen

men i dag er det svært det er det vi har lært

- dette kærlighedsspil - ja dette dejlige spil

men hvis! piger vil så er vi klar til at gi' det en chance til

lad os prøve en gang til

giv os en chance til cha-cha-cha

- Ja, ja, ja. - Hvad for noget?

- Han fløjtede. Hurtigt. - Ja, ja, ja.

Jeg gør det, så hurtigt jeg kan.

Hvad fanden?

- Ørkenens Sønner! - Fisse fisse fez fez!

Velkommen i oasen. Nogle vil undre sig over dette morsomme indslag, -

- hvor vi visualiserede den absurde tanke, -

- at brødrene i logen Ørkenens Sønner -

- skulle være blevet så gamle, at de ikke kan udføre de -

- for en logebror mest elementære gymnastiske bevægelser.

Hvad?

Årsagen til, at vi fremførte dette optrin, er, -

- og jeg tror, at det vil få publikum til at juble, pifte og klappe højt, -

- årsagen er, at vores hæderkronede sangerloge -

- i år kan fejre intet mindre end 25-års jubilæum!

Vi kan fejre 25 år 25 år imellem fede lår

Fede!

Tak! Hvor er I dog spontane.

Men problemet, at nogen bliver ældre, er jo noget, man taler om overalt.

Man siger, vi skal sætte pris på de ældre og udnytte deres kompetencer.

- Men grænsen er hårfin. - Hørt.

Er den ældre en gevinst for fællesskabet, -

- eller er den gamle blevet en klods om benet, -

- der truer med at trække alle andre ned i det ildelugtende hængedynd?

Og apropos ildelugtende hængedynd, -

så har vi også nogle her i logen, som ikke længere er helt unge.

25 år er ikke vanvittig lang tid, -

- men hvis man allerede for 25 år siden var lidt til den ældre side, -

- så begynder problemet at blive meget stort.

Ofte vil den gamle ikke selv kunne mærke, at han er sakket bagud -

- og for længst til alles bedste selv burde have foreslået sin afgang.

Jeg nævner ingen navne, men føler en trang til at stille spørgsmål -

- til en tilfældigt udvalgt logebroder.

Jeg kunne tage det navn, der står på det, som må betegnes som gråt papir.

Broder Ali Bubbas Barkhar. Træd frem på det lyvende tæppe.

Jeg kan godt selv.