The Handmaid's Tale

- Tidligere... - At være herinde er et privilegium.

Undskyld, må jeg blive her? Må jeg ikke nok?

Hvis du vil blive, så kys mig, som om du mener det.

Det her går ikke.

Hvis de finder os, bliver jeg sendt til Kolonierne.

- Du er et øje. Du er urørlig. - Offred...

Det skal du ikke kalde mig! Jeg hedder June!

Kender du en June Osborn? Det her er til dig.

Jeg elsker dig så højt.

Luke lever.

Jeg rækker mine arme ud mod ham, men han forsvinder.

Som et spøgelse ved daggry.

Og jeg sidder tilbage her.

Jeg ville ønske, at historien var anderledes.

At den fremstillede mig i et bedre lys.

I en anden historie ville jeg måske ikke være så forbandet svag.

Jeg er gået tilbage til Nick gang på gang, på eget initiativ.

Jeg vil lære ham at kende. Huske ham, så jeg kan leve på det senere.

Det skulle jeg have gjort med Luke, for han forsvinder for mig.

For hver dag og hver nat, der går, fjerner han sig mere og mere.

Og jeg mister troen.

Jeg kunne kalde det oprørske handlinger.

Et rend-mig-i-røven til patriarkatet, men det er bare undskyldninger.

Jeg er her, fordi det føles rart, og fordi jeg ikke vil være alene.

June...

- Hvor længe var du hos forhandleren? - I fem uger.

Jeg bad dem specifikt om at hyre dig.

- Vi passede ikke sammen. - Du passer ikke med nogen.

To måneder hos Walmart, tre uger på byggepladsen. Hvad ligner det?

En, der ikke kan holde på et arbejde.

Okay... Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg mere kan gøre.

- Samfundsøkonomien, du ved... - Der er altså andre, der venter!

Jeg kan tage hvad som helst. Hvad med detailhandel? Ann Arbor?

Hallo, taber. Du hørte ham godt. Giv nu op.

- Rend mig! - Hold nu op, gutter.

- Så, gutter. - Det er nok!

Ud med dig!

Sådan noget lort...

Rolig, rolig. Er du okay?

- Bliver jeg nu sagsøgt? - Nej.

Jeg giver en kop kaffe.

Hvad skete der, da stålværkerne lukkede?

Far fik en lille pension. Jeg ledte efter noget andet.

Joshua gav bare op. Det er min bror.

Hvad gjorde han?

Han fik tiltusket sig et par måneders invaliditetsydelse.

Nu drikker han morgenkaffe med whisky i.

Lediggang er roden til alt ondt, som der står i Den gode bog.

Det står der faktisk ikke.

Rigtigt. Men der står, at ved dovenskab synker husets bjælker.

Det lyder rigtig nok. Josh har det med at forsvinde.

- Nogle gange i uger ad gangen. - Det er hårdt.

Du er et godt menneske, Nick. Du hjælper ham.

Når man bruger tid på familien, går det ud over arbejdet.

Vi har alle sammen problemer.

Hvad vil du gøre nu?

Jeg finder på noget.

Det er svært i et samfund, der kun tænker på profit og fornøjelser.

Det er ikke et under, at Gud har vendt os ryggen.

Ikke underligt, at der ingen børn er.

Han synes ikke, at de skal vokse op i sådan en forkvaklet verden.

Det kan man ikke bebrejde ham.

Det kan man intet gøre ved.

Der tager du fejl.

Der er en gruppe, der prøver at rette op og rense ud.

Vi har afdelinger i 30 stater. Jeg leder en af dem.

Vi kalder os "Jakobs sønner".

Gå med til et møde. Jeg tror, du vil kunne lide det.

Måske kan det endda sparke et job af sig.

Du er ikke alene, Nick.

Hej. Hvordan har min lille blomst det?

Godt, tak.

Har du lyst til noget sjovt?

Jeg tænkte, at vi kunne prøve noget andet i aften.

- Matador? - Du får ikke lov at gætte.

Først må vi gøre noget ved de ben.

En gang om måneden venter Rita udenfor, mens jeg barberer ben.

Vi må ikke have barberblade længere end højst nødvendigt. Logisk nok.

Det må være en særlig anledning.

Sid stille.

Føles det ikke rart?

Jo.

Han er god til det. Han har gjort det før.

Du får også brug for det her.

Kan du huske hvordan?

Det vil vel vise sig.

Smukt.

Hvad er det?

Jeg håber, det hele passer. Jeg måtte gætte mig til størrelsen.

Du ser fantastisk ud.

Der er bare lige en ting til.

Hvad skal det alt sammen til for?

I aften inviterer jeg dig ud.

Skal vi?

- Har du også hendes pas? - Ja.

Mrs. Waterford besøger sin mor og kommer først hjem i morgen.

Hvor skal vi hen?

Skal vi nu ikke lade det være en overraskelse?

Her kan man se de forbedringer, vi har gjort.

Vi rev boligblokkene ned og anlagde en park.

- Det hele kører på solenergi nu. - Utroligt.

- Nu kommer vi til kontrolposten. - Op med hætten, mrs. Waterford.

Det er okay. Du er sammen med mig.

Stands!

ID-kort.

- Godaften. - Godaften.

Kommandør Waterford, mrs. Waterford... Hav en god aften.

Lad dem køre. Slip dem igennem.

Du er meget tavs. Nyder du det slet ikke?

Det er bare så smukt om aftenen. Det oplever jeg normalt ikke.

Nej, men i aften er du en anden.

Så er vi næsten ved floden.

Nu må jeg bede dig lægge dig ned.

Gennem porten må end ikke hustruer komme.

Der må slet ikke komme kvinder.

Det må være Charles-floden. Vi kører ind i det, der engang var Boston.

Der er fri bane.

- Under hans øje. - Under hans øje.

Jeg har aldrig været så langt væk. Ikke siden Det røde center.

Sådan. Var det uhyggeligt?

Men også lidt spændende, ikke?

Der venter os meget mere spænding.

Jeg kan næsten ikke vente.

Vi må behandle pigerne med fromhed og respekt.

- Trods deres tidligere fordærv. - Slap nu af, Pryce.

Glem staffagen. Menneskeheden er i fare. Vi må være effektive.

- Hvad foreslår du? - Det er ganske ligetil.

Alle frugtbare kvinder bør indsamles og besvangres.

Af dem af høj status, naturligvis.

- Skal de være konkubiner? - Kald dem, hvad du vil.

Det ville konerne aldrig acceptere.

- Det er ligegyldigt. - Det lykkes ikke uden deres støtte.

Måske burde hustruen være der. Under handlingen.

Så ville det ikke være så krænkende.

Der er faktisk et bibelsk fortilfælde.

"Handling" er nok ikke det bedste ord, hvis vi tænker i branding.

- "Ceremonien". - Det lyder godt og fromt.

Den æder konerne råt.

Kommandør Pryce og kommandør Guthrie, De skal af her.

Vi fremlægger det for komitéen efter frokost.

Det lyder lovende.

Jeg beklager. Guthrie er en dygtig feltkommandant. Han tog New York.

Han har Gud i hjertet, selvom hans ord kan være blasfemiske.

Det lagde jeg ikke mærke til.

Hvad mener du om det med tjenerinderne?

De har ret. Det er bedre ikke at knytte sig til nogen.

- Bedre for hvem? - For alle.

- Hvad hedder du, sønnike? - Nick Blaine.

Vi kan ikke gå ind ad fordøren. Du er smuglergods.

Godaften.

Lad os få den af.

Det havde jeg nær glemt.

Sådan. Er hun ikke smuk?

Jo.

Denne vej.

Så er vi her.

Lad vær med at måbe. Du afslører dig selv. Virk naturlig.

Bevar fatningen.

Det er som gå gennem fortiden, ikke?

Er den slags steder ikke forbudte?

- Jo, officielt. - Og uofficielt?