A Difficult Year (Une année difficile)

2013 var et intenst og svært år.

Det forgangne år var svært for os alle.

1996 var et svært år.

Det år, der nu ender, var svært.

Vi har haft et svært år.

1981 vil blive endnu et svært år.

1976 har været sværere, end vi forestillede os.

1974 vil formentlig blive et svært år.

Hej, alle sammen! Jeg vil lige forklare, hvorfor vi er her.

Vi vil sætte en stopper for overforbruget.

Denne maskerade ødelægger vores klode!

Den ødelægger økosystemer og menneskeracen. Vi er alle i fare.

Og det symboliseres af Black Friday.

Vi koger, vi koger, vi koger mere end klimaet!

Vi koger, vi koger, vi koger mere end klimaet!

- Hvad sker der? - Det er en blokade.

Ingen kommer forbi. Vi skaber opmærksomhed om sagen.

- Lad mig komme forbi. - Kan vi tale sammen?

- Jeg har ikke tid. - Tænk på Black Fridays aftryk.

Brug lige et minut til at tænke over det.

Jeg har tænkt over det. Jeg vil ind. Lad mig komme igennem!

- Stop! Det handler ikke om dig. - Hold op med at filme.

- Tænk på fremtidige generationer. - Hvad har de gjort for mig?

- Forbrug gør dig ikke lykkelig. - Hvor ved du det fra?

- Bliv voksen, før du belærer mig. - Meget morsomt.

Lad mig komme forbi! Hold op med at filme!

Hvor skal du hen?

- Om foran. - Nul. I dag kommer ingen ind.

Skal vi danse? Hvad går det ud på?

Er det en vals?

Lort, lort, lort! Drop forbrugerlort!

Lort, lort, lort! Drop forbrugerlort!

Det' varmt, det' hot, det bli'r vores død!

Temperaturen stiger! Vi' i nød!

ET SVÆRT ÅR

- Goddag. - Det er derinde.

- Farvel. - Farvel.

- Goddag. Det er vedrørende handlen. - Selvfølgelig.

Der er kun kort tid tilbage. Ingen billeder eller video.

Okay.

De har knap nok fem minutter.

- Undskyld, Er De ...? - Hr. Tissot, advokat.

Jeg kommer for at sælge et tv. Adressen er god nok. Nobru94.

Aha. Nobru94 er sandsynligvis den herre der.

Mine damer og herrer, synet er slut. Vær venlige at forlade huset. Farvel.

Nu får De fred.

Nobru94? Albert59, jeg kommer angående annoncen.

Jeg kommer med den 50-tommers fladskærm, du bestilte.

Den står der. Den er stadig i kassen.

Vi har jo aftalt prisen, så vi kan gå til betalingen. 300 euro, ikke?

Hallo! Bruno!

Er der nogen hjemme?

Er du okay?

- Hvor skal du hen? - Jeg vil dø i stilhed.

Spild af tid. Hvad laver jeg her?

Pis!

Er du okay?

- Hallo? - Bruno?

- Nej. - Er du sammen med ham?

- Sådan da. - Giv ham mobilen.

- Han ringede mange gange lige før. - Jamen ...

Jeg tror, han sover. Det ser sådan ud.

- Sover? - Ligger på gulvet med hovedet nedad.

- På gulvet? - Med ansigtet nedad.

- Hvad hedder du? - Albert.

Jeg hedder Henri.

Sagde han noget, inden han faldt i søvn på gulvet med hovedet nedad?

Nej ... Jo! "Jeg vil dø i stilhed."

Det er løgn. Ring efter en ambulance.

Jeg har ikke tid til at vente på en ambulance.

Okay. Jamen så bliv hos ham. Jeg kommer.

Undskyld, hvad?!

Hold ham vågen, forsøg at snakke med ham.

- Om hvad? Jeg kender ham ikke. - Smalltalk.

Rusk ham! Jeg er på vej. Du skal nok klare det, Albert.

Kan du høre mig?

Se på mig. Kan du høre mig?

Beklager, makker. Giv mig din kode.

Så klarer jeg overførslen og lader dig dø i fred.

Se på mig. Vi låser den op. Ser du ordentligt på den?

Smil. Smil mindre.

Hvad er koden? Kom nu. Giv mig koden.

Koden, kom. 3?

3 og så 4?

Det er den sædvanlige historie. Tager et lån.

Så et til. Plus afdragene på huset.

Flere udgifter, faldende indtægt. En ond cirkel.

En håndfuld forbrugslån til at fylde hullerne ud.

Så begynder rykkerne at komme. De akkumulerer sig.

- Så opkald til familie og venner. - Til kollegerne.

Til kollegerne, ja. En ond cirkel.

Nogle gange er det bare ... Lån er nemme at få.

Ingen stiller spørgsmål. Kryds af i boksen, og læs ikke det med småt.

Bum. Så har du penge på lommen. Sådan er der nogle, der er.

Det er skørt.

Jeg er frivillig for en organisation, som hjælper folk i gæld.

Så jeg har en del kontakt med folk med økonomiske problemer.

Jeg får på fornemmelsen, at gæld, lån og den slags ...

... er velkendt for dig.

Man kan hurtigt synke ned i det, uden nogen opdager det.

- Men man kan kæmpe sig ud af det. - Hvordan?

Ved at anmode centralbanken om at få eftergivet sin gæld.

En skam ikke at gå i læ for vinden, når der er et skur.

Vent nu lidt. Jeg har det fint.

Jeg er okay. Jeg kender bare folk ...

Det er sket for dem. Ikke mig.

Jeg nikker, fordi jeg kender det fra venner og bekendte.

Personligt har jeg det fint.

Her er mit kort.

Til dine venner.

- Må jeg tjekke din taske? - Ja, selvfølgelig.

- Undskyld, men den er for stor. - Men det er Guerlain.

Det handler ikke om mærket. Beklager. Hav en god dag.

Ih ja. Det var sgu da utroligt!

- Hvor meget har du? - 300.

- For fanden, Albert. - Jeg gør mit bedste.

- Det er noget lort. Skriv under. - Tak.

- Din post er der. - Tak, Sofiane.

- Jeg smutter. Der er snart gult. - Tak.

Hold op med at takke. Betal mig tilbage, og kom op i gear.

- Må jeg? - Ja, kom bare.

Ses, Moussa.

Hva' så, Roger? Ikke så ringe, vel?

300 værd, din for 70.

Undskyld, jeg skal forbi.

Et sidste trick. Det enkleste og mest effektive. Jeg er stolt af det.

- Undskyld, jeg kommer for sent. - Bare tag min plads.

- Hvor kom jeg fra? - Tips til supermarkedet.

Ja. Det er meget vigtigt.

Gå aldrig i supermarkedet lige inden et måltid.

Er I sultne, køber I for meget. Køb altid ind efter et måltid.

I vil se resultater, så snart I står ved kassen.

Som altid afslutter vi workshoppen ved at gentage de tre spørgsmål, -

- I skal stille jer selv før hvert køb.

Hør godt efter, Albert. Hvem kan hjælpe her? En af kendingene?

Ja ... Hej, alle sammen. Jeg hedder Bruno.

Det ved vi. Lad os bare få mantraet.

Nå ja, mantraet. Forstået. Mantraet er meget enkelt.

Jeg trækker vejret dybt før hvert køb.

Og så siger jeg højt: "Har jeg brug for denne ting?"

- Ja, og? - "Har jeg virkelig brug for den?"

"Og har jeg virkelig brug for den nu?"

Jeg prøvede det igen den her uge. Må jeg komme med en hurtig anekdote?

- Nej. - Jeg ville købe en motionscykel.

Jeg vil holde mig i god form. Jeg stillede de rette spørgsmål.

"Har jeg virkelig brug for den nu?"

Og da jeg så kom til butikken ...

Sådan! Mange tak. Vi ses i næste uge.

- Han sms'er resten. - Albert, bliv lige hængende.

Farvel.

- Tror du, jeg kan få den eftergivet? - Lad mig koncentrere mig.

Ja ja.

Du har sgu nok rekorden for forbrugslån.

Også lån fra familie og venner?

- Skulle de med? - Fortæl mig alt.

Jo mere jeg ved, desto bedre kan jeg hjælpe. Giv mig overblik.

Du skal ikke skamme dig her.

Kom bare. Jeg lytter.

Jeg har lånt penge ... af min familie.

Jeg har også lånt af mine venner.

- Og en smule fra kolleger. - Okay. Og hvad med naboer?

Ja, men det er tilbagebetalt.

Målet er mine forbrugslån, hvis jeg kan få det der eftergivelse ...

Ja. Jeg kan ikke give dig nogen garantier.

Vi udfylder skemaet og finkæmmer det hele -

- og ser, om vi kan få begæringen antaget.

Undskyld, men ... Bare så jeg forstår det ret ...

Hvis den antages, bliver gælden så eftergivet?

Ikke nødvendigvis. Men det åbner muligheder.

- For eftergivelse? - Nemlig.

Din adresse er c/o hr. Sofiane Slimani i Bondy?

Ja. Det er min kollega. Min post videresendes, fordi ...

Jeg sover lidt rundtomkring.

Fordi det er lidt ... Det er indviklet.

Han hjælper mig.

Han hjælper mig.

Indtil videre sendes min post til ham.

Alt vel?

- Det skulle jeg spørge dig om. - Jeg er okay.

Jeg var bare lidt nede, men jeg har det fint igen.

- Og tak, forresten. - Selv tak.

Kunne du få trøjen ren igen?

- Den er ren nu. - Jeg ørlede jo på den.

Vil I ikke have et glas og diskutere social ulighed?

Det er lige derovre.

- Kommer I begge to? - Klart.

- Jeg går. - Vent. Drinks og social ulighed.

- Jeg springer over. - Jeg giver. Jeg skylder dig tak.

- Stedet er fedt. Og gratis. - Du giver, men det er gratis?

Jep. Helt rigtigt forstået.

Kom nu. Det ville glæde mig.

- Fedt, I kommer. Man går ind der. - Jep. Jeg kan godt se navnet.

Vi vil sætte en stopper for, at alle aktiviteter gøres til en handelsvare.

Vi skal leve mere autentisk. I dag er alting en handelsvare.

Det er blevet vores eneste måde at se verden på.

Jeg plaprer løs. Måske vil I bare have gratis øl.

Nu fornærmer du os. Vi kom for at diskutere social ulighed.

Ja, det var derfor, vi kom.

Du har da været her før.

- Nej, aldrig. - Er det rigtigt?