Le prime 200 righe.
Jeg var midt ude i skoven.
Jeg kunne ikke finde vej.
Jeg var faret vild.
Det blev mørkere og mørkere. Jeg var bange.
Jeg var sikker på, jeg aldrig ville finde hjem igen.
UNDER REGNBUEN
Og så ser jeg en mand, ubevægelig, der ser meget kærligt på mig.
Han rækker armen ud, og jeg går derhen.
Bag ham er der noget, der ligner en engel. Det er en engel.
Han peger på ham. Og han tager mig med op i luften.
Det forstår jeg ikke. Tager englen dig med op i luften?
Nej, manden, og jeg flyver med ham.
På en hest med fuglehoved.
En hippogrif? - Nej, en hest med fuglehoved.
Det hedder en hippogrif.
Vi flyver. Vi flyver hen over landskaber.
Jeg har det så godt. Jeg føler mig tryg og er slet ikke bange.
Vi flyver hen over vores hus. Jeg ser min far. Han er helt lille.
Han vifter med armene og råber...
Ikke den vej!
Ikke den vej! - Ikke den vej, ikke den vej!
Det må du ikke, Loranie! Giv mig stavene.
Det her er ingen leg. Se, nu er den gået i stykker.
Og blomsterne og græskarrene. Skal jeg rydde det op?
Mathieu, Loulou, hører I, hvad jeg siger?
Se, hvor opslugt Nina er af sin bog. Hun læser og læser...
Hun læser Biblen. - Biblen?
Så snart hun har tid, læser hun i den. Hvad med din drøm?
Jeg kan ikke huske mere. Og eventyret...
Hvis eventyret virkelig findes, så sker det aldrig for mig.
Hvad? - Jeg har aldrig følt sådan før.
Jeg har aldrig følt mig revet med som i den drøm. Jeg har aldrig elsket.
Jeg har aldrig virkelig elsket nogen.
Det har gjort mig så deprimeret.
Du er ung. Du har tiden for dig.
Jeg er virkelig uheldig for tiden. - Hvad havde du regnet med?
Jeg havde 4 og 11. Det er fjerde gang i træk, jeg kun har to.
Man skal have tre. Det er jo det, det går ud på.
Der er jo også det, der er værre.
Ja...
Jeg kondolerer, Pierre. - Tak.
Er det længe siden, du så din far? - Det spurgte jeg mig selv om i nat.
Jeg ved det ikke. To-tre måneder. Og jeg er ganske uberørt.
Jeg har ikke set ham længe, og mig berører det.
Det vælger du jo bare. Du var totalt ligeglad med ham.
Nej, jeg var ej! Hvorfor siger du det?
Du overdriver. Din far var altid så sød mod Sandro.
Han tog det meget tungt. Hvor er han, Sandro?
Har d... du fortalt om indskuddet? - Nej, jeg har ikke haft tid.
Vi er faktisk til begravelse. - Hvilket indskud?
J...jeg kan ikke bo hos mor hele livet, så jeg har fundet en lejlighed...
Pierre! Jeg holdt så meget af din far.
Kan du klare det? Ved du, at du stadig kan tale med ham?
Han kan høre dig. Du kan tale til ham. - Det skal jeg nok.
Under alle omstændigheder ser du ham snart igen.
Du er nødt til at tale med ham. - Det skal jeg nok.
Godt.
Madame Irma. Så hun findes stadig? - Det ser sådan ud.
Og hun er stadig lige skør.
Kan du huske datoen? - Datoen?
Datoen på din dødsdag. - Hold nu op.
Hvorfor husker du sådan noget pjat? - D... din dødsdag?
Det er ikke noget. En skør kvinde, der lagde horoskoper for alle.
Det er noget pjat - Hvornår er det så?
Jeg kan ikke huske det. - Jeg husker det udmærket.
Jeg tror ikke på det. Det er noget pjat, men det har sat sine spor.
Der er de. Jeg går. - Skal du ikke med hen til Odette?
Nej. Kommer du hen på kontoret, så vi kan tale om det indskud?
Ja. - Så din veninde har børn?
Ja. - Det kan du jo ikke lide.
Nej.
Jeg holder længere nede.
Løft op!
Du skal løfte håndtaget, så falder dimsen ned.
Hvor er her fint.
Du kunne have en køkkenhave. Din have er da ikke lille.
Nej! Du må ikke drikke vandet. Det burde være drikkeligt, men...
Hvis Eric kommer, det gør han måske -
- så sig, at vandet er kommet tilbage, men at det er brunt. Nina, jeg går!
Det er min mor, så jeg tager den ikke. - Gik operationen godt?
Det er svært med hænderne. Nu ringer hun igen.
Det nytter ikke noget at tage den. Vi skændes hele tiden.
Hun kommer ikke og siger farvel. Det Røde Hav er nok ved at dele sig.
Kan du passe hende på lørdag? - Nej, jeg skal til Prinseballet.
Du har ikke vist mig din kjole. - Jeg har faktisk to.
Jeg måtte bare have dem begge to. Jeg har ikke lyst til at tage med.
Hvorfor siger du det? Måske betyder drømmen, at du møder en.
Det sagde madame Bérard også. - Den synske kvinde?
Hun er radiæstetist.
G...goddag. Vi laver en undersøgelse om hvad franskmænd frygter...
G...goddag, monsieur... Goddag... - Krisen. Det er krisen.
Terrorisme. Arbejdsløshed.
Ulykke og sygdom. Og som sagt, klimaet.
Det er underligt. Det er vinter om sommeren og sommer om vinteren.
Sommer om vinteren.
Godt, men mange tak. - Det var så lidt.
Jeg laver ikke nok på min musik. Min far er pisseirriterende!
Hvad vedkommer det din far? - Tror du, han vil hjælpe mig?
Bliver man rig af en køreskole? - Nej... Min farfar er lige død.
Han har arvet og kunne hjælpe. Men jeg skal tigge om det.
Bare for at få indskuddet skulle jeg ned på knæ.
Var du ikke glad for din farfar? - Jo...
Kommer du til festen? - Hvilken fest?
Prinseballet på lørdag. - Nej, jeg skal øve med kvintetten.
Skal du øve? - Skal du da med?
Jeg ved det ikke. Jeg kender ikke nogen.
Julien fik invitationen af sine brødre, men jeg ved ikke...
Og hvis du ikke kommer. - Måske er jeg tidligt færdig.
Jeg var sikker på, at du kom. - Jeg skal nok prøve...
MUSIKKONSERVATORIET
Man risikerer at kede sig. - Ja, sikkert.
Men kom nu med og se, hvad det er. - Jeg bliver nødt til at gå.
Det er dit miljø, og jeg kender ingen. Jeg vil føle mig som en nar.
Mit miljø? Hold nu op. Du kommer jo ikke fra junglen, vel?
Jeg har ikke noget jakkesæt. - Har du ikke en sort jakke?
Og lørdag henter jeg mor på arbejdet. - Skal du hente din mor?
Ja, hun arbejder lørdag aften. Hun er bange for at køre i metroen.
Så jeg bliver nødt til at gå kl. 24.
Hvor er din far henne? - På kirkegården.
Hvornår kommer han i himlen? - Aldrig. Han bliver på kirkegården.
Morgane, spis dine gulerødder. - Det gør jeg også.
Skal du også dø? - Ja, det skal vi alle en dag.
Hvornår skal du dø? - Det ved jeg ikke.
Så er det nok, Johanna. - Det gør ikke noget.
Prøver du at slå glasset i stykker? Spis dine grøntsager.
Det gør jeg også! - Kommer du i himlen, når du dør?
Man kommer altså ikke i himlen. Man bliver lagt i en...
Man bliver lagt i en kasse... Man kan ikke føre en samtale her!
Hvor er olivenolien? - Oppe til højre.
Det er sjælen, der kommer i himlen. Man møder alle dem, man har kendt.
Folk tror på himlen, fordi de har brug for, at der er noget bagefter.
Men man bliver bare til et skelet.
Huden ryger af, så der kun knogler. - Jeg tror, man kommer i Himlen.
Sandheden er, at ingen ved det, så man kan gøre, hvad man vil.
Sæt det glas ned!
Jeg vil ikke drikke det vand. Og vi må vaske os i brunt vand.
Det er ikke beskidt. Det er rust. - Jeg vil ikke vaskes i rust.
Det varer ikke ved. Nu er det i orden.
Skal det være varmere, så er det knappen her. Op... ned.
Knappen der... Op og ned. Forstået?
Hvis den går ud, det sker næppe, skal du tænde igen her.
Det kan jeg da ikke huske. - Fint.
Godt, jeg siger lige farvel til Nina.
Det kan jeg godt huske. Er han ikke i familie med Jesus?
Jesus har ingen familie. Ikke engang rigtige forældre.
Ved du, hvad Jesus betyder? - Det må jeg høre på tirsdag.
Frelser!
Hun klør sig hele tiden. Hun klør sig.
Nogle gange gør hun det ikke. Det er psykosomatisk.
Ja, alt er psykosomatisk. - Ja, det er det!
Det er ikke mig, der siger det. Det er hudlægen.
Jeg forstår det ikke. Jeg trykkede ja, og så beder den om min kode.
Jamen så skriv dog din kode. - Fint. Det gør jeg også.
Se. "Forkert kode". - Du har måske skrevet forkert.
Nu ved jeg det. Jeg prøver lige en anden.
Har du flere koder?
Hvorfor har du det? Jeg har da kun én kode.
Den virker heller ikke! Kunne du ikke se på det?
Jeg ved, at der... - Se dog selv efter.
Tag vejledningen og sig: "Jeg kan godt. Jeg er ikke idiot!"
"Alt er ikke imod mig." Du er som en gammel kone.
Vil du blive ligesom min mor, der kun kan tænde og slukke?
Helt ærligt, Marianne. - Nu er du her.
Jeg gider ikke læse din fyrs beskeder. - Jeg ser ham ikke mere.
Og jeg skal nok finde ud af det.
Og hun mener det. Hun vil til sin første kommunion.
Nina... hun vil til sin første kommunion.
Ja.
Hvad sagde far, dengang du holdt op med at læse til læge?
Han var skuffet, men han lod dig gøre, som du ville.
Det her er det samme. Og så finder hun ud af, hvad hun vil.
Det er ikke så slemt. - Lad dog Laura svare for sig selv.
Jeg vil gerne holde et sabbatår. - Er det din egen idé?
Ja.
Det er utroligt. Hver gang du er vred på hende, ser du på mig.
Din datter klør sig hele tiden. Ja?
Du har kun et år tilbage. - Jura keder mig.
Det behøver du ikke. Mange tak. Vi ses senere.
Hvad var det? - Han er pisseirriterende.
Det var Thierry. Han ringer, hver gang pressen sviner mig til.
Jeg ved, at det går over i løbet af 15 dage.
De er sindssyge. "Imperiet vakler." - Sådan noget svineri.
De har da ikke ret til at skrive sådan noget sludder.
Du skal ikke bekymre dig, min skat. - Men det gør jeg.
Jeg har ringet to gange. - Min mobiltelefon var slukket.
Hvad skal du så med den? - Skynd dig, jeg skal tilbage igen.
Bare fordi jeg beder dig hente mig. Er det måske urimeligt?
Hvorfor har du ikke sko på? - Jeg var til fest.
Til fest uden sko på? Hvorfor har du kun én sko på?
Hej! Stop... stop!
Casseul Industri-imperiet vakler.
Guillaume Casseul og fire chefer står bag omfattende forurening...
Pierre? Hvad er der?
Jeg er lige kommet hjem. Er der noget galt?
Lad høre.
Nå, så det er derfor?
Så det interesserer dig alligevel?
Men du tror jo ikke på den slags. Du er så fornuftig.
Hvis ikke du selv kan huske det, så siger jeg det ikke.
14. marts. Den 14. marts i år.
No comments yet. Be the first to leave one.