The Count of Monte Cristo (Le Comte de Monte-Cristo)

Napoléon er blevet fordrevet og er flygtet til øen Elba.

Hans tilhængere ønsker hans genkomst, men det nye styre udrenser dem.

Folk fængsles og henrettes, og luften emmer af mistænksomhed.

En stormfuld nat nær Korsika møder skibet Le Pharaon et skib i nød ...

Du reddede hendes liv! Find et tæppe til hende!

Jeg gav ordre om ikke at springe i. I hullet, til vi når Marseille!

Hvad? Synes du, jeg er brutal?

Det ved jeg godt, jeg er, og jeg er stolt af det!

Af sted!

Alle mand på deres poster!

Få hende indenfor, inden hun dør af kulde. Vent.

Af sted.

- Har De sovet godt? - De har noget, der tilhører mig.

Jeg har aldrig før set kejserens håndskrift.

- Giv mig det brev. - Nej, det tror jeg ikke, jeg gør.

- Hvad vil De have? - En grund til ikke at melde Dem.

Prøv med penge. Det virker ofte.

Jeg har ingen penge.

Men jeg har venner.

Fortæller De nogen om det brev, så finder de Dem og dræber Dem ...

... kaptajn Danglars.

Monsieur.

Jeg har vist skaffet Dem problemer på halsen.

Hvordan kan jeg takke Dem?

Det har De lige gjort.

Pas på Dem selv.

Mademoiselle?

- Angèle. - Edmond.

Jeg vil aldrig glemme Deres mod.

Men glem mit navn.

Farvel, Edmond.

Farvel, Angèle.

Morrel vil tale med dig.

Vi havde lige haft vagtskifte nær Cap Corse.

- Rørte vande, 200 favne fra vraget. - Giv mig skibsloggen.

Vi stødte ind i nogle vragdele. Så ville Dantès tage chaluppen.

- Jeg sagde nej. Det var dårskab. - Er det sandt?

Ja, men vi ville have gjort lige så meget for enhver af vores mænd.

Det var min beslutning. Jeg beordrede stop, og han sprang i.

- Sprang De i? - Kaptajnen sagde ikke nej.

Så rækker det.

Ser De, hvor opsætsig han er?

Monsieur Morrel, jeg må sige, at knægten er ustyrlig.

Jeg vil ikke længere sejle med ham.

- Nej, det skal De ikke. - Jeg advarede dig jo.

For De skal ikke længere sejle for mig.

Hvabehar?

Hvordan kan De lade en kvinde drukne?

- Jeg reddede Deres ladning. - Dantès reddede min ære, Danglars!

- Kaptajn Danglars! - De er ikke længere kaptajn.

Hent Deres ejendele. Jeg gør Deres sold klar.

- De ved ikke engang, hvem hun er. - Jeg ved, hvad De gjorde.

Det er nok for mig.

Kom her, dreng.

Kom så.

Lad det her være en lærestreg.

En mand skjuler sig aldrig bag sin rang og ej heller under et bord.

Edmond, dette er mit barnebarn, Maximilien.

- Mig en fornøjelse, Maximilien. - Maximilien, det er kaptajn Dantès.

- Goddag, kaptajn. - Hvor gammel ...?

- Kaptajn? - Ja. Vis mig Deres værd, Edmond.

Javel. Naturligvis.

Sådan.

Edmond!

- Jeg kan ikke tro, at du er her. - Jeg må ... fortælle dig ...

- At du elsker mig. - Ja, dels det, men ...

- Ingen men'er. - Vent lidt.

- Men ... - Ikke nu igen.

Du kysser en fremtidig kaptajn.

- Skal du være ...? - Ja.

- Så nu kan vi ...? - Ja, det kan vi nu.

Jeg har savnet dig.

Jeg har savnet dig. Jeg har savnet dig.

På gensyn.

Edmond!

- Juliette. Alt vel? - Hvad med dig?

- Hvordan går det? - Det er Louis' søn, Edmond.

- Goddag. - Goddag.

- Hvor er far? Jeg må tale med ham. - Han er indenfor.

Smil blot. Det er godt nyt. Hvad er det for en mine?

En glad en.

Jeg er så stolt af dig.

- Kaptajn. - Kaptajn ...

- Har du fortalt det til Morcerfs? - Nej, du skulle høre det først.

Nu bliver alting anderledes.

Du må fortælle dem det.

- Det er alt sammen takket være dem. - Og takket være dig.

Jeg betalte ikke for din læretid i flåden.

Af sted, min søn. Gå hen og tak dem.

En skål!

For din salig moder, Edmond. For vi savner hende.

Og fordi hun fødte Marseilles yngste kaptajn.

Ja, giv ham et bifald. Det gør ham pinligt berørt.

Sådan. Skønt. Men også fordi Mathilde Dantès -

- var amme for et fremtidigt medlem af overhuset, -

- som er skabt til heltedåder, en af Europas flotteste officerer, -

jeres egen Fernand de Morcerf.

Louis! Tag et glas med os. Det er en særlig stund.

Mange tak, monsieur. Måske lidt senere.

Jeg håber, du vil give Mercedes skænd. Hun lytter ikke til mig.

Hun vil komme for sent til sit eget bryllup.

- Endelig! - Undskyld forsinkelsen, tante.

Goddag, onkel. Horace de Belios tabte hovedet igen.

- Jeg havde nær givet ham smæk. - Mercedes, om jeg må bede.

- Hvem er den herre? - En hest, mor, af ædel afstamning.

- Goddag, kusine. - Goddag.

- Edmond. - Mercedes.

Jeg håber, du er klar til at fejre lille Edmonds gode nyheder.

Ja. Ja.

Ja, jeg er blevet udnævnt til ... kaptajn.

Kaptajn på Le Pharaon. Nu er det officielt.

- Er det sandt? Bravo! - Skål for kaptajnen.

- Jeg fandt den. - Skål for det.

- Jeg er glad på dine vegne, min ven. - Jeg er også glad på mine vegne.

- Får du en ny uniform? - Ja, og en ny sold.

Nu kan han nyde livet. Vi viser ham hvordan.

Og nu kan jeg gifte mig.

- Hvad foregår der? - Vil du være min forlover?

Ikke på vilkår. Sikket spild. Mercedes, sig noget til ham.

Det har jeg prøvet, men han er glødende forelsket.

- Fuldstændig. - Og hvad med hende?

- Ved hun det? Ønsker hun det også? - Det har hun da sagt.

Nu ved jeg det.

- Det er Juliette. - Hvem?

- Vaskepigen med de kokette øjne. - Nej, det er ikke Juliette.

Nej, hun er ...

En sand kvinde. Meget smuk.

Men ikke bare smuk.

- Mystisk. Fortryllende. - Ja. Ja, ja.

Hvem er hun?

Hun er din kusine.

Mercedes Herrera de Morcerf.

- Dig? - Vi er forlovet.

I må have mistet forstanden. Din mor siger nej til det.

Tror du, mor kan sige nej til mig?

Desuden vil du som hendes yndlingsnevø overtale hende.

Suscipe, quaesumus Domine, pro sacra connubi -

lege munus oblatum, -

- per Dominum nostrum Jesum Christum filium tuum, -

qui tecum vivit et regnat.

Per omnia saecula saeculorum.

- Amen. - Dominus vobiscum.

Jeg har en arrestordre underskrevet af kongens anklager.

Jeg skal arrestere en vis Edmond Dantès.

- Følg med. - Hvad foregår der? Lad ham være.

Der må være en forklaring. Slip mig.

- Vent. - Fernand, gør noget!

- Min søn har intet gjort. - Det må være en misforståelse.

Jeg tager med ham.

- Han skal følge med alene, monsieur. - Løjtnant Fernand de Morcerf.

Bed Deres venner gøre plads. Det er kongens befaling.

- Jeg tager mig af det. - Kom med.

- Edmond! - Jeg kommer tilbage, min elskede.

- Edmond Dantès, anklager. - Lad os være alene.

Jeg har altid beundret sømænd som Dem, monsieur Dantès.

Få ting skræmmer mig, men havet ... I sandhed, den uendelige afgrund.

Det mørke vand.

Det er, som om et uhyre kunne tage en hvert et øjeblik.

Hvad er jeg anklaget for? Hvorfor anholde mig til mit bryllup?

Har De en fjende, monsieur Dantès?

- En fjende? - Eller en, der misunder Dem?

De udnævnes som kaptajn og får en misundelsesværdig brud.

Folk kan være så skinsyge.

Jeg ved det ikke.

Jeg havde en uoverensstemmelse med en fra besætningen.

- Hvad kunne han da beskylde mig for? - Det ved jeg ikke.

- At være på Napoléons side? - Hvabehar?

Det giver ingen mening.

Vi fandt denne bibel i Deres kahyt.

Den er Deres, ikke sandt? Deres navn står i den.

- Ja, men det er ikke en forbrydelse. - Sandt.

Men vi fandt også en missionsbefaling -

- underskrevet af Napoléon personligt.

- Og det er en forbrydelse. - Vent, vent.

Nej. Jeg har aldrig set det brev før.

Hvis De ingen fjender har, hvem lagde så brevet der?

Jeg reddede en kvinde fra druknedøden ud for Korsikas kyst.

- Takkede hun Dem i kahytten? - Nej.

Men kaptajn Danglars låste hende inde der, til vi anløb Marseille.

Det kan bekræftes af Caderousse. Kvartermester Gaspard Caderousse.

- Caderousse? - Ja.

- Hvad ved De om kvinden? - Intet.

Monsieur Dantès.

Jeg har afhørt mange sammensvorne, og De passer ikke ind i billedet.

Jeg hjælper gerne en ven af familien Morcerf.

- Men så må De hjælpe mig. - Jeg aner intet om hende.

Hun sagde, hun hed Angèle. Andet ved jeg ikke.

- Har De sagt det navn til nogen? - Nej.

Ikke engang Caderousse?

Nej. Ikke en levende sjæl. På æresord.

Ser De, monsieur Dantès, jeg tror Dem.

Men jeg må desværre holde på Dem lidt endnu, -

- så jeg kan udspørge besætningen. De vil nok bekræfte Deres forklaring.

Og så kan Deres forlovede hade mig for denne frygtelige ulejlighed.

Det vil hun.

Fernand henter ham.

- Nej, jeg tager derhen. - Du kan ikke gøre mere end ham.

Det ville glæde dig, hvis de beholdt ham.

Hvordan kan du sige noget så forfærdeligt?

Gérard, jeg kan sige god for Dantès.