The Survivor

Baseret på Harry Hafts erindringer.

Hertzko! Hjælp mig, Hertzko!

Fra Brighton Beach, New York

med 13 sejre, otte på knockout, og seks nederlag.

Polens stolthed og overleveren fra Auschwitz.

Harry Haft!

Kom nu, Harry.

Kom nu, Harry. Kontrastød! Kontrastød, Harry!

Kontrastød. Han tværer dig jo ud.

- Lad ham komme til dig. - Jab.

Kom nu. Jab. Dybe stød. Ikke så anspændt.

Kom nu!

En, to

tre

fire.

Vis ham hænderne.

Se ham i øjnene.

Boks. Boks.

Smart. Virkelig smart.

Smadre hænderne på den måde.

Hvorfor slår du ikke på væggene? De er hårdere og rasler mindre.

- 30 dollars? - Ja, vær du glad for det.

- Du fik tæv igen. - 13 sejre.

Og syv nederlag, seks i træk.

Hvad fanden er der sket med dig?

Polens stolthed, min bare!

Saksen ligger på bordet. Vi ses i morgen.

Godt så.

Bim barn, syng en sang.

- Jeg ser ting. - Ser du ting?

Jeg kan ikke gøre for det. Det er alt det gamle.

- Det er fortid. - Ja, men det kommer af sig selv.

Jeg ser ikke andet end død.

Det er derfor, du ser skidt ud i ringen.

- Jeg tænker konstant på de gamle dage. - Hvorfor nu?

Bare jeg vidste det.

Du er nødt til at glemme. Når du glemmer nok, forsvinder det.

- Tænker du ikke på fortiden? - Sommetider. Men jeg stopper det.

Bim barn, tjubang.

I to får da kigget noget på hinanden.

Skal jeg glo på dit fjæs, sådan som det ser ud?

Jeg har aldrig set dig kigge sådan før.

Hun synger himmelsk.

Harry Haft? Jeg er journalist og dækker dine kampe.

Jeg kunne have slået La Starza.

Jeg gav ikke op. Skriv det.

Jeg er mere interesseret i din historie.

Den kender alle. Overleveren fra Auschwitz.

- Ja, men hvordan overlevede du? - De må hellere gå, hr. Anderson.

- Hvor har du lært at bokse? - Min bror er ikke interesseret.

Tænk over det.

Peretz.

Når nogen spørger dig om det, så siger du ikke noget.

Aldrig.

- Hvad hvis hun ser mit navn i avisen? - Otte år, Hertzko.

Hvis du ikke har fundet hende nu...

Sabelslugeren.

Iidslugeren. Slangetæmmeren.

Se dem med dine egne øjne.

Lad mig spørge dig. Hvor meget vil du give for at se noget

som du aldrig har set før?

Noget, du aldrig vil glemme.

En oplevelse, der brænder sig ind i din hukommelse resten af dit liv.

- Vi har ikke åbent endnu. - Jeg venter.

- Hr. Haft, der er intet nyt. Gå hjem. - Vi venter.

- Meir Krichinsky, Bechatow, Polen. - Krichinsky.

Intet. Beklager.

- Kig igen. - Hvor? Jeg har set overalt.

- De kigger jo det samme sted. - Ja, der noterer vi det.

Hvad med dér? De ser jo ikke på andet end lige her om og om igen. Kig igen!

- Der er ingen steder at kigge. - Hvad er det her?

- Det her? Hvad står der dér? - Hr. Haft.

- Kig igen! - Slip mig.

- Miriam, ring efter politiet! - Slip ham.

- Kom med mig. - De er jo forrykt.

- Jeg forstår, De er frustreret. - Jeg prøver at finde hende.

Han bliver ved med at kigge det samme sted!

- Han gør sit bedste. - Jeg har brug for hjælp.

Vær venlig at holde mund et øjeblik og slap af.

Vrede hjælper ikke.

Hvad hedder De?

Miriam, Miriam Wofsoniker.

Miriam.

Vi prøver at hjælpe Dem. Men De må stole på os.

Jeg stoler kun på Dem.

Når det kommer fra Dem, er det vel nærmest en kompliment.

Er denne Leah en slægtning?

Nej.

Ved De, om hun blev ført til Ravensbriuck, Belsen, Auschwitz?

Nej.

Og...

Deres familie...

Ved De, om...?

Min mor, min far og mine søstre er alle...

Jeg kan mærke indeni, at de er væk.

Ikke hende.

Hun er i live.

Jeg bokser mod Marciano.

- Hvor hårdt slog La Starza dig? - Jeg kan godt vinde over ham.

I guder. Hør nu her.

Marciano bliver sikkert den næste verdensmester.

Han vil ikke bokse mod dig.

- Du er nul og niks for ham. En bums. - Jeg er overleveren fra Auschwitz.

Det er folk ligeglade med. Du taber jo hele tiden.

Beklager, knægt, men folk gider ikke høre den slags.

- Krigen er forbi. - Måske kan du ikke skaffe en kamp.

Kom nu ikke for godt i gang.

Jeg kan sgu godt fikse en kamp med Marciano, men ikke mod dig.

- Jeg har brug for en kamp, Barclay. - Hvorfor?

Min pige hjemmefra ved ikke, jeg er i live.

Hun ved ikke, jeg er her. Men hvis mit navn kommer i avisen...

Medmindre hun bor her

og elsker sportssektionen, ser det ikke alt for lyst ud.

Så må jeg jo blive berømt i hele USA.

Jeg har brug for en kamp.

Ryger du?

Nej, aldrig.

Ikke engang i lejrene?

- Jeg byttede for mad. - Med hvem?

Vagterne.

- Slog de jer ikke bare ihjel først? - Ikke hvis de ville have cigaretterne.

Først fylder man sig, og så giver man cigaretten.

- Så er du jo vant til at købslå. - Jeg vil bokse mod Marciano.

Og du har brug for omtale? Så han får øje på dig.

Fortæl, hvordan du overlevede i lejrene.

- Ingen vil høre om lejrene. - De burde ikke have noget valg.

Hvis du er ærlig over for mig

plastrer jeg østkysten til med din historie. Marciano skal nok se det.

Men du må nok hellere spørge storebror først.

Vi taler ikke her.

Du blev sendt til Auschwitz i 1943.

Auschwitz-Birkenau, den store lejr.

Der overlevede du i et halvt år. De fleste holdt knap nok en måned.

Der er altid mere end én side af en historie. Jeg vil høre din.

Lige meget hvad det er.

Du kan ikke ryste mig.

Jean?

Jean.

- Jean! - Rachel, nej.

Jean, rejs dig op.

- Tilbage til arbejdet! - Kom nu.

- Tilbage til arbejdet! - Han skyder dig.

Tilbage til arbejdet, sagde jeg!

Ned på knæ, jøde. Ned på knæ!

Jeg lader dig leve. Jeg lader dig arbejde, og så kravler du som en hund.

- Javel, Sturmmann. - Javel, Sturmmann.

Jeg talte ikke til dig.

Rejs dig op. Op, sagde jeg. Ellers smider jeg dig sgu i hullet.

Stop!

Stop!

Nej! Lad være.

Jeg tager mig af jøden.

- Jeg vil selv, Herr Obersturmfihrer. - Det er en ordre.

Det er min skyld. Dræb mig, ikke ham.

- Sæt ham i arbejde igen. - Dræb mig. Ikke ham.

Det er min skyld.

Rejs dig op.

- Dræb mig, ikke ham! - Klap i.

Dræb mig.

Jeg beder Dem.

Kom med mig.

Din ven ville ofre sit liv for dit. Imponerende.

- De dræbte hans kone. - Ikke mig. Maskinen.

Velkommen til Jaworzno.

Lap ham sammen og giv ham mad. Lad ham arbejde, til hånden er helet.

En jøde, der er her en uge, skal sendes til gaskamrene i Auschwitz.

Jeg sørger for ekstra ressourcer til Dem for besværet.

144738.

Nu tilhører du mig.

Hertzko.

Hertzko Haft.

Det er mit navn.

Obersturmfuhrer Deitrick Schneider.

- Hvad var han ude på? - Jeg kunne åbenbart være indbringende.

Slå mig. Det er en ordre. Op med hænderne.

Han trænede mig, og jeg har en god højre.

Du kunne slå mig til plukfisk, hvis du ville. Vil du have en pause, jøde?

Jeg vil have, du skal underholde.

Boksekampe om søndagen, så officererne har noget at give sig til.

Tjen penge til mig.

- Mod hvem? - Frivillige.

Jøder?

Korrekt.

Vinderen får særlige rationer.

- Har jeg noget valg? - Man har altid et valg.

100 Reichsmark mod Schneiders jøde!

- Hen i hjørnet med dig. - Mine herrer.

Nu går det løs!

Beskyt maven.

Husk.

Kæmp, indtil den ene af jer ikke længere kan rejse sig.

Sørg for, at det er dig, der bliver stående.

Vær stærk. Hold dig tæt på ham, fokusér.

Op med hænderne. Hænderne op!

Kom her.

Kom her.

Kæmp! Ellers lader jeg dem gøre med dig, som de har lyst. Kom så!

Op med hænderne nu!

Bliv liggende.

Bliv liggende, sagde jeg.