Gung Ho!

Dette er den sande historie om Anden Marine Kommandobataljonen.

Fra begyndelsen, syv uger efter Pearl Harbor, til dens første sejr.

Marinekårens højkvarter, San Diego, 15. januar 1942.

Ærende: Frivillige til specialbataljon. Den militære styrelse søger folk-

-til en specielbataljon, der skal dannes omgående..

Bataljonen skal trænes til specielle kampe i udlandet.

Dem der opfylder enhedens krav garanteres omgående aktiv tjeneste.

Nærkampe med fjenden vil forekomme.

Kun dem, der er parat til at dræbe eller selv blive dræbt, bør søge.

De udvalgte vil få omfattende træning og har stor chance-

til at overleve.

Men det er vigtigt at forstå, at dette job overgår pligtens kald.

Inden du kan blive valgt ud, må jeg stille nogle spørgsmål.

Den endelige beslutning er dog oberst Thorwalds.

- Hvorfor vil du dræbe de skævøjede? - Det er vel derfor, jeg er her.

Men det får du også lov til som almindelig marinesoldat.

Tænk dig, at en skævøjet kom imod dig med en bajonet?

- Han er lige så tæt på som vinduet. - Jeg ville føle mig dum, kaptajn.

Hjemme er man en god skytte, hvis man kan skyde et egern i hovedet.

En skævøjet skulle aldrig komme så tæt på.

Iblandt kan man ikke skyde, og så må man snige sig frem-

-og dræbe med kniv. Klarer du det?

- Kan man sige noget forkert? - Det bliver mellem os to.

Jeg har gjort det.

Nogle Sheffielddrenge fik at vide, at jeg gik ud med en af deres piger.

En aften da jeg besøgte hende, sneg de sig rundt om huset.

Pigen nåede at få øje på dem. Jeg sneg mig ud i mørket og...

Jeg forstår alligevel, hvorfor du vil satse på det her.

Sheffielddrengene er med i krigen.

Hvis de dræbte flere gule eller fik medalje, ville jeg aldrig rejse hjem.

Min far ville flå mig.

- Hvorfor vil du med i the Raiders? - Hvorfor?

Hvorfor vil du gå med i sådan en hård gruppe?

Med din uddannelse ville du kunne blive officer på nultid.

Du ville hurtigt opnå en stilling, som det har taget mig år at opnå.

Taler det ikke for sig selv, at jeg er her?

Nej. Giv mig en årsag eller hold op med at spilde min tid.

Jeg skammer mig ikke, men jeg er bange for, at det kan hindre mig.

Frem med det.

Jeg er præsteviet.

Efter teologistudierne gik jeg med i marinen, fordi jeg-

-følte, at jeg kan tilføre mere her i disse tider.

Jeg vil have så farlig en stilling som muligt.

Dem, der slås ved min side, er dem, der behøver mig mest.

Desværre... Vi har prædikanter. Det, vi behøver nu, er mordere.

Jeg skal gøre min pligt, sir.

Det tror jeg nok, Harbison.

Dette er en hård bataljon. Du ser ikke tilstrækkelig hård ud.

Det siger alle. Jeg får aldrig en chance.

- Hvad taler du om? - Jeg får aldrig en chance.

Det var samme sag derhjemme. De syntes, jeg var uduelig.

- Uduelig? Er du fra Montana? - Nej, jeg hedder Frankie Montana.

Jeg er fra Brooklyn. Jeg ønsker, jeg var der nu. Den her hær er...

Kom tilbage! Sæt dig! Jeg siger til, når du kan gå.

Sig aldrig noget ondt om marinen igen. Hvad klager du nu over?

Tog du derhen og løg for at komme i marinen?

- Sig det. - Du er vist en rigtig hård nød.

Jeg vil vide, hvorfor du anmeldte dig som frivillig.

Jeg sagde jo, at alle kalder mig uduelig. Jeg blev træt af det.

Min stedfar har altid jaget med mig. Jeg blev sur og ville ikke arbejde.

Han smed mig ud, da mor døde. Jeg kom med i en hård bande.

- Skidt med det. Må jeg gå nu, sir? - Tag det roligt, min ven.

Jeg er også blevet kaldt uduelig. Men de sagde det på græsk.

Det var i den lille havneby Pyrus. Du har nok ikke hørt tale om den.

Så dum er jeg ikke. Jeg har været der. Jeg var opvasker på en båd.

Der ser man. Sådan kom jeg til Amerika. Som opvasker på en båd.

Jeg klatrede den hårde vej op af rangstigen.

Jeg har ikke været i Anapolis, men man kan få sådan nogle endnu.

Fordi vi er et par, der ikke duer, så vil jeg give dig en chance.

God morgen, soldat. Er han optaget?

Ikke når det er dig. Gå ind.

Transport! Jeg havde en følelse af, at du ville dukke op.

Jeg kom, da jeg hørte, du var tilbage.

Var det Manilla sidst?

- Har obersten glemt Kina? - Jeg var jo ikke så længe på floden.

Det ved jeg. Vi kunne knapt tro, at du havde forladt marinen.

Jeg var nødt til at gøre det. Ved du, hvor jeg tog hen?

Jeg hørte, du var syg og rejste tilbage til USA. Det lød ikke som dig.

Det må have været et par fyre fra hæren.

- Hvor blev du af, oberst? - Jeg sluttede mig til Kinas hær.

- Ikke engang den kinesiske marine. - Hvorfor?

Jeg så, at krigen mod Japan var i gang.

Jeg indså, at vores første forsvarslinje ville være Kina.

Jeg ville kende vores krigspotentiale, hvor længe vi kunne klare os.

Jeg gik med i den 8. kinesiske hær.

Husker du den 1300 mil lange marsch fra inbyrdeskrigen?

Var kineserne med i inbyrdeskrigen? Jeg troede, det var general Sherman...

Undskyld, sir. Det var ikke meningen at spøge.

Men jeg læser aldrig noget andet end spøgsiden i aviserne.

Det gør ikke noget, Transport.

Nu står kineserne med samlet front mod japanerne.

Efter Shanghai hørte vi meget godt om den 8. hærs guerillataktik-

-så jeg bestemte mig for at finde ud af mere om dem.

- Jeg kunne ikke komme i uniform. - Mange kampe, sir?

Jeg har aldrig set noget lignende. Enarmede, underernærede bønder.

De var bedre end japanerne til alt, for de troede på det, de sloges for.

Hver mand ønskede kun at gøre sin pligt.

Jeg vendte tilbage for at fortælle om den nye teknik, jeg kendte.

- Men så skete Pearl Harbor. - Kan ikke tænke mig noget bedre.

Vi skal prøve noget nyt. Højkvarteret har givet mig frie hænder.

Håber japanerne har humor. Det kunne de vist behøve.

Jeg vil have dig som personlig ordonnans igen, så vent på ordre.

Du får godkendt af mig. Resten er op til obersten. Held og lykke.

Tak, sir.

- Hvems tur er det? - Min, sir.

Jeg skulle bare drikke vand og så trængte han sig på.

Hold op! Giv mig papirene.

Der står jo samme navn på begge to.

- Jeg hedder Larry O'Ryan. - Jeg hedder Kurt Richter.

Nej, der står "nærmeste familie".

Mrs Molly Richter - Mor. Mrs Molly Richter - Mor.

- Hvad er det her? - Vi har samme mor.

Mor smed far ud, da jeg var lille og giftede sig med hans far.

- Din far var ikke ædru i 10 år. - Hold op!

Du stiller dig der, og du stiller dig der.

Richter, hvorfor er du så ivrig efter at komme før ham og vice versa.

- Dig først. - Jeg vil slås mod de skævøjede.

- Jo før desto bedre. - Så det er ikke for at vise dig?

- Hvad mener du? - Det handler om en pige...

- Hvem? - Hun hedder Kathleen.

- Hold hende udenfor. - Hvem er det?

Kathleen Corrigan. Hendes far er Sergent Corrigan derhjemme.

Jim Corrigans datter? Hun er jo et barn. Hun har siddet i mit knæ.

- Hun går andet år på college. - Nå, fortsæt.

Den her idiot gik med i marinen for at imponere på hende.

Hold mund, begge to! Sådan her kan det ikke fortsætte.

Vi slår plat eller krone om det. Taberen stiller sig sidst i kø.

- Her er en mønt, sir. - Tak.

- Krone. - Det blev krone. Vent sidst i køen.

Vent lide, må jeg se mønten.

Du har siddet i spjældet fire gange for slagsmål.

Man skal være hård for at være marinesoldat. Ellers får man tæv.

Du har også bokset. Under hvilket navn?

Takjernet. Jeg var mellemvægts- mester i øst New Jersey.

- Hvorfor kaldtes du for Takjernet? - Far havde en gård udenfor byen.

Jeg plejede at hente affald, og ungerne kaldte mig "Takken".

Jeg blev stærk af at løfte affald og til sidst kunne jeg banke dem.

Til sidst holdt de op med at kalde mig det.

Da jeg begyndte at bokse, kaldte de mig Takjernet. Det var okay.

Jeg begynder at forstå dig, Matthews.

Du følte, at folk så ned på dig på grund af dit job.

Du så, at du kunne få dem til at se op til dig takket være dine næver.

Det er naturligt for dig at slå først og tænke senere.

Det er svært, når ungerne holder sig for næsen, når man går forbi.

Der ligger meget i det. Men det første man lærer sig i denne gruppe-

er at alles job er vigtigt.

Uanset om man bærer våben, står i køkkenet eller kører lastbil.

- Tjenesten er mest vigtig. - Ja, sir.

Du duer, Matthews.

- Hvorfor meldte du dig som frivillig? - Min bror døde ved Pearl Harbor.

Der var kun småstykker tilbage af ham.

- Hvorfor meldte du dig som frivillig? - Jeg stred i Spanien og Grækenland.

Det her handler om samme sag - Fascisme.

- Hvorfor er du frivillig? - Japanerne tog min søster i Manilla.

Jeg har ikke hørt noget fra hende. Jeg læste i aviserne, hvad de gjorde.

- Og dig? - Jeg har været i marinen i tre år.

Jeg har endnu ikke været i kamp. Det her er min chance.

- Hvorfor vil du være med? - Jeg kan ikke lide de skævøjede.

Givagt! Bataljonen er indrettet, sir.

Fatta pesto.

Ledige.

Slå jer ned, drenge. Rygning er tilladt.

Det her er vores første møde, men det bliver ikke vores sidste.

I undrer nok, hvad det handler om. Det finder I ud af under rejsen.

Men jeg kan sige, at I vil få en uddannelse, der er unik i marinen.

Hvis I lever op til det arbejde, der lægges på jer, kan det blive jer-

-der leder vejen til sejr i denne hårde krig.

Det kan vindes gennem teamwork.

Gennem dygtige mænd, der kæmper sammen med en maskines præcision.

Men det er mere end det. Det skal være en harmonisk maskine.

I begynder med grundene, og grunden til alt er selvdisciplin.

Gør jer af med alle fordomme. Uanset race, religion eller andet.

I er velkommen til at stille spørgsmål. Også de pinlige.

Kom med forslag. Vi må være mere end officer og menige.

Vi skal blive kammerater.

Det jeg spiser, spiser I. Hvor jeg sover, der sover I.

Jeg vil gøre jer til mine fortrolige, før vi går ud i kamp.

Vi vil have et møde, hvor jeg forklarer vores planer-

-så at alle kan bidrage på bedste måde.

Bagefter samles vi for at vurdere operationen.

Vi skal kæmpe, lide og vinde sammen!

I har en svær vej foran jer. I vil tit få dårlig og lidt mad.

Tit vil jeres seng være en muddergrøft.

I vil marchere, til I er udmattede og alligevel tvinges fortsætte.

For at klare jer gennem disse prøvninger kræves teamwork.

I skal hjælpe hinanden. Kineserne har et ord for det.

Det er "Gung ho". "Gung" - at arbejde. "Ho" - Harmoni.

Jeg foreslår det som vores motto. Gung ho. Må jeg høre...

Gung ho!

To måneder efter Pearl Harbor. Af 15000 frivillige udvalgtes 900.

Vores træning begynder.

Træning der giver spændstig krop og sundt sind.

obersten sagde, det ikke ville blive. let. Det er årets undervurdering.

Vores mål er allerede bestemt, og vi angriber, når vores træning-

-i Gung ho-traditionen er afsluttet.

Vi tager afsted, så snart vi er parat.

Vi skal blive Anden Kommandobataljon.

Vi forstår anledningen til blod, sved og tårer.

Chefen forklarer igen og igen, at træningen vil vise sin-

-værdi på en fjendestrand eller i en jungle! fuld af skævøjede.