Wolf Man

I 1995 forsvandt en vandrer i det centrale Oregons øde bjerge.

Efter flere observationer begyndte de lokale at få mistanke om, -

- at den forsvundne mand havde pådraget sig en dyrebåren virus, -

de kaldte "bjergsyge".

Egnens oprindelige befolkning kaldte det noget andet:

Ma'iingan odengwaaneller "ulveansigt".

ADGANG FORBUDT Det er ikke værd at dø for.

Giv agt!

Pak dit jagtgrej. Vi går klokken 07.00.

Den udsigt bliver man aldrig træt af.

Ligegyldigt hvor tit man ser den.

Dem skal du holde dig fra. Grøn fluesvamp er ikke for sjov.

At spise dem er den visse død, medmindre du har en ny lever i reserve.

Blake, hører du efter?

- Ja, far. - Hvad sagde jeg så?

- At jeg ikke må spise svampene. - Og hvad hedder de?

Du hører jo ikke efter. Du er helt i din egen verden.

Naturen er farlig, men du kan overleve, hvis du ved præcis, hvad du skal gøre.

Folk bliver taget fra en på et øjeblik.

Det er ikke svært at dø. Det er det nemmeste i verden.

Vi er alle sammen ...

... en håndsbred fra det.

Jeg kan ikke passe på dig til evig tid, -

- men jeg skal fandeme nok lære dig at overleve som ...

Blake.

Blake?

Du skal blive hos mig! Lige ved siden af mig!

Ellers kommer du galt afsted. Vil du gerne det?

- Vil du gerne komme galt afsted? - Nej, jeg ville bare ...

Jeg ville bare på bedre skudhold af hjorten.

Kravl op i jagtskjulet.

Nu.

Hold dig for ørerne.

Hvad var det, far?

En bjørn. Det vrimler med dem her i dalen.

Vi må se at komme væk, mens det stadig er lyst.

Kiel 714, det er Lovell 819 her.

Kiel 714, det er Lovell 819 her.

Kiel 714, det er Lovell 819 her. Kan du høre mig?

Hvor fanden er du henne, Dan?

Hvad er der, Grady?

Dan ...

- Jeg så den. - Hvad så du?

Det ved du jo godt.

Ham vandreren? Ulveansigt?

Dan, den er virkelig. Jeg havde den på kornet.

Jeg var tæt på at ramme den.

Grady, hvad nytter det at rende rundt på bjerget -

- og lede efter noget, der ikke ønsker at blive fundet?

Jeg ledte ikke efter den. Jeg jagtede rådyr ved floden, -

- da den kom efter min søn. Jeg vil have ram på den, Dan.

Og du skal tage med mig. Vil du ikke gerne beskytte din søn?

30 ÅR SENERE

Må vi ikke godt få is? Hvad? Hvad? Hvad?

- Du fik varm kakao på museet. - Drikkevarer er ikke en dessert.

Jeg synes nu, det er en dessert.

Ved du godt, at du er den bedste far i hele verden?

- Og det har intet med is at gøre? - Nej. Det skulle du bare have at vide.

- Det føles nu ret transaktionelt. - Det ord kender jeg ikke.

Kom ned derfra. Ginger, kom så ned derfra.

Der er ingen is om tre, to, en.

Hunde skal fandeme holdes i snor!

Jeg sagde, du skulle komme ned derfra. Hvorfor fanden hørte du ikke efter?

Undskyld. Undskyld, jeg blev vred.

Sådan har jeg ikke lyst til at være, men jeg har brug for, du hører efter.

- Hvad er min opgave? - At passe på din datter.

Nemlig. Og hvad er din opgave?

At læse tanker.

Kan du gætte, hvad jeg tænker lige nu?

"Jeg elsker min lille pige."

Utroligt. Det var lige det, jeg tænkte. Hvordan gør du? Du er bare så dygtig.

Undskyld. Jeg blev bare bange.

Du skylder mig en dollar, fordi du bandede.

- Det gjorde jeg ikke. - Jo, du gjorde.

- Du skal også have noget på. - Okay, så gør det hurtigt.

Nå, hvordan ser jeg ud?

Du ser uhyggelig ud.

Mener du sådan her? Sådan her, Ginger?

Nej, det forstår jeg godt.

Men jeg har en kilde mere.

Har du tænkt dig at bruge den, eller skal Times få scoopet igen?

Har vi så en aftale?

Sådan noget pis. Det har du aldrig bedt om før.

GRADY LOVELL, AFDØD

Vi kan være først med det her. Jeg kan ikke se, det er nødvendigt.

Det lover jeg. Vil du ikke nok bare få den online?

Gå ind ved siden af.

- Gør du det eller ej? - Kan du ikke gå ind ved siden af?

Jeg ved, hvad jeg gør. Du har selv lært mig det.

- Farvel, Charlotte. - Okay, farvel.

Gider du godt lade være med det der?

- Hvad har jeg gjort? - Det var en vigtig samtale.

Ja, for du er jo den eneste, der har vigtige ting for.

- Man må ikke skændes foran sine børn. - Vi skændes ikke, skat. Vi diskuterer.

Nå, men ...

... min far er langt om længe blevet erklæret død.

Af myndighederne i Oregon.

Det gør mig ondt.

Det er okay.

Hvordan har du det med det?

Vi vidste jo, det ville ske en dag, men det er så endegyldigt.

Det er stadig chokerende.

Ja.

Er du ked af det, far?

Ja, det er jeg.

Jeg er ked af, jeg ikke kendte ham bedre.

Men han gjorde mig bange, -

- så så snart jeg var gammel nok, flyttede jeg hjemmefra.

Vi talte ikke sammen, fordi jeg valgte det.

Og nu, hvor jeg ikke kan tale med ham ...

... har jeg pludselig lyst til det.

Vi ses senere.

Sikke en overraskelse.

Jeg har frokost med til dig.

Tak. Det er også længe siden sidst.

Er du lykkelig, Charlotte?

Ja.

Ja.

Er du? Hvorfor spørger du?

Fordi jeg ikke synes, det går så godt mellem os.

Jeg er her, fordi da jeg fik brevet ...

... gik det op for mig, at du og Ginger er den eneste familie, jeg har tilbage.

Det er så kort tid, vi får sammen med andre. Jeg vil bare så gerne, -

at vi skal nyde hinanden -

- og forsøge at være lykkelige som familie, så længe vi er her.

Jeg vil også gerne være lykkelig, men ...

Jeg synes, I skal tage med mig til Oregon.

Jeg skal op at pakke boet efter min far sammen.

Skal vi ikke tage derop sammen?

Vi kunne blive der hele sommeren. Jeg tror, vi ville have godt af det.

Der er virkelig smukt.

Der ligger en dal ikke ret langt fra gården -

mellem bjergene.

Og uanset hvor ofte man ser den, giver udsigten en følelsen af, -

- at det nok skal gå alt sammen. Den vil jeg gerne vise dig og Ginger.

Det lyder dejligt, men jeg kan ikke bare tage fri.

Du kan da arbejde deroppefra.

Ginger vil nyde at være sammen med dig, og du kan skrive videre på din bog.

Tja. Det ved jeg ikke engang, om jeg kan finde ud af længere.

Du skriver da skidegodt.

Jeg mente at være sammen med min datter.

Hun ...

Hun er meget tættere knyttet til dig end til mig.

Du er en fremragende mor. Det er du.

Tag nu med.

Okay, jeg har en.

Lever du i vand?

Niks.

Lever du i skoven?

En gang imellem.

- Kan du flyve? - Niks.

- Går du på fire ben? - Ja.

- Er du en hjort? - Nej.

- Er du en bjørn? - Nej.

- Er du en hund? - Nej.

Så kan jeg ikke regne det ud.

- Jeg er en dåkalv. - Men jeg sagde jo hjort.

- En dåkalv er ikke en hjort. - Det er en hjorteunge.

- Og dåkalve lever altså i skoven. - Ja, men også i folks baghaver.

- Du er en snydepels. - Nej, far, hold op!

Mor, far er umoden!

Jeg kan også godt være umoden. Hvorfor tror du, jeg er så moden?

Mor, hold op! Hold så op! Hold op med at kilde mig!

- Er det ikke her? Shit. - Far!

Undskyld. Sørens.

Jeg kigger lige på kortet.

- Jeg har ingen dækning. - Det har jeg heller ikke.

Men det ser altså bekendt ud.

Lad mig se.

- Der er nogen i det træhus. - Hvor?

- Derovre. - Hun har ret. Der står nogen.

Kør nu, Blake. Han har et gevær.

- Alle går med gevær heroppe. - Vil du ikke nok godt køre?

- Godaften. - Hej.

Hvor skal I hen?

Jeg leder efter min fars gård. Det er længe siden, jeg har været her.

Hvem er din far?

Grady Lovell.

Du har været væk længe, Blake.

Kender jeg dig?

Derek. Jeg er Dan Kiels søn.

Aha.

Nå, Derek. Shit.

- Far! - Undskyld.

Dig kan jeg godt huske. Godt at se dig.

Vi er ikke mange tilbage heroppe. Det er så afsondret fra omverdenen.

Ja, det giver jeg dig ret i.

Du kan nok ikke huske det, men -

- som regel bevæger vi os ikke ud efter mørkets frembrud.

Jeg troede, det kun var min far.

Jeg er faret lidt vild. Jeg troede, det her var hans indkørsel.

Det er det ikke.

- Er det ikke? - Det er min.

Så må du undskylde.

Vejen til Gradys hus er spærret. Jeg skal nok føre jer derhen.

Okay.

Nej, ikke tale om. Hvorfor kan han ikke bare fortælle os, hvor det er?

Han står lige ved din dør. Nu åbner han den.

Hejsa.

Nej nej, jeg sætter mig om bagi.