The Patriot

Jeg har længe frygtet -

- at jeg ville blive hjemsøgt af fortidens synder.

Og det knuser mig.

Samuel! Postrytter.

R.

Fint. Hvad med det her?

- Tak. - Selv tak.

Far! Far!

4,3 kilo. Fremragende.

Postrytteren er her.

- Har I tilplantet marken? - Næsten halvdelen.

Svømmepauserne tærer på en, hva'?

Jeg sagde det jo.

Thomas. Vent på far.

Undskyld...

Der er hun. Nordstjernen.

Man går ud fra de to forreste stjerner i Karlsvognen.

Så går man fem fingerlængder op.

Og så er den lige der.

Hun kigger altid ned til os og beskytter os.

Lad os gå i seng.

Godnat, Meg.

Det er godt at vide, at mor er der.

Godnat.

Hvad kom posten med?

Peter Cuppin er indrulleret hos Continentals.

Han er 17. Et år yngre end jeg.

- Forsamlingen er indkaldt, så jeg... - Skal vi til Charles Town?

Ja. Vi skal af sted i morgen tidlig.

Tante Charlotte.

Hvor er I blevet store.

Vi har savnet dig.

De er store. Hvad giver du dem dog at spise?

De er af god familie. På mødrene side, selvfølgelig.

Tak. Kom ind og se, hvad jeg har.

- Gaver til os? - Slap nu af.

Hold lige øje med de vandaler.

Undskyld.

Den er til dig, Susan. Det har været din mors.

Siger hun stadig ikke noget?

Nej.

Det er dejligt at se dig igen.

Se! Der er Gabriel.

Klyng kong George op!

Klyng dem alle op!

Jeg hedder Peter Howard.

Jeg mistede hørelsen og et ben, da jeg kæmpede for England.

Og hvordan har kongen belønnet mig?

Ved at ta' mit andet ben i skat.

- Hør, er det ikke miss Howard? - Du ved, hvem jeg er, Gabriel Martin.

Sidst vi sås, var jeg 11, og du hældte blæk i min te.

Det må have været en af mine små brødre.

Det var dig! Jeg havde sorte tænder i en måned.

Lad os give kong George et budskab, som han aldrig glemmer!

- Første punkt... - Og sidste, hvis vi udskriver skat.

Ro i salen! De har ikke ordet, mr. Simms.

Oberst Harry Burwell har ordet.

Værsgo.

De ved alle, hvorfor jeg er her.

Jeg har ikke ordet i min magt.

Jeg skal ikke søge at overbevise Dem om, at vores sag er retfærdig.

Jeg er soldat. Og vi er i krig.

Vi venter en uafhængighedserklæring fra Philadelphia.

Otte af de 13 kolonier har udskrevet skat til fordel for vores hær.

Jeg beder South Carolina støtte os.

Massachusetts og Virginia er i krig, men det er South Carolina ikke.

Hør! Hør!

Det gælder ikke nogle få kolonier, men en hel nations uafhængighed.

- Og hvad er det så for en nation? - En amerikansk nation.

Den findes ikke. Og det er forræderisk snak.

Vi er borgere i en amerikansk nation.

Og vore rettigheder trues af en tyran, som sidder 3000 mil borte.

Fortæl mig venligst, mr. Howard -

- hvorfor jeg skulle udskifte en tyran 3000 mil borte -

- med 3000 tyranner, der er blot én mil borte?

En folkevalgt forsamling kan også træde folks rettigheder under fode.

Kaptajn Martin...

Jeg troede, at De var patriot.

Jeg er også imod skatter uden repræsentation.

Bør de amerikanske kolonier være selvstyrende og uafhængige?

Ja, det mener jeg.

Men hvis De spørger mig, om jeg vil gå i krig mod England -

så er svaret bestemt nej.

Og det kommer fra Benjamin Martin -

- der var kendt for sin vildskab under indianerkrigene.

- Jeg var vild i min ungdom... - Selvbeherskelse kan skjule frygt.

Mr. Middleton...

Jeg kæmpede med mr. Martin under indianerkrigene.

Der er ingen mand, som jeg hellere ville betro mit liv.

Der er andre udveje end krig.

- Vi kan forelægge kongen sagen. - Det har vi gjort.

Vi må gøre det igen og igen for at undgå krig.

Jeg var med ved Bunker Hill.

Englænderne rykkede frem tre gange. Vi skød 700 på klos hold.

Alligevel fortsatte de. Så stædige er de.

Hvis De tror på uafhængighed, så er krig den eneste udvej.

Så vidt er det kommet.

Jeg har syv børn.

Min hustru er død. Hvem skal tage sig af dem, hvis jeg går i krig?

- Krige føres ikke kun af barnløse. - Enig.

Men bid mærke i mine ord...

Denne krig vil ikke blive udkæmpet på en eller anden fjern slagmark.

Men midt iblandt os. Omkring vore hjem.

Vore børn kommer til at overvære det.

Og de uskyldige dør med os andre.

Jeg går ikke i krig.

Og jeg stemmer heller ikke for, at andre skal kæmpe for mig.

Hvad med Deres principper?

Jeg er far, jeg kan ikke tillade mig at dyrke mine principper.

Vi må stemme for at udskrive skat.

28 mod 12. Militærskatten er vedtaget.

Har du i sinde at lade dig indrullere uden min tilladelse?

Ja.

Far... Jeg troede, du var principfast.

Måske vil du forstå det, den dag du selv får familie.

Når jeg får en familie, vil jeg ikke skjule mig bag den.

Han er lige så vilter, som hans far var i sin tid.

Ja, desværre.

Jeg skal sørge for, at han tjener under mig.

- Jeg gør ham til kvartermester. - Held og lykke.

Kære Thomas, skønt der er gået lang tid -

- synes det, som om det var i går, at vi så hinanden i Charles Town.

Jeg er ked af at høre, at englænderne har indtaget byen.

Tante Charlotte skrev, at hun forlod byen, da den faldt.

Hun flyttede ud på sin plantage.

Her nordpå har vi været plaget af nederlag og trængsler.

Vi har lidt frygtelige tab.

Min gode ven Peter Cuppin faldt ved Elizabethtown.

Hans død var tung at bære.

Snart marcherer vi sydpå for at kæmpe mod general Cornwallis.

Tak.

Jeg misunder dig, at du er så ung, og at du er så langt -

- fra den krig, som jeg tager del i.

"Men jeg er taknemlig for at tjene frihedens sag."

"Og skønt jeg frygter døden -

- så er jeg villig til at dø for sagen. Bed for mig."

"Men bed frem for alt for vores sag."

"Jeres bror, Gabriel."

Hvad laver du?

Vend dig om.

- Ikke endnu, Thomas. - Hvornår så?

17 år.

Det er jo om to år. Så er krigen måske forbi.

Ja, Gud give det.

Godt. Når jeg er 17.

Læg den tilbage.

Far...

Hvad skete der ved Fort Wilderness?

Læg den væk.

- Kanoner. Der er mange. - Hvor langt er de væk?

De er langt væk. Og de er nok på vej væk.

Stil dem ind i huset.

- Måske kommer de her... - Skal jeg gentage det?

Lad os sove i samme værelse i aften.

- Vi må jage dem bort. - Gør far ikke det?

De skyder nok os mænd.

- Og hvem ved, hvad de gør ved jer. - Nathan!

Vend dig langsomt om!

Far...

Abigail! Kom med vand og forbindinger.

- Forsigtig. - Har du været i kamp?

- Har du set nogen rødfrakker? - Ikke endnu.

Få børnene væk, Abigail.

Lad os gå ovenpå, børn.

Gates førte os lige mod rødfrakkerne.

Vores linjer blev brudt op, og englænderne slagtede os.

Jeg blev sendt af sted med besked. Jeg så Virginia Regulars overgive sig.

Dragonerne red ind blandt dem... og slog dem alle ihjel.

Flere end 200 mand.

Brevene skal til Hillsborough. - Du er for svag.

Det er for farligt at blive her.

Tak, fordi De har plejet vore soldater.

Løjtnant, lad vore sårede blive bragt til lazarettet i Winnsboro.

Brænd hus og lade ned!

Lad det blive kendt, at den, der skjuler fjenden, mister sit hjem.

Kongen har ladet vitterliggøre -

- at alle slaver, der kæmper for Kronen, får deres frihed.

Når vi har sejret.

Vi er ikke slaver. Vi arbejder her som frie folk.

Så har I det privilegium at kæmpe i kongens klæder.

Oprørernes dagsbefalinger.

Hvem har bragt dem?

- Hvem har bragt dem her? - Det har jeg.

Jeg var såret, og de tog mig ind. De har intet med brevene at gøre.

Før spionen der til Camden. Han skal hænges.

- Han er jo ordonnans. - Afliv kvæget. Tag hestene.

Han er uniformeret ordonnans. Han kan ikke fængsles som spion.

Vi fængsler ham skam ikke. Vi hænger ham.

- Hr. oberst... - Far!

Jaså! Han er din søn.

Du skulle have lært ham troskab.

Jeg bønfalder Dem, hr. oberst. Ifølge krigskonventionerne...

Skal jeg lære dig lidt om krigskonventionerne?

Eller hvad med dine børn?

Det er unødvendigt.

Hvad med de sårede oprørere?

Skyd dem!

- Far... Gør dog noget. - Ti stille!

Vent!

Nej!