The Train

VI, FABRIKANTERNE AF DENNE FILM, ØNSKER AT HYLDE

DE FRANSKE MÆND FRA JERNBANEN, LEVENDE ELLER DØDE,

HVIS FREMRAGENDE ÅND OG MOD INSPIREREDE DENNE HISTORIE.

VI ØNSKER OGSÅ AT TAKKE

DEN FRANSKE NATIONALE JERNBANE OG DE FRANSKE MILITÆRSTYRKER,

HVIS HELHJERTEDE SAMARBEJDE MULIGGJORDE DENNE PRODUKTION.

PARIS 2. august, 1944 1511. dag af den tyske besættelse.

Det var i Clouvet-samlingen, ikke?

Jo, det var.

- Kan du lide det? - Behøver du at spørge?

Det er degenereret kunst.

Som trofast officer i det Tredje Rige burde jeg afsky det.

Jeg har undret mig over indbildskheden

ved forsøge at fastlægge smag og idéer ved befaling.

Jeg har ofte ønsket at takke dig i løbet af de sidste fire år.

For ikke at være, hvad du forventede?

For at redde alt dette. For at beskytte det.

Føler du, at du kan takke mig nu, fordi befrielsen af Paris er så nær?

Måske.

- Det er ikke nødvendigt. - Jeg kunne være blevet sendt væk.

Man kunne have fået en anden til at lede museet.

Måske skulle jeg takke dig.

Jeg var tåbelig.

Jeg vidste, at bøger blev brændt.

Andre ting.

Jeg frygtede, at de ville gå tabt.

En bog er nogle få franc værd.

Vi tyskere har råd til at ødelægge dem.

Vi værdsætter ikke alle kunstnerisk værd, men kontantværdi er en anden sag.

Du kan ikke overbevise mig om, at du er kynisk.

Jeg ved, hvad de malerier betyder for dig.

Du er en skarpsindig kvinde.

Vi fjerner malerierne.

- Pak dem forsigtigt. - Hvor flytter du dem hen?

- Til et sikkert sted. - Intet sted er så sikkert som Paris.

Byen er blevet erklæret aben. Den bliver ikke bombarderet.

Kaptajn.

De skal være på stationen i morgen klar til at komme med toget.

- Hvad med mit tog? - Det er blevet aflyst, sir.

- Hvem aflyste det? - Det gjorde jeg.

- Hvem er du? - Labiche, oberst. Områdeinspektør.

Under mit tilsyn naturligvis.

Siden hvornår har en franskmand myndighed til at aflyse et tysk tog?

Vi forbereder et specielt udrustet tog, oberst. Højeste prioritet.

- På hvis ordre? - Von Rundstedt.

Militærkommandør, Vestfronten.

Hvor snart får mit tog lov til at køre?

Så snart jeg får en anden ordre. Det er din hær, oberst, ikke min.

Du får ordren. Hav toget klar i eftermiddag klokken 15.30.

Jeg vil tale med general von Lubitz.

Jeg vil have linjen til feltkommandoens hovedkvarter.

Ja, øjeblikkelig!

Feltkommandoens hovedkvarter? General von Lubitzs kontor.

Oberst Müller, tak.

Generalen har aflyst alle aftaler, der ikke vedrører evakueringen af Paris.

- Er han der? - Ja, oberst,

men jeg har ordrer til ikke at lukke...

- Hvad er der, oberst? - Et tog, jeg bestilte, blev aflyst.

Jeg har fået besked på, at Deres personlige bemyndigelse er påkrævet.

Telegram fra general von Rundstedt, sir.

Motorvejen mellem Avranches og Mortain blevet afskåret af amerikanerne.

Du kan ansøge gennem de normale kanaler.

De sagde engang, at de normale kanaler var en fælde,

som officerer gik i, der mangler initiativ.

Hvad er din last?

Jeg deler ikke din begejstring for kunst.

Hvis jeg gjorde, ville den ikke omfatte det degenererede bras.

Jeg ville ikke vente at få prioritet over en nødvendig krigstransport.

Farvel, oberst.

Den anden pansrede SS-deling har trukket sig tilbage mod Falaise.

Rapport om deres resterende effektive styrke.

Er det ikke uklogt at efterlade en milliard guld-rigsmark i den franske nationalbank?

Nok penge til at udstyre ti pansrede delinger?

Kom til sagen, oberst.

Penge er et våben.

Varerne på det tog er lige så omsættelige som guld og mere værdifulde.

Jeg mener, Berlin ville foretrække, de var i hænderne på det Tredje Rige.

Hvis forholdene ved fronten bliver mere kritiske, annullerer jeg bemyndigelsen.

- Hvornår kan du være klar? - I morgen klokken 9.15, major.

Kom ind.

Det er frøken Villard fra Jeu de Paume, museet.

Jeg tog hende med.

Mademoiselle Villard har et problem.

- Måske din gruppe kan hjælpe hende. - Det er ikke for at hjælpe mig.

Forstår du?

- Malerierne tilhører Frankrig. - Malerierne?

Toget, du forbereder til obersten.

Han stjæler massevis af billeder.

Du skulle høre, hvad de er værd.

- Det er ikke bare pengene. - Hvad vil hun have, vi skal gøre?

- Hun vil have, vi sprænger toget i luften. - Nej, du misforstår.

De må ikke blive beskadiget. De kunne aldrig erstattes.

De er ikke bare... Her, jeg har listen.

Renoir, Cézanne, 64 Picasso'er, 29 af Braque.

Degas, Matisse.

Han udvalgte dem omhyggeligt. Kun de bedste. Nationalarven.

- Hvad vil du have, vi skal gøre, frue? - Frøken.

Jeg tænkte, at I måske kunne stoppe toget.

- Det er ikke så enkelt. - Man kan blive dræbt.

Især hvis man er franskmand, og toget er tysk.

Det er jeg klar over.

Man snart vil Paris være fri, ikke sandt?

Men hvis malerierne ikke er her...

Ifølge de seneste rapporter er de allierede i Paris inden en uge.

Måske tre eller fire dage.

Waldheim vil have toget ud før.

Kan vi sinke det? Forsinke det? Hvad mener du?

Vi kan sprænge det i luften. Måske.

Komme plastisk sprængstof under vognene.

De ville skyde nogle få gidsler, men den pris må man betale.

- Er malerierne så vigtige? - Hun vil ikke have det sprængt i luften.

London er enig i, at kunstværkerne er vigtige.

Vi skal gøre alt for at redde dem. Men det er op til os.

Hvorfor ikke? Hvad kan de miste?

I morges havde vi fire mænd tilbage i gruppen.

Nu er vi tre. En, to, tre.

- Bernard? - Vi begyndte med 18.

Ligesom dine malerier er de uerstattelige.

For visse ting løber vi risikoen. Jeg spilder ikke liv for malerier.

Men de ville ikke være spildt.

Undskyld. Jeg ved, det er en rædsom ting at sige.

Men de malerier er en del af Frankrig.

Tyskerne vil tage dem bort.

De har taget vores land, vores mad. De bor i vores huse.

Og nu prøver de at tage vores kunst.

Denne skønhed, denne vision om liv udsprang i Frankrig.

Vores specielle vision. Vores arv.

Det er vores arv. Kan du ikke se det?

Til alle. Det er vores stolthed.

Som vi skaber og viser til verden.

Der er værre ting at sætte livet på spil for.

Beklager, frøken. Vi kan ikke hjælpe dig.

Toget kører gennem hans sektion. Det er op til ham.

Har du ikke kopier af dem?

Undskyld, at jeg spildte jeres tid.

Jeg respekterer jer for det, I laver.

Jeg håber, at ingen af jer kommer til skade.

- Hun er en sød dame. - Hvad skete der med Bernard?

Jeg drak en kop kaffe med ham tidligt i morges.

De kom ind på sporterrænet og fangede ham med nogle flygtninge.

Jeg så det hele.

De kom bare ind på sporterrænet og fangede ham.

Jeg troede, vi kom for at tale om det udrustede tog.

Det er stort. Hvornår kører det?

9.15 i morgen tidlig, på slaget.

De må være desperate, siden de kører ved højlys dag.

Fortæl mig tidsplanen.

Det ankommer til sporterrænet i Vaires kl. 9.45.

Fem minutter til at tænde for lokomotivet og hente luftværnet.

Det skal være på vej ti minutter i ti, ikke senere.

Det ville være rart, hvis det var forsinket i ti minutter.

Britiske fly vil ramme sporterrænet i Vaires i morgen klokken 10.00.

De bomber den sønder og sammen.

Hvis toget var i sporterrænet...

Ti minutter? Det bliver ikke nemt.

Kan du gøre det?

- Jeg ved ikke hvordan. - Det er op til dig.

Flyene vil bombe præcis klokken 10.00.

Vil toget være der eller ej?

Det vil vente.

Gad vide, hvor han vil være klokken 10.00.

Hvor jeg gerne ville være. På hans kontor.

- Jeg kan ikke lide det. - Hvem kan det?

Kunsttoget. Hvis tyskerne vil have det, skulle vi måske gøre noget.

Glem kunsttoget. Vi får nok at gøre i morgen.

Jeg skal bruge en anden lokomotivfører til kunsttoget.

- Jeg må give det til Papa Boule. - Papa Boule?

- Ikke Papa Boule. - Jeg har intet andet valg. Hvem ellers?

Det er nemt. Toget kører ikke, før det er mørkt. Det er i Tyskland om morgenen.

Vi ses.

Du skal ikke bare hælde olie på.

Se, hvor fanden du kommer det på.

Denne motor var i sving, før du blev født.

Hun er som en kvinde. Du skal behandle hende godt, ellers gør hun dig ulykkelig.

Tag den. Gør det ordentligt, for Guds skyld.

Jeg kommer og tjekker, når jeg har drukket kaffe.

Husk det nu. En smørelsesjob er ikke et bad.

Papa.

En kop.

Jeg kan se, at Labiche endelig giver dig et tog.

- Og hele vejen til Tyskland. - Sikket tog.

Er der måske noget artilleri? Et læs, som en mand kan føle, er vigtigt?

Der måske vil ændre krigen?

Men den vigtige ladning skal til fronten.

Boule.

Har du læst, hvad der er i de kasser?

Jeg tror ikke på, hvad de skriver. Malerier? Åbn en kasse.

Du vil finde champagne, parfume, og hvad de ellers har stjålet fra os.

Jeg talte med en af lastbilchaufførerne. Det er malerier.

- Og hvad så? - Stor kunst. Picasso. Gauguin. Renoir.

Renoir. Jeg kendte en pige, der sad model for Renoir.

Hun lugtede af maling.

Bourges, du er en god lokomotivfører, det har du fortalt mig.

Men i kulturelle anliggender er du yderst mangelfuld.

Champagne og parfume kan erstattes. Ikke kunst.

- De malerier er vigtige. - Virkelig?

Frankrigs pragt.

Frankrigs pragt?

Tænk, at om to højst tre dage, så vil de allierede være her.

Nazisterne ville ikke have toget. Måske kun én dag...