Inugami (狗神)

INUGAMI

Miki! Jeg har fået nok af den mand!

Hvad har Takanao nu gjort?

Han tog den kælling med ind til byen i går.

Hvad skulle han der?

Forberede noget til forfædrenes ritualer, sagde han.

Som om jeg tror på det. Jeg vil have skilsmisse!

Det kan godt være sandt.

Det er jo 900 år siden. Han vil sørge for, at alting er i orden.

Hun hjælper ham sikkert bare.

Takanao elsker dig, Sonoko.

Det er ikke kun hende kvinden.

Siden hans internetvirksomhed gik ned, har han spillet kasino på internettet.

Vi har overtrukket fem kreditkort.

Hvorfor er alting spredt ud over det hele?

Der kom et kraftigt vindstød.

- Et vindstød? - Ja.

Er her nogen?

Jeg løb tør for benzin. Kender du området her?

- Ja. - Goddag.

Kan du give mig et lift til en benzintank?

Der ligger en i Ikeno, men jeg skal lige til Omine først.

Ligger det langt fra Ikeno?

Det er lige herhenne.

Dér, hvor høgene flyver. Præfekturen fører til Ikeno.

- Præfekturen? - Ja.

Nå, du mener Præfekturvejen. Lige et øjeblik.

Godmorgen, Takanao.

Hvad skulle det til for?

Husets overhoved skal bruge denne dragt til forfædrenes ritualer.

Hvorfor tog du hende med? Hvorfor tog du ikke mig med?

Hver gang vi har skændtes, kommer du rendende til Miki.

Det ser ikke godt ud.

Se på hende. Hun er pinligt berørt.

Vi tager af sted.

Elsker du mig ikke?

Vil du skilles?

Vil du gerne skilles?

Jeg skal være lærer på skolen.

- Men der er jo stadig sommerferie. - Jeg ville være der i god tid.

- Jeg hedder Akira Nutahara. - Seiji Doi.

Så er jeg altså den første, du har mødt her.

Omine ligger efter næste sving.

- De sidder altid der. - Det er jo også et busstoppested.

Den bus har ikke kørt i ti år.

Det var Fusa.

Hun kører ud med aviser og pakker. Hun er den lokale biker.

Seiji! Hastighedsgrænsen er 10 km i timen!

Undskyld!

- Det er gamle Mimoto. - Borgmesteren?

Han bliver kaldt "jægeren". Han påstår at have nedlagt 999 dyr,

Nydeligt hus.

Det er kun et anneks. Hovedhuset er meget større.

Dejligt vejr i dag, Michio.

Hvad laver de?

De skal udføre forfædrenes ritualer om to måneder.

Hvilke ritualer?

Det er en tradition i Bonomiya-familien.

Her er så hovedhuset.

Er Bonomiya-familien præster?

Familiens overhoved, Takanao, er. Han fører forretning på internettet.

Sidste år handlede han med vin, men det fungerede ikke.

Da jeg var lille, ville familien slet ikke bruge elektricitet.

Selv nu skal man ikke tage billeder af dem. Det besudler sjælen, siger de.

Her er deres gravplads.

De flygtede fra Kyoto for 800 år siden, efter Gempei-krigen.

Man kan gå ad dyrestien her til Ikeno på en halv time.

Det tager lige så lang tid at køre dertil i bil.

Nogle folk vil gerne bygge en tunnel, men andre siger, det vil være synd.

LANDSBYEN

Du må have været udmattet efter turen herop.

Jeg har ikke fået så meget søvn. Hvor er jeg?

- På Miki Bonoyamis washi-papirmølle. - Det er nu ikke nogen mølle.

Min families firma sælger det papir, hun fremstiller.

Hun er som en mor for mig.

- Så gammel er hun da ikke. - Jo, det er hun.

- Hun ser da så ung ud. - Se på hende, Hun er en gammel kone.

Hun må have briller på for at kunne tråde en nål. Tro mig.

- Stedet har virkelig personlighed. - Hendes grandonkel har boet her.

Har du fundet ud af noget med papirudstillingen?

Det havde jeg nær glemt.

Vi vil gerne sælge noget af dit Tosa syvfarve-papir.

30 ark.

Så er jeg hjemme.

Seiji vader lige ind på skolekontoret.

Jeg sidder og arbejder, og han forlanger kaffe.

Jeg havde ikke lavet noget.

Godaften.

- Badeværelset er ledigt. - Jeg går i bad senere.

Kastesystemet findes altså ikke længere.

- Pebermøen behøver ikke vente. - Jeg venter ikke, Rika.

Lad det blive mellem os to:

Jeg forlader Omine, når ritualerne er overstået,

- Hvad skal du så? - Arbejde i storbyen.

- Har du fået et job? - Jeg finder et.

Der er intet her. En ugift kvinde kan ikke leve alene her.

- Det var ikke møntet på dig. - Det ved jeg godt.

- Sig det ikke til nogen. - Seiji bliver ikke glad.

Han burde også se at komme væk. Men han har ingen nosser.

Det er på vej!

Træk vejret!

Træk vejret! Træk vejret!

Dybt åndedrag... og pust ud!

En.

To. Tre.

Otte. Ni.

Mor? Hvad er der i vejen?

Hvad er det, du tæller?

Jeg kunne ikke sove. Jeg talte stråene i gulvmåtterne.

Ude i kapellet?

Kan du heller ikke sove?

- Havde du en ond drøm? - Ja.

Det havde jeg også. Gad vide, om det betyder noget.

Drømme er hverken gode eller onde.

De siver op gennem sprækkerne i bunden af dit hjerte.

Det er fra dem, dit virkelige jeg stammer.

Nu skal vi sove.

Godmorgen.

- Undskyld, jeg kommer så sent. - Hvad gik der galt?

Jeg sov over mig. Hønsene holdt mig vågen hele natten.

De har aldrig før larmet om natten.

Måske er der vilde hunde på spil.

Godmorgen.

- Sikke et mareridt. - Har du også haft mareridt?

Jeg lå på et operationsbord. Jeg var sprættet op, -

- og alle familiens mænd så på mig -

og hviskede.

Vi kunne anbringe den hér.

De diskuterede, hvor de skulle placere udgangen til parkeringspladsen.

Det gjorde ondt.

- Har du også haft mareridt? - Både mig og mor.

- Du råbte i søvne. - Gjorde jeg?

Du græd og råbte på mig.

”"Momoyo! Momoyo!"

- Miki havde også mareridt. - Havde hun det?

- Mor havde også. - Mor?

Det sagde Miki, Hun tager ind til Ikeno for at hente mors medicin.

Jeg var jæger engang.

Jeg nedlagde 999 dyr, hovedsageligt vildsvin og rådyr, og så holdt jeg op.

I en drøm fik jeg fortalt, at dyr nr. 1.000 ville være det dyr, -

der skulle redde Omine.

Hej, Miki. Hvad kan jeg gøre for dig?

Min mor har ikke mere medicin.

Din mor? Mener du Tomie?

I nat drømte jeg, -

- at jeg gik på dyrestien i skoven med min riffel.

Jeg hørte det komme nærmere, dyr nr. 1.000.

Hørte du det?

Jeg ladede min riffel, og så satte jeg mig til at vente.

Det begyndte at ruske i træerne, og hvad tror I så, der trådte frem?

Hvad?

Min salige hustru.

Miki, din mors medicin er snart klar. Sid ned imens.

Sikke et mareridt.

Hr. Mimoto.

Heja! Heja! Heja!

Bare gå til den.

Det siges, du også er kalligraf.

Så kan vi arbejde sammen.

Tak for vareprøverne. Rektor vil have noget til sit kontor.

Soltørret papir suger bedre.

Der har vi det.

Det er Miki, der har lavet det ark papir.

Goddag.

- Du ligner en lærer. - Åh, hold op.

Her er din frokost.

Du må gerne gå.

Hvad er der i vejen?

Ikke noget.

- Er du sikker? - Ja.

- Jeg er bare træt. - Hvorfor?

Jeg drømte, at du kom alvorligt til skade i en bilulykke.

Ligesom den mine forældre omkom i?

- Du vil blive en god ægtemand. - Hvem skulle ville gifte sig med mig?

Du er den eneste mand i Ikeno eller Omine, der kan lave mad.

- Hav dog lidt selvtillid. - Nu er du fjollet.

Undskyld...

Jeg for vild på vejen fra Ikeno.

Må jeg se på?

Jeg er ved at blande lim i.

Lim?

Hibiscusrod. Derefter fylder jeg det i formen.

Hibiscus?

Er du født i Omine?

Ja, og jeg vil sikkert også dø her.

Jeg har aldrig været væk fra Shikoku-øen.

Heller ikke på skoleudflugt?

Jeg var syg, så jeg kom ikke med.

Nogle mennesker lever et helt liv her uden nogensinde at se havet.

Har man altid lavet papir her på egnen?

I bjergene vokser der både kozo- og mitsumataplanter.

Engang var det almindeligt, at hver familie kogte, skrællede, tørrede -

og solgte sit eget papir.

Hvorfor gør du det ikke selv?

Det er et stort arbejde at skrælle papir.

Det kan en kvinde ikke klare alene.

Det ordner de hos Seiji. Jeg får mine materialer hos ham.

En familie på tre er ideel til at fremstille papir. Eller fem.

- Må det ikke være et lige antal? - Nej, kun tre eller fem.

Eller en.