The Hateful Eight

Quentin Tarantinos 8. film

Kapitel et

Den sidste diligence til Red Rock

Fremad! Fremad!

Kom så!

Har du plads til en mere?

Hvem helvede er du? Og hvad er der sket med dem der?

Major Marquis Warren, tidligere kavalerist.

Nu er jeg retsvæsnets embedsmand. Jeg henter nogle slyngler hjem.

- Jeg har papirerne her i lommen. - Tager du dem med til Red Rock?

- Det er der, du er på vej hen, ikke? - Jo.

Den forbandede snestorm har været i hælene på os i tre timer.

Vi når ikke til Red Rock, før den indhenter os.

Så du er på vej til Minnies Manufakturhandel?

Nemlig.

- Må jeg stige ind? - Tja, hottentot.

Stod det til mig, så ja.

- Men det står ikke til mig. - Hvem står det til?

- Ham inde i vognen. - Er han ikke glad for at få selskab?

Han har betalt for en privat tur, og jeg kan sige dig, -

at han har betalt godt for det.

Hvis du vil med os til Minnies, så må du tale med ham.

Tja.

Så gør jeg det.

Stå stille, sorte fyr. Før du nærmer dig, -

- tager du og lægger dine to revolvere ovre på den sten der.

Og så holder du begge hænder højt over hatten.

Og så kommer du nærmere. Langsomt som tyk sirup.

- Han er tillidsfuld, hvad? - Ikke rigtigt.

Læg dem fra dig.

Kom så.

Jeg sagde højt over hatten, for fanden.

Og kom så fremad.

Stop der.

Det var satans.

Jeg ved, hvem du er, sorte fyr. Oberst et eller andet Warren, ikke?

Major Marquis Warren. Jeg ved også, hvem du er.

Vi spiste bøf sammen engang i Chattanooga.

- Du er John Ruth, Galgemanden. - Nemlig. Hvor længe er det siden?

At vi spiste bøf? Otte måneder.

Forklar mig lige, -

- hvorfor en afrikansk dusørjæger vandrer rundt i sneen midt i Wyoming?

- Jeg skal aflevere nogen i Red Rock. - Så du er stadig i branchen?

- Nemlig. - Hvad er der sket med din hest?

Omstændighederne gjorde, at vi måtte tage en omvej.

Min hest klarede den ikke.

- Du kender ikke pigebarnet her, vel? - Næ.

- Du ved ikke, hvad hun hedder? - Næ.

Så er det her vist en lykkebringende vogn.

Det håber jeg dæleme.

Major Marquis Warren, det er Daisy Domergue.

Domergue, for dig er det major Warren.

- Halløjsa, nigger. - Hun er fyrig, hvad?

Ved du ikke, de ikke længere kan lide at blive kaldt niggere?

- De synes, det er nedladende. - Jeg er blevet kaldt værre ting.

Det tror jeg gerne. Har du aldrig hørt om hende?

Burde jeg have det?

Hun er ikke ligefrem John Wilkes Booth, -

- men måske har du hørt om dusøren på hende.

- Hvor meget er den på? - 10.000 dollar.

Så for satan. Har hun myrdet Lily Langtry?

Ikke helt. De 10.000 er nærmest allerede mine.

Derfor er jeg ikke opsat på at tage nogen med.

Især ikke folk i branchen.

Det forstår jeg godt, men jeg er ikke ude efter hende.

En af dem er 4.000 værd.

Og en af dem er 3.000 værd, og den sidste 1.000.

Det er godt nok til mig.

Tja. Lad mig se papirerne.

Men langsomt som tyk sirup.

Væk igen.

Jeg er ked af at forstyrre, men der er en kold snestorm -

- lige i hælene på os. Vi prøver at komme i ly.

Det ved jeg godt.

Klap i, og hold hestene i ro, mens jeg tænker mig om.

Okay, boy, vi prøver.

Men du efterlader pistolerne hos kusken.

Du vil da ikke lade niggeren sidde herinde?

Måske oppe hos O.B., men...

Nu ringer det for ørerne, hvad, kælling? Det lyder smukt, ikke?

Hvis du lukker kæften op igen, slår jeg tænderne ud på dig. Er du med?

Ja.

Lad mig høre dig sige: Jeg er med.

Jeg er med.

Jeg har brug for hjælp til at få surret dem fast oppe på taget.

Giv O.B. 50 dollar, når vi kommer til Red Rock, så hjælper han dig.

Jeg er enig med O.B. Den snestorm bekymrer mig.

Det ville gå hurtigere, hvis du hjalp til.

For fanden i helvede. Jeg fortryder det allerede.

Jeg kan ikke hjælpe dig, når jeg er lænket til hende.

Og jeg skal være lænket til hende, og hun skal blive hos mig, -

- indtil jeg selv sætter hende i fængsel i Red Rock. Er du med?

- Ja, jeg er med. - Godt.

Cimarron! Leche! Kom så!

Hvad skete der med din hest?

Den var lidt gammel. Jeg havde haft den længe.

Da vejret blev værre, så...

Den havde gjort, hvad den kunne, men den klarede den ikke.

- Det er en skam. - Ja, det er det.

Mig og Lash red langt sammen. Man kunne sige, den var min bedste ven, -

- hvis jeg altså var venner med dumme dyr, men det er jeg ikke.

Men jeg vil nu savne den.

- Hvem er denne Daisy Domergue? - En skurkagtig, morderisk kælling.

Jeg kan se, du ikke har det skidt med at føre en kvinde til galgen.

Kalder du hende en kvinde? Nej, det har jeg det ikke skidt med.

Hun skal hænges i Red Rock?

- Det kan du tro. - Vil du se på?

Mon ikke. Jeg vil høre, når hendes nakke knækker.

Bliver du aldrig og ser dem blive hængt?

Mine bliver aldrig hængt, for de kommer aldrig derhen i live.

- Aldrig? - Aldrig nogensinde.

Det talte vi om i Chattanooga.

Man kan nemt dø af at lade desperate mænd leve.

De kan ikke overrumple mig, hvis jeg aldrig lukker øjnene.

- Så hårdt vil jeg ikke arbejde. - Ingen har sagt, det skal være let.

Ej heller, at det skal være så svært.

Men, lille dame, det er grunden til, de kalder ham Galgemanden.

Når der står "død eller levende" på efterlysningen, -

- så skyder vi andre dig oppe fra en bakketop og smider dig over sadlen.

Men når Galgemanden John Ruth fanger dig, -

- så dør du ikke af en kugle i ryggen.

Så ender du i galgen.

Du overvurderer ham, nigger.

Ja, han har nosser, men hans hjerne -

- er lige så tom som et horehus i kirketiden.

Daisy, vi skal finde et signalsystem til at kommunikere med.

Når jeg stikker dig en albue hårdt i fjæset, -

- så betyder det "klap i". Er du med?

Jeg er med.

Jeg ved godt, vi kun har mødt hinanden én gang før, -

- og jeg vil ikke foregive, vi står hinanden nær. Men...

- Har du det stadig? - Har jeg stadig hvad?

Lincoln-brevet.

Selvfølgelig.

Har du det på dig?

- Hvor? - Lige her.

Jeg ved godt, du skal passe godt på det, -

og du kan sikkert ikke lide -

- at tage det ud af kuverten alt for tit.

Men hvis det ikke gør noget, vil jeg gerne se det igen.

Du har ret. Jeg kan ikke lide at tage det ud af kuverten.

Men da du jo har reddet mit liv, -

- kan jeg vel godt lade dig læse det igen.

"Min kære Mary Todd kalder, så det er tid til at gå i seng."

Min kære Mary Todd.

- Det rammer en i hjertekulen. - Ja, det synes jeg også.

Ved du, hvad det her er, skøge?

Det er et brev fra Lincoln. Et brev fra Lincoln til ham.

Ja. De korresponderede under krigen.

De var pennevenner. Og det her er bare ét af brevene.

Hvad i ...?

O.B.! Stop!

Så så, rolig!

Af alle dumme... Min arm var ved at ryge af!

Jeg har ikke slæbt hendes stinkende skræv op ad det her bjerg, -

- så du kan brække halsen på hende.

Det var dig, der gav hende mit brev!

Jeg gav det ikke til hende! Jeg gav det til dig!

Ham niggeren vil gerne smadre mit fjæs.

Hvis du ødelægger hans brev, vil niggeren trampe dig ihjel.

Og når han gør det, vil jeg sidde på vognhjulet der og grine ad det.

- Hvordan står det til med det? - Hun var ikke god ved det.

Men det skal nok gå.

Er det sådan, niggere behandler damer?

Du er kraftedeme ikke nogen dame!

- Mr. Ruth! - Hvad?

Der går en mand heroppe på vejen.

Hvad?

Jeg sagde, der går en mand heroppe på vejen.

Snestormen taget i betragtning, -

- går der mange mænd rundt her, ikke sandt, major?

Nu, da jeg er halvdelen af de mænd, så ja, der er mange af os.

Det forandrer alting.

8.000 dollar er mange penge for en nigger.

18.000 med en partner er bedre.

Tror du virkelig, jeg har rottet mig sammen med ham eller hende?

- Tag dem på. - Jeg skal ikke have håndjern på.

Tag dem på, ellers vil alle dine bekymringer få en ende lige nu.

Kapitel to

Revolvermanden

Giv dine våben til kusken.

- Du er da lidt forsigtig, hvad? - Ikke så sjov. Bare gør det.

- Hvis du synes. - Det gør jeg.

Okay. Nu har jeg gjort det.

- O.B., har du dem? - Ja.

Nuvel. Bliv ved med at holde lygten i den ene hånd, -

- og hold den anden hånd, hvor jeg kan se den.

Gå derover, hvor jeg kan se dig.

Det var lige godt fandens.

Er det dig, Chris Mannix?

Undskyld, min ven. Kender vi hinanden?

- Ikke helt. - Kender du ham?

Kun af ry.

Som sagt, min ven, så har du alle kort på hånden.

At have alle kort på hånden er den hånd, jeg vælger at spille.

Hvem end du er, -

- så lyder du hård, når du taler til en desperat mand begravet i sne.

Jeg gør intet. Jeg vil bare gerne køre med. Jeg er ved at fryse ihjel.

Hvem er den klovn?

Har du hørt om sydstatsoverløberen Erskine Mannix?