最初の200行です。
11973 tog et militærdiktatur magten i mit land Chile-
-og erklærede landet i permanent undtagelsestilstand.
En spærretid blev indført, og især de privilegerede klasser-
pålagde sig selv tavshed.
De så, talte og hørte intet ondt-
så alt kunne fortsætte som før.
Således opfostrede min mor mig i sikkerheden på The Will Of God-
-vores hus, der var ændret til et alderdomshjem for pengenes skyld-
-efter min far forlod os for mange år siden.
Min hund, Cleo, Rosa, og alle de gamle mennesker:
Don Quijote, obersten, en mand vi kaldte døden i egen person-
-en gammel skuespillerinde, madame Josefina, var min ægte familie.
Jeg var forlovet med min fætter, Gustavo, som var kaptajn i hæren.
og jeg arbejdede på et modeblad. Min mor styrede mit liv med omhu.
Hun ville sikre os en position i det bedre selskab.
Og det betød: enten hos de rige eller hos militæret.
Jeg havde et trygt liv, indtil jeg begyndte at vågne op.
Se: Belgiske blondekanter, fransk silke, irsk stof.
- Lige ankommet fra Brasilien. - Brasilien?
Jeg har bedt Rosa lægge det hele ind på dit værelse.
- Det er på tide, du sørger for det. - Jeg får det aldrig strøget.
- Må jeg spørge, hvor du skal hen? - Ud, med nogle venner.
- Og hvis Gustavo ringer? - Det gør han ikke.
Kaptajn Gustavo Morante.
- Til tjeneste. - Omkring.
Holdt.
Præsentér gevær.
Vent.
Træffer jeg Irene Beltran?
Irene?
Denne vej.
Blondiner er på mode i år.
Irene.
- Francisco Leal? - Miss Beltran.
- Jeg har læst dine artikler, og... - Du er fotografen.
Undskyld, men jeg må spørge: Står du på en liste?
Nej. Jeg står ikke på nogen sort liste.
Godt. Så kan vi tale sammen.
Lad mig vise dig mit arbejde.
- Er du sulten? - Sulten?
Kom.
Skytten.
Med Skorpionen som ascendant. Tegnene-
på sex og død.
Du godeste, hvilken hingst.
Kan du lide Vegetarmad?
Nå... Francisco.
Hvilken af mine artikler kunne du bedst lide?
Superhormoner der beskytter mod graviditet.
Der siger du noget interessant.
Du siger: Undfangelsen er en oprørsk handling.
Siden 1973 har bladet måttet dække nøgne bryster til.
- Og visse ord er forbudt. - Såsom?
Det er så barnligt. Abort, røv.
Frihed?
Tak.
Du var altså psykolog? Freudiansk?
Freud, Jung.
Marx.
- Skrev han også om psykologi? - Om falsk bevidsthedsfølelse.
Han sagde: Skam er den eneste revolutionære følelse.
Er du sikker på, du ikke er på den sorte liste?
Min far er anarkist.
Han trak sig dog tilbage i Spanien.
Måske min bror, Jose, der er præst.
Måske min ældste bror, Javier, der var lærer.
Men ikke mig.
Jeg havde min egen klinik. Jeg arbejdede som psykoterapeut.
Efter '73 blev min form for psykologi tabu. Og alt for dyr.
Hør...
Jeg søger et respektabelt job.
Jeg vil ikke tage billeder af bryllupper og fødselsdage.
Hent mig i morgen ved Will Of God. Så får du en opgave.
Undskyld, jeg lyder som min mor. Har du en bil?
Nej, jeg har en scooter.
Tak.
Nej, du har intet arbejde. Jeg betaler.
Min far lærte os, at høflighed ikke står i vejen for anarki.
Så...
Francisco. Dette er Rosa. Kom ind.
- Hvad er det for et Spektakel? - Er det ikke Will Of God-huset?
- Mor, dette er doktor... - Goddag.
Dette er min mor. Mor, dette er min kollega, doktor Leal.
- Kollega? Doktor? - Francisco er fotograf nu.
Og vi skal ud på en opgave.
Irene. Gustavo har sendt noget til dig. Han kommer i weekenden.
Jeg har ikke åbnet det.
Kaptajn Morante og Irene skal snart giftes. Rosa, gider du lige?
Hvorfor? En fårekylling synger indtil sit sidste åndedrag.
Hun taler altid så forvirret. Nu ser hun serier hele dagen...
-...og spiser. - Er man svær, er man også kær.
- Hvor skal I så hen? - Til en helgen i Los Riscos.
- Det siges, hun udretter mirakler. - Hvilke mirakler?
Hun helbreder søvnløshed og hikke. Får det til at regne-
og gør folk unge igen.
Når de levende helgener gør deres bedste, kan de døde slappe af.
Jeg elsker det. Det er ligesom en flyvende hest.
Hvem er Gustavo?
Din forlovede.
Min fætter. Vi har været forlovet siden vores barndom.
- Det lyder ikke særligt seriøst. - Min kaptajn er meget seriøs.
En dag bliver han general.
Når han bliver voksen.
Han er en rigtig mand. Lad mig lære dig hans sang.
Jeg er dødens brudgom, jeg har følt hendes kolde ånde
men jeg holder hende højt løftet som mit banner
Det er en fascist-sang.
Hvor ved du det fra?
Fra min far. Francos fascister jog ham ud af Spanien.
"Længe leve døden." Det var deres motto.
- Gustavo er ikke fascist. - Er han ikke dødens brudgom?
- Bor Evangelina Ranquileo her? - Ja.
Men miraklerne sker først til middag.
Hver landsby havde sin helgen. Det var ikke nogen god historie.
Men den ville i det mindste slippe gennem censuren.
- Pigen er tosset. Ikke andet. - Hvad med miraklerne?
Hvilke mirakler? Du skal ikke tro på den propaganda.
Det hun har brug for, er en mand.
Klokken er tolv.
- Helbred mine ben. - Lad dem ikke rekruttere min Juan.
Gud velsigne dig, Evangelina. Helbred min mand, jeg trygler dig.
Jeg er journalist. Han er min fotograf.
- Navn? - Francisco Leal.
- Hvad udpønser De her? - Hvad sagde De?
- Jeg talte ikke til Dem. - Men jeg talte til Dem.
- Pradelio. - Kommandant.
Er det Deres søster?
Ja, kommandant.
I dyr! Det er et mirakel, at I ikke dræbte nogen.
- Vi skød bare op i luften, skat. - Kald mig ikke det. Hvad gør I her?
Pradelio sagde, at læger og præster ikke kunne hjælpe hans søster.
Så sagde jeg: Dette er et job for militæret.
Rør hende ikke.
Kom her.
Træd an, røvhuller. Sergent Faustino Rivera...
Kameraet.
Evangelina.
Vil De have lidt mere saftevand, pastor?
- Gud velsigne os. - Og beskytte os.
Det var kun nogle skud i luften og en lemlæstet høne.
Vi tager nogle flere billeder.
- Hvad skal vi her? - Lejr. Kitch. Surrealisme.
Det skandaløse samfund... Hvor har du været siden i torsdags?
- Hvor tror du? - Dødens brudgom.
- Hvor lyder du bitter. - Undskyld.
- Jeg ville invitere dig på middag. - Torsdag? Der er jeg fri.
- Er du virkelig det? - Hvad?
Fri?
- Gustavo, skal du til Panama nu? - Ja.
Men jeg er snart tilbage igen.
Kaptajn Morante, dette er dr. Leal.
Grevinde, lyset forsvinder. Alt smelter. Vi... Undskyld.
Mario, er du blevet præsenteret for Francisco Leal? Vi arbejder sammen.
Og dette er min forlovede, kaptajn Morante. Den berygtede Mario.
Desværre. Jeg giver ikke hånden til... degenererede.
Hvorfor vil De ikke røre ham, kaptajn?
Er jeres kaserne-kammerateri kun et dække for en panisk homofobi?
Vi ses i morgen.
Fascist!
Kærlighed?
Jeg laver italiensk mad i aften. Pasta marinara.
Jeg antager, at du er ledig?
Åbenbart.
Veuve Clicquot Ronsardin. Le Grande Dame, 1969.
Bytte. Fra generalernes koner og elskerinder-
-som jeg sminker og pynter op og børster og strigler-
-og hypnotiserer, så de føler sig som de smukkeste kvinder i verden.
For jeg lader dem se sig selv, som de ønsker at se ud.
For illusioner.
For den virkelige verden.
Jeg blev reddet af en prostitueret og ikke af kirken.
Din historie og lidt mere af din "Admiralens konkubine".
Min bror førte mig til et bordel, hvor jeg skulle indvies.
Jeg gik fuldstændig i panik, da de lod mig være alene med hende.
Hun sad ved siden af mig på sengen og holdt mig i hånden.
Hun sagde: Dette er ikke noget, de kan tvinge dig til.
Jeg græd af bare angst.
Tag væk, langt væk, min dreng.
For hvis du bliver, ender det med, at de dræber dig.
- Jeg forstår. - Hun reddede mit liv.
Hvis du ikke bliver forelsket, vil du nå langt, sagde hun.
- Hvor langt er du så nået? - Tja, ser du...
Militæret foragter min slags.
Men jeg holder masken og smiler og kryber.
Jeg forstår.
Måske slæber de mig ud af min salon på paladset en dag-
-og kaster mig ned i et af deres torturkamre.
Må jeg fortælle dig noget fortroligt?
Endelig.
- Jeg er uddannet psykolog. - Ja, det fortalte Irene.
Og nu arbejder jeg som fotograf.
Men jeg er noget helt andet.
Hvad er du da?
Jeg arbejder i skyggerne.
Forstår du, hvad det betyder?
Hej. Kom indenfor.
Duft. Kaffe fra Venezuela.
Tak.
Irene Beltran, min familie. Og Javier.
Onkel vil se far.
No comments yet. Be the first to leave one.