Vengeance Valley

Jeg har en historie at fortælle, en om koland og cowboys, kvæg-

-og mænd. Jeg arbejdede på Stroby Ranchen, lærte faget-

-faget hvor man slider læderet på en sadel-

-og mærker kvæg med glødende jern. Et fag med lidt sang,-

lidt morskab, og lidt held.

Et job så godt som en mand kunne ønske sig.

Man kunne føle sig ensom og kold.

Så langt væk til tider, at man ikke troede man ville komme hjem.

Men for mig som en ung knægt, var det en god tid-

-de fleste minder er gode. Man er på toppen af verden hvor-

-luften er klar og tynd. Eneste lyd var vinden i fyrretræerne.

Vi avlede kødkvæg, altid på vej mod nye græsgange.

Vi havde den nye race Hereford, ikke de sædvanlige langhornede;

-de var venlige kreaturer, blide som geder.

Årstiderne skiftede fredfyldt fra forår ti! sommer, efterår og vinter.

Kvæget måtte passe sig selv i sneen.

Når man kunne ride omkring igen, tog man ud for at finde kvæget.

Man fandt dem og samlede dem sammen til foråret.

De kom tilbage fra vinterdriften, kolde og magre.

Vores formand, Owen Daybright, vidste hvad han lavede.

Vi syntes alle meget om ham. Så var der hans fosterbror, Lee Strøby.

Deres far ejede ranchen. Aftenen de kom tilbage, startede problemerne.

Se hvem, der er dukket op!

Folk drikker stadig whisky. Hvordan går det Lee?

Jeg er i skoene.

Sådan går det når man arbejder for længe for nogen man kender godt.

- Har du set min kone i vinter? - Hun har været her et par gange-

-med den gamle. - Hvordan ser Arch ud?

Godt, med tanke på hvad det kolde vejr gør ved ham.

- Hvordan så Jen ud? - Tag hjem og se efter selv.

Må jeg låne din barberkniv, jeg vil ikke skræmme livet af hende.

Inde bagved.

Jeg har forsøgt få fat på ham hele dagen-

-for pigen, som arbejdede på restauranten.

- Lilly? - Jeg ved ikke hvad hun hedder.

- Hvad er der med hende? - Intet alvorligt. Så stort cirka.

Han ankom for et par timer siden siges det.

- Du tog ikke af sted? - Nej, det stemmer.

Jeg godtager ikke den slags besøg, før jeg hører fra faderen-

-og i det her tilfælde er det højst usandsynligt.

Du har et gevær med dig cowboy.

Hop af og kom her så jeg kan se hvem du er.

Hop nu af.

- Owen er det dig? - Ja.

Ned med geværet, han er en ven.

- Hvad laver du her? - Hjælper til, ingen anden vil komme.

- Jeg hørte det. - Hvordan går det Lee?

- Han vil møde dig. - Jeg kommer så snart hun sover.

- Hvem er han? - Hendes bror, Dick Fasken.

Han har tilbragt dagen med at lede efter manden.

Hvordan går det Lilly?

Du har fået besøg Lilly!

- Hej Owen. - Lilly!

- Sikken fin størrelse. - Og så smuk!

Sikken fin farve han har.

Doktoren ville ikke komme, så Jen kom i stedet.

- Tænk ikke på det nu, Lilly. - Jeg er faktisk heldig Owen.

Jeg kan ikke gå tilbage til restauranten og arbejde der igen.

Mrs Burk har tilbudt os at komme og arbejde for hende når jeg er klar.

Vi er taknemmelige for at måtte blive her i Melbourne. Han får et godt liv.

Det tror jeg han vil Lilly. Det tror jeg.

- Kaffe? - Tak.

- Du har set mig før Owen. - Det er sket en forandring.

Nogen har vasket dit ansigt og du har en ny kjole på.

Arch, og badekar på mit eget værelse, jeg bader hver dag nu.

- Det er en klar forbedring. - Hvordan har vinteren været?

- Vi holdt os og kvæget i live. - Vi sneede inde på ranchen.

Vi så ikke engang vores nærmeste nabo i over fem uger.

- Vi har savnet dig Owen. - Jeg tog mad med til Lilly.

- Owen, hvem var det? - Godnat Jen.

- Bor du på disse kanter? - Ja.

- Hvem er faderen? - Det er vel Lillys egen sag.

Jeg vil finde ud af det, om det så tager resten af mit liv!

Ja. Det er et godt sted at bo.

- Hvem var det der? - Owen Daybright.

- Han er vel din mands fosterbror? - Ja, det stemmer.

- Hvor meget? -500 dollars, han tog også mad med.

- Hvorfor? - Du tager fejl. Han er god.

Det er ingen her, der er som ham.

Igen.

Og hvis han beholder sine esser, trækker han to ad gangen, tre gange.

Det er et chancespil.

Vi kan spille en anden gang.

- Jeg løb dit ærende. - Tak Owen.

Den er betalt for, lige som man betaler for et føl.

Jeg sætter pris på det. Det er ikke første gang du redder mit skind.

- Hvorfor bliver du ikke voksen? - Det sker, jeg sover godt alligevel.

- Din kone var der. - Ved hun noget?

Det skete inden jeg mødte Jen, og hun ville alligevel ikke forstå.

- Du ved hvordan hun er. - Hvorfor skulle jeg vide det?

Præcis, det gør du ikke. Hun er hvad alle de andre ikke er.

Hun er alt jeg kunne ønske mig. Det er længe siden nu, vi rider hjem.

Bliv hvor du er!

Du der, flyt dig.

Du tog 500 dollars med til Lilly...

- Ja. Behøver hun dem ikke? - Ikke den slags penge.

Det var ikke madpenge, det var forlad-byen-penge.

Jeg spørger dig kun én gang, er ungen din?

Ret geværet mod gulvet og vend dig om.

Der kommer andre chancer.

Du drager forhastede slutninger.

- Hold op Owen. - Jeg tager mig af det her Con.

Ikke så længe jeg er sherif.

Du har skræmt mig to gange i aften.

Næste gang du retter et gevær mod mig, så skyd.

- Velkommen hjem drenge! - Hvordan har du det Arch?

Du ser ud at have det godt søn. Hvordan har du det Owen?

- Fint. Hvordan går det med benet? - Samme plage som hver vinter!

- Godnat drenge. - Godnat mr Willoughby.

Jeg tænkte du ville have lidt varm kaffe Arch.

- Samme gamle opvaskervand? - Du vil ikke have noget?

- Jeg driller kun! - Pas på hvad du siger!

Hvordan med din dårlige mave?

Vise dage tvivler jeg på om jeg er i live når solen går ned.

Du skulle måske holde op med at spise det du laver.

Jeg sidder fast her, jeg kan ikke gøre noget ved det.

De her cigarer er ikke fra Pittsburgh.

Kansas City.

Det går virkelig hurtigt nedad for dem!

- Hvordan gik det? - Spørg formanden.

- Du har en kone, som venter på dig. - Jeg har ikke glemt hende.

- Jeg vil gå ind til hende. Godnat. - Godnat Lee.

- Drengen ser veltrænet ud. - Ingen kunne arbejde hårdere.

- Han har meget at indhente. - Han klarer det.

Jen kan måske hjælpe til. Han klarer det i hvert fald på egen hånd nu.

Det lyder som du siger op Owen.

Lee er gift, Jen er en god datter for dig, det føles som jeg er i vejen nu.

Hvis du føler dig utilpas her...

Jeg glemmer ikke Arch. Du har gjort alt du har kunnet for at hjælpe mig.

Da du tog dig af mig, var jeg forældreløs, og loppebidt.

Det er femten år siden, det er lang tid, det har været en god tid.

Nu er det på tide for mig at gå videre.

- Du mener det virkelig. - Ja, jeg vil prøve mine vinger nu.

Hvordan skal jeg sige det her...

Da jeg tog mig af dig var det for Lee.

Jeg kunne ikke opfostre min egen søn, så jeg lod dig gøre det i stedet.

Hvad jeg ikke vidste var, at jeg også behøvede dig.

- Jeg behøver dig nu med. - Ok Arch.

Jeg forsøgte bare at få en lønforhøjelse.

Godnat.

Jen, skynd dig at komme ud!

Jeg fatter ikke hvorfor du pludselig ikke kan klæde dig på foran mig?

- To minutter Lee. - Efter en lang vinter er det længe!

Jeg ved det, mere end dig.

- Mener du at du har savnet mig? - Selvfølgelig!

- Hvor er du smuk! - Synes du det Lee?

Mener du virkelig det?

Første gang jeg så dig havde du ridebukser på.

Du hjalp mig på fødderne. Du og Arch.

Det her er den anden søndagskjole jeg nogensinde har ejet.

Den første havde jeg på til min mors begravelse, siden-

-havde jeg den da jeg begravede min far...Så brændte jeg den.

Nu er du en rigtig modedame!

Det er sådan der står i Goldies damebog.

Jeg har ikke gjort mange kloge ting i mit liv-

-men da jeg giftede mig med dig, var det et klogt træk.

- Vi bliver lykkelige Lee. - Intet kan stoppe os!

Kyllingens sidste råb!

Hej!

- Godmorgen mr Willoughby. - Godmorgen Owen.

Rart at have en rigtig mand her igen.

Godmorgen rigtige mand. Blev du vækket af den grimme larm-

-eller ventede du på at sollyset skulle nå dine smilehuller?

Du har ikke været uden søvn så længe at du glemmer hvorfor du lægger dig.

- Mr Willoughby fedter for formanden. - Ja, ja. Jeg sov længe.

Hvordan kan det være at når en mand er ude alene og spiser sin egen mad-

længes han altid efter morgenmad?

Når han er hjemme, ligger han der og tænker på om det er værd at stå op.

Du er ikke død endnu! Når min madlavning bliver så dårlig-

-at du hellere går sulten, skal jeg give dig en omgang.

- Godt sagt mr Willoughby. - Tag det ikke ilde op sir.

- Mr Willoughby tilgiver dig. - Det gør jeg.

Hvad med en kop til, for at vise at der ikke er nogen sure miner?

Jeg må flytte Dem sherif. Holder De øje med toget igen?

Ja, jeg vil se hvem, der kommer og går.

- Hej Humph. - Jeg fik dit brev for en uge siden

- Du har blevet onkel. - Hvordan har Lilly det?

Hun har det fint.

- Hvem er det der? - Loven.

- I er vist brødre, ikke? - Jeg dræber nogen inden jeg smutter.

- Nogen speciel, eller går jeg an? - Jeg ved ikke hvem endnu-

-men det vil jeg finde ud af. Hold øje med mig. Fasken hedder jeg.

- Hvor er hestene? - Bag jernbanestationen.

Faskens drenge ledte efter Lilly.

De havde hørt at hun var flyttet ind hos en enke-

-ved navn mrs Burk, som ejede en ranch i nærheden.

Vi leder efter Lilly, vi er hendes brødre.

Lilly har ikke sagt noget om at hun havde en familie.

- Hun skammer sig måske over os. - Ikke Lilly, sådan er hun ikke.

Hun er på sit værelse.

- Jeg kalder på hende. - Det behøves ikke!

- Så du sendte bud efter ham? - Grunden ligger der!

Jeg bad dig ikke komme. Jeg bad dig ikke komme, hører du!

Vi er den slags familie. Vi spilder ikke med kærlighed på hinanden.

Vi slås med hinanden, vi skyder sågar hinanden.

Men vi har en ting til fælles, vi er af samme kød og blod.

Gå din vej Humph.

Vil du gifte dig med Owen Daybright Lilly?

Jeg vil ikke have ham eller nogen anden. Jeg klarer mig selv.

Daybright ved noget. Hvis han ikke kan tale når jeg er færdig med ham-