Dickinson

Under borgerkrigen nåede Emily Dickinson nye højder som digter.

Hun skrev energisk i de år

i et tempo og med en intensitet uden sidestykke.

Næsten et digt om dagen.

Værkerne er blevet kaldt

"en stor klassisk fordybelse i et personligt inferno".

Men grundet hendes tilbagetrukne liv

bliver Dickinson ikke anset som "krigsdigter".

De færreste ser Emily Dickinson

som en stemme med evnen til at tale for en nation.

Her!

Alene, men ikke ensom Din sandheden afsløres med tiden

Når du drager ud på en rejse I hvad det kræver at være en kvinde

Ja, inderligt håber vi, og indtrængende beder vi om,

at denne jammerlige krig snart må få ende.

Men den almægtige har sin egen vilje,

og Herrens dom er altid sand og retfærdig.

Så lad os kæmpe videre.

Lad os forbinde nationens sår.

Lad os sørge over denne tapre unge mand, som gav sit liv for vort land.

Undskyld?

Tapre unge mand? -Ja, som jeg sagde.

Det er ikke en soldat. Det er min søster. -Hvabehar?

Vi er kommet for at begrave min elskede søster,

Lavinia Norcross Norcross. Hun blev gift med en fætter.

Det må være en fejl. -Nej, fejlen er Deres, pastor.

Kan vi fortsætte og få begravet vores døde på respektfuld maner?

Det er jeg frygtelig ked af. -Ja.

Jeg har ikke tid til at begrave en gammel kvinde.

15 ædle unionister skal begraves i dag.

Modige krigere, som har ofret alt i forfatningens navn.

Og jeg er langt bagud.

"Fadervor, du som er i himlene. Komme dit rige, ske din vilje.

Thi dit er riget, magten og æren i evighed, amen."

Videre.

Mit livs korteste begravelse.

Det var skrækkeligt. Og vi er taget helt til Boston.

Jeg skriver et brev. -Stakkels elskede søster Lavinia.

Tante Vinnie. Jeg er opkaldt efter dig.

Hov, se.

Fuglen taler til os. -Åh, Emily, ikke nu.

Lad os hente vognen. Vi har langt hjem.

Vi kunne havne bag en parade. -Endnu en parade?

Ja. Alle de drenge, der drager i krig.

Borgerkrig ødelægger alt.

Kom bare. Hold ikke op.

Emily! Kom og hent vognen.

Vi har så meget at tale om. Jeg så en fugl lige før.

En lille fugl landede på tante Lavinias kiste.

Den var som et... et symbol eller en... en metafor.

Som en besked fra tante Lavinia selv, om at jeg skulle skrive videre,

sprede lys i mørket og aldrig opgive håbet.

Død, er du...

Er du okay? -Nej. Jeg har det ad helvede til.

Åh nej. Hvad er der galt?

Det er den skide krig. Den trækker ud og fjerner alt det sjove ved mit arbejde.

Før morede jeg mig med at finde kreative måder at slå ihjel på.

En, der falder ud fra en bro. En tåbe, der drikker en lille smule gift.

To, der dræber hinanden af kærlighed.

Nu er det bare det samme igen og igen. Kugle, koldbrand.

Kugle, koldbrand.

Det er så ensformigt.

Jeg er vist deprimeret. -Nå, selv Døden har dårlige dage.

Emily...

Jeg har brug for et råd. -Et råd?

Ja, jeg kom for at få lidt hjælp. -Okay, så bare spørg.

Du skriver digte. -Ja, jeg gør.

Fremragende digte. Enestående digte. -Tak.

Meget inspirerende.

Selvom du lever et temmelig begivenhedsløst liv.

Begivenhedsløst? Jeg... Det er vist ikke helt... sandt.

Hold nu op. Dit liv er kedeligt.

Du forlader stort set aldrig din by. Du bor stadig hos din far.

Alle dage er stort set ens, men du forbliver inspireret.

Hvor får du det fra?

Ser du, så længe jeg er her,

vil jeg gøre noget, der betyder noget. Der virkelig betyder noget.

Det er større end berømmelse og penge.

Det handler om at ændre folks liv.

Om at hjælpe dem til at blive helbredt. Hjælpe dem med at overleve.

Jeg vil være den lille fugl.

Det lille lys i mørket. Jeg vil give folk håb.

Håb?

Jeg mener, at poesi har magt. Endnu større magt, end du har.

Jeg mener det.

Døden kan ødelægge folk. Poesi kan lappe dem sammen igen.

Du mener altså, at...

...jeg inspirerer dig?

Altid.

Hjemme igen. Gudskelov for det.

En dejlig begravelse. -Nej. Hold op med at manipulere mig.

Det var en fiasko. Din mor har ret. Jeg har smækket fluer mere højtideligt.

Præstens ord er ligegyldige.

Jeg kunne mærke tante Lavinias ånd. Det kunne jeg virkelig.

Mor, hun sagde altid, at vi skulle finde lyset.

Ikke? Og søge mod glæden og håbet.

Håb. Jeg har brug for en blyant.

Hvis hendes ånd var der, hvorfor kontaktede hun så ikke mig?

Du gør din mor ked af det. -Nej, jeg vil bare hjælpe... Mor.

Og hvor var Austin?

Hans egen tantes begravelse. -Håb...

Håb er en fugl. Nej... -Respektløst!

Det er pinligt. Jeg kunne høre sladdertanterne hviske.

Han svigtede os igen. -Lad ham nu være.

Nej, jeg forventer mere af min søn.

Jeg åbner.

Hans opførsel bliver værre. Han drikker hele tiden.

Det er, hvad det er.

Nej! Jeg nægter at lade ham gå i opløsning.

Især ikke når... -Sue.

...hans kone snart skal føde. -Jeg vraltede herover som en hvalros.

Du er en sød hvalros. Kom indenfor.

Emily, hvem er det? -Sue.

Sødt af hende at komme.

Hvordan gik begravelsen? -Skrækkeligt. Pænt af dig at komme.

Jeg var klar, men jeres vogn hentede mig ikke.

Vi gik ud fra, at du kørte med Austin.

Austin kom sent hjem i går, og i morges var han indisponeret.

Uacceptabelt.

Jeg er ked af, jeg ikke var der. -Tak, Sue.

Jeg kendte ikke tante Lavinia godt, men jeg beundrede hende.

Det gjorde alle. Hun var ikonisk.

Hvordan har du det, Sue? Du ligner en, der er ved at briste.

Ja, jeg er nået til den del, hvor det ikke er sjovt mere.

Skal jeg hente noget til dig? Vand? -Jeg vil egentlig gerne ligge ned.

Jeg ved, det var en kort gåtur, men det føltes som en bjergbestigning.

Selvfølgelig. Kom, du kan hvile dig ovenpå.

Nej, det er uhøfligt.

I skal blive her og hilse på gæsterne. -Jeg er altså...

Hun hviler sig bare lidt, så er vi klar.

Hun deltog heller ikke i begravelsen.

Ligesom Austin, men hvor er han?

En kvindes opgave er at gøre alle glade hele tiden uanset prisen.

Beklager, men det gælder ikke mænd. -Sue må gerne være træt.

Se på hende. -Også selvom hun er stor som Kansas!

Nå, tak.

Pjat, alle elsker Kansas. Det er lige blevet en stat.

Vi går op og hviler... Mor, et øjeblik.

Hvordan gik begravelsen? -Åh gud!

Jeg kan ikke blive. Mor har brug for mig.

Det har jeg også.

Tænk, at vi kunne være i den lille seng.

Og nu er vi tre. -Næsten.

Sue... Sue.

Jeg vil gerne kysse dig lige nu.

Men... du venter min brors barn.

Det ændrer da ingenting. Jeg elsker kun dig.

Hør nu... Det var et uheld.

Dumt. Det skulle ikke... -Nej, jeg vil ikke vide det.

Emily, hør nu efter.

Jeg elsker dig.

Jeg vil altid elske dig.

Og... barnet vil også elske dig.

Graviditeten gør dig mere sexet. Det er langt ude.

Kan du mærke det?

Et rigtigt lille menneske derinde.

Som snart kommer ud.

Er du bange? -Nej. Overhovedet ikke.

Under hele graviditeten har jeg haft en underlig fornemmelse af fred.

Fred?

Midt i en krig? -Jeg har aldrig været så lykkelig.

Men jeg ville ønske, barnet var dit.

Jeg mener... Jeg ville ønske, det var vores sammen. Kan det ikke have to mødre?

Jeg ville så gerne bo i et lille hus, bare os,

og have det her barn sammen.

Jeg vil ikke have børn.

Jeg har allerede så mange. Mine digte er mine børn.

Det tager al min energi at made dem og få dem til at vokse.

Jeg fik et anfald af poesi til tante Lavinias begravelse.

Jeg må skrive det ned.

Håb, håb... Håb er en... Håb er en fugl...

Håb er en... en lille ting.

Jeg håber, barnet kommer snart.

Du får nok ikke tid til mine digte, når barnet kommer.

Emily, det passer ikke.

Jeg vil altid have tid til dine digte. Det lover jeg.

Nå, men så kan jeg nok også finde lidt tid til dit barn.

Nå, kan du det?

Bare... lidt?

Bare det ligner dig og ikke Austin.

Jeg er hjemme!

Så er han her. -Velkommen hjem.

Jeg orker ham ikke.

Jeg må hellere gå ned.

Vil du ikke...

Vil du ikke nok kysse mig?

Mor. Undskyld.

Austin, hvor var du? -Jeg sov over mig. Jeg er en skid.

Men jeg har købt blomster.

Jeg tilgiver dig og elsker dig stadig betingelsesløst.

Austin, kom lige ind på mit kontor. -Ja, fint nok.

Men far, jeg har en voldsom hovedpine.

Maggie, sæt de her i vand.

En ret voldsom buket. -Ja. Meget betænksomt af ham.

Jeg mistede en søster, men har en perfekt søn.

Ærlig talt, Austin, jeg er bekymret.

Jeg er dybt bekymret.

Mavebesvær igen? Tynd mave?

Vær venligst alvorlig et øjeblik. -Diarré er alvorligt, far.

Jeg ønsker ikke, at det ender i endnu et skænderi.