最初の200行です。
Hvad laver du derinde, Romso Salviati?
Du er ikke en chef. Du arbejder kun for at kunne brødføde dine børn.
Kom ud og slut dig til os.
Din kone skammer sig over at vise sig, Hun skammer sig over dig.
- Hvor har du købt sandwichen? - I supermarkedet.
Må jeg købe den? Det gør ikke noget, at du har spist af den.
- Nej… - Jo, tag dem nu.
Kom her, Valeria!
- Vil du have en bid? - Nej.
- Dampen er hed. - Sænk temperaturen på brænderne.
De får ansøgninger hver dag, men ingen vil til udlandet.
De forsøger også at finde fagfolk som skal sendes til…
- Det er for en vens regning. - Giv ham nogle af dine.
Har du spurgt Beltrami? Jeg kan spørge ham.
Vær rar og ring til Philips.
Beltrami, Hej.
Jeg ville ønske, jeg havde haft nogle.
Ugo? Undskyld mig…
Er du gal? Glem det!
Vi er et statsligt foretagende. Her fyrer vi ingen.
End ikke ANIC-anlægget har nogen. Det sagde jeg jo.
Tag og kig på dem her.
De har videreuddannet sig.
De skulle være kommet, men så. Det er gode folk.
Denne mand er for eksempel værkfører.
Er han i Ferrara? Det ligger jo 80 km herfra.
Om nødvendigt rejser vi til og med til Sicilien.
- Hej. - -Du skal møde en ven.
Ingeniør Zeller. Det her er min kone.
-Jeg venter på kontoret, -Godt,
Det regnede, og vejen var glat. Hun bremsede, men var uvant,
Desuden var hun ukoncentreret.
Heldigvis bremsede lastbilen.
- Kom hun alvorligt til skade? - Nej.
Hun fik et par flænger. Men det værste var chokket.
Hun var indlagt i over en måned og er stadig lidt konfus.
Nu vil hun åbne en butik, Hvorfor ved jeg ikke.
På Via Alighieri..
- ...hvilket ikke er særlig passende. - Hvorfor ikke?
Lad som om, de ikke er der. Det her er et vildtreservat,
Vidste du, at min far byggede jeres siloer?
Jeg kan ikke se dig gøre det her.
- Ville du ikke være bjergingeniør? - Jo.
I begyndelsen ville jeg grave mig ned, nu vil jeg bare op.
Hvad kan man gøre?
Efter min far døde…
…ligger hele ansvaret på mig, Sådan er det bare.
En grad, måske.
- 36,8. Det er næsten 37. - Det er normaltemperaturen.
Jeg drømts, at jeg lå i sengen, og at sengen bevægede sig.
Da jeg så efter…
…Opdagede jeg, at sengen sad fast i kviksand, og at den sank.
Den sank bare.
Nej
- Ville De tale med mig? - Jeg var.
Jeg var i nærheden og så Dem gå ind i porten,.
Nej, det passer ikke. Jeg vil ikke begynde med en løgn.
- Begynde hvad? - Ikke noget særligt. En samtale.
Jeg er ked af, at.
- De ser måske bedst ud i blåt? - Hvilket?
Væggene.
Og loftet kan være grønt.
Det er kolde farver, som ikke distraherer.
De distraherer ikke kunderne fra varerne.
- Hvad synes De, jeg skal sælge? - Ved De da ikke det?
Jeg ville gerne sælge keramik, men…
Jeg ved jo ingenting om keramik.
Faenza ligger i nærheden. Stedet erkendt for sin keramik.
Det må jeg skrive ned.
- Hvad skal De skrive ned? - At jeg skal tage til Faenza.
Gud! Jeg skal have ringet til en masse mennesker.
- Har Ugo talt med Dem om mig? - Nej….
Han fortalte, at De har en søn.
Jeg vidste, han var blevet gift, men ikke med hvem.
- Sagde han kun det? - Han fortalte om forretningen.
Nu skal jeg…
- Hvornår kom De? - I morges. Hvorfor spørger De?
- Var der plads på hotellet? - Hvorfor?
Hvad laver De egentlig?
- Bor De i Bologna? - Nej….
Nej, jeg bor i Milano.
Jeg kommer fra Trieste, hvor jeg er født.
Da jeg var lille, flyttede vi til Bologna og så til Milano.
Jeg vendte tilbage til Bologna for nogle år siden.
Men nu skal jeg flytte igen. Det er kompliceret.
Hvordan kompliceret?
Sagen er, at…
… jeg ikke…
Jeg ved ikke, hvor jeg vil bo.
Derfor besluttede jeg at rejse.
Hvorhen?
- Skal lyset være tændt? - Ja, det er det bedste,
Det er dagens avis.
Er De træt?
Er De træt, Giuliana?
Jeg er altid træt.
Ikke altid, men nogle gange.
- Hvor er vi på vej hen? - Jeg troede, at De.
- Farvel. - De kan køre med mig.
- Hvad skal De nu? - Jeg burde køre til Ferrara.
Her og nu?
Jeg går hjem nu. Men måske i løbet af eftermiddagen….
- -Dem her? - Nej, jeg vil have ålene der.
- De er dyrere. - Ja, men de er også levende.
Okay.
De er meget livlige.
Der er nogle pragtfulde fisk. På dybt vand er de gennemsigtige.
- Vidste De det? - -Sig ikke sådan. Jeg bliver bange.
De skulle bare vide, hvor mange ting jeg er bange for.
Før at spise et dyr skal man altså synes om det?
Det skal nok passe.
- Kom med et eksempel. - Det kan jeg ikke.
Hvad med kyllinger? Eller små bløde kattekillinger?
Hold op!
- Ville De kunne spise mig? - Hvis jeg elskede Dem..
- Er Mario hjemme, signora? - Nej.
- Hvornår kommer han hjem? - Om lidt.
Nogle gange kommer han lidt senere.
- Må vi vente på ham? - Det er i orden.
- Vil De ikke sidde ned? - Jo, tak.
- Vil De have et glas vin? - Ja, tak.
Sig sandheden. Har Ugo fortalt dig om ulykken?
Ja, men den var vist ikke så alvorlig?
Han sagde, du skulle indlægges på grund af chokket.
Jeg mødte en pige der.
- På hospitalet, mener du? - Hun var i en slem forfatning,
- Hun ville have alting. - Hvordan mener du?
Lægen sagde, hun skulle lære at elske.
Elske et menneske eller en sag.
Hun skulle elske din mand og sin søn.
Et arbejde, eller en hund.
Men ikke mand, søn, arbejde, hund, et træ og en flod!
Sagde hun, hvordan hun havde det?
Hun så ingen grund til at blive ved.
Hun følte, hun gled hen over et skrånende gulv.
Som om hun hele tiden faldt,
Hun følte, at hun var ved at drukne.
- Som om hun ikke havde noget. - End ikke en mand?
Nej, Desuden var han bortrejst.
- -Ikke engang sønnen? - Jo.
Men…. Den der pige havde ingen børn.
Da hun blev udskrevet, spurgte hun sig selv, hvem hun var.
Man måtte forklare det for hende.
Jeg måtte forklare det,
Nu har hun det godt.
- Hvor arbejder Deres mand? - På anlægget i Medicina.
- -Kommer De med et tilbud? - Ja.
Deres mand kunne tjene godt i denne stilling,.
Hvor skulle han arbejde?
Hvis han skal rejse væk, foretrækker jeg status quo.
- -Det er bare for en kort tid. - Nej.
Engang da han skulle til begravelse, blev jeg tosset.
- Jeg blev bange. - De kan tage med ham.
Følger Deres kone med Dem?
Ved du hvad? Vi kører til Medicina og snakker med ham.
Så siger han sikkert ikke nej.
Der er han.
- Goddag. - Goddag.
- Det er jo Dem! - Hvordan går det?
- Har De det godt? - Ja, Og De?
Tak, jeg har det fint.
Denne mand vil tale med Dem.
- Undskyld mig. - Hvad vil De?
- Hvem ejer alt det her? - Det tilhører Bolognas universitet.
- Er De ikke bange? - Nej, jeg er vant til det.
- Hvad bruges de til? - Vi lytter til stjernerne.
Må jeg prøve? Jeg kommer ikke derop.
I kendte hinanden i forvejen? Arbejderen vi søgte og dig,
Han boede tæt ved mig.
- Hvad sagde han? - Der er intet, jeg kan gøre.
- Hvad? - Farvel.
Det er nu synd.
Fabrikkernes afløbsvand skal jo løbe ud et sted.
Man har stoppet fiskeriet.
Forleden spiste vi en sandwich i Medicina….
…da en mand sagde… kan du huske det?
Ja, han klagede over, at ålene smagte af olie,
Jeg har ikke været her i to år. Skuret får lov at forfalde.
Nogle gange føles det, som om jeg ikke burde være, hvor jeg er.
Det er vel derfor, jeg altid er på farten.
- Tag mine handsker. - Det behøves ikke.
Med alle de sko du har, valgte du netop de der!
Vi venter på dem i bilen og tænder for varmen.
Kom.
- Hvor var du, da ulykken skete? - I London. Hvorfor?
- Tog du direkte hjem? - Nej, det var unødvendigt.
Jeg kunne. Har Giuliana beklaget sig?
Nej, slet ikke.
Hvorfor spørger du så?
- Har de stoppet strejken ved ANIC? - Det tror jeg.
Sympatiserer du med venstre- eller højrefløjen?
Hvorfor spørger du om det?
- Interesserer du dig før politik? - Nej. Jeg spurgte bare.
Det er som at spørge, hvad man tror på.
Det er tunge ord, som kræver et gennemtænkt svar.
Faktisk ved man ikke, hvad man tror på.
Man tror på menneskeheden på én måde.
Lidt mindre på retfærdigheden…
…Og lidt mere på udviklingen.
Måske kan man sige, at man tror på socialismen.
No comments yet. Be the first to leave one.